Kategorier

S-ledelsen tvunget til venstredrejning

Socialdemokratiets vælgere, græsrødder, politiske journalister og ikke mindst os andre der følger lidt med i dansk politik har siden valget ventet på et egentligt gennemarbejdet fremadrettet politisk udspil fra Socialdemokratiet.

Og nu kom det så. Ni punkter, hvor danskerne stilles overfor en række valg, ligesom det store slagnummer ved FV07 som 'Velfærd eller Skattelettelser', som rent kommunikationsmæssigt fungerer, men som alt for få vælgere kunne se det store politiske indhold i, så de gad stemme på partiet.

Et af Helle Thorning-Schmidts problemer er, at hun i forhold til både Anders Fogh Rasmussen og Villy Søvndal ses som letbenet '“ ideologisk og politisk. Hun har vundet respekt på at hun retorisk kan spille lige op med Fogh, men S-formanden har stadig skullet vise at hun is more than just af pretty face.

Da S hyrede Noa Redington var det netop udspil af denne karakter, som mange havde i baghovedet, da de roste Thornings beslutning for at hyre manden. Her var akkurat en begavet person på centrum-venstre-siden, der både kunne tænke i politik, strategi og kommunikation på én gang. Jeg synes man fornemmer, at netop Redington har haft en rolle i processen. For det er ikke ligefrem den slags opgaver, som man overlader til partiets græsrødder at formulere, medmindre man altså vil begå politisk selvmord. Helle Thornings har dårlig råd til ret mange kiksere.

Nu giver hun så danskerne ni tilbud, som S så må håbe på at de vil tage imod med kyshånd:

* Velfærd eller skattelettelser

* Milliarder til særinteresser eller ny vækstpolitik

* Større ulighed eller brud med den negative sociale arv

* Flere parallelsamfund eller helhjertet integration

* Klimakrise eller Danmark som klimaforbillede

* Overtræk på menneskelige ressourcer eller balance i arbejdslivet

* Vidensstagnation eller uddannelsesløft

* Blokpolitik eller styrket folkestyre

* Stigende forråelse eller medansvar for respekten mellem mennesker.

Overordnet så kan vælgerne formentlig godt genkende det gamle klassiske socialdemokrati. Med den gamle traver om valget mellem “Velfærd og Skattelettelser” er det nemt at identificere partiets traditionelle forsvar af den evindelige udbygning af velfærdsstaten. Her er det i realiteten kun tempoet i udbygningen, der skiller. For den offentlige sektor er kun vokset under Fogh-regeringen, og omfanget af dens 'skattelettelser' siden de trådte til 2001 imponerer heller ikke ret mange. Dette programpunkt appellerer til partiets kernebase '“ lavtlønnede kvindelige ansatte i den offentlige sektor, hvorimod højtlønnede privatansatte mænd løber skrigende bort, men det er der på den anden side ikke så meget nyt i.

“Klimakrise eller Danmark som klimaforbillede>” lyder som, at partiet ønsker sig tilbage til Svend Aukens miljøimperium, hvor Danmark skulle være et foregangsland. Den dagsorden er Fogh ved at stjæle fra dem, så det er egentlig ret oplagt, at man kan komme i offensiven på dette politiske område. Faktisk er det en gåde, at socialdemokratiet ikke har dyrket miljøpolitikken noget mere i de sidste syv år.

Resten af programpunkterne er mildest talt uklare, men dem vil Thorning udbygge i sin kronik i Politiken i morgen, så her må vi vente og se.

Jeg er dog mest spændt på hvad dette valg 'Stigende forråelse eller medansvar for respekten mellem mennesker', indebærer for Socialdemokratiets retspolitiske kurs. Er det tilbagevenden til Ole Espersens retspolitik med lave straffe for vold m.v.? Det ville være et modigt valg, men strategisk uklogt. Vi får se!

De ni valg er dog indtil videre ret ukonkrete, og det er de nok af den grund, at socialdemokraterne er hunderædde for, at Fogh kan finde på at løbe med deres politik, som han især gjorde lige før valget i 2005, hvor han gennemførte en stribe oprindelige S-forslag som sine egne. Det glemmer Mogens Lykketoft ikke sådan lige med det samme!

Faren er, at politikken bliver for vag, for overordnet og for akademisk. Det betyder også at diskussionen foregår på morgenaviserne og i debatprogrammerne på DR2 og på P1, som under 10 procent af befolkningen følger med i.
Noa Redington og Thorning er uden tvivl godt klar over det, men nu har de lagt nogle politiske jernbaneskinner ud, som kan fylde den politiske dagsorden ud '“ i hvert fald frem til sommerferien.

De ni valg kan udgøre alibiet for det som emsige politiske journalister og kommentatorer konstant efterspørger som 'Socialdemokratiets politiske projekt', men menigmand på gaden vil formentlig ikke opdage det. Jeg tvivler også på, at de ni valg '“ i denne ukonkrete form '“ kan sætte en dagsorden for ret meget i særlig lang tid, formentlig kun i et par dage.

Det er i øvrigt modigt at Thorning melder klart ud og kalder de ni valg for 'venstreorienterede'. Se den udtalelse vil blive skamredet af VKO i den kommende tid. På den anden side, så træffer S nu et klart valg, hvor man siger farvel til 'Tim & Bum's' (Henrik Sass Larsen og Morten Bødskovs) let højrevendte strategi ind mod midten for nu i stedet at tage kampen op mod truslen fra Villy Søvndal. Denne justering af strategien foretager man kun, fordi S-ledelsen reelt ikke har noget valg. Hugger Søvndal ret meget mere ind på det gamle arbejderpartis vælgerskare i meningsmålinger, så risikerer S-ledelsen at blive væltet inden så længe.

De ni valg vil kunne samle S-SF-RV om, hvad der umiddelbart ligner en klar venstreorienteret politik. Og en samling vil alt andet lige styrke mulighederne for et regeringsskifte efter næste valg. Spørgsmålet er bare om vælgerne ønsker så store forandringer som Thorning – måske – lægger op til.

Jeg tror hverken Anders Fogh eller Pia Kjærsgaard ligger vågne om natten efter at have læst Thornings ni valg.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

18 kommentarer til “S-ledelsen tvunget til venstredrejning”

Jarl, hvor har du de ni punkter fra? Jeg har ikke Politikens papirudgave, og i den elektroniske udgave fra Socialdemokraterne står der blot at læse, at de ni punkter vil stå at læse i morgendagens kronik.

Tak Jarl. Nu er de også på pol.dk.

Jeg synes det er nogle interessante tanker, og jeg synes Claus Hjort i pol.dks artikel lyder som et ekko af Nyrup i 2000: “Se på alt det vi HAR gennemført!” Derved bidrager han, ufrivilligt må man forvente, til at øge nyhedsværdien af Thornings kronik.

Tanken med dette udspil er vel netop ikke, at kridte banen op til et folketingsvalg. Det er i højere grad at levere den ramme, som man kan placere konkrete politiske forslag indenfor. Hidtil har man lanceret mange forskellige forslag, men de har savnet en fælles referenceramme.

3. Claus Hjorts rolle ER jo at pande det ned, når journalisterne ringer og spørger ham ud om det. Så her overfortolker du efter min mening situationen. Ja, “Incumbents” ( de politikere der in office) vil jo altid slå på hvad de HAR gjort. Har eksempelvis på Bendt Bendtsen hvergang han åbner munden…

Jeg er helt enig med dig i, at dette skal levere en ramme for mere konkrete forslag, men der er jo grænser for hvor indholdsløs rammen må være, før at det bliver stemplet som endnu en politisk varmluftsballon. Det tror jeg nu ikke bliver et problem her, når vi i morgen får konkretiseret de ni valg lidt mere.

Jarl skrev:
De ni valg er dog indtil videre ret ukonkrete, og det er de nok af den grund, at socialdemokraterne er hunderædde for, at Fogh kan finde på at løbe med deres politik, som han især gjorde lige før valget i 2005, hvor han gennemførte en stribe oprindelige S-forslag som sine egne.

Det er i grunden ganske tankevækkende, at politikerne er hunderædde for, at modstanderne overtager deres egne synspunkter. De burde jo klappe i deres små hænder af begejstring, når modstanderen overtager deres politik….

Hej Jarl

Det kendetegner vel et skifte i tankegangen bag strategien. Hvor S politik frem til valget har været:

VKO gør det 90% korrekt, og når vi kommer til vil vi gøre det 100% korrekt. Vores varer på hylderne er derfor 10% bedre – stem på os.

Så følger man nu op på tankegangen bag “skatte(nedskæringer) eller velfærd” og ikke mindst velfærdsrettighederne, hvor man vil en hel anden retning – S vil et andet samfund end VKO-blokken, og ikke blot 10% bedre.

Det minder nærmest om “Danmark som foregangsland”, hvor det ikke var nok at være bedre end de andre, men at stræbe efter helt andre idealer for samfundet.

Det er meget positivt! – fremfor VKO’s kræmmermentalitet, omsorgsfuld som en elektrisk stol (Love shop).

🙂 Bo

Jeg syntes personligt Mette Frederiksens teser var langt bedre end de her punkter. De udstak en kurs som kunne adskille S fra VK, og de kunne for nogles vedkommende bestå en banalitetstest. Det kan Thornings punkter ikke.

Det virker som om man har lavet det her efter devisen: Hvad vil vi (fx lighed)? Hvad er negationen (fx ulighed)? Vil regeringen det? Nå, ikke. Pyt, det beskylder vi regeringen for at ville alligevel! Det bliver så til:

Negation (støre ulighed) eller positivt ladet floskel (brud med den negative sociale arv)

Som kritik af regeringen bliver det påstulerende. S kan jo aldrig få VK til at sige at de går ind for større social ulighed. Og det gør VK formentlig heller ikke når det kommer til stykket. Så det bliver ord mod ord: I går ind for ulighed! Nej, det gør vi ikke! Nå. Så kom vi så langt.

Mette Frederiksens teser havde derimod indhold som VK kunne være uenige i. Fx den med at verden har brug for mere politik, ikke mindre. Den er god fordi den mener noget som man rent faktisk kan være uenig i.

“Vidensstagnation eller uddannelsesløft?” Ja hvad mon? Der er sgu da ikke nogen dansk politiker som er imod uddannelse. Indholdsløst, indholdsløst, indholdsløst.

1-2, 1-2, højre, venstre – sutsko!

Forståelige politiske udmeldinger eller volapyk.

Selvtillid eller panik.

Virkelighed eller drøm.

Jeg mener Nick Hækkerup gav udtryk for noget lignende, da regeringen satte navne på den skattekommission den alligevel gerne ville nedsætte. Men timing er absolut ikke køn.

11. Hvis Nick Hækkerup ikke er direkte ubegavet, kan det da kun være et “oprør” mod Thorning. Når man er på direkte konfrontationskurs mod formanden, bliver man enten selv fyret eller også…. “Skattelettelser eller velfærd” kan da ikke være et ukendt begreb for Hækkerup. 😉

@toft
Hvis jeg husker rigtigt, så sagde Henrik Sass noget positivt om skattelettelser i august-september, inden regeringen havde fremlagt sine skattelettelser. Det kostede ikke ham hovedet, selvom det var en bommert af rang.

Jeg forstår ikke, hvorfor Nick Hækkerup giver efter på dette punkt. Hvis man – ud fra ideelle betragtninger – synes en lettelse af topskatten er i orden, så skulle man lade regeringen (læs: de konservative) om at presse det igennem, mod at man så fik nogle af sine andre ønsker til en skattereform igennem. Efter min opfattelse giver det bedre mening rent forhandlingstaktisk.

14. Hækkerup skulle have henvist til HTS udspil. Med sin udtalelse flytter han fokus fra HTS to-trinsraket til en potentiel intern strid om skattelettelser. Nu skal begge på banen for at “bortforklare”. Oppositionen behøver ikke skyde HTS nye udspil ned. Det gør S-ledelsen selv.
Uprof. som Jarl udtrykker det (mildt sagt).

Der er da ikke noget nyt i, at S ønsker lavere skat på arbejde. Mon ikke også, det er noget af indholdet i punkt 2? Altså at hente nogle penge på tilskud til fx landbruget og BB’s forunderlige vækstfora etc. og så bruge dem på at sænke skatten, både for de højt- og lavtlønnede.

S er i øvrigt strategisk ved at skrive sig meget tæt ind på at være med i en skattereform. Regeringen har givet partiet veto-ret ift. provenuet fra aftalen om kantine-moms (til DF’s store utilfredshed) og sådan tror jeg, vi vil se det flere gange i år – der vil blive lavet nogle mindre skatteaftaler, hvor VK konsekvent giver S en godbid i form af retten til at bestemme, hvordan pengene skal bruges, når man ophæver skattestoppet og laver en reform næste år.
I mine øjne er det helt oplagt for S, hvis man tager den offensive skattedagsorden nu og ikke kommer i defensiven, når kommissionen er færdig.
HTS formåede jo rent faktisk at være i føreposition ifm. velfærdsforhandlingerne, netop fordi hun havde taget en offensiv indgang til det på forhånd og “primet” det som S-politik.
På den måde kan man faktisk få en skattereform, som – uanset indholdet – vil blive udlagt som en S-reform.
Og så skal liberale kommentatorer som Jarl m.fl. nok komme på banen og kritisere løs til den tid. Hvilket kun vil styrke S.

Helle Thorning-Schmidt er af politiske venner blevet rost for sit politiske “mod” ved nu at gå ud og sige, at S vil “prioritere”.

Men på spørgmålet om “de uanede muligheder for at prioritere” bemærkede jeg, hvordan S-formanden ikke særligt modigt gled af i et interview i Berlingske: “Nej, jeg vil ikke udfolde 2009's finanslov. Men det kommer. Og jeg kan henvise til de andre finanslove, vi har haft, hvor vi har prioriteret hver eneste gang '“ landbrugssubsidier og nogle af de regionale vækstfora, der har været rundt omkring i landet og ikke har været fornuftige.”

Og lidt senere: “Vi er parate til at prioritere i forsvaret.”

OK, når S-formanden skal give eksempler på “prioriteringer”, er det altså primært at skære ned på forsvarsudgifter og landbrugsstøtte…

For mig er det noget letkøbte prioriteringer at tage midler fra forsvaret af Danmarks grænser og internationale engagement samt vores historisk set mest betydningsfulde erhverv, landbruget, for at give velfærdsydelserne endnu en ekstra tak opad.

Hvornår ser vi en socialdemokrat med modet til at sige til befolkningen, at vi alle ikke kan blive ved med at få mere fra de offentlige kasser?

Lukket for kommentarer.