I Venstres folketingsgruppe har man til alle tider været dus. Også dengang, hvor normalen generelt i samfundet ellers var, at man var Des med hinanden. Fra Venstres partihistorie fortælles ofte om dengang, da Erik Eriksens bedste ven, Vestkystens navnkundige redaktør i en menneskealder og tidl. fiskeriminister Knud Rée, i 1965 fortalte Venstre-rebellen Niels Westerby – som sammen med sine medsammensvorne Børge Didrichsen lige havde lovet Jens Otto Krag at stemme sammen med den socialdemokratiske regering for en finanspolitisk stramning uden om resten af Venstres folketingsgruppe '“ hvad han mente om dette åbenlyse forræderi. Rée udtalte dengang de berømte ord, hvor man især skal lægge mærke til den tydelige vestjyske understatement: 'Det ve a sige Dem, Hr. Westerby. Det e godt nok for ringe'. Rée De'sede Westerby og derved udtrykte han – for de indviede – sin allerstørste foragt for partifællen.
På folketingsgruppens møde i dag, onsdag fik Birthe Rønn Hornbech verbale tæsk for sin vel-timede kronik i Politiken fra adskillige medlemmer. (Ifølge Ekstra Bladet torsdag blandt andre Claus Hjort, Britta Schall Holberg, Eyvind Vesselbo og Søren Pind). Kun Venstres integrationsordfører Karen Ellemann '“ Uffes datter '“ følte trang til at forsvare integrationsministeren. Hvorfor hun gjorde det, er uforståeligt for de fleste.
På et tidspunkt under diskussionen belærte integrationsministeren '“ hvad hun i snart en generation har haft for vane '“ folketingsgruppen om “tørklædesagen”, som kun hun tilsyneladende havde forstået. Rønns kritikere havde efter hendes mening “ikke tænkt sig om”. Det blev for meget for den finanspolitiske ordfører Peter Christensen, som dermed gav luft for sin store foragt: 'Det vil jeg sige Dem fru Hornbech, vi er mange, der har tænkt over det', hvorefter der gik et sus gennem forsamlingen. Unge Christensen De’sede integrationsministeren! Onsdag var i sandhed en dramaets dag.
Ekstra Bladet torsdag kan supplerere med, at Birthe Rønn ville kommentere et miljøforslag, som også var på mødets dagsorden, men hvor ordføreren Eyvind Vesselbo ganske skarpt irettesatte hende med den sarkastiske bemærkning: “Det har du vist ikke forstand på” – dvs yderligere en henvisning til Rønns evindelige belæringer af sine omgivelser om, at kun hun har forstået tørklædedebatten. Jo, de hygger sig i Venstres folketingsgruppe.
22 kommentarer til “Den højeste foragt”
“Kun Karen Ellemann '“ Uffes datter '“ følte trang til at forsvare integrationsministeren. Hvorfor hun gjorde det, er uforståeligt for de fleste.”
Nu kan hun jo bare være enig i Rønn-hornbech synspunkter, det har man da hørt om, politikere som deltager i den demokratiske proces fordi de har nogen synspunkter som de gerne vil stå ved.
De fleste går selvfølgelig rundt og fedter for at blive boligordfører eller minister “for det frie initativ” mv
1. Ja det er nok forklaringen.
Hornbech var en af de folketingspolitikere der nød størst respekt før hun blev minister, holdt på sine meninger og turde være ideologisk.
Jeg kan huske du skrev et andet indlæg, hvor du skrev Birthe Rønn var en katastrofe som minister pga hun aldrig udtalte sig. Nu skal jeg love for hun har gjort det, og det går heller ikke fremragende. Mon der er noget som virker?
Er Karen Ellemann ikke gift med en muslim, eller i dog en ikke-europæisk indvandrer? Pressen er påfladende tavs, men du må vide, Jarl.
Ã…h nej, Kimpo, så er Ellemann måske også en del af den hemmelige Sharia-klan!!!
4. Han – ex-manden forlyder det – er vist armener. Det er et folkefærd, som vist ikke altid har haft det allerbedste forhold til deres muslimske naboer. Men i min bog er det ligegyldigt for diskusionen 😉
@4: Hendes mand er ganske rigtigt armener. For de historieløse kan det muligvis til fremtidig brug være nyttigt at vide, at Armenien var verdens første kristne stat og havde en veludviklet kristen kultur 4-500 år før Kimpos barbariske forfædre opgav de hedenske guder. Siden har landet adskillige gange været udsat for folkemord og været på randen af udslettelse, altsammen foretaget af netop muslimske krigsherrer.
Man skal nok passe på med på motivgranskende vis at pådutte andre nogle bestemte holdninger, hvis man ikke engang orker at sætte sig ind i simple og alment tilgængelige fakta.
7. Tak for dit bidrag, Kurrild!
Måske skulle Kurrild-Klitgaard have tilføjet et Det skal jeg sige Dem, Hr. Kimpo! 😀
7. For lige at runde Karen Ellemann af, så skulle hun være skilt fra sin nu tidligere mand med armensk baggrund.
Tak for opklaringen, men er det ikke op til borgerne at vurdere om Uffes skift fra vestens førende forsvarer til kulturrelativist kunne have noget med det at gøre?
Bare se jeres egen reaktion her: Fnysende foragt ala “den slags er vi dannede mennesker virkelig hævet over”. Men er det nu sagligt i orden?
Jeg kan acceptere at folk må have deres privatliv i fred sådan i al almindelighed, men på den anden side spiller private oplevelser jo også ind på ens værdier og holdninger. Er det ikke temmelig betænkeligt, at mainstreammedierne i tavs indforståethed friholder pøbelen for sådan en oplysning, når Uffe E netop har markeret sig så kraftigt mod regeringens kulturelle værdipolitik?
Mht Armenien, så ved jeg ikke om der er muslimske mindretal, og om datterens mand evt. kunne tilhøre et sådant, men det er heller ikke pointen. Problemerne med multikulturen og indvandringen af fjernkulturelle kan jo ikke koges ned til islam, selvom islam spiller en hovedrolle. Alene det at datteren har været gift med en fra et ikke-vestligt land kunne i høj grad forklare at Uffe E er blevet mere positiv overfor nedlæggelsen af nationalstaten og den fredelige danske monokultur. Det ville formentlig svække Uffe Es sag, hvis dette blev almindelig kendt, hvorfor MSMs konsensus om ikke at omtale det tangerer magtfordrejning.
PS til Peter KykkeliKyyy: Det er vist dig som pådutter mig en uvidenhed jeg ikke besidder. Der er faktisk grænser for den. Tag en påskebryg næstegang, inden du koger over 😉
PS til Bombeturban-Michael: Ja, jeg havde egentlig forventet at blive Des’et her 🙂
@kimpo
Hvad så, når Søren Espersen har en jødisk kone? Skal vi så også være bange for at han vil ødelægge det fredelige og hyggelige Danmark?
Nej, men det er et glimrende eksempel!
DF er jo tingets mest Israel-venlige parti. Og mange vil da finde en del af forklaringen her. Det er måske forkert at slutte simpelt “en top-DF’er er gift med en jøde medfører at DF er Israel-venligt”, men det må vælgerne jo selv afgøre.
Det generelt Israel-fjendske medielandskab har vel heller ikke været lige så gode til at fortie dette som til at fortie datter Ellemanns forhold?
14. Tak Kim!
Nu har du fået lov at svare Kurrild, og så stopper diskussionen om hvem MF’ere er gift med.
Vi diskuterer Birte Rønns holdninger til tørklæder i retsssalen her.
Du er hjertelig velkommen til at fortsætte diskussion – men det bliver så ovre på din egen blog.
Ja jeg ved godt at jeg er meget udemokratisk, men det må du leve med!
Jajaja, så må det vel forblive en hemmelighed, hvilken familieforøgelse der har påvirket Rønn Hornbech 😉
Jarl, du er såmænd havnet på forsiden af dagens Weekendavisen. Arne Hardis og Hans Mortensen afslutter deres Rønn Hornbech-analyse med:
“Også finansordfører Peter Christensen hørte på onsdags-gruppemødet til dem, der mente at have tænkt sig om uden assistance fra Rønn Hornbech. Det skete ifølge den liberale blogger Jarl Cordua med ordene: “Det vil jeg sige Dem, fru Hornbech, vi er mange, der har tænkt over det.” I de kredse er det udtryk for den dybeste foragt at sige De til en partifælle.”
17. Ja, det er oprigtigt talt en meget stor ære at optræde i en artikel skrevet af disse to herrer. Så det er en stor dag for Jarls Blog! 🙂
http://www.weekendavisen.dk/
Tak for et underholdende og anderledes interessant blogindlæg, Jarl.
At Karen Elleman støtter sin minister er vel næppe odiøst.
Det kendetegner dog de brudflader der tegner sig i Dansk Politik for tiden; Tidligere har det været fordelingspolitikken fra højre til venstre der tegnede fronterne op, men nu bryder værdipolitikken anderledes skarpt. Og det er ikke kun i den borgerlige lejr.
Jeg kunne sagtens se politikere såsom BRH, Elleman og adskillige konservative rykke imod venstre(siden) og specielt enten NA (i hvilken udgave det så kommer) eller Radikale. Omvendt kunne flere socialdemokrater og SF’ere også nemt rykke imod højre, taburet for taburet.
Dansk Politik bliver bestemt ikke kedeligt de næste par år.
Personligt savner jeg et Højre-parti af den gamle skole, karakteristika såsom 1) grøn politik, 2) en fordelingspolitik bygget på empiri og effektivitet og 3) en ufravigelig borgerlig værdipolitik der betoner personligt ansvar i alle sammenhænge.
Specielt hvis det er folk som KU fuhrer bette Rune, som skal tegne KU i de kommende år.
@11, Kimpo: “Mht Armenien, så ved jeg ikke om der er muslimske mindretal, og om datterens mand evt. kunne tilhøre et sådant, …”
Nu skal uvidenhed som bekendt ikke være en forhindring for, at nogen blander sig med udokumenterede eller fejlagtige påstande, men lad mig alligevel hjælpe Dig: Nej, det er der ikke, af ganske naturlige årsager. Der er nemlig en mindre andel muslimer i Armenien end i noget vestligt land; faktisk 0,0 pct. Sandsynligheden for, at en armener er muslim er altså væsentligt mindre end, at Kimpo er muslim, fordi han er dansker, eller at George W. Bush er muslim, fordi han er amerikaner.
PKK;
“Nej, det er der ikke, af ganske naturlige årsager. Der er nemlig en mindre andel muslimer i Armenien end i noget vestligt land; faktisk 0,0 pct”
Men det har der været, særligt før Nagorno-Karabakh krigen – hvorunder og efter de fleste muslimer emmigrerede. Så i princippet kunne Elleman’s mand sagtens have muslimsk baggrund selvom han også har armensk. Og det Kimpo spekulerede over, var jo blot om denne kombination var en mulighed.
Ja, faktisk kunne dette jo være en oplagt mulighed for at en armener og en dansker overhovedet mødes – altså at den ene har valgt at emmigrere på grund af sin religion.
Hvad der er sandsynligt må jo i dette tilfælde så afhænge af hvornår de har mødt hinanden osv.
Hvilken relevans det har, er jeg ikke sikker på jeg har forstået, og hvorfor Kimpo så finder dette så interessant kan man så undre sig over.
Men når nu i har valgt at diskutere det….
PKK fortsætter sine fægterier mod en imaginær fjende. Han burde ikke pådutte mig fejlagtige påstande, med mindre han har belæg for det. Jeg har (i al min uvidenhed om detaljerne) opkastet nogle teser, men netop ikke påstået noget om Armenien eller datter Elleman. Enhver burde ganske rigtigt vide, at det er et kristent land, og at tyrkerne har store problemer med at anerkende folkemordet på armenerne. Og mon ikke denne viden er mere udbredt end PKK aner, omend PKK sikkert kender flere detaljer end de fleste.