Kategorier

K for kaos

Hele idéen med at afholde politiske landsmøder, kongresser eller for det konservative folkeparti et landsråd, er som bekendt at udnytte situationen til at kommunikere klare politiske budskaber til vælgerne og ikke mindst skabe samling omkring partiets ledelse og politik. Ingen af delene er lykkedes for Bendt Bendtsen under dette års landsråd, der vel nærmest bedst kan betegnes som en genuin fiasko.

Taget i betragtning at et landsråd er en dyr fornøjelse, der trækker både mentale og store økonomiske ud af partiets pengekasse og organisation, så kunne det næsten være, at Bendtsen skulle have droppet hele forestillingen, hvis ikke partiets vedtægter foreskrev afholdelse af landsrådet. Man kunne ligeud stille spørgsmålet: Stod Bendt Bendtsens ledelse og de konservative stærkere efter landsrådet end de gjorde før? Efter min mening: Klart nej.

Alt gik galt. Først meldte Brian Mikkelsens kredsformand sig ud af partiet fredag via Dagbladet “Information” ved at smække med døren og kritisere partiformanden m.fl. for topstyring. Ekstra Bladet har beskrevet hvordan Bendtsen og K-toppen forsøgte at give KU'erne mundkurv på med hensyn til at bruge landsrådet som platform til at fremføre forslag om skattelettelser m.v. Skatteordføreren Lars Barfoed var før landsrådet i forvejen ude i tovene ved at forsikre, at K vil kræve skattenedsættelser i næste valgperiode, til trods for at Bendtsen ikke rigtig selv ville svare på spørgsmålet. Efter landsrådet har de konservative bevaret deres “vision om lavere skatter”. Hvornår regeringspartiet så har tænkt sig at virkeliggøre deres vision? Tjah. Efter landsrådet vil de konservative nu ikke længere sige noget om det. Dvs. partiet i realiteten har opgivet kravet om flere skattelettelser.

Komplet ustyrlig var den konservative ordfører Pia Christmas-Møller, som både krævede mænd på barselsorlov og en EU-afstemning. Det første forslag lyder som et indgreb i folks personlige frihed '“ normalt ikke en konservativ mærkesag '“ og det andet var ifølge en rasende gruppeformand Helge Adam Møller ikke en udmelding, der var afstemt med den konservative folketingsgruppe. Der er næsten ingen i dansk politik, der synes, at Pia Christmas-Møller er en særlig dygtig politiker eller billetsælger. Til trods for det, er hun alligevel blevet sat i spidsen for at markere partiets holdninger i pressen. Vælgerne synes ikke, at hun gør noget særligt godt job, for de konservative ligger i de i weekenden offentliggjorte meningsmålinger gennemgående 2 procent under sidste valgresultat. Uenigheden blev naturligvis udstillet i pressen, sådan at Bendtsen måtte give sin gruppeformand Major Møller 'en til højre ret', så han selv gik på talerstolen for at udtale sin støtte til Christmas-Møller. Den uskønne udstillede ballade mellem gruppeformanden og den politiske ordfører spolerede vel egentlig resten af landsrådet for Bendtsen.

Bendtsen havde ellers øvet sig på at tale uden manuskript sådan rigtig Fogh-agtigt, men det blev vel nærmest skønne spildte kræfter. De politiske meldinger var heller ikke ligefrem af de mere folkeforførende slags. Efter kun ni måneders funktionstid ville Bendtsen nu aflive regionerne, fordi de ikke har evnet at levere den efterspurgte kræftbehandling. Omvendt kunne man vel spørge Bendtsen: Efter seks år ved magten har regeringen ikke leveret den efterspurgte kræftbehandling. Jeg tror ikke på, at befolkningen styrter ned til stemmeurnerne for at stå i kø for at stemme på Bendtsen ved næste valg på grund af en gang abekast mellem regeringen og regionerne om ansvaret for leveringen af den lovede kræftbehandling.

Landsrådet var en af Bendtsen få tilbageblevne chancer før valget for at bevise overfor sit parti, at han kan give det fremgang og løfte det over de konservatives ret konstante vælgeropbakning på 8-10 procent

Summa Summarum. Det konservative landsråd understregede blot den pointe som flere og flere hæfter sig ved '“ også i det konservative bagland '“ at Bendtsens dage som leder er talte, når vi kommer over på den anden side af næste valg. Landsrådet viste også, at kampen om arvefølgen så småt er kommet i gang. Mere om det i de kommende dage.

Kategorier

En stor mundfuld

Det seneste døgn har rygterne floreret på Slotsholmen og omegn, at den tidligere DFer og konservative Louise Frevert MF nu skal repræsentere Centrumdemokraterne på Christiansborg. Frevert har været politisk hjemløs siden hun i maj smækkede med døren, kaldte Pia Kjærsgaard for “en heks” og skrev en 'kiss-and-tell'- bog om sit farverige liv og noget problemfyldte forhold til DF-toppen, præstefætrene m.v. Det nye CD-folketingsmedlem har i sit politiske liv haft én rød tråd, og det er at være absolut hardliner i forhold til muslimer, indvandrere mv. Men det er øjensynligt ikke noget problem for den gode Ben Haddou, der er formand for det helt ubetydelige og efterhånden noget kleine parti. Han er selv en slags politisk turist, der har haft en afstikker til de konservative i forbindelsen med kommunalvalget, hvor han – næsten – kom ind i Københavns Borgerrepræsentation. Ben Haddou mener, at CD har “copyright på dansk midterpolitik'. Hvad det begreb egentlig dækker over har aldrig været særligt klart og vel netop en af de indlysende grunde til, at partiet nu synger sin absolut sidste svanesang. Ingen med nogenlunde realistisk sans forestiller sig, at CD kommer i folketinget igen. Heller ikke med Louise Frevert ombord, der på ingen måde er nogen billetsælger. Det beviste hun ved sidste borgerrepræsentationsvalg. Jeg synes heller ikke, at Ben Haddou og Frevert på det lidt pinlige pressemøde fredag på Christiansborg kunne give en særlig troværdig forklaring på, hvorfor de nu er blevet politiske sengekammerater. At se en kendt indvandrerkritisk højrepolitiker pludselig blive “omvendt” til midtersøgende og moderat CD'er, der nu er positiv overfor muslimerne i vort land. Godaw Do! Det er – efter mit skøn – trods alt for stor en mundfuld for vælgerne, og understreger også den banale kendsgerning, at CDs troværdighed især hos vælgerne for længst er forduftet. Men vi andre fik så lejlighed til at høre de seneste prøver på Louise Freverts fremragende evner udi at snakke fuldkommen sort. Her mister Christiansborg efter næste valg virkelig en kapacitet! Frevert gav også prøver på “politisk rygsvømning”, da hun skulle forklare, hvorvidt hun er glødende EU-tilhænger eller ej. EU var ellers – engang – en CD-mærkesag….

N.B. DFs Søren Espersen kalder ganske rammende Freverts skifte til CD “det mest surrealistiske partiskifte i dansk parlamentarisk historie”. Pressemødet der nærmest mest havde karakter af en politisk cirkusforestilling med demonstration af åndelig streaptease som et af numrene sluttede meget passende af med en omgang mavedans fra Ben Haddou og Louise Freverts side.

Læs Nyhedsavisens dækning af pressemødet

Kategorier

De kom for sent

Blogklumme bragt i Nyhedsavisen den 28. september 2007.

'I kommer for sent. Budgetforhandlingerne er overstået', sagde overborgmester Ritt Bjerregaard til de udviklingshæmmede og deres pårørende. De mødte op forleden for at protestere imod, at de blev taberne i årets store slagsmål om velfærdsgoderne på Københavns Rådhus. De udviklingshæmmede hører nemlig under Enhedslistens borgmester, men da den yderste venstrefløj ikke kom med i et forlig, så måtte de udviklingshæmmede gå med uforrettet sag. De ældre var ikke mødt frem for at protestere og magter det næppe. De blev derfor også sorteper i spillet om, hvem der kan rage flest kommunale midler til sig. Den ansvarlige borgmester for ældreområdet er konservativ, men kom heller ikke med i forliget, selvom han tryglede overborgmesteren. Vinderne blev SF-borgmesteren og byens børn. Højtråbende ressourcestærke forældre og velorganiserede medievante pædagoger blokerede ulovligt indgangen til daginstitutionerne. Samtidigt vred pædagoger og fagforeningsfolk armen om på SF's gruppe, som de stort set kontrollerer med beskeden: Levér varen eller bliv skiftet ud ved næste valg. SF leverede varen i hårde forhandlinger med Ritt. S, SF og R, der sammen styrer kommunen i disse år. Før budgetforhandlingerne var de tre partier ellers enige om, at der skulle ske mindre rationaliseringer i Københavns daginstitutioner. Det lå der en klokkeklar aftale om, da de samme politikere med en ekstra-bevilling i august lukkede et stort økonomisk hul i SF-borgmesterens forvaltning. Men nu slap han da for, at effektivisere bureaukratiet i forvaltninget takket være de stærke forældre og pædagoger. Taberne blev de udviklingshæmmede og de ældre. De kom for sent.

—-

Her er et lille bonustrack til Jarls Blogs faste læsere:

Engang sidst i halvfjerdserne mødtes en række folkevalgte kvindelige socialdemokratiske politikere fra tid til anden i et lille forum af socialt og netværksagtigt karakter. Der deltog både repræsentanter fra folketinget og Københavns Borgerrepræsentation. En dag mødte daværende socialminister Eva Gredal op til mødet synligt “overrislet”. Det kan jo ske. Der var dog ingen forståelse for det hos Ritt Bjerregaard, der gjorde det klart, at hun ikke var begejstret for at se socialministeren i den tilstand. Så spurgte Gredal ud i lokalet: Er der nogen, der har en lunken bajer? Hvis vi placerer den mellem Ritts lår, så bliver den kold på fem sekunder….