Kategorier

En kæmpesucces

Hvordan håndterer du pressen med succes? Det kan man få at vide, hvis man melder sig til et arrangement hos Kommunikationsforum, hvor fire folk fra kommunikationsbranchen ellers fortæller om krisehåndtering. Her er lidt reklame for 'K-dag':

Krydsfeltet mellem presse, spin og politisk strategi
Da finanslovforslaget for 2004 blev fremlagt, indeholdt det en besparelse fra Beskæftigelsesministeriet på dagpengeområdet på 800 mio. kr. Regeringens troværdighed kom på spil, og det endte med en regulær politisk blodtud til regeringen og beskæftigelsesministeren i særdeleshed. Charlotte Jepsen fortæller om vigtigheden af ikke at tilsidesætte den langsigtede strategi i dag-til-dag-arbejdet med medierne. Og om vigtigheden af faglig indsigt, politisk musikalitet og udfordringerne ved at skulle samarbejde med fagjournalister, som kender både stof og kilder bedre end de fleste.
Charlotte B. Jepsen, Presse- og kommunikationschef, Beskæftigelsesministeriet.

Ud fra oplægget, kan man så virkelig kalde Jepsens indsats for en succes? Skal hun ikke snarere tale om, hvordan man laver et taktisk tilbagetog efter at ens politik har lidt totalt skibbrud og ens minister har mistet al troværdighed, fordi han har kastet alt liberalt tankegods over bord for at forblive på ministertaburetten?

Jeg forstår ikke, hvorfor Charlotte Boline ikke i stedet fortæller om dengang for et lille års tid siden, hvor hun gjorde sig selv til midtpunkt ved midt i stridighederne mellem hendes minister og de dengang tre liberale folketingsmedlemmer Søren Pind, Peter Christensen og Leif Mikkelsen tydeligvis igen havde overskredet sine beføjelser og blev taget in flagranti i at spinne ikke så pæne ting om Venstres folkevalgte finansordfører overfor Christiansborg-pressen. Senere under et dramatisk møde i Beskæftigelsesministeriet, hvor Jepsen selv var tilstede, blev hun som bekendt revet sine intrigante julelege i næsen af Peter Christensen, hvilket vi andre jo kunne læse om i en bemærkelsesværdig artikel i Jyllands-Posten. Pinlig var sagen for spindoktoren, der må siges at have lidt et personligt prestigetab på den konto. Men det kan Charlotte Boline jo komme ind på, alt imens hun forklarer tilhørerne om, hvordan man kan fremstille sig selv som en succes, når ens minister '“ Claus Hjort Frederiksen '“ ifølge målinger er blandt regeringens mest upopulære ministre.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

En kommentar til “En kæmpesucces”

Lukket for kommentarer.