Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Ny Alliance '“ amatørernes parti

Author icon

Skrevet af

Clock icon

oktober 25, 2007

Comments icon

8 kommentarer

Denne blogger skrev i går begejstret om Ny Alliance og deres mange nye folketingskandidater og roste partiet for timingen og det hele. Vi er en del, der især giver partiets spinchef Ulla Østergaard a.k.a. 'Spindulla' æren/skylden/ansvaret for at det kører for dem rent mediemæssigt. Naser Khader flyver ud over rampen, og har klaret sig fint igennem valgets første døgn. Ny Alliances kampagne, der orkestreres af den gode Rasmus Jønsson fik et fint boost først med erhvervsmanden Lars Kolind og så med Jørgen Poulsen '“ en historie Berlingske breakede i går, og som også blev omtalt her på bloggen, som en af gårdsdagens virkelig store overraskelser. I dag fortsætter stimen med underskønne Malou Aamund. (Jeg tænker på, om der er nogensom helst idé i for Ny Alliance at hænge hendes plakater op i lygtepælene? For de risikerer jo at blive pillet ned for så senere at blive hængt op i alverdens ungersvendes karlekamre!)

Nå tilbage til Jørgen Poulsen! Imidlertid havde Røde Kors-boss på orlov taget imod første bølge af sympati-tilkendegivelser, da den første mediestorm begynder at rejse sig. Poulsens orlovshyre betales af Røde Kors. Dvs. at medierne spekulerer i et ressonnement som dette: Pengeindsamlingerne til den 3. verden går indirekte til at støtte Ny Alliance, fordi Røde kors betaler Poulsens orlov med løn. Ret eller rimeligt '“ en dum sag for Røde Kors, for Poulsen og for Ny Alliance er begyndt. Der er vist kun amatører, der bærer sig sådan ad. Hvis Poulsen ville være politiker, så havde der været rene linjer i forhold til Røde Kors. Nu kan Pia Kjærsgaard faktisk få et rent stød ind ved at påpege det usmarte i – særligt for Røde Kors der som bekendt er synonym med politisk neutralitet – at forbindelsen til Poulsen består midt under en valgkamp.

Men det bliver værre endnu. En netop udgivet portrætbog om Jørgen Poulsen mere end antyder, at Røde Kors-generalsekretæren nærmest skulle have mytomaniske tendenser, fordi han som journalist sexede sine historier op, som han i mange tilfælde stjal fra andre. Den slags forkludrer billedet af Røde Kors-bossen Poulsen som troværdigheden i egen høje person. (Det siges, at Jørgen Poulsen under en eller anden indsamling til en katastrofe hvor nødhjælpsorganisationerne kappedes om indsamlings midlerne med et grin skulle have udbrudt: Rolig, rolig der er nød nok til alle! )

Nu er Poulsen i gang med at skifte branche, og der er ikke grænser for hvad han har meninger om. Hvor mange af dem, der harmonerer med Ny Alliances partiprogram er lidt usikkert.

Prøv at læse denne stump fra politik.tv2.dk’s reportage under overskriften: “Poulsens svigtende hukommelse”:

Scenen er Ny Alliances pressemøde i dag, hvor de præsenterer Jørgen Poulsen.


Flankeret af store historiske malerier på de tykke Christiansborg-mure fortæller han energisk, hvorfor han stiller op for Ny Alliance.

“Jeg finder det særdeles problematisk, at vi gik i krig uden FN-mandat. Og jeg har haft det meget dårligt med, at vi skar i ulandshjælpen samtidig med, at danskernes lommer blev fyldt i takt med de stigende huspriser,” forklarer Jørgen Poulsen, der mener, at regeringen fører en politik, der fokuserer på individet i stedet for fællesskabet.

“Men hvorfor ikke stille op for Det Radikale Venstre? Det lyder som radikal politik,” siger en journalist og peger sin båndoptager tættere op mod Røde Kors-chefen – der nu skal på orlov fra jobbet som Danmarks Mr. Nødhjælp.

Tja, Ny Alliance, fordi det nu en gang er det nye. Det er hverken højre eller venstre og så er det et parti, hvor man ikke skal have fastlåste meninger,” siger Jørgen Poulsen, der bedyrer, at han har utrolig meget sympati for De Radikale.

Men også Ny Alliance har et partiprogram, skal man ikke følge det? Og hvad mener han om Ny Alliances skattepolitik med fast skat på kun 40 procent, vil journalisterne vide?

“Ja ja, men jeg behøver jo ikke at have holdninger til alt. Og nu bliver jeg nok ikke skatteordfører,” siger Jørgen Poulsen, for straks at blive afbrudt af sin pressechef.

“Det skal du ikke sige,” siger Ulla Østergaard og sender ham blik, der rammer Røde Kors-chefen som et los over skinnebenet.

Jørgen Poulsen bliver højst sandsynlig heller ikke skatteordfører, da Anders Samuelsen er hjernen bag partiets skatteudspil.

Og havde Jørgens Poulsens politiske erfaring kunne måles i måneder i stedet for timer, så havde han vidst, at det kan give en farlig ballade internt i partiet at udtale sig om ordførerskaber.

“Og nu skal vi altså gå,” beordrer pressechefen. Fulgt af to journalister taler han videre om, hvorfor han valgte at stille op for Ny Alliance.

Læs hele historien her.

Spindulla har sit hyr med Jørgen Poulsen. Det bliver en lang valgkamp for hende og Ny Alliance, hvis de alle ter sig ligeså udisciplineret som Jørgen Poulsen.

Well, good luck Ulla!

Update! Kl. 18.28
Kloge mennesker har sikkert forklaret Jørgen Poulsen, at det er en god idé at droppe lønnen fra Røde Kors under orloven. For det har han i hvert fald meddelt her i eftermiddag. Nice move, Poulsen/Ulla!

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    8 Comments

  1. Gunnar Langemark

    sagde den 25. oktober 2007 kl. 17:16:

    Jeg ved ikke om det giver mening for folk med en baggrund i politisk kommunikation, at jeg synes det er forfriskende, at man har et parti hvor der findes folk der IKKE er vredet igennem en spindullas maskine – og kommer til, at give udtryk for egne holdninger.

    Hvis jeg var spindoktor ville jeg nok forsøge at lade folk “kvaje sig” lidt mere. Det signalerer troværdighed. Alle de glatte polerede udsagn ødelægger tilliden, fordi det er så tydeligt at de lægger bånd på sig selv – alene for at blive valgt ved ikke at træde nogen over tæerne. Det er alt for kalkuleret.

    I lyset af den måde mediebilledet ændrer sig på (brugerdrevne medier), så tror jeg at det kan give medvind at være “ægte”.

  2. Henning Holm

    sagde den 25. oktober 2007 kl. 17:34:

    “Jeg finder det særdeles problematisk, at vi gik i krig uden FN-mandat” siger Jørgen Poulsen.

    Nu er jeg sikkert bare håbløst umoderne og tilbageskuende i en tid hvor man bør “se fremad” og blabla., men Gitte Seeberg stemte altså for Irakkrigen i folketinget og Naser Khader tilkendegav sin støtte til krigen i en kronik i Politiken, som er tilgængelig her:

    http://www.nuerdetnok.dk/artikler/Politiken%20-%20Det%20ulykkelige%20arabien.htm

  3. Jarl Cordua

    sagde den 25. oktober 2007 kl. 18:24:

    2. Ja men sådan må det vel være når der er tale om “Sammenbragte børn”.

  4. Peter Løhmann

    sagde den 26. oktober 2007 kl. 00:21:

    @Gunnar Langemark:
    Er det denne slags “ægthed” du efterspørger? http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/Politik+temaer/2007/Valg/2007/10/26/000714.htm?nyheder

    Hvis Poulsen fortsætter i den dur kommer NA til at bruge hele valgkampen på at lukke huller.

  5. Gunnar Langemark

    sagde den 26. oktober 2007 kl. 06:49:

    lol

  6. Jarl Cordua

    sagde den 26. oktober 2007 kl. 07:52:

    5. Ha! Det bliver spændende at som Poulsen laver flere ulykker end godt er i valgkampen. Tak for tippet Peter! 🙂

  7. Thomas

    sagde den 26. oktober 2007 kl. 11:23:

    Spørgsmålet er vel bare hvordan Khader reagerer på Lars Kolind, Jørgen Poulsen- og nu også René Sell La Cour…

Bottom border