Samuelsen slås med vindmøller

Ja, det er en gyser hvor længe Alliancen holder. Når den på et tidspunkt går i opløsning, bliver det spændende at se hvad topnavnene så gør. Malou Aamund kan jo nok finde på noget bedre at lave, det samme gælder sikkert Jørgen Poulsen, men hvad med de tre stiftere? Kan de fortsætte i politik? Umiddelbart ser det vanskeligt ud, for det vil kræve at de kan blive lukket ind i et af de gamle partier og få en nogenlunde sikker kreds. Og så skal det nok også ske sådan rimelig snart, så der kan opbygges en ny personlig profil frem til næste valg.

Under alle omstændigheder tror jeg Ny Alliance overlever som organisation. Se bare Fremskridtspartiet og CD… Der er altid en tosse som har lyst til at være formand, så organisationen kan sikkert godt leve videre, men Folketinget er det nok slut med efter næste valg.

Der er en objektiv forskel på, at Samuelsen går ud og diskuterer Kolinds forslag, som jo rent faktisk er politik, modsat Khaders lederevner og Jørgen Poulsens gyldne håndtryk, der jo bare er fnidder.

Jeg har lidt svært ved at se, hvad Samuelsen ellers har af muligheder i den nuværende situation, end netop at diskutere politik – og navnligt nogle af de ideer partiet blev bygget på, i håbet om at komme tilbage til tiden, hvor folk kunne forstå og identificere sig med projektet.

Man kan konstatere at Alliancens manglende ideologiske fundament skader partiet netop nu. I nedgangstider er der brug for aktive medlemmer som gider arbejde for andet end egen vinding. (Et bedre, mere retfærdigt samfund fx.)

Ny Alliance har ikke nogen ægte, sammenhængende politisk vision, ja ikke engang en politisk, ideologisk identitet. Det er et parti båret af egeninteresser og omstændighedernes nødvendighed for de velplacerede kandidater. Og det er der ikke mange frivillige som gider kæmpe for i det lange løb. (Knap nok selv disse kandidaters signifikante andre, hvad Malou Aa’s far allerede har demonstreret.)

Af samme grund hører man at medlemmerne siver hastigt fra Alliancens mailinglister. Man bebrejder dem intet som helst. Det er umuligt at se et højere formål med det parti.

I øvrigt er jeg enig med Langemark; der er brug for nogle flere ‘tonedøve’ politikere i dansk politik.

Jarl: Nej jeg synes ikke det er “smart”.
Smart er noget man er, hvis man vil “opnå” sine “mål” og ikke tager hensyn til sine ideologiske holdninger, fordi de kan stå i vejen for “karrieren”.
Når karrieren stiller sig i vejen for sandheden i politik, får vi politikere der er villige til at lade sig lede af kyniske rådgivere hvis eksistensberettigelse lige præcis er, at forhindre politikerne i at sige noget upopulært.
Og så ender vi med de skrog vi har som politikere idag: En samling mennesker, der engang havde holdninger, og som nu har meningsmålinger og kommunikationseksperter.
Det er “smart”, men sørgeligt og forkasteligt.

Realpolitik er den praktiske manøvrering hen mod magten. Og så er det ligemeget hvad man mener – bare det ikke skader ens chancer.

De er så smarte allesammen.

Gunnar Langemark, jeg synes ikke, du er naiv! Det smarte afhænger jo af ens mål med at bedrive politik. Vil man gøre en forskel, påvirke folkestemningen i sin retning, så er det smart at sige sin mening. Der er ikke andre muligheder for at påvirke den almindelige mening i landet, og det er den almindelige mening, der styrer. Er ens ypperste mål en fin post til sig selv, og er man ligeglad med, om man gør en politisk forskel, så er det smart bare at sige det mest populære.

Desværre har de politiske kommentatorer ikke blik for denne forskel i det smarte, afhængigt af hvilken strategi man vælger. De har kun blik for den politisk indholdsløse karrierefremmende strategi, fordi de altid analyserer fra den karriereopportunistiske politikers synsvinkel, bl.a. fordi denne politikertype udgør deres kildenet, som de gerne vil please for at få nye oplysninger til morgendagens analyse.

Det forhold giver efter min mening en ofte temmelig uinteressant politisk analyse, som ikke fokuserer på, i hvilket omfang det lykkes for politikerne at sætte sig nævneværdige spor i den førte politik, men alene har øje for mandater, procenter, meningsmålinger og fokusgrupper.

jeg havde en kemi lærer hvis mantra var: genkendelsens glæde er altid den største, og hvis Samuelsen skal have modnet befolkningen til at tænke nye tanker er det ret risikofrit at gøre det nu, der er lang tid til næste valg, og gemytterne og paraderne er nede hos de resterende partier, så det ikke bliver høvlet igennem på samme måde som under en valgkamp. Så selvom det virker som en “vild gåsejagt” er jeg ikke sikker på, at det ikke er et godt tidspunkt at gøre det på.

Jeg er enig med folk i, at det er en god ide at have politikere der tør sige de upopulære ting. Bl.a. derfor jeg tror, det kunne være godt at have et parti som Liberalisterne i Folketinget.
Men Samuelsens forsvar af Kolinds forslag minder om en efterrationalisering, hvor man prøver at påstå manden sagde noget andet end han gjorde; da han var ude med forslaget, blev det ihvertfald fremlagt i medierne, som et egentligt forslag, der skulle gennemføres til gavn for hans fynske vælgere. Han var jo blandt andet ude med det argument, at man burde bruge erhvervslivets metoder, såsom at foretage begrænsede forsøg.
Endvidere er påstanden om, at et forslag om lavere skat på Fyn illustrerer de dynamiske effekter, også lidt vrøvl økonomisk set. Grunden til at det ville fungere så godt på Fyn blev grundet i, at folk ville flytte til Fyn – denne dynamiske effekt er bare den mindste effekt, hvis man sænkede skatten i DK. Den mest betydende og omdiskuterede effekt er derimod effekten på folks arbejdsudbud / skattepligtige indkomst. At tro folk strømmer til DK fra udlandet, fordi vi sænker vores indkomstskat til 40-50 pct., holder jo ikke. Specielt ikke hvis man som NA ikke afviser skatteomlægninger, så det samlede skattetryk ikke sænkes markant.

@ 14: Helt enig. Hvis de havde holdt skattefanen højere er der ingen tvivl om, at de havde klaret sig bedre. Om ikke andet fodi de så ville tale om, hvad de var FOR og ikke bare hvad de var IMOD.

Men problemet med denne strategi var jo, at de havde (og har) en frontfigur som dels ikke forstår skattepolitikken og dels har formuleringsevner på niveau med et førskolebarn, så de var jo nødt til at køre med sloganet “Pia er Dum”, som han kunne fremføre uden at falde helt igennem (jeg mener, mere end han gjorde…)

Så jo, Alliancen er død efter næste valg og spørgsmålet er så bare, hvem der tør tage faklen med skattedebatten op uden at blive gjort til grin i den offentlige opinion.