Kategorier

Kultur-Brian vil måske boykotte OL-åbningsceremoni

Opdateret mandag kl 11.

Der er optræk til stor splittelse i regeringen. Kulturminister Brian Mikkelsen siger søndag aften til TV2 Nyhederne, at han måske vil overveje at blive væk '“ ja boykotte '“ åbningsceremonien, hvis ikke der kommer gang i dialogen mellem Tibet og Kina. Det er en ret så opsigtsvækkende og klar holdning, som formentlig vil skabe problemer internt i regeringen, hvor Anders Fogh tidligere har sagt at sport og politik ikke skal blandes sammen. Det gør regeringen vel netop ved at blive væk?

For Brian Mikkelsen overlod det samtidigt til kronprinsen selv at bestemme, om han vil deltage. Det var kronprinsen 100 pct. selv i stand til at vurdere, sagde kulturministeren til TV2.

Er det virkelig muligt, at en dansk kronprins kan indtage en anden holdning til Beijing-legene end den danske regering? Nu kan vel selv de mest forbenede royalister velsagens indse det uholdbare i, at Frederik stiller op til IOC til sommer.

Efter på TV at have set demonstrationerne i dag i London og indigneret fulgt overgrebene fra de kinesiske myndigheder på munkene i Tibet m.v, måtte jeg simpelthen foretage mig noget aktivt.

Så jeg har købt et Tibet-kaffekrus, og en t-shirt samt doneret lidt penge til den internationale FREE TIBET-kampagne. Tibet er sammenlignet med Kina et lille land med en helt unik kultur, som undertrykkes af Kinas kommunistiske diktatur. Så jeg opfordrer nu alle til at besøge hjemmesiden og overveje støtte til initiativet enten med lidt midler eller fx ved at købe noget merchandize.

Besøg evt. også den danske Støttekomité for Tibets hjemmeside.

Update MANDAG: Det er meget interessant at se at Venstres Søren Pind søndag aften i sin kommentar dansede udenom en evt. støtte til Kulturminsteren. Pind’ens skepsis mod kronprinsens deltagelse i legene er velkendt, men denne gang skulle han ikke have noget ud af at gå op imod “Far”. Det måtte regeringen selv ligge og rode med, mente Pind.

Det er i øvrigt også interessant at Brian Mikkelsen “vi bliver – måske – hjemme” – aktion forinden var blevet klappet af med både Bendt Bendtsen og “den stive” bedre kendt som udenrigsminister Per Sig Møller . Med det lille regeringspartis udmelding bliver derfor umiddelbart umuligt for “far” at pande initiativet ned. Dermed fremstår regeringen som dybt splittet indtil, at VK har fået lagt sig på en fælles linje.

Kulturministeren har dog også en kattelem i kraft af ordene “Måske” og “overveje”. Dvs at han til sommer kan ændre beslutningen om at blive væk, hvis ikke der sker forbedringer på menneskerrettighedsfronten i Kina. Men det vil godt nok gå ud over hans troværdighed. Netop derfor må man sige, at Mikkelsen faktisk satser lidt her.

Og hvad så med socialdemokraterne? Nå ja deres synspunkter rammer som sædvanlig helt forkert i debatten. Mogens Jensen og Mogens Lykketoft afviser, at kulturministeren skal blive væk fra Beijing-legenes åbning, og kalder udmeldingen for populisme.Tjah, men det er næppe det svar, som vælgerne vil høre nu, for ifølge en ny Gallup-måling så mener halvdelen af befolkningen, at regeringen skal blive helt væk fra åbningen.

Hvornår bliver der mon lavet en Gallup-måling om, hvorvidt kronprinsen skal blive væk fra åbningen? Hvis et flertal i befolkningen også der tilkendegiver, at det synes de er en dårlig idé. Hvordan kan Kronprins Frederik så tage afsted? Kronprinsens evt. fravær vil i øvrigt i praksis sige, at han godt kan glemme alt om at blive IOC-medlem.

Ser på berlingske.dk at professor i statsret Claus Haagen Jensen også mener at der er et problem i at regeringen og kronprinsen kan have to forskellige holdninger mht at deltage i legenes åbning.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

19 kommentarer til “Kultur-Brian vil måske boykotte OL-åbningsceremoni”

ref arvefølgen i K

Ikke bare Lene?!

Brians “skæve” tackling af systemet, en sol-søndag midt i kaffetiden, er da meget muligt lanceringen af endnu et musikalsk oplæg til arvefølgen i K.

Og med lidt mere fængende “Gung – Ho”, end tremmebure og havmølleparker

Brian for President…?

3. Ja måske har du ret. Men så får Fogh sig et problem af dimensioner. Først ja til IOC, herefter nej til Beijing-legene. Jeg imødeser med stor spænding hvordan statsministeren vil sno sig ud af den klemme.
Stor sympati for dine tanker omkring Tibet.

Man skal dog stadig huske på sondringen mellem ‘at blande politik og sport’ og ‘at tage sporten som gidsel’; kun den sidstnævnte medfører, at idrætsudøverne selv også hives ud fra legene – og at man for så vidt tvinger dem frem for at lade dem vælge på individuel basis.

Rart endelig at se Brian foretage sig noget, der ikke giver mig migræne – også selvom det “kun” måtte være under Kulturens fane, qua han kun potentielt boykotter med sit ministerium. I hvert fald i øjeblikket.

Det ville være en god branding af Danmark som et hovedland – hvis ikke hovedlandET – når det kommer til menneskerettighedsforsvar.

Som de fleste andre danske Politikere er Brian Mikkelsen no**eløse. Han vil måske ikke komme til åbningsceremonien men ellers deltage i OL for at bakke vores (rygløse atleter) op.

Ja økonomiske interesser vejer tungere end at en gang for alle sig stop til Kina så de kan lære at det ikke er ok at myrde og undertrykker folk i 2008. Længe leve dobbeltmoralen og danske politikeres mangle på No**er og fejhed.

6. Det kan godt være.

Men Brian Mikkelsens udmelding er formentlig ikke helt uden konsekvenser for ham. Det er åbenbart en politiker som faktisk satser noget troværdighed. Lad os se om ham står op efter at han – muligvis- er blevet banket på plads af Fogh.

Brian tager klart stilling selvom til trods for at han udfordrer skæbnen, og det har denne blogger respekt for!!

Det her forstår jeg ikke helt; altså man bør/skal iflg. regeringen ikke blande sport og politik, men man planlægger (eller måske ikke?) at sende politkere/ministre til Kina for at repræsentere Danmark?

Jamen er det ikke netop at sammenblande politik og sport? Ved at sende politiske repræsentanter til OL gør man jo netop vold på ikke-sammenblandingsprincippet!!

Først når alle politikere bliver væk kan man påstå at sport og politk ikke sammenblandes.

Jarlen:

Hvornår bliver der mon lavet en Gallup-måling om, hvorvidt kronprinsen skal blive væk fra åbningen?

Mon ikke den allerede er lavet? …til internt brug! Nu hvor man har omringet manden kommunikationsrådgivere.

Helt enig. Der er en herligt underholdende diskrepans i regeringen.

Men den er jo aldeles blottet for landspolitiske konsekvenser, bortset fra tumling Frederik, og, som nævnt, den verserende arvefølgestrid i Det Konservative Folkeparti

Merkel kommer ikke, Prins charles kommer ikke,og Sarkozy danser på line.

Kan Prinsen ikke blive forkølet i rette tid og få aflyst forfatningskrisen.
ns

Ps: Haagen jensen mener jo hvad som helst, om det hele. Hans vurderinger bør omgås med varsomhed

På denne dag, hvor urolighederne fortsætter i Paris, har Fogh også lige set sit snit til at meddele, at han heller ikke deltager i OL. Det skete med en eller anden søgt forklaring om klimatopmødet i 2009.

Og hvad Mogens Lykketoft mener om OL i Kina ville jeg springe op og falde ned på. Han har i lang tid gjort en dyd ud af at signalere, at han føler sig langt tættere på det kommunistiske Kina end det demokratiske USA.

12. Ja det er da hurtigere at optage Mogensen på TV end få ham til at skrive en lang analyse om samme.

– og jeg er meget enig i Mogensens ret præcise analyse af situationen.

Det er et besynderligt udspil fra De Konservative. Af flere grunde. Erhverslivet ser gerne (iflg. Jarl) at Kronprinsen bliver medlem af IOC. Udspillet fra Brian Mikkelsen kan gøre et medlemskab umuligt. Plejer De Konservative i den grad at ignorere erhvervslivets ønsker?

Fogh har lige udnævnt en støttegruppe for Kronprinsen osv, og må måske MEGET kort tid efter, æde sine ord i sig igen.

Hvis egenprofilering medfører udmygelse af regeringschefen, er konservative så ikke gået for vidt?

Hvis det holder stik behøver man ingen fjender hvis man har konservative venner. 😉

Det er en detalje, men alligevel: Tibet er ikke noget lille land. Med et areal på 1.2 mio km2 er det næsten dobbelt så stort som Frankrig. Men hvis man leder efter et lille land, som bliver trynet af kineserne skal man ikke kigge længere en til Taiwan.

Der er vist (og vidst) tegn på sprækker i Foghs regeringsledelse.

Måske skulle han være lidt mere herhjemme..

Jeg glemte lige at nævne, at en konservativ startede “bilagssagen”. Hvad er der dog med de konservative?

Selvfølgelig kommer Brian ikke til Bejing,

Han er jo “på” i Cirkus Arena som:

linedanser?, Sprechstallmeister?, jonglør?, dirigent?, eller klovn?!

Vælg selv.

Lukket for kommentarer.