Kategorier

TV2 via centrale kilder: Valg udskrives i dag

Kl. 12.55

Valget bliver udskrevet i dag. Det siger “centrale kilder” til TV2 og TV2 News.

Skal jeg gætte på hvem de centrale kilder er, må det være enten Claus Hjort Frederiksen eller Michael Ulvemann. Ellers ville TV-stationerne ikke viderebringe oplysningerne.

Valget bliver udskrevet af statsministeren kl. 13 fra Folketingets talerstol er vurderingen fra TV2s Peter Lautrup-Larsen. Statsministeren skulle have bedt om taletid på det tidspunkt, forlyder det.

Anders Krab-Johansen spekulerer i en valgdato tirsdag den 13. november – det er også de fleste andre iagttageres bud. Dvs. en hurtig tre ugers valgkamp, som det efterhånden er blevet tradition.

Per Stig Møller er hastet på vej hjem fra Pakistan/ Indien, siger TV2 News.

Kl. 12.20

Venstres gruppe orienteres lige nu om at valget er forestående. Alle der ellers ved noget klapper i indtil kl. 13.

Hele sceneriet med at lække til TV2 Radio (Måske en gestus til Jens Rohde?) og dvs. hele TV2-systemet er klassisk for en opstart til folketingvalget. I gamle dage var det Ritzau, der fik et praj om, at noget var på vej.

Kl. 12.45 – Lautrup indrømmer at det var centrale kilder i Venstre, der kl 8 oplyste ham om at valgudskrivelsen var forestående. Mit gæt er, at det har han enten fra Søs Marie Seerup – Venstres pressechef eller Claus Hjort Frederiksen. Men spekulationerne er lidt for feinschmeckere, for lige om lidt drejer det sig om selve valget, som TV2 er helt sikre på bliver tirsdag den 13. november.

Kl. 12.55. Claus Hjort bekræfter overfor TV2 News valg den 13. november.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

9 kommentarer til “TV2 via centrale kilder: Valg udskrives i dag”

Almanakken er temmelig klar på det område. September, oktober, november er efterårsmånederne, mens december, januar, februar er vintermånederne 🙂

Men du kan slippe med at give en omgang eller to på et værtshus som du vælger – ved lejlighed! 😉

Følger udviklngen i spænding.

Er dog lidt træt af, at det altid skal være så koldt, i perioden efter der udskreves valg! ;o)

Det er fandeme ikke sjovt at klatre i lysmaster i novemberkulden!

Vi vil have sommervalg!

P.S. Venstre har landsmøde d. 17.-18. oktober, tror du det er regnet med ind i planerne?

/Limagolf

Lukket for kommentarer.