Et godt arbejde, der arkiveres lodret

Det var en nyhedsfredag, som det er sjældent set. Irerne stemte nej til Lissabon-traktaten og kastede EU ud i en krise. Anders Foghs drejebog skulle som følge deraf skrives om med hensyn til EU-afstemningen til efteråret og hans egen exitplaner til udlandet. Efter at irerne havde taget en beslutning skete der pludselig ting og sager hos pædagogerne og sygeplejerskerne og deres arbejdsgivere i regionerne og kommunerne. Pludselig var der en aftale på begge områder og otte ugers strejke er ved at være slut. Ingen kan være i tvivl om, at Anders Foghs hårde strategi, der lænsede de faglige organisationers strejkekasser til sidst bar frugt. En arbejdsmarkedsekspert Jesper Due vurderer endda, at BUPL var ved at gå fallit.

Men allerede samme dag stod der at læse i den Berlingske avis, at Venstres erhvervsordfører Jacob Jensen havde præsenteret et ganske vidtgående '“ og hold nu fast et LIBERALT erhvervsudspil '“ der i uset grad under Fogh-administrationen gør brug af et politisk værktøj som 'udbud'. Essensen af oplægget er, at ALLE offentlige opgaver som udgangspunkt skal sendes i udbud. 'Intet er helligt', lyder det forfriskende fra erhvervsordføreren. Som DR'“radioavisen formulerede det: 'Venstres udspil lægger op til (intet mindre end) en TSUNAMI af udlicitering i det offentlige'. Gid det var så vel.

Udspillet var før det blev præsenteret i pressen blevet enstemmigt vedtaget af Venstres folketingsgruppe. Det plejer at betyde, at det dermed er ophøjet til officiel venstrepolitik.

– Dermed er Venstres officielle politik, at der ikke er nogen opgaver, der nødvendigvis hører hjemme i det offentlige.  »Både driften af folkeskoler, børnepasning, operationer på sygehuse og den bløde del af ældreområdet som hjemmehjælpen kan akkurat lige så godt ligge i privat regi, sagde Jacob Jensen til Berlingske i fredags.

I gamle dage '“ før Fogh blev socialdemokrat og senere statsminister '“ så blev den slags udspil med liberal kant rost til skyerne. Men siden valget 2001 er idéer som Jacob Jensens faktisk blevet pandet ned af partiets skiftende politiske ordførere, chef-rottweiler og indpisker Claus Hjort Frederiksen og i sidste ende Anders Fogh Rasmussen. Det ses som kolliderende med V-toppens strategi om at berolige midtervælgerne om, at Venstre ikke vil afskaffe velfærdsstaten, men snarere tværtimod er dens bedste ven.

Til stor overraskelse for mange, så blev Claus Hjorts kølle i denne omgang i skabet. Og den politiske ordfører 'Støjsenderen' begyndte ikke at gentage eller efterligne sin forgængers Jens Rohdes smagfulde intimiderende taktik med at klistre mærkater på liberale markeringer, fordi de efter hans mening var 'usympatiske'.

Fogh blev naturligvis spurgt af pressen om, hvad han mente om oplægget, og statsministeren svarede blandt andet:

– Jeg har siddet med ved gruppemødet og sagt, at erhvervsordfører Jakob Jensen har udført et meget dygtigt arbejde og et spændende oplæg. Det betyder ikke, at jeg sidder og skriver under på hver eneste punkt i sådan et oplæg, men jeg giver accept af, at Venstres folketingsgruppe kan udtrykke nogle holdninger og langsigtede versioner, sagde Anders Fogh Rasmussen.

Essensen af denne holdning er, at Berlingske faktisk havde dækning for overskriften: At Venstres politik ikke er regeringens politik'. Eller i min oversættelse: – Ja det er godt arbejde, du har lavet, Jacob Jensen. Det arkiverer vi nu lodret!

Med til historien hører naturligvis også at oppositionen har slagtet oplægget. Venstrefløjen og socialdemokraterne var naturligvis rituelt imod, mens den tidligere skattenægter og skamløse megapopulist Peter Skaarup fra landets efterhånden mest reaktionære og systembevarende parti – i hvert fald når det gælder om at reformere den socialdemokratiske velfærdsstat, Dansk Folkeparti og derfor heller ikke overraskende for nogen – blankt afviste oplægget.

Til gengæld var tågehornet Lars Barfoed – der Gud hjælpe mig og i mangel på talenter i den konservative folketingsgruppe er blevet ophøjet til gruppeformand '“ ude og skyde udspillet ned. Barfoed skal ellers indrømmes, at han ofte pudser sit partis borgerlige profil af med ideologiske markeringer. Men det er åbenbart ikke noget, som han vil kendes ved, når det er rivalerne i Venstre, der kommer med idéer til effektivisere den offentlige sektor. Det plejer han ellers selv at være voldsomt optaget af. Barfoed er derfor '“ ikke overraskende for mig – – blevet identificeret som en holdningsløs populistisk champagne-politiker fuldkommen uden rygrad, som nu skal score et par billige point på at nakke Venstre. Jeg tvivler på, at der er mange borgerlige, der har respekt for det.

Denne blogger må naturligvis kippe med flaget for Venstres topledelse, at de for én gang skyld har ladet et udspil med utilsløret liberalt tankegods undslippe det ellers efterhånden idéfattige politiske laboratorium i Venstre, som ellers har stået påfaldende stille hen siden valget '“ ja måske siden, at regeringen fik udtømt sin politiske dagsorden ved tiltrædelsen i 2001.

Men hvorfor lader Fogh så dette udspil passere uden videre?

Der kan være mindst to forklaringer:

1. Fogh mener, at der er behov for at pudse Venstres liberale profil af.

Måske har Fogh indset nødvendigheden af, at der rent faktisk bør ske noget politisk idéudvikling en gang imellem. Sker det ikke, så dør debatten både i Venstre og i dansk politik som sådan. Foghs vurdering er, at regeringen trods et ret skidt forår med bilagssager mv. stadig står så stærkt i meningsmålingerne. Et erhvervsudspil vil derfor næppe rykke ved befolkningens opfattelse af Fogh, som garant for velfærdsstaten og at Venstre ikke overgiver sig til 'jungleliberalismen' eller 'superliberalismen' – som 'liberalisme' i den rene form bliver betegnet af de politiske journalister.
I øvrigt er et lille 'erhvervsudspil' fra en ordfører kun får har hørt om, næppe noget der flytter ret mange vælgere og specielt ikke når udspillet – det garanterer Fogh '“ aldrig bliver regeringens politik.
Erhvervsudspillet er i øvrigt interessant nok ikke en bestilt opgave fra V-toppen. Det er ifølge Jarls Blogs oplysninger ordføreren selv, der har taget initiativet og selv har ført pennen ved at lade sig inspirere hist og pist af tidligere formulerede liberale tanker omkring udlicitering i den offentlige sektor.

2. Fogh og Hjorts tid er ved at rinde ud

Fogh ved, at han ikke står i spidsen for partiet ved næste folketingsvalg. Han kan sidde uantastet for bordenden i regeringen i 3 ½ år frem mod det næste valg. Det er ganske lang tid i politik, og forinden er Fogh forlængst dampet af til udlandet. Hvis Lars Løkke vil fortsætte Fogh og Hjorts strategi med det 'Nye Venstre' og dets velfærdsstats-omklamrende såkaldte ideologi 'Scandi-liberalismen', så må han selv kæmpe for at trumfe det igennem. Hjort og Fogh gider ikke rydde op og være bussemænd hver gang Venstre-politikere som Jacob Jensen, Søren Pind m.fl. skejer ud og sætter 'Super-liberale' idéer på dagsordenen. Så det må være andre i partiet '“ eksempelvis hirden omkring Lars Løkke '“ som overlades opgaven at skyde den slags ned, og dermed åbne en slags ideologisk arvefølgekrig i folketingsgruppen. Fogh og Hjort er i alle fald færdig med at få blod på hænderne. Hvis 'de unge løver' vil køre partiet i sænk og dermed efterlade magten til socialdemokraterne, så må de om det. Sådan kunne én analyse lyde.

Det er i øvrigt ret så tankevækkende, at man stadig kan møde mennesker i det liberale miljø som inderst inde tror på, at Fogh faktisk er ligeså liberal, som dengang at han i sine yngre dage skrev fra 'Socialstat til Minimalstat'. Jeg er så ikke en af dem. Og jeg tror ikke, at vi skal forvente flere liberale oplæg af samme skuffe. Desværre.