Måned: august 2007

Anders Fogh Rasmussen var i topform i lørdags. Avisernes reportager, analyser og kommentarer faldt efterfølgende over hinanden i respekt for statsministerens store show, hvor han havde inviteret alle partilederne til en hyggesnak i sin egen hule. Ingen var i tvivl om, hvem der er dansk politiks førerhund. Det var alt sammen meget dygtigt gjort. Synd at jeg ikke så det!

Valgkampen er gået i gang. Det ser man i dag, hvor socialdemokraterne foreslår at vælte fem milliarder kr. ud over de offentligt ansatte. Sikkert for at neutralisere Dansk Folkepartis og Venstres gaveregn over den samme vælgergruppe. Det er naturligvis dybt uansvarlig politik, men når det gælder overbud, så er alt som bekendt tilladt i jagten på statsministertaburetten.

Meget tyder på, at Fogh ikke helt har koordineret sit forslag med Bendt Bendtsen om lavere skatter til de lavestlønnede. Dertil kommer, at de konservative har haft en berettiget forventning om en forhandling vedr. udformningen af regeringens skatteforslag, og derfor blev taget på sengen, da Fogh smed sit eget skatteforslag på bordet i lørdags. Det eneste, der kan true Foghs overbevisende valgsejr, er et langvarigt udstillet internt skænderi med de konservative om skatten. Jeg gætter på, at Fogh og Bendtsen på en eller anden måde nu får lukket uenigheden ned.

Sagligheden er naturligvis valgkampens første offer. Den liberale tænketank CEPOS dokumenterer i dag, at skatten for de lavestlønnede faktisk er blevet sænket mest under VK-regeringens første seks år. Et stort flertal af økonomerne er enige om, det er sænkning af marginalskatten for høj- og mellemindkomsterne, der batter noget på arbejdsudbuddet. Dermed bliver de delvis selvfinansierende. Problemet er, at de tre socialdemokratier, der for tiden er her i landet, V, S og DF, ikke vil opgive den klassiske socialdemokratiske omfordelingspolitik, hvor de rigeste indkomster (halvdelen af de beskæftigede) bliver hårdt beskattet af deres sidst tjente kroner. Dette såkaldte progressive skattesystem i denne nidkære udformning har overlevet utallige angrebsforsøg. Venstrefløjs-socialdemokraterne opfatter skattesystemet som 'solidaritet' og blandt kronjuvelerne fra Thorvald Staunings tid. Poul Nyrup Rasmussen og Mogens Lykketoft fik faktisk mindsket marginalskatterne, men jeg gætter på at flere socialdemokratiske MF’ere stemte for marginalskattesænkningerne uden den store begejstring. Anders Fogh Rasmussen har efter næsten seks år i regering gjort mindre end Nyrup-regeringerne for at sænke marginalskatterne. Udover manglende mod, så skyldes det også, at Dansk Folkeparti tilsyneladende mener nogenlunde det samme som Svend Auken på skattepolitikken.

Skal Fogh og Bendtsen gøre noget ved marginalskatterne, så kræver det et flertal med Ny Alliance og/eller de radikale til at gennemføre en omlægning. De radikales pris er formentlig flere grønne afgifter. Det kulminerer dog med regeringens hidtidige skattestop. Spørgsmålet er dog, om Fogh udsteder et nyt skattestop før dette valg. Jeg har endnu ikke hørt ham sige noget om det, fordi alt handler om skattesænkninger. Skat er kommet for at blive på den politiske dagsorden.

N.B. Lige nu fyger det dagligt med rygter om, at valget kan udskrives når som helst. Jeg skal og kan ikke modsige alle disse gode bud. Alligevel tror jeg godt, at vi alle kan sove roligt, i hvert fald indtil at de Konservative har holdt deres sommergruppemøde i næste uge. Men så tror også jeg på, at vi er lige ved at være fremme ved snorene!

Da Anders Fogh Rasmussen lørdag eftermiddag i Fredericia smed sit forslag om skattelettelser på bordet, var der forud forløbet et sommergruppemøde i Haderslev, hvor det end ikke blev præsenteret endsige nævnt, men måske antydet. Alligevel blev alle taget fuldstændigt på sengen, da statsministeren hev sit skatteforslag op af hatten. Heller ikke Bendt Bendtsen anede noget som helst om dets eksistens.

Med forslaget om skattelettelser er der tale om et større strategiskift for Venstre. Claus Hjort Frederiksen har i lang tid prædiket at 'man kan ikke vinde et valg ved at love skattelettelser'. Men med statsministerens forslag om skattelettelser til de lavestlønnede bliver der fuldstændigt brudt med Venstres hidtidige strategi. Claus Hjort må være enig med Fogh, og der kan umuligt ligge en alternativ strategi i skrivebordsskuffen. Vinder Fogh valget på en politisk dagsorden, hvor skat indgår, så har Claus Hjort åbenbart taget fejl i sine hidtidige vurderinger eller pludselig ændret mening.

Der er dog flere ubekendte og lidt mystik i hele processen i det, der skal ende med, at danskerne efter valget nu endelig får skattelettelser. Hvilket forslag ender V og K med at blive enige om, og indeholder det også skattelettelser i toppen af indtægtsskalaen? Hvorfor har regeringen i øvrigt udskudt skatte-diskussionen og et evt. internt kompromis om skattesænkninger i forbindelse med en fremlæggelse af 2015-planen, hvor regeringens såkaldte økonomiske 'råderum' åbenbares? Regeringen kunne vel også have udskudt fremlæggelsen af 2015-planen til efter valget? Med 2015-planen kan alle se, hvor meget regeringen vurderer, at der er råd til at give skattelettelser for. Det åbner en helt unødvendig flanke i forhold til oppositionen.

Der må i øvrigt gå adskillige Venstre-folketingsmedlemmer rundt – og blandt dem ikke mindst den politiske ordfører Troels Lund Poulsen – der nu føler sig lidt til grin. I maj måned belærte de frejdigt og indimellem med stor patos græsrødderne og andre om, at der skam SLET ikke var behov for skattelettelser lige nu, thi vælgerne og Venstres medlemmer var overhovedet ikke interesseret i skattelettelser. Derfor var pointen, at Venstre skulle holde helt op med at tale om skat, og i øvrigt var skattelettelse noget man gennemfører, når der var et råderum! Nu er der gået tre måneder, Fogh er kommet hjem fra sommerferie og pludselig '“ og ud af den blå luft '“ så er der altså alligevel pludselig opstået et råderum og et behov hos Venstre, der sætter skat på dagsordenen. På Jarls Blog er vi ikke smålige, så vi vil gerne kvittere for udsigten til skattelettelser.

På Berlingske Tidende hersker der en rådvildhed, som får nogle os andre til at trække længe på smilebåndet. I lang tid har Berlingske på lederplads skrevet stolpe op og stolpe ned om, at en borgerlig regering burde komme med skattelettelser og især gøre noget ved de høje marginalskatter i midten og i toppen af lønskalaen. Søndag skriver Berlingske en forsideartikel, hvor alene idéen om skattelettelser nu i det hele taget bliver rakket ned og problematiseret. 'Foghs skattelettelser møder skepsis', stod der. Endelig tager Fogh sig sammen og så er det ikke godt nok. Det er svært at stille Pilestræde tilfreds.

Til gengæld kan Fogh altid regne med sin yndlingskommentator Thomas Larsen, der trofast tidligere i Berlingske både har skrevet om Foghs genialitet, når han afviste, at det var muligt at gå til valg på skattelettelser, men i stedet satsede udelukkende på velfærd. Nu sker det så alligevel, og så er Fogh naturligvis endnu mere genial. Man forstår Henrik Sass Larsen, da han for et par måneder i vrede skrev i Berlingske, at det var som om, at Fogh “havde hånden oppe i Thomas Larsen'. En enkelt læser indvendte, at Sass' fremstilling var lige malerisk nok, og gav mindelser om barndommen på landet, hvor landsbylægen undersøgte kvierne ved at have hånden oppe i dem. Jeg gætter dog forsigtigt på, at Sass snarere sammenlignede Thomas Larsen med en slags Mester Jakel-dukke, hvor Fogh altså skulle ses som en dukkefører. Avisens chefredaktør Lisbeth Knudsen måtte i øvrigt skrive et par linjer i avisens læserbrevsspalter, hvori hun forsvarede Thomas Larsen. Her forleden var der i øvrigt atter ballade på den Berlingske redaktion efter, at den politiske redaktør Bjarne Steensbeck i Ekstra Bladet nægtede at blive taget til indtægt for Thomas Larsens evindelige lovprisninger af statsministeren. Det blev meget vittigt udstillet på Ekstra Bladets bagside. Thomas Larsen blev derefter balstyrisk rasende over Steenbecks manglende lyst til at forsvare Larsens vurderinger, og det siges, at fru Knudsen måtte ind med den store brandslukker for at neddæmpe det opflammede gemyt hos det følsomme ego.

Mere om V og Ks uenighed om udformningen af skattelettelserne på 180grader.dk

Venstres flertal med de konservative og Dansk Folkeparti skrumpede her i weekenden med et enkelt mandat, sådan at det nu er nede på 91. Det skete da Inge-Lene Ebdrup forlod Venstre og hoppede over til Ny Alliance.

Egentlig var det meget betænksomt af Inge-Lene Ebdrup, og timingen for skiftet var faktisk helt i top efter en uge, hvor Ny Alliance får hele tiden dårligere omtale. Den trend stoppede den nordjyske politiker for en kort stund, da hun meldte sig under Naser Khaders faner. Efterhånden tror færre og færre vælgere på projektet, og pressen tager ikke længere på Khader med fløjshandskerne. Ebdrup tror på Ny Alliance, og som stemmesluger med over 10.000 stemmer i Nordjyllands Amt, ses hun sikkert som et aktiv for partiet.

Inge-Lene Ebdrup har haft en noget omtumlet personlig tilværelse og hendes indimellem noget kulørte privatlivsforhold har været en tur igennem formiddagspressen et par gange, og oveni har den unge politiker også været ramt af en stor personlig tragedie, da hendes første mand for nogle år siden faldt ned fra et tag og omkom. For et års tid siden meldte Ebdrup til sin opstillingskreds, at hun nu trak sig fra politik for at hellige sig sine børn og en civil karriere som ejendomsmægler. Fra nytår gik hun på barselsorlov. Ingen har '“ hverken internt eller eksternt '“ hørt noget til Inge-Lene Ebdrup. Eksempelvis har hun aldrig kritiseret Venstres ledelse for samarbejdet med Dansk Folkeparti omkring udlændingepolitik. Den nyslåede NA'er følte og udtalte kritik af “Venstres menneskesyn”, ses af de fleste som en meget pludselig åbenbaring. Anyway, det har nu givet Ebdrup fornyet energi og ny lyst til politik. Jamen det er da pragtfuldt!

Lørdag morgen skulle Venstres partisoldater til 'sommertræf' i Fredericia og der var gjort klar til det helt store klappekagemøde, hvor Foghs egen begejstring, jubel og optimisme skulle brede sig til Venstres medlemmer, sådan at hele denne positive atmosfære omkring mødet ville skabe et billede af et parti med afstivet selvtillid og enig fælles front under statsministerens lederskab her lige før at et valg formentlig udskrives.
– Hun har jo haft orlov fra gruppen i mere end et år. Mit kendskab er ikke så stort, men man kan jo sige, at det ikke er nogen stor arbejdskraft, vi mister, sagde Claus Hjort Frederiksen til flere medier. Denne ætsende og giftige kommentar taler fuldstændigt for sig selv.

Oversat til dansk så var budskabet fra Hjort:
– Ebdrups exit er da irriterende, men for regeringens flertal og for Venstre er hendes skifte til Ny Alliance komplet ligegyldigt. Enten har hun været fraværende fra folketingsgruppen og når Ebdrup har været her, ja så bestilte hun ikke dagens gerning.

Gruppeformand Svend Erik Hovmand fik lørdag nat en SMS fra Inge-Lene Ebdrup om, at hun nu forlod Venstre. (Historien havde hun givet Jyllandsposten solo) Det forhindrede ham dog ikke i at være overrasket over nyheden, da Ritzau ringede om morgenen for at få hans kommentar. Gruppeformanden bedyrede, at han slet ikke kendte til partiskiftet, før Ritzau ringede og vækkede ham af hans nærmest evindelige slumren. Meget mystisk. Hvordan kan Hovmand være uvidende om skiftet, når han ellers senere på dagen på TV2 News er forarget over, at han fik besked om hendes exit pr SMS fra Ebdrup? Der er sket et eller andet kiks her.

Nu er Hovmand – viden om – jo ellers selv kendt for at være en stor 'kender af konduite'. Alle husker med gru, da Hovmand demonstrerede hvor meget '“ eller rettere hvor lidt '“ empati han besidder, da han som gruppeformand '“ efter, at Leif Mikkelsen i maj holdt en meget følelsesladet afskedstale i Venstres folketingsgruppe. Umiddelbart efter at Mikkelsen var ude af døren og folketingsgruppen sad dybt chokerede tilbage, da foreslog den meget åndsnærværende Hovmand, at det bedste nu var at fortsætte mødet og diskutere regeringens aktuelle forhandlinger med Grønland! Der rystes endnu på hovedet over Hovmands tåbelige og ufølsomme optræden, og man kan ikke vente med at slippe af med en gruppeformand, som de fleste både i og udenfor Venstre opfatter som et stort fjols. Han genpstiller nemlig lykkeligvis ikke!

Inge-Lene Ebdrup skal nok blive savnet, men det bliver ikke for hendes politiske indsats. Til gengæld hører jeg på vandrørerne, at mange er lettet over at skulle slippe for at se Ebdrups suppleant – Gudrun Laub – i folketingsgruppen. Nu går Ebdrup nemlig over i Ny Alliance, hvor der ligger mængder af arbejdsopgaver i den lille folketingsgruppe, der altså nu består af tre folketingsmedlemmer. Held og lykke med arbejdet til Inge-Lene!