Blogklumme bragt i Nyhedsavisen den 15. december 2007.
Det går godt i Danmark. Landet har stort set ingen økonomiske problemer og nærmer sig fuld beskæftigelse. Det kan ikke blive med at gå godt, og derfor bør man 'sætte sin lid' til de 179 folketingspolitikere, som aldrig forspilder en chance for at forbruge skatteborgernes penge på offentlig velfærd og service. Jo hurtigere des bedre.
Før valget lovede regeringen vælgerne at bruge stort set hele det økonomiske råderum på at opkvalificere den offentlige sektor. Til gengæld stak Socialdemokraterne borgerne velfærdsrettigheder i udsigt. Imidlertid genvandt Fogh regeringsmagten, og siden er skeletterne væltet ud af skabet. Der er udsigt til økonomisk lav vækst de næste par år, selvom at der nu er så megen gang i den, at økonomien ikke kan klare mere forbrug.
Økonomerne trygler den nølende regering om at gøre noget ved det rekordhøje offentlige forbrug. Kan oppositionen så hjælpe regeringen til at føre en ansvarlig økonomisk politik? Tværtimod. Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har de seneste dage arbejdet målrettet for yderligere at destabilisere økonomien. Pia Kjærsgaard og Helle Thorning-Schmidt vil blande sig i overenskomstforhandlingerne ved at give fem milliarder kr. til den offentlige sektors lavestlønnede.
Det vil utvivlsomt starte en lønfest, som uden tvivl breder sig til resten af arbejdsmarkedet. Men det er ikke Pia K og Thornings ansvar, hvis økonomien koger over. Nej det er regeringens, mener de.
De gode tider risikerer at fise ud i inflation. Takket været vore uansvarlige politikere.
13 kommentarer til “Vild med uansvarlighed”
Jarl, der er altså en voldsom udeladelsessynd her: Hvad med efterårets 10 mia kr i skattelettelser?
Det kan ikke være en overraskelse for nogen, at forventningerne til forårets overenskomster har været store og at det formentlig vil resultere i pæne lønstigninger.
Hvad er – med dette in mente – lige præcist det ansvarlige i at give 10 mia kr i skattelettelser? Hvis dansk økonomi er ved afgrundens rand, så er det i den grad VK-regeringen, der har skubbet den derud!!
Kristian! Midt i den verserende offentlige udgiftsrus ville de midler da også ryge lige i kloakken. Nu fik borgerne da en 10 % egen-andel i festen .. så længe den varer
@nilaus
Vismændene talte ikke blot om at gøre væksten i udgifter mindre – de talte også om at aflyse de skattelettelser, der blev aftalt i august/september. Derfor må en aflysning af skattelettelserne være ligeså relevante i diskussionen af en eventuel opstramning af finanspolitikken som sænkninger i udgiftsniveauet for diverse velfærdspolitikker.
@1 Kristian Madsen
Den reelle skattelettelser bliver kun 3 mia., da de grønne afgifter stiger og lettelserne i bruttoskatten, vedtaget af Nyrup i sin tid, blev annulleret.
Selv regeringspartiernes medlemmer har i flere omgange kaldt det for skatteomlægning i stedet for lettelser.
jeg vælger at se positivt på fremtiden, der må komme reelle skattelettelser nu for at bekæmpe en stagnation.
Med ultra positive briller måske endda også en beskæring i den offentlige sektor.
Jeg er overbevist om at Fogh nok skal få stoppet en eventuel stagnation i opløbet, og en fjernelse af topskatten er lige den rigtige medicin.
Forklaringen vi har ikke lyst men er tvunget til det af de internationale konjekturer er lige til højrebenet.
Nej skattelettelser er ikke en offentlig forbrugsfest, tværtimod.
At den økonomiske vækst i Danmark bliver markant lavere i de kommende år er et induskutabelt faktum. Spørgsmålet er kun om vi får en blød landing eller en hård landing og en brat opvågning.
Når DF samt de øvrige røde uansvarlige partier lægger op til lønstigninger på 5 mia. kr. glemmer de såre at tage i betragtning, at de samlede lønstigninger ikke kun kommer til at blive på 5 mia kr., men at lønstigningerne vil brede sig som ringe i vandet til hele arbejdsmarkedet. Vi vil mao. samlet set komme til at se lønstigninger, der rækker langt udover de 5 mia. kr., og som vil få de 2-3 mia. kroners nettoskattelettelser i sensommeren til at virke som peanuts.
Desværre er ovenstående en sørgelig konsekvens af en valgkamp, som absolut intet fokus havde på erhvervspolitik, uddannelsesområdet eller forskning. Alt det som skal sørge for, at Danmark fortsat kan klare sig i en stadigt skarpere international konkurrence. Vi kan ikke tillade os at tage det for givet, at vi fortsat har en høj levestandard, når vi f.eks. scorer lavt i analyser af de danske skoleelevers faglige formåen.
Bare fordi regeringens medlemmer kalder det for omlægninger, betyder det jo ikke at det er rigtigt. Og det er korrekt (efter hukommelsen) – det svarer til 3-3,5 mia årligt set over ti år. Da nedsættelsen af skatten falder med det samme og energiafgifterne kun vokser med inflationen har vi lige nøjagtigt den store finanspolitiske lempelse liggende i 08, 09 og 10. Ikke lige just den medicin som doktoren forsikre.
Husk i øvrigt, at der også skal betales skat af eventuelle lønstigninger. Den reelle udgift til en lønpulje med 5 mia er derfor ca. 2,5-3 mia.
man kunne også argumentere for at Foghs regering selv har været med til at øge de offentlige udgifter, og til gengæld få mindre for dem – når man tænker på hvor stor en procentdel af den offentlige administration der går til konsulenter med skyhøje timelønninger – iøvrigt godt igangsat af ansættelses stoppet indført i sin tid af VK, det ville være et godt og effektivt sted at spare, og ville snildt levere økonomi til fjernelse af topskatten.
@Søs
Et økonomisk pres, der til dels forårsager unødvendige udgifter, er vel også de mange detailregulerende regler på stort set alle politikområder, som regeringen har indført? At de eventuelle besparelser der kan hentes ved at kontrollere ædes op af udgiften til kontrollen. Det tydeligste eksempel er ældrepolitikken, hvor over halvdelen af de “nye” penge er gået til administration (og at en forholdsvis stor del af disse administrationspenge er gået til lederlønninger, ikke markarbejderlønninger). “The bureaucracy is expanding to meet the needs of the expanding bureaucracy”.
@ Kristian og peter Løhmann.
Skattelettelser vil altid – med mindre de gives med tilbagevirkende kraft eller er ufattelig uintilligent skruet sammen – bidrage mindre til overophedning end samme beløb i øget off. forbrug. Det er fordi der er et udbudsøkonomisk element af skattelettelserne: lavere beskatning får folk til at arbejde mere, hvilket virker “afkølende” på økonomien. Om dette afkølende element er stort nok til at opveje det ophedenede element i en skattelettelser (flere penge mellem hænderne) er dels et spørgsmål om hvordan skattelettelserne er skruet sammen, og dels et spørgsmål om økonomisk “tro”. Men alle som én er økonomer enige om, at der intet nedkølende er over øgget offentligt forbrug.
I øvrigt burde man da kunne argumentere for, at skattelettelserne burde dæmpe kravet ved kommende overenskomster
– bræstrup
@Bræstrup
Den gennemsnitlige arbejdstid er steget de sidste par år til et meget højt niveau, også set i forhold til andre OECD-lande. Derfor synes jeg det er noget spekulativt, at mene at en lavere beskatning vil få folk til generelt at arbejde mere, og arbejde så meget, at det skulle afbøde virkningerne af flere midler til privat forbrug. Især fordi man med lettelserne har gjort loftet endnu stejlere, da ændringen i trækprocent nu går direkte fra bund- til topskat. Det taler i hvert fald direkte imod muligheden for de dynamiske effekter, som økonomer skriver om i deres endnu ikke omskrevne lærebøger.
Jeg har derudover svært ved at se, hvordan skattelettelserne skulle dæmpe lønkravene ved overenskomstforhandlingerne til foråret i nogen nævneværdig grad, da de jo letter mindst i bunden. Havde man fokuseret på beskæftigelsesfradraget og bundskatten, og ikke mellemskatten, var der mere om snakken. Men profilen på lettelserne risikerer nærmere at gøre det modsatte: Dyremose får selskab i rækken af nemme objekter for demonstrationen af skævhed i fordelingen af indkomst.
At skattelettelserne letter meget for de rigtig rige må også være dårligt nyt for handelsbalancen, da luxusvarer typisk er importvarer. Men om handels-/betalingsbalancen stadig er noget økonomer bekymrer sig om ved jeg selvfølgelig ikke.
Regeringen har vel i øvrigt selv været med til at skubbe økonomien hen mod kanten, da Bendtsen i sin visdom åbnede for afdragsfrie realkreditlån i en tid, da boligmarkedet allerede kogte for nogle år siden, og hvis jeg husker rigtigt gav man vist også bankerne øgede frihedsgrader til at indgå store huslån. Begge dele gjorde det nemmere at finansiere et hus på den korte bane, men skabte samtidig så stor øjeblikkelig efterspørgsel på boligmarkedet, at priserne – især i København – steg urealistisk meget.
Peter Løhmann
“Den gennemsnitlige arbejdstid er steget de sidste par år til et meget højt niveau, også set i forhold til andre OECD-lande”
Sludder. Vi er, som du selv kan tjekke på deres hjemmeside, en af de OECD lande med kortest arbejdstid.
@mitti
Som du kan se af følgende interessante beregninger har ingen af os faktisk ret:
http://www.aeraadet.dk/media/filebank/org/mw-myte-arbtid.pdf
Den store stigning i danskernes arbejdstid de sidste ti år er ikke desto mindre bemærkelsesværdig, og Holland er det eneste andet OECD-land, hvor arbejdstiden ikke er faldet (http://www.aeraadet.dk/media/filebank/org/mw-arbtid-v%E6kst-oecd.pdf).
Arbejdstiden steg altså, selv i en periode hvor flere hundrede tusinde i kom i beskæftigelse, hvilket alt andet lige normalt ville have fået den gennemsnitslige arbejdstid til at falde.