Folketingspolitikernes privatliv har det i disse dage dage med at trække overskrifter i aviserne. Ikke overraskende så har rigets bedste mænd og kvinder i det høje ting det mindst ligeså svært med kjærligheden, som så mange af deres vælgere, og i mange tilfælde sværere. Det er en kendt sag, at politikergjerningen er opslidende for privatlivet og at en høj skilsmisserisiko følger i kølvandet, fordi jobbet er så altopslugende, at det kan være svært at finde tid til kæresten og familien.
En af dem, som har været turen igennem, er Villy Søvndal. Det ved jeg, for som flittig avislæser har jeg ikke kunnet undgå at følge med i beskrivelsen af hans skilsmisser både fra hans første kone 'Laila' og siden hen fra MF Pernille Frahm. Nu er Villy tilbage hos kone nr. 1, som han i øvrigt også har sine tre børn med, og så er alt forhåbentlig godt. Nu har jeg hænderne fulde, hvad angår mit eget lykkelige privatliv, og holder derfor meningerne for mig selv, hvad angår andres. Alligevel studser jeg over, hvorfor offentligheden lige netop nu skal præsenteres for SF-formandens privatliv?
'Villys Verden' hedder portrætbogen, som har leveret historier ikke bare til Ekstra Bladet, men også til de kulturradikales finere hoforgan på Rådhuspladsen, dagbladet Politiken, som i dag søndag også opruller Søvndals baggrund. Det sidste var vedkommende og interessant læsning, for her får læseren også lidt at vide om SF-formandens opvækst på et lille vestjysk husmandssted med indremissionske forældre præget af en familietragedie fra før Villy blev født. Men her slipper vi heller ikke for at høre om Villy, der flytter fra og tilbage til konerne.
Biografien om Villy udkommer på Ole Sohns '“ altså SFs gruppeformands – forlag, der sjovt nok hedder Forlaget Sohn (Well, you could have fooled me!) som tidligere har udgivet politiker-bøger blandt andet end lidt for velfriseret biografi om Claus Hjort Frederiksen.
Hvorfor udgiver man en biografi om Villy Søvndal, der fortæller hele historien om manden? Og hvorfor sker det nu? Er det mon fordi Sohn, som en anden kapitalist ser sit snit til at score et par kroner på formandens indimellem turbulente og tilsyneladende interessevækkende privatliv, eller kan der ligge dybereliggende og endda strategiske motiver bag?
Det er en kendt sag, at SF efter 50 års levetid for et par år siden indså, at partiet burde virke i en moderne tid og derfor anvende en ny tids virkemidler for at få deres budskaber ud. Èt af disse virkemidler er tilsyneladende den effektive branding af SFs formand, som strategerne har haft et ganske stort held med, og som nu føres videre ud i livet utvivlsomt med henblik på yderligere at styrke Søvndals popularitet.
Ved at få skrevet bogen om Villy nu, får SF på lang afstand af næste valg præsenteret for offentligheden, hvad der mon var af interessante nyheder eller 'snask' i Villys private bagage- Indtil videre, så er det meste jo såre almindeligt. Og oven i købet fremstår SF-formanden på ingen måde usympatisk eller så man får indtryk af, at han besidder en dårlig karakter, så han efterfølgende kunne blive genstand for et karaktermord.
Men er biografien af journalist Gerda Kristensen så et hyldestskrift skrevet af en mikrofonholder? Nok ikke helt. Jeg har ikke læst bogen, men målt på avishistorierne skrevet på bogens materiale, så fremstår Villy Søvndal faktisk langt fra som fejlfri. Tværtimod så bliver der sat spot på SF-formandens kynisme, som stod frem i fuldt flot dengang, da han campaignede til kommunalvalget i Kolding i 1989, hvor hans eget spædbarn optrådte i pjecen med en opfordring til vælgerne om, at gøre hendes far til borgmester. Tjah, så er alibiet for at skrive troværdigt om Villy Søvndal da i hvert fald leveret.
6 kommentarer til “Skriv snasket selv”
For et par måneder siden skrev Euroman også om Villy og hans liv, hvori hans kynisme også blev udstillet.
Efter hukommelsen:
En SF kommunalpolitiker fortalte om at Villy havde fortalt hende at de borgerlige havde skåret ned på ældreplejen og at hun så gik ud og holdt en brandtale. Villy indrømmede bagefter at det hele var løgn. Så kynisme er ikke noget nyt for Villy.
Det kan selvfølgelig kun blive en trossag. Men jeg gætter på, at det vil gå Villy Søvndal,som det gik Nasser Khader. Forhåbentligt bare hurtigere. For Khader er ærlig og oprigtig. Men en håbløs formand. Villy Søvndal er kynisk og beregnende og smykker sig med lånte fjer. Holger K har leveret alle holdningerne. Så forhåbentligt hurtig exit Søvndal.
Khader ærlig og oprigtig? Det kan ikke være dit fulde alvor. Jeg vil snarere sige, han er det stik modsatte. Har du allerede glemt hans tvivlsomme- eller ikke eksisterende forklaringer om bl.a. sort arbejde og sin angivelige børnefond? At Søvndal – der vel må betegnes som lystløgner – er endnu værre, gør ikke Khader bedre.
3. Nej, det har jeg ikke glemt. Efter min mening ikke-sager. Khader bærer sig tumpet ad, men han mener det godt. Modsat Søvndal.
Jeg tror desværre toft kommer til at håbe forgæves. Vælgerne vil bedrages, og Villy er allerede afsløret tilstrækkeligt til at enhver kan gennemskue ham.
mon vi snart ser løkkes selvbiografi – nu er han igen i sladderpressens søgelys jf dagens se og hor. Gad vide hvad q-ball har gang i denne gang?