Det er en finanslov, der kører lige til dansk økonomis kapacitetsgrænse, indrømmede dansk politiks mest omtalte og udskældte mand p.t. finansminister Thor Pedersen i går under fremlæggelsen af historiens hidtil dyreste finanslov.
Aldrig nogensinde har man brændt så mange penge af på offentlig velfærd triumferede finansministeren videre.
Man fik næsten helt medlidenhed med Socialdemokratiets finansordfører Morten Bødskov, som dernæst skulle forklare at finanslovsforslaget alligevel ikke var ambitiøst nok til trods for at regeringen '“ endnu engang – tydeligvis for enhver har overgået det gamle arbejderparti i økonomisk uansvarlighed.
Nu kunne Jarls Blog tilslutte sig koret af økonomiske mørkemænd herunder selveste Nationalbanken, der forudsiger den økonomiske katastrofe for landet. Helt så galt går det næppe. Efter et snarligt valg kan man håbe på, at fornuften så småt indfinder sig både i regeringskontorerne og i oppositionen. Dansk politik kan ikke fortsætte på denne måde.
Morten Helveg Petersen fra de radikale fremstod faktisk i går som den, der forfægtede de mest ansvarlige synspunkter. Den radikale finansordfører konstaterede, at finanslovsforslaget var 'en valgkampfinanslov'. Det er svært at være uenig i den vurdering. Men efter Thors krigserklæring imod de offentligt ansatte, så er valget formentlig skubbet minimum en måneds tid.
Nu har politikerne kommenteret på finanslovsforslaget, hvor en 'bagatel' af 7,5 milliarder kr. næste bliver pumpes ud i den offentlige sektor. Det er i øvrigt tre gange så meget, som den “uansvarlige” Nyrup-regering i sin tid planlagde for 2008. “Well those were the days! Nu vil vore folkevalgte i stedet vende sig imod det 'himmelråbende uretfærdige og socialt skæve' skatteforslag, der alt i alt rummer en minimal skattelettelse på 1 ½ milliarder kr. over et par år. Forhandlingerne kan stadig nå at køre skævt og i værste fald føre til en politisk krise og måske endda et valg.
Vore politikere interesserer sig ikke længere for proportionerne. De store samfundssnedkeres tid er som bekendt forbi og scenen totalt overtaget af populistiske symbolpolitikere både i Dansk Folkeparti, Venstre og socialdemokratiet.
Det er også derfor man skal høre på en masse klynk fra steder hid og did i den offentlige sektor, hvor man forsøger sig med rationaliseringer. Hvorfor skal vi ikke have noget?, lyder mantraet. De kan tage det helt roligt. Oppositionen og ikke mindst regeringen skal nok finde pengene i den “buffer', der altid er indregnet i finanslovsforslaget og som netop anvendes til det formål at lappe huller her og der i den offentlige sektor.
Det er ikke længere dejligt at være liberal!
N.B. Se lige Kristian Jensens geniale modtræk til socialdemokratiets kritik af VKs skattepolitik. Han er altså ikke ueffen!
16 kommentarer til “Lige til grænsen”
Helt, helt enig. Jeg er ved at brække mig over dansk politik. Hvordan får vi vendt den populistiske velfærdsdans.
Se i øvrigt Anders Thomsens glimrende klumme på 180grader.
Og det ulykkelige er at valgsejre har det med at blive kanoniseret. Så hvis VK vinder den næste valgkamp på flæsk og uansvarlighed, så kan I godt regne med at der kommer mere af det samme på programmet ved næste valgkamp i 2010/2011. Så skal I se overbudspolitik!
Man tager næsten sig selv i at ønske et markant nederlag til VK så HTS kan få lov at prøve at styre skuden gennem den lav-konjunktur som står og truer i horisonten, imens kan de borgerlige kræfter samle sig om et generationsskifte og måske endda -gisp- formulering af en borgerlig politik. NA har vist vejen på skatteområdet 😉
/Nicolai
=> Michael Gram
Du brokker dig over den “populistiske velfærdsdans”; men samtidig er du meget aktiv i det parti, der bærer hovedansvaret for, at det ikke er dejligt at være liberal længere. Du arbejder frivilligt for din ideologiske modstander i den organisation, som er en stor forudsætning for, at Fogh kan fortsætte.
Det var da et sted at starte, og du skal være velkommen til at copy/paste fra den udmeldelse, jeg i sin tid sendte dig 🙂
Jeg er desværre helt enig med både Jarl og Morten, det er på ulykkeligste vis ikke dejligt at være liberal længere, i hvert tilfælde ikke i “Danmarks Liberale Parti”, der i går blev mindst et medlem fattigere – undertegnede…
@Morten
Hæ, hæ 😉 Man skal ikke true med at gå, men med at blive…
Mødte Kristian Jensen forleden. Jeg tror egentligt godt han ved den er gal. Han er bare så glad for at være minister… Og det er vel lidt problemet med Regeringen.
For en apparatnijk som mig bliver dilemmaet hvorfor jeg skal kæmpe for at Anders og Co. skal have magten, når de ikke bruger den til noget (godt).
Jeg vil dog fortsat forsøge at tage kampen indefra. Ikke at jeg tror Anders lytter, men måske næste generation i ledelsen?
@Jarl:
“efter Thors krigserklæring imod de offentligt ansatte, så er valget formentlig skubbet minimum en måneds tid.”
Er Thors “krigserklæring” ikke enden på spekulationerne om et efterårsvalg? Regeringen er splittet og man kan ikke blive enige om skatten, men vil både K og DF ikke meget hellere blive enige, end gå til valg? Har Fogh noget at vinde på et efterårsvalg frem for f.eks et valg udskrevet i januar?
Du rykker ikke bare datoen en måned ad gangen nu og så frem til valget, vel? 😉
@Hans Henrik Knudsen:
Tillykke med din udmeldelse, måtte mange flere følge dit eksempel!
…
Selvom jeg ikke kender Michael Gram personligt, kan jeg kun være principielt enig i Mortens kritik. Liberale har ikke noget at gøre i Venstre længere, og det har de ikke haft i et stykke tid. Hvis ikke man har opdaget det endnu, så har man sovet i timen. At deltage som aktivt medlem af Venstre i disse dage er simpelthen ikke foreneligt med en borgerlig/liberal politisk grundholdning.
At kritisere “den populistiske velfærdsdans” mens man på samme tid aktivt deltager i Venstres arbejde, grænser efter min bedste opfattelse til hykleri. Der er alternativer derude, alternativer som vel nok kunne bruge en hånd eller to til det praktiske arbejde.
@ Michael
Jeg har tidligere stillet Jarl det samme spørgsmål.
Vi kommer det nok ikke nærmere, og det kommer som sådan heller ikke mig ved; men det går over min forstand at forstå jeres begrundelse for at støtte modstanderens hold.
6.
Ligeså snart Fogh er oven på igen og skattedebatten er lukket ned OG hvis meningsmålingerne viser at et solidt flertal af partierne peger på ham, så udskriver han valget. Det har hele tiden og gennemgående været min analyse af situationen.
Endnu har jeg ikke set sprækker i Ks vilje til at bøje sig for DF. De konservative ved godt, at det bliver Bendtsens dødsdom, hvis “skattelettelserne” fordufter i skæret af en politisk lokumsaftale med DF. Alle der hidtil har kommenteret på bloggen her med glimrende betragtninger og vurderinger, lægger denne afgørende forudsætning ind, at DF falder til patten og accepterer “topskattelettelsen”. Indtil nu har jeg ikke set, hørt eller læst bare en antydning af, at det vil ske. Men politik er jo det muliges kunst, så det kan jo være at jeg tager fejl. Senest melder Pia K, at regeringen viser vilje til kompromis, men peger igen på at topskattelettelsen skal tages af bordet. Og sker det, så er K jo til grin.
@Morten Sørensen
Kære gode Morten Sørensen! Hvor har du dog så ret! Jeg skammer mig langt ind i min sjæl over at være medlem af dette populistiske og fuldkommen principløse parti. Men jeg ser for mig, at de visse steder vil skåle i champagne, hvis de ser min udmeldelse. Alene tanken er ubærlig. Derfor vil jeg værgeløst som en anden flaggelant lade dine pisk regne ned over min usselryg. Men du får mig dog ikke til at melde mig ind i “Liberalisterne” – selvom at det er de gode viljers parti.
Alt godt!
Jarl
Jeg svinger gerne pisken 😉
Hmm. Jeg betragter den der diskussion om os “nyttige idioter” med lidt undren. Ja. Finansloven er ekspansiv. Også i den grad. Og ja. Der er tale om en form for ærlig kynisme, hvor man går til stregen for at sikres sig midten. Men altså… Min gamle helt Reagan sagde altid om det kristne højre, at de forventede, han kastede sig ud fra klippen med vajende flag og lod sig knuse mod bunden. Hvad han pudsigt nok ikke kunne se noget fornuftigt i.
Jeg synes, man vejrer en forandring i tiden. Ny Alliances fremkomst betyder noget. Regeringens blide sats på skatteændringer betyder noget. Personligt tror jeg, det er usandsynligt vigtigt, at regeringen fortsætter ved næste valg, og at Ny Alliance bliver stærkt repræsenteret. Så kan der ske ting og sager. Taber regeringen, vil vi se historien fra 1971 gentage sig. Et protestparti banker på døren. Og Socialdemokraterne regerer. Økonomien løber løbsk. Hvad end der sker, så er vi i en make or break situation.
10:
Jeg er for så vidt enig med dig i, at der vil KUNNE ske ting og sager, dersom NA bliver stærkt repræsenteret i FT efter næste valg. Heri mener jeg ligger, om ikke direkte sagt så dog antydet, at regeringens kvaler skyldes fornuftsægteskabet med DF.
Men om der faktisk vil kunne blive ført liberal-konservativ (fornuftig:-)) politik er jeg straks mere skeptisk overfor.
Som flere kommentatorer har påpeget har vi i dag mere end et socialdemokrati. At et af dem, her Dansk Folkeparti, skulle blive sat udenfor indflydelse, afholder næppe Fogh fra at holde fast i sin valgte, mere eller mindre socialdemokratiske, linie.
Jeg tror dog, at Fogh ramte fuldstændig plet, da han efter valgsejren i nov.01 slog fast, at det er slut med højre-venstre tænkningen i dansk politik. Danskerne er bare ikke liberale eller konservative i hjertet. Derfor ville de 10 teser nok aldrig vinde gehør i Danmark. Desværre.
=> 10
Argumentet, at det bliver meget værre, hvis socialdemokratgerne vinder valget, har jeg hørt siden 1998, hvor Fogh begyndte kursændringen. Det er ganske enkelt en falliterklæring, at det bedste forsvar for ens egen politik er, at den ikke er helt så slem som modstanderens.
1. Om det er den ene eller den anden socialdemokrat, der sidder i spidsen, kan være lige gyldig. Det offentlige forbrug vokser og vokser, og det offentlige fylder nu mere af BNP end under Nyrup. Nyrup sænkede marginalskatten og strammede dagpengereglerne; to ting der i dag er utænkelig under Fogh. I øvrigt privatiserede Nyrup også langt mere end Fogh.
2. Vinder Fogh valget, bliver Socialdemokraterne bare endnu mere velfærdsfokuseret, og al erfaring viser, at Venstre følger trop. Denne onde spiral stopper man ikke ved at stemme på Venstre – og da slet ikke ved at arbejde for Venstre. Man kunne faktisk forestille sig, at et regeringsskifte ville føre til et lederskifte i Venstre. Dette ville føre til, at Venstre trak i den anden retning, og Socialdemokraterne ville følge med, som de gjorde i mange forhold i 90 ´erne. Ville udlicitering og privatisering havde fået opbakning langt ind i S og SF i 90 ´erne uden Venstres ihærdige argumentation?
Lad mig i øvrigt bringe et citat fra bloggen Frit Aalborg: “Men det må også være svært for socialdemokraterne at trænge igennem med deres budskaber. Uanset hvor mange skattekroner man vil bruge, uanset hvad og hvordan man vil regulere vælgerne, ja uanset hvilken form for traditionel socialdemokratisk politik man vil føre'¦'¦. Så har VK-regeringen allerede været der med et udspil der er mere formynderisk og dyrt end selv den rødeste socialdemokrat kunne drømme om.”
3. Citat fra klumme af Lotte Noer på 180 grader: “Bortset fra at det – jf. ovenfor – ikke er givet, at et regeringsskifte vil føre til færre skattelettelser og højere offentligt forbrug, hæfter jeg mig også ved det arrogante i, at man åbenbart tror, at vi som borgerligt bagland er lige så principløse som dem, vi stemmer på og derfor blot stiller op til hvad som helst.”
4. Jeg finder det meget ironisk, at du må henvise til nogen udenfor Venstre (NA et erklæret ikke-liberalt parti), når du skal argumentere for, at der sker noget liberalt. Det er da om noget et godt argument for at forlade Venstre. Det kan åbenbart nytte at bruge sine kræfter andre steder.
En klog mand har engang sagt, at hvis ikke man kan få en fornuftig regering, så kan man da i det mindste sørge for at få en fornuftig opposition.
Venstres strategi kan samenlignes med en mand, som går til auktion og skal byde mod sin ærkefjende. Han erklærer åbent, at det er hans intention altid at byde 1000 kr mere end sin ærkefjende – for at afskrække denne fra at byde.
Problemet er bare, at ærkefjenden (selvfølgelig) har set fidusen: han kan roligt byde, lige så tosset han vil, han skal jo alligevel aldrig betale. Venstre vil jo hele tiden overbyde.
– bræstrup
@ SNP Nja, de ti teser… De var jo sådan set tilrettelagt, så de i princippet ikke udfordrede misundelsesterapisterne for meget. Meningsmålingerne viste jo også, at op mod 90 % af Venstres vælgere bakkede dem op. Rent faktisk tror jeg – men det blev desværre aldrig lavet – at op mod 40 % af socialdemokraterne ville have støttet. Så det…
Men essensen af det er jo, uanset hvad, at selvfølgelig – også med de 10 teser – var/er der massiv strategi i at få sine politiske mål igennem. Og det synes jeg af og til regeringen bebrejdes urimeligt. Jeg er med på den er gal, når der KUN og udelukkende er tale om strategi, men ikke når det tjener til at fremme målet om et mere liberalt samfund. Hvad angår NA er de – kaldet et liberalt parti eller ej – jo netop en protest imod, at for mange synes kynismen og dansk folkeparti har holdt sit indtog for stærkt. Og er dermed med til at understøtte statsministerens ønske om modning – det kan forekomme omvendt. Men er et faktum.
@12 Jamen altså, Morten. Det offentlige forbrug… Jeg er som bekendt ikke uenig i, at statens rolle bør indskrænkes. Men et blik på, hvad de store helte har gennemført på dette område maner til eftertanke: Hverken for Reagan eller for Thatcher lykkedes det at rulle den offentlige sektor tilbage. Det er jo som om det er en selvvoksende svulst, der bare bliver ved og ved – uden at nogen kan måle output. Det er virkeligheden. Der er ikke nogen steder i den frie verden – heller ikke liberale steder mig bekendt – hvor den offentlige sektor er blevet mindre de sidste 30 år. At prøve at styre det med mindskede mål for vækst og skattestop er et godt forsøg – synes jeg. Samtidig med at staten – og i al beskedenhed bl.a. jeg, da jeg sad i KK – formindsker de sektorer, de har ansvaret for. Her er det bemærkelsesværdigt at det politiske pres for en større offentlige sektor bare er og bliver enormt. Og regeringen har måttet løsne på sin målsætning. Men – skønt pinsomt – tror du virkelig, det havde været bedre med en socialdemokratisk regering?
I 80erne havde vi store diskussioner i VU – og en del af foreningen fremkom med den såkaldte guerilla-kapitalismen. Det var tanken om at få velfærdsstaten til at bryde sammen ved at rage alle tænkelige udbudte goder til sig i det omfang de blev udbudt. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at dine tilkendegivelser minder mig noget om det. En ting vil jeg dog tilføje. Jeg respekterer, du har valgt at flytte arbejdet over i liberalisterne. Det er principielt fint. Skønt bekymret for, om der er stemmespild i denne forbindelse. Men alt i alt, held og lykke .
@Pind
“Tror du virkelig, det havde været bedre med en socialdemokratisk regering?”
Sikkert ikke… Men jeg er meget på linje med Morten Sørensen, og jeg forstår simpelthen ikke regeringen ligefrem skal bruge FLERE penge end socialdemokraterne. Jeg forstår simpelthen ikke, at vi i den grad har accepteret den socialdemokratiske præmis om at alt er nedslidt, fungerer dårligt og at der er brug for endnu mere velfærd. Jo, medierne spiller da en rolle i skabelsen af vælgernes verdensbillede (og borgerlige journalister er så sjældne som snebolde i Sahara), men den berømte værdikamp er jo fuldstændigt feset ud i ingenting. Nu handler det om, at Claus Hjort mener, at børnene selv skal male forældrenes stuer på plejehjemmet! Ærgeligt…
Det, jeg efterlyser er et tegn på borgerligt selvværd, at man tror på sig selv og sin ideologi, og at man tør diskutere udfra et liberalt ståsted. Ellers vinder socialdemokraterne altid det moralske højdedrag, som nu. Den kamp har regeringen svigtet og tabt.
Søren Pind spørger: “Men – skønt pinsomt – tror du virkelig, det havde været bedre med en socialdemokratisk regering?
Jeg er efterhånden kommet frem til at svare ja på det spørgsmål. Må jeg minde om, at Nyrup regeringen havde et mål om en vækst på 0,5% i 2008. Nu har regeringen fremlagt et finansforslag med en vækst på 1,7%, som Nationalbanken advarer imod. (Så vidt jeg husker opnåede Nyrup ikke en gang en nationalbankadvarsel.) Ikke at jeg tror, at Nyrup kunne holde væksten på 0,5%; men hvis der havde været en skarp liberal opposition, der satte en ære i at påpege den uhæmmede vækst i de offentlige udgifter under Socialdemokraterne, så tror jeg på, at væksten i de offentlige udgifter kunne have været et stykke under det, VK præsterer i dag.
Men nu er politik selvfølgelig meget mere end offentlig vækst. Der, hvor det ville have været bedre med en socialdemokratisk regering, er m.h.t. værdikampen. Aldrig har præmisserne for den politiske debat i Danmark været mere socialistisk, fordi Venstre “skal sikre sig midten.”
F.eks. lyder der et ramaskrig fordi de konservative har fået gennemført, at antallet af topskatteydere skal tilbage til det antal, det var under Nyrup. Ja det er slet ikke sikkert, forslaget kan gennemføres. Nyrup kunne uden de store sværdslag sænke marginalskatten fra 68% til 63%, noget der er helt utænkelig i dag.