Christiansborg udviklede sig torsdag og fredag til at være kulisse for scener, som man ellers normalt forbinder med slapstick-komedier fra 1920’ernes stumfilm.
Integrationsministeren har hele livet kæmpet for folkestyrets værdighed, men det var ikke lige det man kom i hu, efter at have oplevet Birthe Rønn Hornbech optræde med sin gemmeleg med journalisterne. Fruen ville nemlig for enhver pris undgå at svare på spørgsmål om sin holdning til regeringens ventede forslag, der afskaffer tørklæder hos juridiske dommere i danske retssale.
Den dumstædige integrationsminister nægter tydeligvis at gøre brug af råd og vejledning om pressehåndtering fra ressourcer, som hun ellers har lige ved hånden i form af ministeriets pressechef Jesper Termansen. Resultatet ser vi nu. Fra at have været pressens kæledægge i det lille kvarte århundrede, at Birthe Johanne Sparrevohn Rønn Hornbech har siddet i Folketinget, er al denne goodwill nu blevet sat overstyr på kun et halvt år af en helt enestående enerådig integrationsminister på en fast kollisionskurs med alt og alle.
Med den politiske modgang, så er pressen også begyndt at stille hende spørgsmål i en direkte tone, som Rønn ellers ikke har været vant til som almindelig folketingspolitiker. Hendes reaktion har været en udvist arrogance og en nedladenhed, som ingen andre politikere kan slippe afsted med. Var hendes konto hos pressen i plus, så er den forlængst overtrukket og forholdet er nu gået helt i selvsving, og er vel nu uopretteligt dårligt. Det skal nok blive en glimrende illustrativ case i, hvordan politikere absolut IKKE bør opføre sig over for pressen.
I torsdags erklærede Rønn så journalisterne på Christiansborg “total krig”. Først tog hun dem i skole, som en anden sippet skolefrøken, der havde fanget uartige elever i næsvisheder og nu stod og irettesatte dem, alt imens hun hev dem i ørene. Siden blev journalisterne dog truet med at blive skrevet op i sorte bøger og sågar truet med polititilhold, og senere strejfede Venstres mangeårige retsordfører, hvad man kunne betegne som “rocker-metoder”, da hun påpegede overfor medlemmer af pressekorpset, at hun vidste, hvem de er!
Man kan derfor roligt slå fast, at der er tale om mildt sagt en ejendommelig opførsel af et folketingsmedlem. Den er desuden enestående for en retsordfører, som ellers har viet sit hele liv til juraen, og endelig er det en helt og fuldstændig uantagelig og uværdig optræden af et regeringsmedlem. Birthe Rønn skal ikke gå og true journalisterne. Hvis det fortsætter, så må Anders Fogh Rasmussen alene på den baggrund naturligvis fyre hende.
Der findes dog journalister på Christiansborg med proportionssans og en 'gentleman of the press' kommenterede da også Rønns trusler over for mig med de overbærende ord: 'ja, fruen er en smule tosset'. Og det er nok noget om snakken. Det komiske højdepunkt i 'Cirkus Rønn' kom fredag, da hun med sin mobiltelefons kamera begyndte at tage billeder af journalisterne '“ formentlig med henblik på at anvende dem til sin sorte scrapbog over uvorne Christiansborg-journalister. Desværre for Rønn, så mestrede hun ikke teknikken nær så godt, som når hun i øvrigt leger kispus med pressekorpset på borgens gange, thi hun rettede kameraet ind imod sig selv…
Det siges i øvrigt, at Rønn er så overbevist om, at hendes strategi i tørklæde-sagen faktisk vil munde ud i en politisk sejr. På den helt lange bane forstås. Hendes taktik er '“ tydeligvis – at undgå at besvare pressens spørgsmål indtil videre. Ifølge det Rønn Hornbeck'ske verdensbillede vil regeringen '“ inden 'tørklæde-forslaget' bliver fremsat til oktober '“ indse deres brøde '“ og derpå droppe forslaget. Tilbage vil Birthe Rønn stå som en anden triumfator tiljublet af medierne og masserne, som den, der havde ret hele tiden.
Men man skal nok være i besiddelse af Birthe Rønns ego for fortsat at tro på, at hun får lov at sidde så lang tid på ministertaburetten, og man skal være mere end naiv for at forestille sig, at regeringen trækker forslaget.
Imens kan man sikkert følge levende med i Birthe Rønns legen skjul i Vandrehallens krinkelkroge.
Update Søndag aften: Skal man tro medierne, så retter Rønn Hornbech ind og støtter dermed regeringens forslag om forbud mod religiøse symboler i danske retssale. Eller rettere: Hun vil ikke stemme imod forslaget.Det kan man se i aften i et interview i programmet Deadline på DR2.
17 kommentarer til “Gemmeleg med Fru Rønn”
Kære Jarl
Jeg finder det påfaldende, at Tøger Seidenfaden tilsyneladende er den eneste, der kan se, at i et spørgsmål om religiøse symboler i visse dele af det offentlige rum, så agerer Rønn ikke alene i egenskab af integrationsminister, men også som kirkeminister.
Uanset om BRH optræder i sin egenskab af både integrationsminister og kirkeminister, så ændrer det ikke ved, at hendes opræden er total farce-agtig. Faktisk er vi nået så langt ud i hvad jeg vil kalde ‘absurd-teater’, at jeg ikke kan komme i tanke om noget fortilfælde der bare minder en smule om dette cirkus-Rønn.
Og hendes nedtur er fuldstændig selvforskyldt, da hun naturligvis aldrig skulle have skrevet denne tåbelige kronik i Politiken. Jeg er sikker på, at hvis hendes spin-doktor eller embedsmænd havde set kronikken før den blev trykt, så ville de meget stærkt have frarådet hende at sende den til Politiken.
På en måde er det befriende for en gangs skyld at se en “minister uden filter”. Sådan set er det eneste problem, at hun er rigelig “unplugged” og dermed i hvert fald tilsyneladende ude af sync med resten af regeringen, men vel ikke mere end Brian Mikkelsen var med sit OL stunt. For mig at se er det først og fremmest journalister, der er irriterede over, at hun ikke vil tale med dem og gør hendes undervigelsesmanøvrer til absurd teater. Hvis hun i denne situation, hvor et (evt?) kommende lovforslag stadig afventer endnu en behandling i regeringen, skulle udtale sig, ville hun jo dårligt kunne svare andet end “ingen kommentarer på nuværende tidspunkt” al den stund, at der ikke er noget konkret at kommentere. For man kan vel dårligt forlange, at hun skal gå i detaljer med sine overvejelser omkring Foghs irettesættelse af hende.
Iøvrigt er det da lidt overdrevent at være så forarget over hendes manglende lyst til at tale med pressen – der var i flere år ikke noget, der bare mindede om samme ramaskrig fra pressens side (bortset fra en enkelt journalist på EB), da Fogh nægtede at udtale sig om noget så alvorligt som Danmarks engagement i Irak.
Når mennesker opfører sig excentrisk, dækker det faktisk mange gange over, at deres psykiske helbredstilstand ikke er som hos normalbefolkningen.
Hvis den danske presse havde gjort sig den ulejlighed at studere Rønn Hornbechs ideologiske krumspring siden 2002, ville den have opdaget, at hun nødvendigvis måtte være skruet sammen på en ganske særlig måde for at kunne foretage sine mange hvalvendinger med hensyn til især islam, muslimer og Dansk Folkeparti.
Pressen valgte imidlertid at se stort på fortiden og i stedet glæde sig over, at en borgerlig politiker endelig havde set lyset i værdipolitikken.
Med andre ord burde Rønn Hornbechs bizarre opførsel de seneste dage ikke komme som en overraskelse for nogen; hverken for pressen, partikollegaer eller regeringsmedlemmer, herunder især statsministeren.
Netop Anders Fogh må i særdeleshed sidde tilbage med en flov smag i munden. Han burde om nogen have vidst, at man aldrig kan få personer, der opfører sig og handler så irrationelt som Rønn Hornbech, til at rette ind – heller ikke, selvom man gør dem til ministre.
Desværre for ham, kan statsministeren heller ikke lave om på fortiden, men i det mindste burde man kunne forvente af ham, at han forsøger at begrænse skaderne ved at fyre Rønn Hornbech omgående. Hun er åbenbart ikke selv i stand til at drage den logiske konsekvens af de seneste dages begivenheder, og så må andre jo nødvendigvis gøre det for hende.
4 Eller osse er excentrisk opførelse et resultat af meget stress, men nu mindes jeg at Rønn nærmest blev tvangsindskrevet på denne uriaspost der får Trafikministeriet til virke som Kulturministeriet på en solrig dag. Så Fogh ligger som han har redt.
Birte Rønns soundtrack, leveret af afdøde Freddie Mercury på Don’t stop me now:
—
I’m a rocket ship on my way to Mars
On a collision course
I am a satellite – I’m out of control
@1: Og…? Det er næppe nogen hemmelighed, at Rønn Hornbech kan se det hykleriske i at ville forbyde muslimske symboler, men ikke kristne. Og hvis hun forsvarede det, SÃ… ville du da have en pointe mht. dobbeltmoral. Men når hun nu går ind for ikke at forbyde tørklæder (eller rettere ikke blande sig), så forstår jeg ikke din pointe?
Ad 7.
Det var ingen “pointe”, men blot en kommentar. I denne sag ser hende næsten kun omtalt i pressen som integrationminister. Det undrede mig, når nu hendes andet ministerium efter min menig er ret så relevant her.
Enig med JanChris. Hvalens vanvid burde man have set noget før. Men det er sgu god underholdning!
Anders Fogh og ordet hykler har været nævnt i samme sætning her hos Jarls blog før, men sortliste-sagen var en af de rigtig gode (dvs. komisk på en meget sørgelig måde).
Som kommentar 3 også hinter til: Fogh forklarer pressen, at Rønn Hornbech selvfølgeligt ikke må sortliste journalister, mens han selv har modtaget kritik fra Ombudsmanden for at ignorere Bo Elkjærs henvendelser i årevis. Har de politiske journalister virkeligt ikke en bedre hukommelse, siden de ikke holder Fogh lidt op på hans egen pressehåndtering? Man undres…
http://politiken.dk/politik/article510086.ece
Hos ekstra bladet retter Hans Engel kritik af ikke blot Rønn Hornbech, men af hele venstre, der ifølge ham intet er værd uden Fogh. Han har ganske enkelt ikke fidus til potentialet hos nogle af de øvrige, og mener bare at de nuværende sager med Rønn Hornbech og Lars Løkke understreger hans pointe.
Det kunne være et spændende emne for en tråd Jarl;
Hvad er Venstre værd uden Fogh og herunder hvordan ser det reelt ud med talentmassen i partiet
Hørte lige i radioen, at Birthe Rønn udtaler sig i Deadline i aften 🙂
BT har også – omend lidt tamt – taget hierakiet i V op igen. Kristian Jensen og Søren Gade nævnes…
Hvad der er langt mere interessant er, at hierakiet lige under topppen også ulmer. Nemlig alle de, der nu forsøger at positionere sig (Læs, gøre sig interessante som ministeremner, når Løkke overtager styrepinden)
Rag nu bare Peter Christensen i dagens Berlinger, der siger om Rønn’s soloridt: “Jeg synes, det er en arrogant tilgang at køre sit eget løb i så principielt et spørgsmål.”
At det lige netop er Christensen, der udtaler sig om dét at gå imod partilinjen er vist nye toner fra elektrikeren. Ikke så få gange har det gamle trekløver, Pind, Mikkelsen og Christensen givet V-ledelsen grå hår i hovedet med deres soloridt.
Nu mangler vi bare Nedergaard (der altid stiller sig til rådighed som ministeremne) og Thrane-Nørby, der også altid har ledig plads i kalenderen til lønsamtale…
13.
Teknisk er der faktisk en klar skelnen mht “soloridt”, hvorvidt man er folketingsmedlem eller minister.
Du skelner næppe, men det gør Peter Christensen og Søren Pind og mange andre i Venstre.
Der har i hvert fald historisk i Venstre altid været givet længere snor til MF’ere end til ministre. Det har da været af indlysende grunde, og det er netop den erfaring Birthe Rønn Hornbech er ved at gøre sig i disse dage.
@11, Superman:
Det er et rigtigt interessant emne, men jeg synes dog ikke kun Venstre har problemer. Jeg synes faktisk det generelt er lidt svært at få øje på nogle naturlige talenter i nogen af de nuværende folketingsgrupper, som med tiden kunne blive bærende politikere i Danmark.
Men jeg er enig i, at det kunne være interessant at høre Jarls tanker om Venstre (og evt. andres) talentmasse, og hvad tendensen til større eksercits i partidisciplin har af betydning (kvæler det fx oplagte politikertalenter?).
BRH har altid sagt sin mening højt og oftest stemt med sin gruppe. Der er selvfølgelig undtagelser, bl.a. Tvind-loven, men den endte Højesteret selvfølgelig også med at erklære grundlovsstridig…
Ja, så gad spindoktor Termansen ikke deltage i cirkus Rønn Hornbech længere. Velsagtens en logisk konsekvens af hendes holdning til pressemedarbejdere.
http://www.berlingske.dk/article/20080529/politik/805290366/