Kategorier

Rohdes obamania

Venstres spidskandidat Jens Rohde er mest til den demokratiske præsidentkandidat Barack Obama. Det skriver Ugebrevet A4 mandag.

Blandt Venstres vælgere bakker syv ud af ti op om Obama, mens otte ud af ti konservative foretrækker ham frem for McCain. Alt i alt er opbakningen til Obama hos de to partiers vælgere så stor, at der er ti gange flere, der foretrækker Obama frem for McCain. En af Obamas støtter i Danmark er Jens Rohde, der er Venstres spids ¬kandidat ved valget til Europa-Parlamentet næste år.

– Obama taler et sprog, som vi kan forstå og identificere os med i Danmark og i Europa generelt, og derfor har han en bredere tilslutning. Republikanerne fokuserer meget på religion og eksempelvis abortspørgsmålet, og det ligger ikke rigtigt til den danske tankegang. Jeg foretrækker selv Obama, fordi han repræsenterer noget nyt og giver mig en følelse af håb. Både for USA og for os andre i resten af verden, « siger Jens Rohde.

Noget nyt? Ja og venstredrejet. Obama lagde på demokraternes konvent mest af alt op til at opruste velfærdsstaten, hvor mere 'government' er løsningen på alle problemer. Det var – som det er denne blogs læsere bekendt – også Jens Rohdes dagsorden, da han for nogle år siden var Venstres politiske ordfører. Dengang jagtede han nidkært som en anden ridefoged liberale partifæller, fordi de tillod sig at mene, at der var behov for færre skatter og mindre stat. Tanker som Rohde konsekvent stemplede som 'usympatiske', så hans sympati for Obama giver bestemt mening.

Rohde kommer dog galt af sted, når han skal forklare årsagerne til, at Bush også hos danskerne er upopulær:

– Det er med Bush, som det var med Reagan. De taler med samme drævnende texanske dialekt, og det gør altså, at danskerne synes, de virker lidt dumme

Ronald Reagan (1911-2004) var ikke fra Texas, men var født og opvokset i Illinois (Obamas hjemstat'¦) Senere hen blev 'Ron' guvernør i Californien, men fra Texas var han sgu ikke. Og hans tunge var egentlig meget all-american skolet af en karriere som filmskuespiller og radio-sportsjournalist. Journalisten fra A4 er sikkert født i går, siden at hun ikke kan huske 1980'erne, men sjusk i sin research kan hun dog ikke løbe fra. (Betalingsavisen Politiken skrev bevidstløst de forkerte oplysninger af…tsk, tsk,tsk)

P.s. I øvrigt var det morsomt at se John McCains konventstale på TV i går, hvor der blev vist et hurtigt klip til publikum med en særlig rørt tilskuer med blanke øjne. Tilskueren var såmænd Frederiksbergs konservative borgmester, Mads Lebech, som deltog i republikanernes konvent. How about that, hu?

Her er et link til dansk-politik.dk, hvor dovne journalister på Politiken, Ugebrevet A4 m.v og Jens Rohde kan forsikre sig om, at Ron ikke talte med Texas-accent… Ã…h ja måske det bliver nødvendigt at sige at det er fra Brandenburger Tor. I Berlin. Ã…ret er 1987 dvs. under den kolde krig. I har sikkert hørt om det i skolen… Well, folks: Watch, Listen and learn!!

STØT JARLS BLOG her.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

26 kommentarer til “Rohdes obamania”

Mon JR har sat sig ind i amerikansk politik eller kandidaternes holdninger? Jeg tvivler. Han jagter såmænd nok bare nogle af de (alt for) mange danskere, der sværmer for Barack Obama (se http://politiken.dk/politik/article563934.ece). Det er nemt at løbe åbne døre ind.

Mit bud er, at hvis JR havde udtalt sig tvivlende eller endog negativt om The One, så havde medierne omgående sat ham i bås med Bush, de neokonservative, NRA og det religiøse højre… Og alle ved jo, at det er nogle rigtigt grumme mennesker, der ikke vil ha’ velfærdsstat og fred i verden.

Hvor uvidende kan en top-politiker som Jens Rohde egentlig få lov til at udtale sig uden det koster stemmer?? Reagan fra Texas!!!

Noget andet er, at Jens Rohde tilsyneladende overser, at de fleste idag kan se, at Reagan var en af de virkelig store præsidenter i sidste århundrede, og ved at trække Reagan ind i sin bedømmelse af Bush, så siger han jo faktisk, at Bush’s eftermæle vil få sig noget af en genopretning i løbet af de næste årtier.

Iøvrigt, når Reagan var så upopulær her i landet i sin regeringstid, så skal det jo også ses i sammenhæng med den fuldstændige hysteriske ‘freds’-bevægelse som totalt beherskede den sikkerhedspolitiske debat under den ulyksaglige fodnote-politik i 1980’erne, hvor Reagan og USA konsekvent blevet fremstillet som en overhængende fare for verdensfreden, mens Sovjet-imperiet blev fremstillet som fredsduer.

Er Jens Rohde totalt historieløs eller er han blot ude i politisk ærinde???

“Journalisten fra A4 er sikkert født i går, siden at hun ikke kan huske 1980'erne, men sjusk i sin research kan hun dog ikke løbe fra.”
Bør der ikke skydes på Rohde i stedet for..?

Det minder mig i øvrigt om, at da JP for nyligt ville lægge hele Obamas nomineringstale online, havde de i stedet lagt den tale han holdt 18 måneder før i Springfield, Illinois, hvor han annoncerede at han SØGTE den demokratiske præsidentnominering.

Journalisten Annemette Schultz Jørgensen der har skrevet historien er født i 1968 og burde derfor kunne huske i hvert fald slutningen af firserne, eller i hvert fald brudstykker heraf.

Nu skal man jo heller ikke reserarche en historie ihjel, vel.

Men er det ikke et generelt problem med danske mediers dækning af USA. Mangel på viden og refleksive fordomme får lov til at fylde utroligt meget.

Tja. Journalisten skriver jo blot hvad Rohde svarer. Han får så at sige lov til at udstille sin egen uvidenhed.

Hvis journalister skulle skrive en kommentar til hvergang en politiker udtalte sig dumt, så ville de fleste artikler jo bliver dobbelt så lange.

Det er simpelthen ufatteligt, at JR vil nedlade sig til at slå Reagan i hartkorn med Bush på den måde.

Usselt!

ad 7 – Jo, og det er klamt!

Jeg har fulgt en del af den amerikanske valgkamp, og Republikanerpartiet er andet og mere end Bush og hans meningsfæller.

Men da de fleste tror at republikanerne spiser små børn, er det logisk at en Venstre-mand der går efter midtervælgerne råber “Obama!” At det er hamrende usagligt ved de fleste med viden om emnet, men Rohde har nu sjældent været den der har hævet niveauet i den politiske debat.

@Rasmus Ole
“Tja. Journalisten skriver jo blot hvad Rohde svarer. Han får så at sige lov til at udstille sin egen uvidenhed.”

Og det er også fint. Men som Jarl og flere andre herinde antyder, så ville det jo være smukt såfremt hun selv havde lidt kendskab til amerikansk politik og historie – og derved ville opdage når person lukker rent vrøvl ud lige foran hende.
I så fald kunne jo også have ydmyget Rohde, ved at påpege hans uvidenhed. Det kunne da være sjovt at se hvilke røverhistorier han efterfølgende ville kaste sig over, til at forklare brøleren.

Iøvrigt;
Lebech for president hos de konservative

Det mest chokerende er at 7 ud af 10 V-vælgere og 8 ud af 10 K-vælgere foretrækker Obama. Det viser hvor langt borte fra borgerlig grundholdning vi er blevet forført i den krampagtige kamp om magten og for barneplejerstaten. Det er yderst påfaldende, hvor uvidende mange politikere er om USA og amerikansk politik.
Henrik Fogh Rasmussen har en god kronik i Berlingeren om Sarah Palin og konservativ politik i USA.
http://www.berlingske.dk/article/20080907/kronikker/709070007/
Kan anbefales.

Det er næsten ærgerligt at Liberal Alliance har så ringe opbakning i meningsmålingerne, for de må da være et af de partier, hvor det var sandsynligt med flertal for McCain? Selv DFs vælgere er meget pro-Obama, selvom deres partiformand og ungdomsorganisation har lagt en Fox News-linje med deres “Barack Hussein Obama”.

RR var ubetinget den bedste og største i nyere tid; hvordan Rohde kan sætte RR og den rådvilde og retningsløse Bush, jr. i bås sammen går over min forstand. Nu er det jo også lige meget – jeg kunne jo alligevel aldrig finde på at sætte krydset ved Rohde eller nogen af hans partifæller.

Hvis man vil vide, hvad der foregår i USA, og hvordan amerikanere tænker og føler, er man nødt til at gå direkte til kilden. Personligt bruger jeg yahoonews, der samler de bedste historier fra de store internationale nyhedsbureauer.

Dansk presse og deres korrespondenter er vi med ganske få undtagelser bedst tjent med at ignorere. Deres dækning af USA i almindelighed og valgkampen i særdeleshed er tendentiøs, for ikke at sige direkte manipulerende. Danske journalister KAN ikke forholde sig neutralt til USA.

For så vidt angår JR og hans udtalelser: Man græder lidt for sig selv.

Kære Jarl,
Du overser en meget vigtig pointe fuldstændig: Amerikansk indenrigspolitik betyder måske en smule for os, men amerikansk udenrigspolitik betyder alverden. Jeg støtter Obama (og liberal alliance, ovenikøbet) fordi han forekommer at have en vidende, pragmatisk – nå, ja, forsigtig og klog -tilgang til udenrigspolitikken.
McCain vil efter min mening være lige så impulsiv og uklog som Bush på det punkt.

Hej
– Det er med Bush, som det var med Reagan. De taler med samme drævnende texanske dialekt…….

1. Er Bush fra Texas – næppe

2. Der anføres at Reagan taler med texansk dialekt, IKKE at han er fra texas
mvh

Jeg har altid syntes at det er rørende når liberale danskere støtter Amerikanske konservative.

Der findes dårligt noget mere u-liberalt i den Vestlige verden end Amerikanske konservative (overdrivelse fremmer forståelsen!). Efter 8 år med Bush, har USA fået groteske anti-terror love, enormt underskud på statsbudgettet og en ganske vanvittig religiøs drejning af spørgsmål staten burde blande sig uden om; HELT uden om.

F.eks. er de Amerikanske konservative imod at homoseksuelle kan blive soldater i de Amerikanske væbnede styrker. De er også modtandere af fri abort, dvs. en kvindes ret til at bestemme over sin egen krop. Sarah Palin mener endda at ofre for incest og voldtægt skal tvinges til at føre gravidideten til ende.

På det økonomiske område er Republikanerne forlængst blevet ligeså populistiske som demokraterne. Den gamle liberalistiske kerne er kørt ud på et sidespor. Nu handler det om at bruge statens penge på sine egne yndlingsprojekter, ikke skære ned på staten.

På det uderigspolitiske område var de republikanske idéer så fejlbehæftdede at Bush er vendt tilbage til en mere realistisk udenrigspolitik, i modsætning ti McCain. Faktisk har Bush på det seneste gjort ting som Obama foreslog for lang tid siden og som McCain stadig er imod, f.eks. samtaler med Iran og tidshorisont på tilbagetrækning fra Irak.

Republikanerne og Demokraterne kan altså ikke bruges som proxy-kamp for Europæsike politiske slagsmål. Dertil er forskellen på højre og venstre i USA og Europa ganske enkelt for stor.

/Limagolf

@Thomas

“Der anføres at Reagan taler med texansk dialekt, IKKE at han er fra texas”

Mener du helt seriøst at Reagan talte med Texas-dialekt???

Re #21

Næh, det gør jeg bestemt ikke; jeg læser blot det oprindelige indlæg, hvori der citeres fra JR – hvorefter nogle indlæg går ud fra at reagan er FRA Texas

mvh

@18
Det kan du så sandelig ikke være sikker på. Demokraterne plejere ikke at holde sig tilbage heller. Husk nu på at Clinton bombede både Irak, i øvrigt p.g.a. mistanke om masseødelæggelsesvåben ;), og Serbien mens han var Præsident. Du kan heller ikke bilde mig ind at Obama ville have handlet anerledes end Bush, hvis han havde været Præsident 9/11 .. Men han er god til at efterrationalisere.

Jeg ved ikke præcis hvordan du vil få amerikanske toldmure og øget protektionisme til at blive en fordel for Danmark og resten af verden. For med Obama ved roret er det næsten det eneste der med garanti vil ske. Det har han simpelthen lovet.

Så skal Texas og texanerne igen fremstilles som dumme, racistiske og tilbagestående. Disse dumme texanere, med deres drævende udtale af det engelske sprog, huser ellers flere af USAs og verdens førende virksomheder. Jeg nævner i flæng: Dell, Exxon-Mobile, Continental, Southwest Airlines, RadioShack, Texas Instruments, BlockBuster osv.
3 af USAs 10 største byer ligger i Texas.

Næste gang Europa er i brand, og igen skal bruge amerikanernes militære hjælp, bør Jens Rohde ihukomme sig, at flere af USAs største militærbaser ligger i Texas…

Lukket for kommentarer.