De konservative MF’ere fester nede hos Danfoss Universe på Als. Endelig er folketingsgruppen og dens leder Bendt Bendtsen lykkedes med at trænge igennem til Anders Fogh Rasmussen med et krav om lettelser i topskatten.
Ser man på 'skattelettelserne' på 10 milliarder kr., så er de fleste efterhånden enige i, at der i stedet reelt er tale om en egentlig skatteomlægning bestående af øgede eller “indekserede” energiafgifter og øvrige skattelettelser, som borgerne stod til at få alligevel. Udtrykket, at man 'fodrer hunden med dens egen hale', er det mest præcise, der beskriver situationen.
Skatteomlægningen fjerner i øvrigt ikke vores arbejdsmarkeds helt grundlæggende problem med den høje marginalskat, og blandt andet derfor er effekten på arbejdsudbuddet – siger en forbløffende enig sagkundskab – ikke særlig stor. Det er ellers arbejdsudbuddet, som Bendtsen har sat sig for at øge med det her forslag.
I går var Bendt Bendtsen en lykkelig mand over sin vundne politiske sejr, men som flere har været inde på, så ser det faktisk ud som om, at Anders Fogh Rasmussen har snydt sin vicestatsminister godt og grundigt. Eller også har Bendt Bendtsen bare endnu engang demonstreret, at han er en dårlig politiker.
Jyllands Posten skriver onsdag, at Fogh faktisk gav Bendtsen et alternativt tilbud:
'Tirsdag i sidste uge gav Fogh sin vicestatsminister et valg. Enten kunne han få en tredjedel af samlet 10 mia. kr. til at lette mellemskatten og to tredjedele til at lette bundskatten. Eller også kunne han få 10 mia. kr. til uspecificerede skattelettelser til fri forhandling i Folketinget.'
Hvis det er rigtigt, så kunne Bendtsen måske ved forhandling eksempelvis have fjernet en stor del af mellemskatten. Det får vi aldrig at vide.
Til trods for at Bendt Bendtsen bedyrer, at 'intet er ultimativt', så er det de flestes vurdering, at K-lederen har malet sig op i en krog, som han får svært ved at komme ud af. Giver den konservative leder sig på det forslag, som han under skrig, skrål og åbenbare trusler om at forlade regeringen har fået forhandlet hjem, ja så risikerer Bendtsen at ende med at fremstå som svag, og som spillets store taber. Det vil næppe være det bedste udgangspunkt for Bendtsen at møde vælgerne i, hvis valget kommer.
Alt tyder på, at Bendtsen har fuld og stor opbakning i den konservative gruppe til sin stejle holdning. Det er næppe kun hele spørgsmålet om skat, der spiller ind her. Det er også psykologi og følelser. Det er først og fremmest syv års opsparet frustration og irritation over Dansk Folkeparti, som kommer til udtryk her. Jeg tror, at Bendtsen hellere vil dø end at gå under åget og underlægge sig Pia Kjærsgaard på denne konservative mærkesag. Dansk Folkeparti demonstrerede sin magt i december, da partiet trak tæppet væk under den daværende konservative forbrugerminister Lars Barfoed. Det er ikke glemt. I de situationer hvor der har været konflikt mellem regeringen og Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl, så har Fogh valgt at tage mere hensyn til Dansk Folkepartis holdninger end de konservatives. Det kan han ikke længere.
Bendt Bendtsen har kastet regeringen ud i et forhandlingsspil, hvor der kun gives to løsninger: Enten “æder” Dansk Folkeparti skatteomlægningen mod at få et eller andet til pensionisterne. Eller også, hvis DF nægter, ja så udskriver Fogh valg.
Dansk Folkepartis ledelse består af en række særdeles taktisk begavede hoveder. Som et rendyrket populistisk parti har DF stort set holdt sig fri for at tage medansvar for alt for kontroversielle eller upopulære forslag, Danmarks deltagelse i Irak undtaget. Fogh har omvendt aldrig præsenteret dem for forslag, som han på forhånd vidste, var uspiselige. Altså før nu. Ifølge meningsmålingerne så står Dansk Folkeparti til at miste den store indflydelse i dansk politik, som de har haft siden 2001. Det kan de umuligt være interesseret i. Omvendt vil DF ikke få ret megen tak af deres socialdemokratisk-sindede vælgerbase, hvis partiet nu lægger stemmer til skatteomlægningen. For så risikerer partiet at tabe et pænt antal mandater, og dermed vil VKO-flertallet være væk. Siger DF nej til Fogh, så holder partiet formentlig mandattallet, men kan så – måske – se skatteforslaget blive vedtaget med de radikale og Ny Alliances stemmer. Hvis Thulesen Dahl har indset, at VKO-dagene er overstået, så skal han sige nej til VK-regeringen og bevare sit mandattal. Tror “Tulle” omvendt på, at et VKO-flertal fortsat har en gang på jorden, så skal han falde til patten og acceptere Bendtsen omlægning.
Kommentatorerne er i hvert fald enige om én ting. Bendtsen rokker sig ikke denne gang. Uenigheden går på, om DF accepterer skatteplanen. Ralf Pittelkow tror ikke på at DF vil opgive deres indflydelse, og derfor vil de indgå en aftale med regeringen. Omvendt kan Michael Kristiansen ikke se, at DF og VK kan blive enige.
Thulesen Dahl og Pia Kjærsgaard starter nu med at gå til forhandlingerne bl.a. for at se, hvad VK-regeringen har af kort på hånden. Ligeså snart DF indser, at forhandlingerne vil bryde sammen, så går spillet i gang om, hvem der skal have skylden for sammenbruddet. Thulesen Dahl vil naturligvis pege på de konservative som de stædige, mens Bendtsen vil udpege DF, som de forhandlingsuvillige. Dermed får Fogh intet andet valg end at udskrive valget.
Forhandlingerne går i gang på fredag og har deadline den 3. september. Der er dog ingen, der siger, at forhandlingerne ikke når at bryde sammen inden.
Der vil i øvrigt blive offentliggjort meningsmålinger løbende, som partierne kan bruge til at psyke hinanden med. Viser målinger, at de konservative er blevet styrket, så vil det stive Bendtsens selvtillid af nede i den skyttegrav, som han har gravet sig ned i. Viser målingerne, at VK-regeringen får et alternativt flertal med DF og NA samt måske NA og de Radikale, så vil Fogh være yderligere interesseret i at udskrive valg.
Bottomline: Jeg tror, at valget er uundgåeligt, som fronterne er nu, men det er formentlig rykket mindst en uges tid længere ud i horisonten. Men valget bliver holdt i september.
19 kommentarer til “Showdown i dansk politik”
Ja showdown over skattelettelser der fylder minimalt rent økonomisk – men som tager alt opmærksomheden fra velfærds og kvailtets reformerne.
Det er også spøjst at meningsmålingerne siger at vælgerne vil have 2 ting: mere velfærd og mere i lønningsposen – når de så endelig får udsigt til mere i lønningsposen så er det kun 37% der er tilfredse, resten vil sandsynligvis have mere velfærd istedet (hvis man skal tro diverse nyhedsindslag på TV.) Det tyder jo på en vis utilfredshed med tingenes tilstand !
Jeg ville meget hellere se noget konstruktivt på reform siden. Flere experter er efterhånden fremme med at indholdet i S og V’s oplæg iøvrigt stort set er ens – så støtter jeg mere NA og R med egentlige reformer istedet for lapperier på et system der i forvejen er alt for uklart og in-effektivt – det er den eneste løsning på den lange bane…..
mvh Bjørn
Hej Jarl
Jeg kan slet ikke overskue VK’s sandsynligheder for at vinde valget efter at skatteflanken er brudt vidt åben og de oven i købet skal kæmpes med DF.
Hvad er dit bud? Kan vi få nogle opdaterede odds?
2.
Altid dejligt at få nogle svære spørgsmål.
Skatteflanken i forhold til S gør det kun en anelse sværere for Fogh at genvinde magten. DF vil stadig pege på Fogh selvom at de ikke køber VK-skatteomlægningerne. Jeg har i ævrigt endnu ikke set en eneste måling, der viser bare tilnærmelsesvis et SSFØR-flertal. Alligevel vil jeg sige 80-20 for et genvalg af Fogh, som statsminister.
Det er jeg glad for at høre.
Jeg har en teori som jeg gerne vil høre din mening om.
Er det ikke mere sandsynligt at en SR regering fjernede topskatten eller sænkede den end en VK regering ellers ville? Nu tænker jeg på at Nyrup sænkede marginalskatterne mere end VK har formået.
Desuden har de radikale altid været effektive til at holde Socialdemokraterne på en nogenlunde ansvarlig økonomisk kurs ( i hvert fald i halvfemserne ).
Socialdemokraterne har også sagt at de vil starte en skattekommision ( læs: efter et par år fjerner de skatten fra arbejde og sætter det over på forbrug ).
Så er det ikke sandsynligt at de eneste der kunne fjerne topskatten ville være socialdemokraterne? Noget a la “only Nixon could go to China”?
4.
Du er bestemt ikke den første eller den sidste, der har tænkt tanken. Omvendt må man anerkende regeringen for skattestoppet. Det har man trods alt ikke haft under Nyrup, hvor der til gengæld blev gjort lidt ved marginalskatten.
Jeg tror, regeringen og Dansk Folkeparti bliver enige om en skatteplan. Jeg kan ikke se, nogen af parterne har en interesse i ikke at nå frem til en aftale. Bliver de ikke enige, og vælger Fogh at udskrive valg, skal man stadig holde sig for øje, at der vil være omkring 50% chance for, at VKO igen får flertal alene. Mange såkaldte eksperter taler som om, dette scenario er helt udelukket, men når man ved, at der altid skal lægges et par procent til DF’s tilslutning, fordi folk ikke tør/vil sige, de støtter partiet, er det helt realistisk, at det nuværende flertal kan fortsætte. En Megafon-måling, der bliver offentliggjort i TV2-Nyhederne kl. 22 i aften viser i øvrigt, at DF “stormer frem”.
6.
Hej JanChris,
Din vurdering kan sagtens vise sig at være rigtig. Men jeg tror stadig på sammenbrud og valg 🙂
Det er ikke korrekt – længere – at DF er undervurderet i meningsmålingerne. Det har meningsmålingsinstitutterne taget hensyn til.
Ved sidste FV ramte de egentligt ret præcist, hvad DF endte med at få i mandattal. Det var ingen overraskelse.
Apropos nævnte måling, så kan jeg da oplyse, at DF får 2 procent mere end de fik ved sidste måling. Jeg ved ikke om man dermed kan sige, at DF “stormer frem”.
Nu er det ikke mig, der siger, at DF “stormer frem”, det var Caroline Boserups ord i 19-nyhederne. Læg også mærke til, at jeg skrev det i anførselstegn. Jeg er selv meget imod at lægge for meget i enkelte målinger, som eksempelvis denne.
Du skriver, at analyseinstitutterne tager højde for, at DF normalt ligger for lavt i meningsmålingerne. Mener du, at de lægger et par procent til deres resultater? Det gør de jo ikke, og det skal de heller ikke gøre, men de burde oplyse om tendensen.
Jeg mener ikke, det er rigtigt, at analyseinstitutterne ramte plet m.h.t. til DF’s tilslutning ved sidste valg. Partiet har altid ligget højere på valgdagen end i meningsmålingerne.
8. Ja, meningsmålinginstitturne korrigerer for den slags skævheder, hvis der er en tendens til det. Hvorfor skulle de i øvrigt ikke det? Det går jo ud på at ramme/forudsige det mest nøjagtige resultat.
Ja det sidste bliver vi ikke enige om. De har faktisk ligget forbløffende konstante lige lidt under sidste valgresulat, der jo var DFs hidtil bedste.
Kan det tænkes at Fogh egentlig er mest interesseret i et valg, og kun inviterer til forhandlinger, for ikke at se for “stram” ud?
Hvis han gerne vil bevæge sig væk fra Dansk Folkeparti over mod Ny Alliance og til dels De Radikale, kan valget jo give ham netop dette.
På den måde får han skilt sig af med regeringsn “sorte får”, uden at træde dem direkte over tæerne.
Hvis Fogh virkelig vil have et valg nu, kan der efter min mening kun være én grund: At få andre samarbejdspartnere end Dansk Folkeparti. Al tale om EU-traktaten, overenskomstforhandlinger etc. er sniksnak. Selv, hvis disse emner skulle give ham problemer, ville der jo stadigvæk være længe til februar 2009. Sagen er bare, at det er fuldstændig umuligt at gennemskue Fogh. Hvem vil han inderst inde helst samarbejde med, hvis han selv kunne vælge?
10. Det kan meget vel tænkes, bortset fra at jeg umuligt forestiller mig at Fogh ser på DF som et sort får. Tværtimod, så står der uhyre respekt om DFs ledelse i statsministeriet. Det er nok nærmere Bendtsen, der med sin insisteren på skattelettelser, på regeringschefens kontor anses for at være et fjols.
Men det kan ikke være til nogen stor nytte for Fogh at hengive sig til den slags store følelser, når man har med politik at gøre på dette niveau, hvor alt er underlagt målet: At sikre VK-regeringen magten i yderligere fire år. Så må man som statsminister være rimelig kold og beregnende. Det har Fogh heller ikke på nogen måde problemer med, skal jeg hilse og sige! ;-
Mht Bendtsen så har jeg et lidt ambivalent forhold til hans indsats. Jeg påskønner hans insisteren overfor Fogh for at få skattelettelser. På den anden side er det resultat, han har fået hjem så dårligt, at han næppe heller får tak for det af de borgerlige vælgere.
Jeg regnede nu også med, at Fogh har respekt for Pia og hendes drenge, for de er hamrende dygtige, det må man give dem.
Men, for vælgerne kan det se bedre ud, at han ikke tramper på nogen/bruger dem og smider dem ud. Ved et valg har han en reel chance, for at skabe en regering der ikke er i mindretal, hvis han vil i seng med NA og DRV og vice versa, hvilket man må gå ud fra, at de sidstnævnte har klar interesse i.
Nå ja, og så er vi da ganske enige i, at de højtprofilerede skattelettelser ikke betyder en rygende fis :o)
Ok, trejde i streg:
Med ovenstående menr jeg økonomisk. Reelle skattelettelser ville trække V og K langt, tror jeg. Mange vil gerne sige, at de foretrækker mere velfærd fremfor skattelettelser, men nå de sætter sit kryds i den lille boks, vil mange tænke: Flere penge i min lomme? Jo tak!.
Hej Jarl
Jeg tror stadig ikke på valg, fordi jeg ikke kan se DFs interesse i at fremprovokere det (4 af ti DF-vælgere vil gerne have skattelettelser, og hvis DF kan få én eller anden luns for at falde til patten, så er der jo et år til valget, og til den tid har DF-vælgerne andet at tænke på).
Når det er sagt, så er det egentlig interessant at lege med tanken om, hvem der – rent mandatmæssigt – vil få noget ud af et valg. Og hvem der ikke vil. Hvis der kommer et skattevalg kunne jeg forestille mig at V står til at miste mest (på den borgerlige fløj), simpelthen fordi de står midt imellem DF og K. Mens både K og DF på sin side kan inkassere fremgang ved at stå stejlt på deres respektive synspunkter: lettelser i topskatten eller ej!
Valgresultatet kan derfor sagtens være et VKO-flertal, som så igen er tvunget til at finde et kompromis på spørgsmålet.
To ting er dog interessante.
Fogh er tvunget til at gå til på valg på den skattepakke de har fremlagt. Og DF er så i valgkampen tvunget til at forklare, hvorfor de udløste et valg, når de stadig – efter valget – vil pege på Fogh.
NA er dark horse i alt dette, idet de vil kunne samle borgerlige stemmer, der ikke mener, der bliver lettet nok i regeringens forslag. Måske vil de kunne samle nok til at VKO mister flertallet – og så står DF virkelig med skægget i postkassen – uanset mandatfremgang. Så vil NA og DF kræve indrømmelser i hver sin retning i regeringens skatteudspil!
Alt i alt, er det så ikke DF (foruden V) der har mest at miste ved et valg? ( hhv. mandater OG indflydelse)?
Mit bud er at AFR og Bendt B. enten har talt forbi hinanden omkring skat eller også er Bendt B. blevet bange for baglandets reaktion på lettelser i bunden. En så rutineret politiker som AFR stiller sig ikke op og taler om lettelser i bunden uden at have en eller anden form for forståelse med K. Måske har planen været at topskatten først skulle lettes efter en velfærdsaftale og efter lettelser i bunden.
For VK er det “dårligt håndværk” at skatteplan og renovering af skoler og sygehuse blev lanceret samtidigt. Der er jo ingen der lægger mærke til renoveringen, når al presse handler om “de rige, der får store lettelser og kassedamen får ti kroner”.
Nu vil der blive strikket en eller anden skatteaftale på plads, hvor Pia får tilstrækkeligt (hun er jo ikke interesseret i et kaotisk valg, hvor VKO-flertallet måske forsvinder eller bliver afhængigt af NA), og som neutraliserer skattedagsordnen. Derefter går vi straks videre til et velfærdsforlig, som vil udtømme den socialdemokratiske dagsorden. Og så er vi klar til valg før overenskomstforhandlingerne.
@Michael Gram
Totalt uenig. AFR har bare troet at han kunne kue BB. Der har ingen “forståelse” været og AFR har med sin opførsel totalt svigtet sin opgave som regeringsleder. Se også min seneste kommentar til “Bendtsens Skæbnetime”
– bræstrup
@Bræstrup
Ovenpå weekendens aviser må jeg indrømme, at det ser ud til at du har ret. Jeg havde sgu nok en (åbenbart naiv) forventning om at AFR havde en bedre føling, end tilfældet viste sig at være realiteten.
Okay, jeg ved godt at Anders med hensyn til personaleledelse er på Djengis Khan-niveau, men det her er utroligt. Den mangel på kommunikation gik ikke på ret mange arbejdspladser…
Hvorfor er det i øvrigt ofte sådan blandt folkevalgte?