I dag er det Ny Alliances ét-årsfødselsdag, og ikke overraskende så har aviserne benyttet dagen til endnu engang at erklære partiet død og borte.
Niels Krause-Kjær har faktisk på fortrinlig vis i sin blog i mandags – “Ny Alliances dødsrute” – gennemgået NA's forrygende optur og ligeså underholdende nedtur til nu at være en ret så ligegyldig parentes i Danmarks politiske historie.
Anders Samuelsen og Naser Khader er uinteressante i dansk politik og har været det siden den dag i januar, hvor Malou Aamund skred fra partiet og smuttede over til Venstre. Siden har denne blogger og de etablerede medier i øvrigt ikke rigtigt taget partiet alvorligt. I mellemtiden har Samuelsen ellers overtaget den komplette ideologiske styring af partiet til en mere liberalistisk kurs, hvor man har erklæret sig som talerør for dansk erhvervslivs synspunkter. Det kan man, som jeg, godt have sympati for, men desværre har trekløveret ikke mere troværdighed tilbage i posen hos vælgerne, at jeg tror, at de kan lykkes med deres projekt. Jeg kender heller ingen '“ udover de tre NA'ere og deres hastigt svindende base af partimedlemmer – som tager den mulighed alvorligt, at vælgerne skulle indvælge dem i Folketinget for endnu en fire-årig periode.
Når Anders Samuelsen og Naser Khader har valgt at bruge de næste tre år af deres liv på dette dødfødte kamikaze-projekt, så fremstår de formentlig også i vælgernes øjne som håbløse utroværdige fantaster, som derfor selvforstærkende igen bekræftes i, at man næste gang under ingen omstændigheder bør betro NA noget som helst politisk ansvar eller indflydelse. Vælgerne lader sig ikke bedrage to gange.
Samuelsen og Khader (det tredje hjul i NA-cirkuskaravanen, Jørgen Poulsen, tager absolut INGEN alvorligt) får nu lidt taletid og spalteplads her på årsdagen, høfligt stillet til rådighed af uinteresserede medier, som på denne dag vel bare opfylder deres public service-forpligtelser eller retfærdiggører deres momsfritagelse. Spørgsmålene er nærmest enslydende: “Hvorfor bliver I ved, når meningsmålingsinstitutterne næsten ikke kan måle nogen opbakning til jeres projekt?” Så popper der en meget hurtigtsnakkende og nærmest pyramidespils-sælgende person op – der har taget bolig i Anders Samuelsens krop – som en trold af en æske med et helt igennem utroværdigt budskab som skal indgyde tro på mirakler og en snarlig glorværdig fremtid fra Alliancen. Det giver hos mig mindelser til den tragi-komiske Charles Dickens-figur Wilkins Micawber fra romanen “David Copperfield”, der uanset hvor håbløs situation er, insisterer på en ukuelig optimisme, og derfor forsikrer alt og alle om, at 'Something will show up!' og “Nil desperandum -fortvivl ikke!”
Undergangsstemningen er åbenbart endnu ikke helt udtalt hos Ny Alliance, men inspireret af lydsporet til en helt anden undergang '“ helt uden sammenligning i øvrigt '“ så kan man jo lytte til svenske Zarah Leander, som her forsikrer sit (stor)tyske publikum anno 1945, at til trods for de håbløse udsigter om fremtidig overlevelse, ja så går verden da ikke under'¦.
15 kommentarer til “En gammel joke”
Jeg mener jeg læste Samuelsen udtale, at det “ikke var afgørende om partiet var i Folketinget eller ej.” Når jeg hører det, synes jeg din beskrivelse af en pyramidespils-sælgende person bliver meget rammende.
Måske han skal finde sit næste job i Albanien..?
HVORFOR melder Samuelsen sig ikke bare ind i venstre?
Det er jo partiet for egoistiske, nærige jyske bonderøve med snakketøjet i orden og betonliberalistiske holdninger
Man kan (med rette) mene, det er alt for sent, Ny Alliance er slået ind på den nuværende kurs, men ikke desto mindre synes jeg meget af det, Anders Samuelsen siger, er særdeles fornuftigt. Han burde have været i spidsen for partiet fra den dag, det blev stiftet. I så fald kunne Naser Khader have koncentreret sig om værdipolitikken, det eneste emne, han har forstand på og interesserer sig for.
Efter min mening er det alt for tidligt at afskrive Ny Alliance. Under en valgkamp vil Khader og co. kunne deltage i de store tv-debatter på lige fod med alle andre partier, og med en spærregrænse på 2% er det altså ikke voldsom meget, der skal til, før man kan få fire år mere på Christiansborg. Får partiet 2%, kan det meget vel være nok til at blive tungen på vægtskålen, og så kommer alting i dansk politik igen til at dreje sig om Ny Alliance.
De såkaldte politiske eksperter behøver ikke nødvendigvis at være bedre til at spå om fremtiden end alle andre. Undertegnede var således én af de meget, meget få, der forudså, at VKO-flertallet ville bestå efter valget i 2007. Alting kan altså ske…
Tja, jeg tænker også, at alt kan ske i en valgkamp. Hvor mange gange trak Erhard Jacobsen ikke en kanin op af hatten og fik CD ind med uventet mange mandater. Det kommer jo lidt an på temaerne i en valgkamp, begivenhederne op til, og om personerne brænder igennem på TV i afslutningsdebatterne.
Hovedlektien er vel, at Gitte Seeberg aldrig skulle have været med. For som jeg forstår det, var det hende, som insisterede på ikke at melde ud, hvem man pegede på, og hende som først og fremmest havde fået nok af DF. At tre personer, som kendte hinanden godt, ikke kunne se, at de ikke var enige, er en gåde…
3,4
Ja, libertarianerne i Danmark har måske fundet sig et opstillingsberettiget parti, som de kan stemme på.
Erhard eller ej – har I så lagt mærke til, at Ny Alliances opbakning i meningsmålingerne er på niveau med CDs lige før de lukkede og langt under Kristendemokraternes?
Jeg tror ikke et sekund på, at de kommer i Folketinget igen.
@3 og 5
Der er sikkert omkring fem procentpoint af vælgerne, som i øjeblikket stemmer på enten Venstre eller de Konservative, som i en slags protest mod det de anser ser som for få og små skattelettelser, ville kunne stemme på et Ny Alliance med Liberalisterne-udseende.
Problemet for både Ny Alliance og Liberalisterne er, og var, at de ikke bliver anset som troværdige nok til at levere. Nogle skattelettelser, og et borgerligt flertal, anser de fem procentpoint nok som bedre end et parti der taler om større skattelettelser men uden et borgerligt flertal.
Noget der især i USA er i fokus er “turnout”: Hvor mange stemmer man kan hente fra sofaen. Men i Danmark må det også begynde at være en diskussion, selvom vi ligger tæt på de 90 procents valgdeltagelse. Læg mærke til analyserne af SFs boble i begyndelsen af året, hvor en ikke uanseelig andel af de nye SFere netop ikke havde stemt ved valget i 2007.
Kunne det tænkes, at nogle af disse utilfredse libertarianere har sat sig i sofaen (og måske også forlod Ny Alliance efter deres opførsel under valgkampen), og kan hentes igen?
Det sjoveste ved jubilæet var Pia K.’s reaktion da hun hører at DF åbenbart ikke længere er Alliancens hovedfjende.
Som sædvanlig kan hun krølle de fleste andre Christiansborg politikere sammen og vaske gulv med dem.
“Pyyhaaaa” mens hun tører sveden af panden, efterfulgt af “Jeg er dybt lettet. Så kan jeg sove roligt om natten”
Alt imens hun naturligvis skraldgriner.
Nå, tilbage til NA. Kunne de ikke have en lille chance i at brande sig som et liberalt parti der vil arbejde for mere vidtgående reformer end dem VK kan byde. Er der ikke et marked for borgerligt/liberale vælgere som ikke blot ønsker en videreførelse af velfærdsstaten i dens nuværende form. Jeg mener, de har trods alt tre år til markere sig på dette, og kan vel trække støtte fra både erhvervsliv, CEPOS osv, samt alle de borgerlige som for et år siden angiveligt var lidt trætte af det nuværende trummerum, hvilket mange af dem vel stadig er.
Er denne mulighed fuldstændig håbløs ?
Enig i at Pia K. udnytter enhver situation sublimt -alle poltikere kan kun håbe at lidt af hendes Midas touch smitter af på dem den dag hun stopper 🙂
Men der er simpelthen ingen andre alternativer til NA når vi taler om VILJEN og MODET til at tale reformer som alle skabsliberalisterne hos V+K jo egentlig også savner rigtigt meget.
Ingen kan vel betvivle at systemerne ikke kører særligt godt – dermed behov for gennemgribende reformer ikke kun polering eller mere snak.
Der savnes en kæmpe portion ansvar på alle sider: Politikere, borgerene, de offentlige systemeres medarbejdere og os der modtager ydelserne fra det offentlige. Men ingen vil røre den debat på Christiansborg – altså bortset fra NA.
Hvorfor er det så gået galt – måske fordi den socialdemokratiske stat som skulle hjælpe os i virkeligheden har pasificeret og umyndiggjort begge sider af bordet i det offentlige. Er man vant til at få og at andre sørger for én, så glider ansvaret, modet og virkelysten i baggrunden. Borger bliver til forbruger – og en forbruger har intet ansvar og skal kun stille krav.
Så på med vanten, der er vælgere som vil reformere, der er vælgere som vil ændre det danske samfund til en langtidsholdbar løsning, og vi er hverken neo eller ultra liberalister, vi er humanistiske liberalister eller liberalistiske humanister for selve drivkraften er indre reformer drevet af ansvar tillid og respekt på alle sider af bordet – ikke kontroltyranni og dokumenationsfacisme som et spagt forsøg på at lappe lidt på tingene (nuværende regeringspolitik).
Ahh – det gjorde godt 🙂
@ 5, Jarl, selv hvis Anders Samuelsen appellerede til libertarianere, ville vi jo ikke turde stemme på dem, for hvad mon de mener i morgen?
Jeg ville gerne have lidt af det Torben (#2) har røget, for hvis Venstre var et parti for liberalister ville jeg have et parti at stemme på. I 2001 var jeg glad for at have arbejdet 9 måneder i døgndrift for at skifte regeringen, men 8 år senere er Danmark stadig beskattet kraftigere end landbruget i Sovjetunionen.
Er stadig ikke interesseret i at komme på valglisten for udlandsdanskere, for ingen partier ønsker at gøre noget ved det synkende skib, så der er alligevel ingen at stemme på.
Det er muligt, at jeg her overkompenserer fordi jeg – som så mange – troede, at NA havde en fremtid før valgkampen gik i gang. Men jeg ville ikke være SÃ… ivrig efter at dømme dem ude. De har ingen indflydelse nu, men hvis de kan få kommunikeret budskabet ud, at de har forladt det pjat med, at DF skulle være den strategiske hovedfjende, og i øvrigt komme med i så mange forlig som muligt med regeringen, så tror jeg faktisk på en fire-fem mandater næste gang.
Forudsat altså, de får verfet Jørgen Poulsen diskret ud af køkkendøren inden og finder nogle bedre emner til at opstille.
PS Jarl, dit klip med Zarah Leander var decideret uhyggeligt. Jeg sad hele tiden og ventede på, at en sovjetisk granat skulle slå ned gennem taget, men det var måske også din bagtanke?
Eller også har jeg bare set Der Untergang lidt for mange gange! 😀
Har nogle af dem reelt et valg andet end at fortsætte? – Hvem ville tage nogen af dem ind i sit parti? Eller ansætte dem til andet? Jørgen Poulsen har da sin pension..
10.Mikael
Hvordan i alverden skal NA bære sig ad med at få skabt tillid hos vælgerne?
Disse blev da ellers grundigt belært om, at man hos NA svinger som en god, gammeldags vejrhane.
Anders Samuelsen er givetvis en kløgtig mand- men troværdig ?
Khader er underholdende og udfylder pladsen som Danmarks præmieperker nr. 1.
Troværdighed er noget man opbygger langsomt på baggrund af resultater.
Der har været alt for mange kokke om Ny Alliances menukort i startfasen, men der er vel efterhånden den hårde kerne tilbage = En samling af engagerede mennesker der går efter resultater med fælles pejlemærker.
Det er for tidligt at dømme NA ude. Der er 2000 medlemmer af partiet – der kommer omkring 300 til landsmødet d. 24/5.
Det gabende tomrum i dansk politik hvor mod, reformer og humanisme kan mødes venter kun på at blive fyldt med engagerede og ansvarlige vælgere 🙂
Hvis NA overlever, vil det i fremtiden alligevel
kun være som et spærregrænse parti.
Dvs På højde med det hedengangende CD. Men jeg tror næppe at NA kan trække kaniner op af hatten, som Mimi & Co kunne. Når det næste gang gælder.
De radikale er blevet et venstreorienteret parti, og VCO arbejder tæt sammen. De fleste partier er topstyrede og det ser ud som om mange folketingsmedlemmer bare bevidstløst følger partilinjen.
Der er helt klart plads til et parti der hvor Ny Alliance forsøgte at sætte sig, men partiet blev indtaget af en hel masse folk der kun havde det til fælles at de ville have noget nyt.
Seeberg ville have en mere humanistisk politik, og ville gerne slippe af med DF, men Samuelsen kæmpede mere for en liberal linje, der kun kunne lade sig gøre med en borgerlig regering, der jo betyder DF-indflydelse. Formand Khader var for konfliktsky til at tage stilling. Og valget blev derefter. Og næste gang der er valg er de ikke nye længere.