Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Jarls blog anbefaler Søren Pind

Author icon

Skrevet af

Clock icon

november 13, 2007

Comments icon

8 kommentarer

Morten Sørensen og mange andre liberale har håneretten. Jeg har tidligere svoret ikke at ville stemme på Venstre, men da jeg omvendt ikke vil svigte min gamle ven Søren Pind i København, så får han min stemme i håb om, at Pind’en vil arbejde for lavere skatter og mere personlig frihed i den kommende valgperiode.

Jeg er dog helt på det rene med, at mange andre borgerlig-liberalt sindede egentlig helst vil undlade at stemme ved dette valg og har respekt for deres beslutning.

Omvendt kunne desillusionerede liberale og frihedsorienterede vælgere måske søge vejledning i denne fremragende stemmevejledning fra medie-oasen Netavisen 180grader.

N.B. Jeg vil gerne ønske Ny Alliances folketingskandidat Morten Bay et godt valg. Morten opstiller i Københavns Storkreds, og selvom jeg ikke er specielt enig med ham, så har jeg megen respekt for Bays oprigtige engagement. Læs mere om Morten Bay.

Jeg sender også venlige tanker på valgdagen til MF(V) Peter Christensen Sydjyllands storkreds, folketingskandidat (S) i København Storkreds Bo Sandberg, Folketingskandidat (K) i Nordsjællands Storkreds Benedikte Kiær, MF (NA) Leif Mikkelsen i Vestjyllands Storkreds, folketingskandidat Sophie Løhde (V) i Nordsjællands Storkreds og Simon Emil Ammitzbøll (RV) i Sjællands Storkreds. Jeg er ikke politisk enige med dem alle, men ønsker dem alligevel held og lykke på valgdagen.

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    8 Comments

  1. Morten Sørensen

    sagde den 13. november 2007 kl. 03:30:

    Hæ, hæ. Nej jeg vil såmænd ikke håne dig, jeg vil blot nøjes med at undre mig 😉

    Omend jeg da et langt stykker hen ad vejen kan følge argumentet med at stemme på det mindst ringe – og ikke mindst følge de mange gode taktiske forslag i den 180-grader klumme, du henviser til.

  2. Poul Højlund

    sagde den 13. november 2007 kl. 10:07:

    “…at mange andre borgerlig-liberalt sindede egentlig helst vil undlade at stemme ved dette valg og har respekt for deres beslutning.”

    Og dermed bane vejen for en socialdemokratisk-socialistisk regering med imamstøtte???

    Logikken halter slemt.

  3. Jarl Cordua

    sagde den 13. november 2007 kl. 10:16:

    2. Ja sådan ser du på det 🙂 For nogle af os andre, så er det et valg mellem forskellige udgaver af socialdemokratiet.

  4. Morten Bay

    sagde den 13. november 2007 kl. 12:12:

    Hey Jarl

    Tak for de pæne ord og linket. Det varmer på en dag, hvor det, der skulle have været en triumfaften ser ud til at minde mest om det der besøg hos tandlægen, der bare skal overstås. Håber vi ses i Boltens gård hos NA i aften.

    Morten

  5. Frank H M

    sagde den 13. november 2007 kl. 12:59:

    Jarl,

    Når du nu håber på, at Claus Hjort ikke bliver valgt, skal du så ikke også håbe på et hæderligt valg til Thor Pedersen?
    Han fik jo mildest talt et ringe valg sidst, og hvis det gentager sig, kan han vel godt blive overhalet af Claus Hjort?

    Og herfra så også en tak for en glimrende valgkampsdækning.

    Mvh.
    Frank

  6. Jarl Cordua

    sagde den 13. november 2007 kl. 12:59:

    4. Hej Morten,
    Jamen det kan være jeg kigger forbi!
    Alt godt!

  7. Jarl Cordua

    sagde den 13. november 2007 kl. 13:01:

    5. Hey Franke, min ven! 😀

    Tjah, jeg ser jo helst at de begge ryger ud, men hvis jeg kun kan vælge én så må det jo blive Claus Hjort 😉

  8. nai

    sagde den 13. november 2007 kl. 14:50:

    Ja, ja. Havde NA ikke eksisteret havde Søren Pind også fået min stemme, men jeg lukker øjnene og lader som om at Anders Samuelsen alene tegner partiet og prøver så at huske mig selv på at valget blev truffet i mangel af bedre.

    /Nicolai

Bottom border