Kategorier

Elefantkirkegården venter

Vælgerne i Nordsjælland vragede ved seneste folketingsvalg i november Venstres mangeårige EU-ordfører Charlotte Antonsen . Nu er hun blevet opfordret af en række jyske storkredse til at stille op til EU-parlamentet, og det tager hun imod med kyshånd. Det skriver Altinget.dk og politik.tv2.dk.

Jeg vil allerede nu sige tillykke til Charlotte Antonsen med valget til Europa-parlamentet, der finder sted i juni 2009. Det bliver en ren formsag både at opstille og få hende valgt.

Et godt råd er, at hun skal sige nej tak til spidskandidaturet. Jeg tror ikke på at Charlotte Antonsen er landskendt nok til at vælgerne vil strømme ned til valgstederne for at stemme på liste V, hvis hun står i spidsen for partiet. For Antonsen vil det blot blive slid og slæb for et mådeligt resultat for Venstre og med udsigt til kun at høste utak for sin arbejdsindsats. I stedet skal hun lade sig nøje med 2. eller 3. pladsen på listen og så sikre sig at mindst to jyske storkredse står bag hende. Hvis eksempelvis Nordjyllands Storkreds er bag hende, så er hun så sikker som amen i kirken på at blive valgt. Det har landmanden Niels Busk bevist to gange. For Venstres organisation i Jylland er fænomenalt dygtige til, at få de lokale V-vælgere til at stemme på deres lokalt opstillede kandidat, næsten uanset hvor ukendte de er. Så hvis Charlotte er klog, så overlader hun pladsen som spidskandidat til en anden vraget folketingspolitiker nemlig Jens Hald Madsen, som helt sikkert ikke kan lade være med at takke nej, hvis han bliver tilbudt af blive Venstres spidskandidat. Han kan så få fornøjelsen på valgaftenen, at skulle bortforklare Venstres pauvre resultat, mens Poul Nyrup endnu engang har skaffet sosserne et kanon EP-valgresultat.

Men tillykke til Charlotte, som nu godt kan bestille billetterne til elefantkirkegården i Bruxelles og Strasbourg. Med lidt held kan hun blive valgt 2-3 gange til, og så er pensionen hjemme! Ingen herhjemme interesserer sig alligevel for, om man bestiller noget I EU-parlamentet eller ej, så på den måde er det jo et drømmejob. Men Charlotte Antonsen er et flittigt og især med hensyn til EU ganske indsigtsfuldt menneske, så det bliver såmænd ikke den ringeste, Danmark kan sende derned. Jeg tror faktisk, at jeg vil overveje at stemme på hende!

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

3 kommentarer til “Elefantkirkegården venter”

Apropos Nyrup, MEP’ere og politikere i det hele taget, skrev Arzrouni en anmeldelse af Nyrups seneste bog i Weekendavisen for lidt siden (NR. 47, 23. – 29. november 2007). Den indledte han således:

Det ligger i politikernes natur, at de føler sig uundværlige. De har svært ved at acceptere, at samfundet kan udvikle sig uden dem. Og de vil gerne fremstå som store tænkere, der både kan jonglere med økonomisk analyse og politisk filosofi samt trække de store linjer mellem fortid og fremtid.

Danmarks tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen er ingen undtagelse. Han lægger ansigtet i bekymrede folder og hovedet på skrå og småfilosoferer lidt frem og tilbage med sig selv om, at velfærdssamfundet skulle være under pres '“ og går så i flæsket på de såkaldte kapitalfonde, som gennem det seneste årti har opkøbt stadig flere danske virksomheder.

Udover en meget morsom karakteristik af politikere generelt, beskriver Arzrouni her med stor præcision det der er så ufattelig belastende ved MEP’ere: De vil gerne redde verden, selvom ingen gider lytte til dem.

Derfor må man gang på gang krumme tæer når bl.a. Nyrup og (ikke mindst) Dan Jørgensen toner frem i de danske medier som verdensmænd der med rynkede pander beretter om alle de ufatteligt vigtige ting man foretager sig “nede i EU.”

Sandheden er at europaparlamentarikere er rugbrødspolitikere med meget ringe direkte indflydelse–en slags sagsbehandlere. Af samme grund har de mere ambitiøse af dem da også travlt med at få en fod ind i dansk politik. Se bare Bertel Haarder, Helle Thorning, Henrik Dam og Anders Samuelsen og Gitte Seeberg.

Hvis man gerne vil være kendt, er det bare ikke spor sjovt at være MEP’er. Vi kender alle sammen typen fra skolen: ham som “klistrer”. Ham som baren ikke vil forstå at han er uønsket. Den skæbne hviler over parlamentarikerne. De er ganske enkelt tilovers. Ikke alene i deres partiers folketingsgrupper, men i udpræget grad også i den danske offentlighed og blandt de danske vælgere som kun i ringe grad interesserer sig for europæisk politik.

Jeg bliver altid voldsomt skeptisk når nogen skriver “sandheden er”. Det er åbentlyst at EP ikke nyder samme offentlige fokus som FT i danske medier. Dog er jeg ikke i tvivl om at EP rykker betydeligt mere end FT. Kan være at det er mere underholdende at arbejde i FT – men kan have noget at gøre med at parlamentet er betydeligt mindre og indflydelse dermed støre?? Og helt ærligt – analogien med dem fra skolen der klistrer – tag lige at bliv voksen!

Charlotte er som Jarl skriver det virkelig dygtig, men har – som den den anden dygtige og flittige Venstre-kvinde i EP, Anne E. Jensen – ikke den der magiske medie-star-quality som f.eks. Helle T-S besidder i så rigt mål. Med hensyn til om Europa-Parlamentarikerne er til noget politisk eller ej, så er det uomgængeligt, at EP har en stigende og stadig større indflydelse i (europæisk og dansk) politik – bare på en hel masse områder, der ikke anses for “sexede”, “nære” eller medieegnede. At danskerne, medierne og folketingspolitikerne ikke orker at forholde sig til det, fordi det er for langt væk og for kedeligt, er et vilkår, som de danske MEP’ere deler med de andre EU-parlamentarikere. Men det gør dem ikke mindre vigtige eller til mindre “rigtige” politikere.

Lukket for kommentarer.