Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

On the campaigntrail med Fogh og Helle

Author icon

Skrevet af

Clock icon

oktober 25, 2007

Comments icon

17 kommentarer

Venstres valgkampagne har været absolut trendsættene ved de sidste par folketingsvalg. Det fornægter sig heller ikke denne gang, hvor alt underordnes formålet, at den politiske kommunikation bliver så effektiv som overhovedet muligt.

Partiet ruller naturligvis også ved dette valg kampagnebussen ud, men denne gang kører man ikke bare en fast rute rundt i landet. Der bliver et ny tema for hver uge. Dvs. en uge handler det formentlig om velfærd den næste klima/miljø og til sidst måske udlændinge. Skattestoppet bliver formentlig også hevet op af hatten undervejs. Bussen kører i øvrigt rundt i alle landsdele hver eneste uge. Til gengæld har man droppet nogle byer undervejs for at kunne nå det hele. Men det nye er altså, at Anders Foghs bustur er underordnet formålet med effektivt at få sat Venstres politiske dagsorden.

Socialdemokraternes bus er en nytunet, luksusbus, der med garanti ikke får startvanskeligheder eller går i stå. Der er tanket ekstra meget op, så den heller ikke løber tør for benzin. Sossernes kampagnefolk satser på en klassisk kampagnetur, hvor Helle Thorning kører rundt i hele landet. S-kampagnen er overbevist om, at strategien med 'trykke hænder' og vise sig flest mulige steder viser sig effektiv. Helle vinder ved nærmere bekendtskab, så at sige. Det tyder på stor optimisme i S-lejren. Forståeligt. De har alt at vinde, og ikke ret meget at tabe. Også sosserne vil forsøge at sætte deres egen dagsorden løsrevet for det, der ellers kører. Vi taler om at erobre dagsordenen og få/erobre THE BIG MO’! Det er kort for “momentum” som kan oversættes som “drive”, “fremdrift” eller at et parti sætter sin foretrukne dagsorden, og dermed bliver ledende i den politiske debat.

Henrik Sass Larsen skal sidde på Christiansborg under hele kampagnen, for han har opgaven med at besvare Venstres angreb og negative kampagne, som socialdemokraterne venter vil komme hvert andet øjeblik. En umiddelbart helt rigtig disponering af ressourcerne efter min vurdering. Man kan med et glimt i øjet sige, at der er lidt 'Skønheden og Udyret' over det. Det skal nok virke!

Der er efter Jarls Blogs oplysninger to duelmøder mellem Helle Thorning og Fogh i støbeskeen. De gamle haldueller er endegyldigt lagt i graven. De er efter begge parters mening ineffektive og ligegyldige mht at flytte noget hos vælgerne. I stedet bliver der tale om duelmøder, der foregår i TV-regi formentlig med lidt publikum, men uden larmende og forstyrrende 'ponponer' og alt det andet kampagnegøgl.

P.s. Den første TV-duel bliver ‘Duellen’ på DR1.
Anders Fogh Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt mødes søndag d. 4. november kl. 21 på DR1 til politisk duel. Læs mere her.

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    17 Comments

  1. Gunnar Langemark

    sagde den 25. oktober 2007 kl. 12:57:

    Det virker lidt som om Helle Thorning er S’ meget stærke kort på den personlige kommunikation, på udstråling og ny energi.
    Man kan næsten mærke det hele vejen rundt – respekten for hendes indsats i går aftes. Hun kom godt ud af starthullerne…
    (ja det skrev jeg også på K-forum men den hører lidt mere til her)

  2. Gunnar Langemark

    sagde den 25. oktober 2007 kl. 13:02:

    Er Henrik Sass blevet sat ind på Christiansborg for at arbejde på den negative kampagne – fordi han ikke gør sig så godt med de positive, optimistiske og fornyende signaler?

  3. Jarl Cordua

    sagde den 25. oktober 2007 kl. 13:08:

    2. Ja det kan du sige, og hvorfor skulle han ikke det? Han er da ret ferm til instant rebuttal (besvare angreb omgående) Det er i alle tilfælde en ret klassisk rolle for en politiks ordfører – også under en valgkampagne – Sass’ mange forskellige kvaliteter til trods.

  4. Gunnar Langemark

    sagde den 25. oktober 2007 kl. 13:37:

    Jamen jeg tror da også det er en god rolle til ham. Måske lød det som om jeg mente han var kommet i “skammekrogen”. Det kan det sikkert også frames som. I hvert fald er der sket en markant rollefordeling, eller fasttømring af samme – de seneste dage.
    Jeg har tændt for fjernsynet igen. Jeg vil SE Helle Thorning præstere det hun kan.
    Hmm…
    Hun tænder virkelig på det her.

  5. Dan Holt Jensen

    sagde den 25. oktober 2007 kl. 13:47:

    Jeg syntes godtnok det lyder som en dårlig prioritering af Venstre. Ideen bag valgbussen er jo netop at møde vælgerne, og jeg tror ikke medierne gider deltage i et opsat skuespil af den grad. Men ok, de kan selvfølgelig overraske.

    Jeg var selv ude og se på Helles bus idag, hvilket jeg har skrevet om her: http://www.kampagneblog.dk

  6. Jarl Cordua

    sagde den 25. oktober 2007 kl. 13:57:

    Hej Dan,
    Det er jeg ikke enig med dig i. Tværtimod, så mener jeg faktisk at det lyder rigtigt. Det er jo et forsøg på at erobre dagsordenen igennem tre uger. Helle Thorning kan ikke sige “velfærd fremfor skattelettelser” i tre uger. Det synspunkt kan medierne jo ikke blive ved med at beskrive. Det interessante bliver derfor: Hvad har S i posen af forslag mv. der kan erobre dagsordenen. Det bliver virkelig spændende at se! Og i øvrigt fantastisk afgørende for hendes succes, når vi når så langt. Helle har fået en fin start. Det er alle enige om, men hun skal jo holde hele vejen.

  7. Jarl Cordua

    sagde den 25. oktober 2007 kl. 14:03:

    Den danske valgkamps politiske pressekorps savner faktisk kun blændende skribent, men det skal vi andre være glade for! For så har vi nemlig glæde af ham på bloggen. Følg snart bogaktuelle Jakob Nielsens blog, hvor han følger med i Helles gøren og laden under valget.

    http://www.helleformagten.dk/?p=30

  8. JanChris

    sagde den 25. oktober 2007 kl. 18:39:

    Er der ikke nogen, der kan forklare mig, hvorfor Helle Thorning-Schmidt skulle have klaret sig så fantastisk i går? Er det hendes evindelige plapren om “velfærd frem for skattelettelser” og om, hvor forfærdeligt det går i Danmark, der bare er så utrolig epokegørende, at alle andre partiledere må melde pas?
    Er sandheden ikke snarere, at det er hendes udseende, udstråling og karisma, man falder for, og ikke ret meget andet? Det er en lidt sørgelig udvikling, men sådan er det.
    I øvrigt må man nok ikke sige det højt, men helt ærlig: Så pæn er hun da heller ikke, eller hvad?
    P.S: Læs om den vægtige allierede, der har valgt at støtte Thorning-Schmidt: http://omnial.blogbar.dk/2007/10/24/bombe-i-valgkampen-dansk-papeg%c3%b8jeforening-st%c3%b8tter-helle-thorning-schmidt/

  9. Buster Jensen

    sagde den 26. oktober 2007 kl. 13:21:

    JanChris fra Omnial – kan du ikke holde din partipolitiske propaganda på din egen xenofob-blog?

    Det er i hvert fald ret gennemskueligt, at din perfide afklædning af HTS udelukkende har til formål at fremme din egen partipolitiske dagsorden og ikke er udtryk for en kommunikationsfaglig vurdering af hendes fremfærd under de første kampagnedage.

  10. Jarl Cordua

    sagde den 26. oktober 2007 kl. 13:27:

    10. Hej Buster!

    Det er min blog. JanChris er velkommen til poste hvad han vil – også ud fra sin politiske – holdning blot så længe at det er inden for skiven om man så må sige. Grænsen trækker jeg.

    Du er velkommen til at debattere med JanChris.

    Dette er i øvrigt på ingen måde alene en “kommunikationsfaglig” blog. Den er bestemt også politisk.

    Alt godt!

    Jarl

  11. Ole Mikkelsen

    sagde den 26. oktober 2007 kl. 14:22:

    @ 9, JanChris

    “I øvrigt må man nok ikke sige det højt, men helt ærlig: Så pæn er hun da heller ikke, eller hvad?”

    Måske et sexistisk indslag som dette vil gøre sig betydeligt bedre i debatspalterne på drengerøvsbladet M!

  12. Jarl Cordua

    sagde den 26. oktober 2007 kl. 14:38:

    12.

    Her bryder redaktøren ind i diskussionen.

    Helle Thorning-Schmidt er en tæskelækker kvinde. Sådan har Vor Herre villet det. Dem der siger andet, har dårlig smag i kvinder. Sådan er det! 😉

    Det modsatte synspunkt er dog også blevet hørt i debatten her på bloggen. Så nu stopper den diskussion. Nu vil vi gerne læse nogle kommentarer om politik, spin, vurderinger m.v. Her er der nemlig også lidt større plads til at være uenig.

    🙂

  13. JanChris

    sagde den 26. oktober 2007 kl. 15:30:

    Buster Jensen: Du går altså ikke ind for at andre holdninger skal komme til orde, og hvis man ikke synes, Thorning-Schmidt er lækker og har klaret sig helt fantastisk hidtil, ja så kan man bare skride over på sin egen blog. Det er da tolerance over for anderledestænkende i sin fineste form.
    Ole Mikkelsen: Hvis det er sexistisk at skrive, Helle Thorning-Schmidt ikke er pæn, så må det omvendt også være sexistisk at sige, hun er pæn, som så ufattelig mange journalister, kommentatorer og bloggere gør. Begge dele er en stillingtagen til hendes udseende.
    Bortset fra det, så fik jeg ikke svar på, hvordan hun indholdsmæssigt giver sine modstandere baghjul.

  14. Gunnar Langemark

    sagde den 26. oktober 2007 kl. 16:26:

    Det er MEGET afgørende med udstråling, karisma og styrke i udtrykket. Og vi er faktisk i disse dage vidner til TRE personer der brænder rigtig godt igennem: Fogh (det vidste vi rigtig godt og er alt for vant til det. Hans handicap). Helle Thorning (Vi vidste det godt, men jeg er overrasket over HVOR meget blus der er på den kvinde. Jeg stemmer ikke socialdemokratisk, men det har sgu valgt en person der kan brænde igennem på skærmen. Det behøver man ikke være ekspert for at kunne se), og meget overraskende for mig: Villy S. Jeg vidste sgu ikke at han havde så meget hygge-stil og lune, og at han kunne brillere med det i den grad på skærmen. I en debat er han en stor gevinst for SF. Det er der jo nok nogle der vil bestride, men de har faktisk fået mange nye medlemmer og er gået frem. Jeg er sikker på det er Villy-effekten.
    Indhold: – det er for tøsedrenge og selvhøjtidelige politiske analytikere.

    Der er ET meget stærkt kommunikationsprincip vi alle bør lære: KONTRAST!
    Hvis man skal stå KLART, skal man udgøre en KONTRAST til resten.
    Det er derfor Naser Khader skuffer mig. For han forsøger i den grad at være politiker, at det nærmest er trist. Nu havde vi chancen for noget fornyelse – hvilket den første store succes viste der var interesse for – og så taber de det på gulvet ved at gøre alt for meget for at være lige som de andre.
    Lad os få nogle PERSONLIGHEDER og nogle mennesker der tør SKIDE PÃ… kommunikationseksperter uden nosser. Der er ikke noget jeg har mere foragt for, end mennesker der kalder sig eksperter – og så tør de ikke engang stole på deres egen erfaring og intuition – men rådgiver med en “lærebog” under armen. Når man skal kommunikere skal man SKILLE SIG UD. Det gør Helle Thorning og det gør Villy Søvndal. De gør det med personlig stil og udstråling, og de gør det på en positiv måde. Hurra for det.

  15. Jarl Cordua

    sagde den 26. oktober 2007 kl. 16:29:

    Jeg mener at du glemmer Pia Kjærsgaard her. Hun er også kanongod.

    Villy er efter min mening en skuffelse – målt på de tv-debatter jeg så. Jeg havde forventet mere.

  16. Gunnar Langemark

    sagde den 26. oktober 2007 kl. 16:49:

    OK – Jeg glemmer Pia. Hun er satans effektiv som kommunikatør. Jeg har det lidt med hende som med Fogh. Det er jeg alt for vant til. Og så skal jeg nok i for høj grad sætte mig i målgruppens sted. Jeg står ikke til daglig lige i den gruppe.
    Villy. Hmmm. Måske var mine forventninger bare lave. Men jeg kan godt lide hans stil.

Bottom border