Kategorier

Boganmeldelse: Et monument over Venstres damptromle

Lige før valget udkom den længe ventede biografi om Claus Hjort Frederiksen “Claus Hjort – Strategen bag det nye Venstre”. Naturligvis er jeg ude af stand til at skuffe læserne af min blog og har derfor anmeldt den på bogblogger.dk

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

11 kommentarer til “Boganmeldelse: Et monument over Venstres damptromle”

@Søren

Dit forslag må være ment som en spøg 😉

Det var den radikale Bertel Dahlgaard, der sagde om udsigterne til at indgå i ABE-regeringen i 1957 “Så hellere dø end naturlig død”. (hvorefter han så levede videre som medlem af ABE-regeringen…)

Jeg har absolut intet ønske om og gør mig ingen forestillinger om at kunne blive spindoktor i nogen Fogh-regering 😉

Birthe Rønn lever i fortiden med hensyn til sin jomfrunalske holdning til “Spindoktorer”. Hun tror åbenbart, at ministeriet er en lille købmandsbutik, hvor hun kan sidde og tage stilling til enhver pressehenvendelse, der kommer. Det er jo absurd.

For enten 1. ansætter hun en embedsmand som pressemedhjælper, hvilket teknisk set ikke er det samme som en “Spindoktor”.
2. Ignorerer eller undlader at servicere pressen professionelt, hvilket kan give en masse dårlig presse på den lange bane.
3. Går ned med stress.

Jeg vil nu læne mig tilbage og sidde tålmodigt vente på hvilken en af fælderne hun lander i. Med hendes stædighed, så tror jeg desværre for hende selv, at det bliver 3.

Rønn har vel ikke sagt, at der ikke skal være nogen til at håndtere pressen? Jeg har forstået det sådan, at hun bare ikke vil have en såkaldt særlig rådgiver, men derimod vil bruge embedsapperatet til det, lige som flere andre ministre gør.

3. Ja så er vi jo ved mulighed 1.

Hvis man som jeg mener, at en spindoktor i grunden er en pressemedarbejder, så ved jeg ikke hvad det er Rønn ikke vil ha’ og er åh så bekymret for.

I går i folketingssalen virkede Rønn Hornbech både forpustet og skrupforvirret. Hvis hun har det sådan efter fire dage, hvordan vil det så ikke være efter et år?

@Jarl
Jeg tror det Rønn sigter til er, at ministrenes “særlige rådgivere” efter hendes mening har haft for stor indflydelse på politikformuleringen, og at de i stedet skulle holde sig til politikformidlingen.

Det er egentlig, i forskningsøjemed, et interessant spørgsmål, hvad ansættelsen af de særlige rådgivere i ministerierne, har betydet for centraladministrationen.

Det er en ren tilståelsessag, at de særlige rådgivere er en del af det politiske spil, da de jo fyres så snart der udskrives valg. De er altså tænkt som andet og mere end pressemedarbejdere, andet og mere end en sorteringscentral for forespørgsler.

6. Det er da muligt, at det nu er det, at hun sigter til.

Men mig bekendt har Birthe Rønn altid konsekvent undgået Venstres presseafdelings services, som hun betragter som et fremmedelement på Christiansborg.

Det er efter min mening en tilsnigelse at tro at ministres særlige rådgivere er med til selve politikformuleringen. Sådan vil omverdenen gerne tro at det forholder sig, men realiteterne er – efter min opfattelse – helt anderledes.

De er i virkeligheden simple pressemedarbejdere, som hvis de er heldige, såfremt at de enkelte ministre tillader det og embedsmandsapparatet ikke modarbejder dem alt for meget, MÃ…SKE får lov til at medvirke i det strategisk-politiske arbejde.

Flere spindoktorers oplevelse er jo netop, at de var/er sorteringscentral for presseforespørgsler.

Men det var da oplagt for forskniningen at tage fat på at få kortlagt dette.

Jeg kan ikke advare læserne og andre nok mod Birthe Rønns skamløse populisme. Hun er altså ikke, hvad hun går og giver sig ud for. Jeg er klar over, at mange derved risikerer at miste deres illusioner om Rønn som “folketingets eneste mandfolk”.

Jeg tror, det er meget forskelligt, hvilke roller de særlige rådgivere spiller hos de enkelte ministre. Jeg ved eksempelvis, at Helge Sanders fhv. spindoktor, Beinov, spillede en meget aktiv rolle ift. politikformulering. Han deltog på lige fod med ministeren i møder med styrelser etc., og gav besked om, hvad der skulle laves. Han fungerede i høj grad som en slags junior-minister.

Andre ministre har i højere grad pressemedarbejdere med partibogen i orden ansat på denne ordning.

Jeg synes egentlig, at det er tåbeligt at bruge en så fin ordning som “særlig rådgiver” til blot at have en pressemand. Det kan en dygtig embedsmand sagtens finde ud af.

Lukket for kommentarer.