Det Konservative Folkeparti vokser ikke så længe Bendt Bendtsen er partileder. Partiet har i snart 10 år hængt fast i et vælgermæssigt hængedynd, hvor man ikke har rokket sig ud af stedet. Optimisten ville fremhæve, at partilederen Bendt Bendtsen har ‘stabiliseret’ mandattallet til ca. 16 plus/minus det løse.
Pessimisten vil omvendt hæfte sig ved, at det er dybt utilfredsstillende af et – for ikke så forfærdeligt længe siden – statsministerparti ikke kan vokse sig større på bekostning af Venstre.
Læs min anden klumme i serien om de politiske partiers dagsform, som jeg skriver for Dagbladet Information.
6 kommentarer til “Alle venter på Bendt Bendtsens afgang”
Bendtsen har nu også skabt ro i partiet ovenpå kampene mellem Engell og Per Stig, og mon ikke der er frygt for de kampe skal springe op igen? Partiet har haft sine interne ballader og kan det ikke ske igen?
Bendtsen er måske ikke den store billetsælger, men jeg synes han er blevet dømt ude mange gange men er blevet. Selvfølgelig holder ingen politikere evigt, men jeg synes ikke Bendtsen virker trættere nu end for et par år siden.
Jeg hører til dem, der synes, at Bendt Bendtsen faktisk har gjort det ganske godt – specielt oven på Engell og Per Stig.
Omvendt begynder jeg efterhånden at synes, at der er på tide at køre en Lene Espersen i stilling som ny partiformand. Jeg tror, at hun kan være med til at skabe en noget skarpere konservativ profil end Bendt Bendtsen gør for tiden.
M.h.t. Connie Hedegaard, så læste jeg for et par måneder siden, at hun faktisk var begyndt at holde jævnlige møder med ledelsen i DF. Det var en opsigtsvækkende nyhed, for de to parter har hidtil hadet hinanden af et godt hjerte.
DF’s forhold til Lene Espersen skulle derimod være blevet forværret på det seneste. I øvrigt må “die Dampfplauderin” Lene Espersen være ét af de største blålys i dansk politik. Hun er god til at fyre sine one-liners af på tv efter devisen: “Der vil blive slået hårdt ned på urostiftere”, men realiteten er, at der bare er tale om tomme ord, der ikke bliver til virkelighed: http://omnial.wordpress.com/2008/06/07/er-lene-espersen-en-illusion/
Hej Jarl,
Kan man forestille sig at Bendt og Lene E bevidst venter med at gennemføre generationsskiftet til Anders Fogh er ude at staministeriet og Lars Løkke har taget over? Analysen kunne måske være, at der er ingen der er stærke nok til at udfordre Fogh – heller ikke Lene, men med et skifte i V er kortene blevet blandet og chancen for at de konservative får ny medvind dermed højere.
vh
steffen
4.
Hej Steffen,
Der går for tiden rygter om, at de konservative faktisk HAR truffet en beslutning om at fremrykke generationsskiftet.
Det er lidt ud fra den samme analyse om, at K med Lene E i front og i god tid inden V har slået sit navn fast og mere fremstår som “fornyelsen” i forhold til Løkke, når den tid kommer, at han tager over efter Fogh.
I følge de samme rygter, så har Connie Hedegaard taget sig betalt med udenrigsminister-posten.
Det store spørgsmål er, hvad Bendtsen så skal lave efter sin “pensionering” som partileder.
kære jarl,
Formentlig har du ret, men spørgsmålet er om Lene E vil have bedre chancer for at rykke K opad med Fogh eller Løkke som leder hos V? Som jeg ser det er der skam fordele og ulemper ved begge dele, men når generationsskiftet i K ikke er kommet endnu, kan det msåke være fordi de vurderer at chancerne for et godt valg er bedre hvis det er løkke og ikke fogh, der sidder i statsministeriet når valget afholdes.
kh
steffen