'Lars Løkke lader skatteborgerne betale for sine hot dogs.' Det var en stor stor historie i Nyhedsavisen i går:
'Danmarks sundhedsminister foretrækker burgere, hotdogs, smørrebrød frem for sund mad, når han har travlt, viser opgørelse over Lars Løkke Rasmussens (V) madvaner.'
Nyhedsavisen har fået aktindsigt i de kvitteringer som sundhedsministeren i løbet af 2006 har fået betalt af skatteyderne.
De viser ifølge eksperter en foruroligende usund livsstil.
19 ud af 20 gange vælger ministeren junkfood og kun en gang i løbet af året har ministeren købt noget sundt. Under et besøg på McDonalds købte ministeren en lille pose gulerødder dog suppleret af en softice.—
Ak og ve! Klimaproblemerne, AIDS-eksplosionen, volden i Irak og den stigende vandmangel i verden blegner totalt i forhold til Nyhedsavisens afsløringer om Løkkes madvaner.
Her er mit svar: Hvad fanden rager det egentlig journalist Knud Brix på Nyhedavisen?
Lars Løkke er et menneske med fejl. Herregud! Vi danskere – kontrolfreaken Anders Fogh Rasmussen naturligvis fraregnet '“ kan godt lide, at folk har laster. Det hører nemlig med til det, at være menneske, at vi ikke altid gør det, som vi egentlig burde. Det er blandt andet derfor, at man opfundet kirken, så enhver der har lyst, hver søndag kan blive mindet om netop sine laster/synder. Dernæst har de ovenikøbet muligheden for at få syndernes forladelse ved at bekende dem, samtidig med at man får lov at smage lidt på altervinen og indtage et lille stykke pap.
Løkke bekender derfor til Nyhedsavisen, at han ikke skammer sig over at være et menneske med fejl og mangler:
Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen kalder opgørelsen over hans forbrug af fastfood »latterlig « og mener ikke at den giver et korrekt billede af hans madvaner.
»Jeg skammer mig altså ikke over at spise hotdogs. Man skal heller ikke skamme sig over at tage sine børn med på McDonalds. Men det er selvfølgelig forkert, hvis det er levereglen. Men den liste du har, er jo kun et lille udpluk af de oceaner af mad, jeg har spist sidste år, « siger Lars Løkke Rasmussen.
Alle ved, at socialdemokraterne er presset totalt i defensiven, efter Ny Alliance er kommet på banen. Helle Thornings statsministerchancer er blevet nærmest ikke-eksisterende, men hvor hårdt presset sosserne er, anede jeg egentlig ikke, indtil at jeg læste Jens Peter Vernersens ynkelige kommentar til Sundhedsministerens hang til hot dogs:
»Vi må have en Sundhedsminister med sund levevis. Sådan en har vi hos socialdemokraterne, « siger han. (Om sig selv'¦)
Helt ærligt! Hvor selvretfærdig må man være? Om igen Vernersen!
Når man tænker på alle de socialdemokrater, der ikke ligefrem kan leve op til de nymodens krav om det sunde liv. Jeg nævner i flæng: Per Hækkerup (whiskysjusser og cigarer), Jens Otto Krag (sprut og piller) og ikke mindst Thorvald Stauning (spiritus). Alle tre hører til det 20. århundredes største danske politikere, men de levede samtidigt ret usundt.
Lars Løkkes egentlige problem er, at han lever i 2007, hvor politikerne – ifølge Nyhedsavisen – åbenbart skal leve på en bestemt måde. Og her gik jeg rundt og troede, at netop den avis var en smule frisindet i ordets egentlig betydning, og så er den i virkeligheden ligeså snerpet som Politiken.
Læs i øvrigt denne fantastiske afsløring af Nyhedavisens redaktør David Trads hang til pølsehorn
15 kommentarer til “Frihed til hotdogs”
Enig!
Den historie er endnu en ikke-historie fra de danske journalisters Sammenslutning for Ligegylighedernes Fremme.
Diskussionen her minder mig om dengang familieministeren sagde alle kvinder bør have tre børn. Jeg mener faktisk det var ministerens ret at fremføre en holdning og et budskab hun ikke selv levede op til. Ligesom det er sundhedsministerens ret at æde som et svin, men tale som Anne Larsen.
Vi lever i et demokrati, og det bør være et demokratisk ideal at argumenterne tæller mere end personen som fremfører dem. Når sundhedsministeren anbefaler os at spise sundt, så har han jo ret, og det ændrer sig ikke fordi han selv lever usundt. På samme måde med familieministeren. Hun havde ret i at danskerne får for få børn, og hendes løsning – som var at få familierne til at lave flere børn – den var da brugbar, selvom den var lidt til grin og kunne kritiseres.
Man fjerner fokus fra det væsentlige når man hele tiden vil grave i folks personlige levevis. Hvis man er uenig med en person, må man imødegå personens argumenter, ikke personens person.
Philosophy 103: Introduction to Logic Argumentum Ad Hominem
Andreas.
Jeg mener klart, at der er en nuanceforskel. Løkke har aldrig ført sig frem som sundhedsapostel. Snarere tværtimod.
Det lykkedes derimod ikke Carina Christensen at holde den balance i diskussionen. Hun fremstod – muligvis fordrejet – belærende og krævende dit og dat af sine kønsfæller, endskønt hun ikke selv har leveret noget afkom selv. Det slipper man altså ikke godt fra.
Næ, næ. Det var også din holdning dengang, og jeg er ikke uenig. Der er da nuancer.
Selvfølgelig kan man diskutere den kunstneriske fremføring af familieministerens argumenter. Det var tankeløst af hende at fare sådan frem fordi hun ikke selv har børn. Dét nederlag kunne hun have undgået. Lars Løkke bliver udsat for en umotiveret smædekampagne, og det er selvfølgelig ikke det samme.
Den lighed jeg hæfter mig ved er den manglende interesse for substansen og det fordrejene fokus på personer.
Sådan fungerer den offentlige debat, javist, men det burde den ikke. Og det hjælper ikke at danske journalister tilsyneladende er så talentløse at de ikke magter at opstøve rigtige historier, men taknemmeligt må ernære sig ved folks hang til smålighed.
Vi er helt enige!
Der mangler et eksempel: Henriette Kjærs hang til dyre forbrugerlån.
Det lader til, at jeg på det personlige plan må revurdere mit forhold til Vernersen. Har altid synes, at han var en jordbunden fyr, men jeg nærer en dyb mistro til folk, der så skamløst prædiker moral som det hér er tilfældet.
Lars Løkke derimod virker som en lille rund og hyggelig hobbit med et glimt i øjet, og det skal man ikke kimse af 😉
Endnu engang beviser Nyhedsavisen sin inderlige overflødighed ved at bringe så latterlige historier til torvs.
Det egentligt interessante ved historien er, at en eller flere journalister på Nyhedsavisen har brugt tid på, at få aktindsigt i Lars Løkkes madregnskab når han er på farten. En embedsmand i Indenrigsministeriet har så skullet bruge tid og ressourcer på at fremskaffe kopier af alle disse fakturaer. Hvad med at Nyhedsavisen havde lidt mere respekt for begrebet aktindsigt, og ikke spildte skatteborgernes penge på ligegyldige anmodninger om aktindsigt i indenrigsministerens madforbrug.
@ 2 – Enig, Lars Løkke har bl.a. i et interview i Søndagsavisen “indrømmet”, at han gerne ser amerikanske serier, når han kommer hjem fra arbejde for at slappe af. Han har aldrig ladet sig fremstille som et oversundt overmenneske, men som en almindelig jordnær dansker med alle de fejl og mangler det medfører 😉
P.S. Smørrebrød, som artiklen i Nyhedsavisen benævner som junkfood, er sund, god og varieret dansk kost.
Helt enig sikke en latterlig avisartikel og udtalelse fra Jens Peter Vernersen.
Men når det så er sagt, så bærer politikerne selv en del af ansvaret, at de i 2007 “skal leve på en bestemt måde.” De har så travlt med at leve vælgernes liv:
– Ernæringsmærker på fødevarer
– Dyrk motion (bl.a. opfordringer fra Lars Løkke)
– Advarselsskilte på cigaretpakker
– Fød flere børn
– Start tidlig på jeres uddannelse, så I kan komme til at betale skat
– Kør miljøvenligt
– o.s.v.
Måske er den stigende fokus på politikernes private vaner en trods reaktion.
@ 8,
Jeg er enig med dig for så vidt angår avisartiklen. På nogle nyhedsredaktioner vægtes nyhedskriterierne nogle gange besynderligt, for ikke at sige åndssvagt.
Men hvad angår det at 'politikerne har travlt med at leve vælgernes liv' er jeg uenig.
Ingen kan da påstå det ufornuftige i indholdet i de udsagn, som du lister op: Ernæringsmærker på fødevarer er da bl.a. samfundsmæssigt overordentlig fornuftigt lige såvel som advarselsmærker på tobaksprodukter.
Men det åbner jo i grunden for en diskussion om i hvilket omfang politikerne skal 'blande sig' i befolkningens levevis og holdninger til dette og hint. Og følgelig om de i det hele taget skal 'blande sig'.
I min optik er det klart det indholdsmæssige i ovennævnte budskaber, som står tilbage og som netop kan bære at stå alene. Dette står i klar modsætning til 90'ernes skiftende Nyrup-regeringer, som i den grad var moraliserende i sine opfordringer til befolkningen. Her tænker jeg først og fremmest på udlændingedebatten i 90'erne: Hvis man var kritisk overfor fx indvandring blev man nærmest dunket i hovedet af Nyrups eller Jelveds belærende pegefinger, hvilket jeg mener er en af de helt centrale årsager til Dansk Folkepartis store vælgermæssige opbakning.
Det er selvfølgelig vigtig at skelne mellem form og indhold. Og selvfølgelig er budskaber et spørgsmål om øjnene, der ser. Men i de ovenfor nævnte tilfælde, mener jeg godt at budskabets indhold kan bære sig selv.
#9: Men hvad angår det at 'politikerne har travlt med at leve vælgernes liv' er jeg uenig.
Ingen kan da påstå det ufornuftige i indholdet i de udsagn, som du lister op: Ernæringsmærker på fødevarer er da bl.a. samfundsmæssigt overordentlig fornuftigt lige såvel som advarselsmærker på tobaksprodukter.
Det ikke ufornuftige emner, men det er ikke sager som der fra statsmagten skal lovgives om, hvilket er folketingets opgave, at lovgive. Holdninger og moral, i det omfang at vi holder os på den rigtige side af loven kan naturligvis diskuteres og bør blive dette af interesse organisationer mv. Men det bør i sidste ende være folks eget valg om de vil leve sundt eller ej, dyrke mere motion eller ej, etc.
Tak for dagens gode grin, fin artikel og fint link til pestohest. Jeg tror nu at der som skrevet tidligere er en del trods i folks interesse for privatpersonerne bag. Aldrig kan jeg huske, at der er blevet vedtaget så megen lovgivning fra centralt hold om, hvad vi må og ikke må, seneste er vist rygelovgivningen, som i en parantes bemærket er en katastrofe. Jeg kan ikke få det til at passe med, at vi har en liberal regering. Der er ikke meget liberalt at komme efter.
@10,
Firkantet sagt så mener jeg, at det i grunden er OK at statsmagten kommer med fornuftsbetonede opfordringer til befolkningen, så længe der er tale om emner, der samfundsøkonomisk er belæg for.
Helt firkantet sagt: Enhver har sådan set ret til i fred og ro at leve af junk food og siden hen, når denne “diæt” indhenter vedkommende, at blive behandlet på det offentliges regning for de ubehagelige følger af “diæten”. Præcis her synes jeg, at det er OK, at de, der betaler (det offentlige) opfordrer os til at spise sundt, bruge sikkerhedssele, stoppe med at ryge etc.
=> 9 og 12
Om det er fornuftigt eller ej, vil jeg lade ligge i denne omgang.
Men det ændrer ikke ved, at når politikerne opfordrer os til at spise sundt, så bliver det interessant, om politikerne selv spiser sundt. Når politikerne opfordrer os til at tage personligt ansvar og køre miljøvenligt, så bliver det interessant, hvordan de selv kører. F.eks. Villy Søvndal og hans benzinsluger af en bil. Når Lars Løkke Rasmussen på skatteborgernes regning skyder en motionskampagne i gang i Herning, så bliver det interessant, om han selv dyrker motion. O.s.v. Hykleri er interessant, og derfor har politikerne selv skubbet til udviklingen.
@Morten
Jeg er så – ikke overraskende – uenig. Vi har nok blot en forskellig tilgang til problemet.
Men vi må kunne blive enige om, at der er en glidende overgang hvor det er svært at sætte fingeren præcist i forhold til hvad en politiker “kan sige” eller ikke sige. En dygtig taler med glimt i øjet og ordet i sin magt vil altid kunne få klemt sine opfordringer ud mellem sidebenene uden at det nødvendigvis hæver nogle øjenbryn.
Pas nu på med at poste citater fra Knud Brix’s guddommelige værker….det koster dyrt. Knud Brix’s indsigt er begrænset og han bør blot fortiges. Held og lykke med indsamlingen Kim…