Hele idéen med at afholde politiske landsmøder, kongresser eller for det konservative folkeparti et landsråd, er som bekendt at udnytte situationen til at kommunikere klare politiske budskaber til vælgerne og ikke mindst skabe samling omkring partiets ledelse og politik. Ingen af delene er lykkedes for Bendt Bendtsen under dette års landsråd, der vel nærmest bedst kan betegnes som en genuin fiasko.
Taget i betragtning at et landsråd er en dyr fornøjelse, der trækker både mentale og store økonomiske ud af partiets pengekasse og organisation, så kunne det næsten være, at Bendtsen skulle have droppet hele forestillingen, hvis ikke partiets vedtægter foreskrev afholdelse af landsrådet. Man kunne ligeud stille spørgsmålet: Stod Bendt Bendtsens ledelse og de konservative stærkere efter landsrådet end de gjorde før? Efter min mening: Klart nej.
Alt gik galt. Først meldte Brian Mikkelsens kredsformand sig ud af partiet fredag via Dagbladet “Information” ved at smække med døren og kritisere partiformanden m.fl. for topstyring. Ekstra Bladet har beskrevet hvordan Bendtsen og K-toppen forsøgte at give KU'erne mundkurv på med hensyn til at bruge landsrådet som platform til at fremføre forslag om skattelettelser m.v. Skatteordføreren Lars Barfoed var før landsrådet i forvejen ude i tovene ved at forsikre, at K vil kræve skattenedsættelser i næste valgperiode, til trods for at Bendtsen ikke rigtig selv ville svare på spørgsmålet. Efter landsrådet har de konservative bevaret deres “vision om lavere skatter”. Hvornår regeringspartiet så har tænkt sig at virkeliggøre deres vision? Tjah. Efter landsrådet vil de konservative nu ikke længere sige noget om det. Dvs. partiet i realiteten har opgivet kravet om flere skattelettelser.
Komplet ustyrlig var den konservative ordfører Pia Christmas-Møller, som både krævede mænd på barselsorlov og en EU-afstemning. Det første forslag lyder som et indgreb i folks personlige frihed '“ normalt ikke en konservativ mærkesag '“ og det andet var ifølge en rasende gruppeformand Helge Adam Møller ikke en udmelding, der var afstemt med den konservative folketingsgruppe. Der er næsten ingen i dansk politik, der synes, at Pia Christmas-Møller er en særlig dygtig politiker eller billetsælger. Til trods for det, er hun alligevel blevet sat i spidsen for at markere partiets holdninger i pressen. Vælgerne synes ikke, at hun gør noget særligt godt job, for de konservative ligger i de i weekenden offentliggjorte meningsmålinger gennemgående 2 procent under sidste valgresultat. Uenigheden blev naturligvis udstillet i pressen, sådan at Bendtsen måtte give sin gruppeformand Major Møller 'en til højre ret', så han selv gik på talerstolen for at udtale sin støtte til Christmas-Møller. Den uskønne udstillede ballade mellem gruppeformanden og den politiske ordfører spolerede vel egentlig resten af landsrådet for Bendtsen.
Bendtsen havde ellers øvet sig på at tale uden manuskript sådan rigtig Fogh-agtigt, men det blev vel nærmest skønne spildte kræfter. De politiske meldinger var heller ikke ligefrem af de mere folkeforførende slags. Efter kun ni måneders funktionstid ville Bendtsen nu aflive regionerne, fordi de ikke har evnet at levere den efterspurgte kræftbehandling. Omvendt kunne man vel spørge Bendtsen: Efter seks år ved magten har regeringen ikke leveret den efterspurgte kræftbehandling. Jeg tror ikke på, at befolkningen styrter ned til stemmeurnerne for at stå i kø for at stemme på Bendtsen ved næste valg på grund af en gang abekast mellem regeringen og regionerne om ansvaret for leveringen af den lovede kræftbehandling.
Landsrådet var en af Bendtsen få tilbageblevne chancer før valget for at bevise overfor sit parti, at han kan give det fremgang og løfte det over de konservatives ret konstante vælgeropbakning på 8-10 procent
Summa Summarum. Det konservative landsråd understregede blot den pointe som flere og flere hæfter sig ved '“ også i det konservative bagland '“ at Bendtsens dage som leder er talte, når vi kommer over på den anden side af næste valg. Landsrådet viste også, at kampen om arvefølgen så småt er kommet i gang. Mere om det i de kommende dage.
3 kommentarer til “K for kaos”
Det er dybt useriøst af Bendsten når han truer regionerne på den måde som han gør.
Det kan godt være at de konservative helst havde set at amterne forsvandt totalt, men ikke desto mindre stemte partiet altså for strukturreformen tilbage i 2004. Så hvad med lige at tage lidt ansvar for dine egne beslutninger, Bendt? Eller ligger der måske i det her en skjult kritik af Venstre og Dansk Folkeparti? For hvis det ikke er de konservatives fortjenste at regionerne kom til at se ud som de gør, så må det være de andre forligspartier som bærer skylden.
Det kan i hvert fald aldrig blive regionernes ansvar at regerinen plus Dansk Folkeparti har valgt en konstruktion hvor man giver regionerne opgaven med at styre sygehusene, men fratager dem muligheden for at finansiere sine opgaver. Så må Bendsten og andre da kunne sige sig selv at de har skabt nogle organisationer som per definition aldrig vil have penge nok og som altid vil kunne sende ansvaret tilbage til regerinen: Giv os flere penge.
At Bendtsens grovheder kommer kun ni måneder efter at reginerne er begyndt at arbejde, det føjer kun spot til skade.
Det er decideret svinsk af Bendsten på denne her måde at true med at tage livet af sit eget afkom. Man væmmes! Sikke dog et latterligt parti og sikke dog en latterlig formand.
En ting der gik rigtig godt for ledelsen var dog håndteringen af skattedebatten. Man lagde op til at de tre forslag (alle med krav om skattelettelser i næste valgperiode) fra diverse kredse skulle skrives sammen til et fælles forslag til præsentation søndag. Det arbejde foregik sammen med Lars Barfoed og pudsigt nok endte det ændrede forslag vi fik lov at stemme om med at være ret ukontroversielt og uden krav om skattelettelser i næste valgperiode.
Det blev selvfølgelig vedtaget med stort flertal…
Jeg overhørte Henrik Qvortrup sige, i Jersild og Spin, at han mente at vide, at Bendt Bendtsen senest ville trække sig som formand i 2009. Ifølge Qvortrup grundet noget der lignede et løfte, som han havde afgivet til sit parti om, at han højest ville sidde som formand i ti år.
Kan nogen her på bloggen kaste mere lys på det udsagn? Er det alment kendt?
I vore nabolande er det jo ikke altid den slags aftaler overholdes, men det er ikke desto mindre interessant, hvis Bendtsen går rundt med en selvpåklæbet udløbsdato som formand.
Angående Bendtsens udmelding om regionerne, så er latterligt ikke noget dårligt ord. Det er ren spekulation fra min side, men jeg kunne forestille mig, at der eksisterer en stiltiende aftale mellem de tre partier i det nuværende flertal om, at regionerne netop skal demonstrere deres egen uduelighed for således at blive et omvandrende argument for egen nedlæggelse.
DF og K ville begge en statslig løsning på sundhedsområdet, sikkert lig den de har indført i Norge, mens V skulle balancere mellem at være et amtsborgmesterparti og samtidig have højtprofilerede løfter på et af de vigtigste politiske områder, sundhedsområdet. Mon ikke der, efter at en eventuel magtbase i V bestående af amtsborgmestre er splittet op, er større opbakning til en statslig organisering af sundhedsvæsenet i V end nogensinde før?
Kommunalreformen kom som en tyv om natten, især hvis man sammenligner med den tålmodige og lydhøre proces man ved den foregående reform i 1970 benyttede. Det kan vel ikke udelukkes at Lars Løkke som ny Venstre-formand vil dreje kniven endnu en omgang overfor et administrativt led mellem kommuner og stat?