Kategorier

Flip-flop skattestop

Blogklumme bragt i Nyhedsavisen den 26. oktober 2007.

Meningsmålingerne viser entydigt, at Anders Fogh står til at vinde valget klart. VKO-flertallet er væk, Venstre taber omkring fem mandater, men Fogh har alligevel udsigt til at sætte sig i statsministerstolen takket være Ny Alliances 8-10 mandater. Det giver ro i Venstre-lejren. Nu skal valgkampen bare køres hjem og tabet begrænses mest muligt. I de første TV-debatter så vi en rutineret og rolig Fogh tone frem som den personlige statsmandsgaranti til vælgerne om at de gode tider fortsætter under ham. Iscenesættelsen lykkedes fint. 1-0.
Fogh var ikke tandløs i TV-debatterne, men bankede til socialdemokraternes leder som blev udstillet som en 'flip-flopper', der konstant skifter holdning til skattestoppet. Man forstår på Fogh, at husholdningerne nærmest er ude af stand til at lægge budget, hvis Helle Thorning-Schmidt kommer til magten. 2-0.
Ved den lejlighed returnerede hun dog skarpt Foghs angreb .'Det er ikke Lykketoft, du er oppe imod', fik statsministeren at vide fra en selvbevidst S-leder i topform. 2-1.
Desværre for Thorning er målingerne p.t. ikke med S, der faktisk står til tilbagegang. Hvis billedet holder frem til valget, kan det få konsekvenser for hendes fremtid som partileder, men lad os nu se.
Rent taktisk høster V også gevinst ved, at Thorning spiller Foghs spil, når hun insisterer på at fjerne de skattelettelser, regeringen listede igennem lige inden valgudskrivelsen. 3-1 til Fogh.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

3 kommentarer til “Flip-flop skattestop”

Du er da blevet mere ‘Tordenskjolds soldater’ efter valget er blevet udskrevet, hva’? 🙂

Hvad er din analyse af sammenhængskraften i en VKOY-regering?

– Jacob Packert
(der – til sammenligning – er ‘Tordenskjolds konstabelelev’ 🙂 )

1. Sludder! Det er de andre der er blevet mere fokuseret på at dække stoffet ordentligt. Kvaliteten i mediernes dækning stiger under valgkampen, så må vi andre jo bare oppe os!

T.o. På valgkampens første dag havde jeg ny rekord på sitet med små 1000 besøgende. Tak til alle læserne for at I viser interesse for mit site!

Lukket for kommentarer.