Blogklumme bragt i Nyhedsavisen den 6. oktober 2007.
'Død over alle præsidenter '“ der findes kun Allah', og 'Zionisme er den største racisme'. Hvem har sagt det? Den sædvanlige flok af formørkede islamistiske fascister, der plejer at mødes i Nørrebrohallen, mens de opfordrer til drab på jøderne? Nej, det er blot en tekstlinje fra et musiknummer af den populære rapper 'Marwan', som Ã…rhus Kommunes Biblioteker har engageret til at optræde på hovedbiblioteket i anledning af en hiphopfestival. Konfronteret med den tidligere palæstinensiske asylansøgers entydige tekst, indrømmede bibliotekets personale, at de ikke havde været opmærksomme på dets indhold. Det var Statens Kunstråds Musikudvalg til gengæld, som har støttet rapperens debutplade med 60.000 kr. Et udvalgsmedlem mener ligefrem, at 'død over alle præsidenter' er udtryk for 'markant politisk stillingtagen'.
I sin åbningstale tirsdag i Folketinget sagde statsministeren, at regeringen i efteråret fremlægger en handlingsplan, der skal forebygge og forstærke indsatsen mod ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge. Unge danskere med indvandrerbaggrund skal kende de principper, som det danske folkestyre bygger på herunder respekt for et demokratisk menneskesyn om alles frihed, ligeværd og ansvar. Det er tiltag, der skal finde sted i skolen. Fredag kunne unge i Ã…rhus efter skoletid gå på biblioteket for at høre en rapper med skattekroner fra både stat og kommune i ryggen åbenlyst udtrykke ekstremistiske holdninger, som regeringen vil bekæmpe. Hvordan hænger det sammen?
Marwan kan ytre sig om, hvad han vil. Men hvad forhindrer så, at et nazistisk haderockband ikke også bliver inviteret til at spille på Ã…rhus' biblioteker eller får statsstøtte?
—
Marwan, Frank Aaen, Asmaa og resten af Enhedslistens hovedbestyrelse, der holder møde i dag burde afse tid til at tage et smut i biografen for at se den fremragende politiske tegnefilm “Persepolis” af den iransk-franske tegner Marjane Satrapi. I biografens mørke kan enhver få et indblik i, hvordan det er at vokse op i et samfund, der bliver overtaget af en flok fanatiske islamister. Filmen, der også er underholdende, får mine varmeste anbefalinger!
Er man ikke til tegnefilm, så kan man ved at se den aktuelle tyske film “Forfalskerne” genopleve et andet vanvittigt og rabiat politisk system – Nazityskland – denne gang set fra et hold falskmøntneres vinkel. De blev som fanger installeret i KZ-Lejren Sachsenhausen (lige nord for Berlin) – under relativt gunstige forhold – fordi de fik stillet den opgave af Heinrich Himmler at fremstille falske pund og dollar-sedler. Det kunne lyde lidt som en underholdningsfilm fra Hollywood, men det er det ikke. Fangerne må nemlig slås internt omkring det dilemma, de står i: Vil de overleve eller skal de medvirke til at ødelægge de allieredes økonomi og dermed til en forlængelse af krigen. Det er en fortrinlig film om personlig moral, integritet og selvopofrelse.
P.s. Enhedslistens politiske harakiri med Asmaa Abdol-Hamid bliver hele tiden mere og mere morsomt at opleve. Prøv at læse denne historie fra Berlingske, hvor Asmaa og Enhedslistens såkaldte “spindoktorer” klumrer rundt i, hvorvidt hun vil underskrive Grundloven eller ej. Hele affæren udvikler sig til noget, der vel ligner det nærmeste, som dansk politik kommer “The Keystone Cops”.
2 kommentarer til “Statsstøtte til nazistisk haderock?”
To mindre forsvar – på en måde:
1. Gennem mit kulturpolitiske arbejde har jeg kunststøtten tæt inde på livet, og kan desværre bekræfte, at der igennem tiden har været overvægt af medlemmer fra den erklæret venstreorienterede forening DJBFA i de udvalg, der uddeler den type kunststøtte (Deres tidligere formand og stifter er Enhedslistens folketingskandidat i den mildt sagt usikre kreds Gentofte – og deres daglige leder er tidligere sekretær i samme parti.) Det skal dog siges til deres forsvar, at der netop er kommet nyt formandskab, der vil gøre op med dette, og det har jeg personligt ret stor tiltro til.
Men hvorom alting er, så mener jeg egentlig, det er okay at statsstøtte kunstnere med ekstreme holdninger, hvis man fornemmer en kunstnerisk vigtighed og vægt. Hvis det ikke sker, risikerer kunsten at blive relativ ufarlig og ikke den udfordrende kraft, der gør kunst til en bropille under demokratiet.
Problemet er bare, som Jarlen selv påpeger – at det næppe gælder øst for den politiske midte. Og så har jeg egentlig den holdning, at enten gør man det, eller også gør man det ikke. Hvis man vil statsstøtte kunsten, fordi det har en demokratisk effekt, må det altså gælde begge veje.
Rent praktisk sker der dog det, at man bedømmer den slags ud fra tidlige demoer, og jeg er ikke sikker på, at Marwan havde fået støtten, hvis folkene i udvalget havde hørt det endelige resultat, de har støttet – INDEN de sagde god for det. Og det er lidt af en varm kartoffel at skulle hive støtten tilbage igen.
2. Jeg vil gerne komme min gamle ungdomsven Mikkel Skov Petersen (den ene af “spindoktorerne” fra EL), som jeg synes er skidedygtig, til undsætning i denne sammenhæng. Det er ham, der lukker ballet i det omtalte kapitel af den forhåbentlig snart afluttede Asmaa-saga. Han får endda lige cateret nok for journalistens ego ved at åbne for inputs på håndteringen af sagen, og dermed afvæbnet vedkommende. Det, der ligner en falliterklæring, er mere et udtryk for at han, som enhver, der har haft med Christiansborgjournalister at gøre, ved, at man ikke skal være bange for at blive brun på næsen….
Afluttet? Et nyt, interessant ord er født. Er der nogen, der har et bud på, hvad det betyder? Ud over, når man har fjernet alle lut-stemmer fra en melodi eller har smadret alle lutter i musikbutikken?