Med lederskiftet hos K går al snak og spekulation på, hvornår Venstre foretager sit generationsskifte. Berlingske kan i dag fortælle, at frustrationen i V-folketingsgruppen står i lys lue med kommentarer såsom, at 'de konservative har fået Lene Espersen, mens vi trisser rundt med Birthe Rønn', og 'Vi ser oldgamle ud'. Medierne er fulde af historier om, at K kan se frem til at kunne kannibalisere på Vs store vælgerplatform. Den usikre fremtid og de dalende genvalgschancer gør, at de V-mandater, der sidder yderligt begynder at finde andre karrieremuligheder uden for Christiansborg. Det er med til, at øge presset på V-toppen for at der sker noget nyt.
Argument nr. 1 for et lederskifte hos V trænger sig på, er, at en ny V-partileder/statsminister skal have minimum to år til at køre sig i stilling overfor vælgerne. Ingen er i tvivl om, at netop Anders Fogh anerkender argumentets validitet, men han skal finde en ærefuld vej ud ved at skifte til EU-politik mv. eksempelvis ved at udnævne sig selv til EU-kommissær næste år.
Det er dog imidlertid ikke alle Venstrefolk, der mener, at Fogh bør overlade statsministerposten til den hidtidige kronprins Lars Løkke Rasmussen. Går man rundt på Christiansborg og lytter lidt til vandrørene så efterlades man med det indtryk, at selveste beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen for tiden intrigerer bag Løkkes ryg, og mere eller mindre i det dulgte forsøger at gøde jorden for, at Anders Fogh bør fortsætte som statsminister. Hjorts vurdering er at Løkkes folkelige gennemslagskraft er gået fløjten efter 'bilagsgate', og synspunktet får støtte i en Gallup-måling, der viser, at selv 41 procent af Venstres egne vælgere foretrækker Lene Espersen som statsminister, hvis alternativet er Løkke, der kun kan mønstre 40 procents opbakning. Det eneste egentlige alternative navn til Løkke som ny V-formand, der nævnes i krogene, er forsvarsminister Søren Gade.
De ganske mange i Venstres folketingsgruppe, som fortsat er Løkke-støtter, varmer sig ved det faktum, at hvis Løkke bliver statsminister i god tid, så har han muligheden for at vende udviklingen '“ også omkring hans personlige popularitet. Det er dog sværere at opnå stor popularitet som finansminister, hvor jobbet går ud på sidde på pengekassen og være lyseslukker for snart sagt ethvert politisk initiativ. Ingen kan heller huske en populær én af slagsen, og i øvrigt hviler der en slags forbandelse over finansministerposten. Det er snart længe siden, at en tidligere finansminister senere kunne sætte sig i statsministerstolen. Den sidste, som det lykkedes at bestride begge poster, var faktisk Viggo Kampmann (S) for snart et halvt århundrede siden.
Der er dog heller ingen naturlov, der sikrer Lene Espersen imod at rende ind i dumme politiske sager. Hvis ikke politireformen begynder at vise resultater inden så længe, så har hendes politiske rivaler og modstandere måske en sag, der er anvendelig til at slide lidt på hendes troværdighed. Lene Espersen er dog så gammel i gårde og for tiden fuld af selvtillid, at jeg ikke tror på, at det er noget, der vil kunne svække hende afgørende.
På den politiske børs er Lene Espersens aktier lodret stigende og på vej mod loftet. Lars Løkkes aktier er uændret høje, men faldende, men måske med interesse for den langsigtede investor. Foghs aktier har været jævnt faldende gennem længere tid, men stiger nu lidt igen, og er af interesse for den risikovillige investor, der tror på overraskelser. Er man virkelig en spillefugl, så er Søren Gade nærmest “lottokuponen”, der med en god portion held måske kan give gevinst. Hans aktier stiger – men fra et lavt niveau.
STØT JARLS BLOG her.
8 kommentarer til “Presset hviler på Venstre”
Selvom K måske ikke når at overhale V inden et valg, så er Lene Espersen vel egentligt nu en mulig statsministerkandidat. Specielt hvis valget kommer før bilagsroderiet er helt glemt hos vælgerne og Venstre ikke kan stille med en stærk kandidat. Er det helt utænkeligt at Venstre vil acceptere at gå til valg med LE som statsministerkandidat? Også selv om de i givet fald ligger over K i målingerne?
1. Lene Espersen har selv svaret på det spørgsmål flere gange. Hun er ikke statsministerkandidat – her og nu.
Der er en præcedens, og det er VK-regeringen i firserne. Sålænge Schlüter ledede regeringen, så var han også Venstres statsministerkandidat.
I 90’erne hvor Engell og Uffe kørte de to partier, så var der aldrig en fælles statsministerkandidat. Med Engells fald fra tinderne i 97, så blev Uffe også de konservatives spidskandidat ved valget i 1998, og Fogh har været det lige siden.
De konservative vil IKKE udfordre Anders Fogh så længe at han er kandidat. Det skal man være K-græsrod uden jordforbindelse for at kunne se et perspektiv i.
Hvis de to partier var i opposition og nogenlunde lige store, så ville situationen ligne den fra 1990’erne.
Så længe at Venstre er klart større end de konservative og vigtigst at VK-REGERINGEN SIDDER, så kan jeg ikke se for mig, at Lene Espersen kan true Venstres statsministerkandidat.
Det er også derfor at som kortene er lagt, så kan det kun ende med at Anders Fogh Rasmussen ender med at pege på Lars Løkke Rasmussen, som rigets næste statsminister.
Det kan Fogh da også godt se. Så selvom at Løkke stadig bløder oven på bilagsgate, så får han chancen, og han får den snart. Lene Espersen kan udmærket også godt se, hvordan spillet ser ud nu. Hun bliver den sidste, der puster sig op. Det lader hun K-græsrødderne om.
@Jarl
Tror du ikke “forbandelsen” over finansministeren skyldes, at pladsen ofte bestrides af
1: en person fra statministerens eget parti, og
2: en meget erfaren (og derfor sjældent ung) folketingspolitiker.
Ovenstående tilsiger, at vedkommende ofte falder med statsministeren, hvorefter vedkommende måske overtager partiledelsen efter statsministeren trækker sig – nu som ledebr af oppositionen.
Men alderen / udbrændtheden gør, at vedkommende er “færdig” inden oppositionen kan væltes.
Passer den beskrivelse ikke meget godt på de sidste mange finansministre?
– bræstrup
@bræstrup
Det er vist det, man kalder for et retorisk spørgsmål, som du der stiller! 😉
Jov det er faktisk en glimrende forklaringsmodel, du dermed opstiller, som eksempelvis forklarer, hvorfor finansministre som Henning Dyremose eller Mogens Lykketoft ikke blev statsministre.
Så lad os fremover kalde modellen for “Bræstrups model for hvorfor finansministre sjældent bliver statsministre” 😀
@bræstrup
For ikke at forglemme Gordon Brown…
Jeg tror ikke Lars Løkke er den rigtige, jeg tror mere på at Kristian Jensen eller Søren Gade kan fremstå som en god leder, efter det med bilagene ser Løkke ikke så heldig ud, selvom jeg må rose hans skarphed i debatterne, som ikke ser ud til at lide under det pres bilagsgate gav ham.
Gordon Brown var et udenlandsk eksempel på det Bræstrup sagde. Jo, han er blevet premierminister, men jo ikke valgt af befolkningen, og ligner nu en mand der går et stort valgnederlag i møde… det er svært når man efterfølger verdensmesteren i at føre valgkamp, som har kunnet glatte ud over mange problemer, og slet ikke har den samme styrke når der er kamera på, og skal rydde op.
Men jeg tror kun Lene kan blive statsminister hvis de borgerlige får nogle år i opposition. Ellers tror jeg ikke V og K’s stemmetal, hvor V stadig er klart højere, kan blive jævnbyrdige.
“Bilagsgate” vil nok snart være glemt. Vælgernes politiske hukommelse er som bekendt ikke særlig lang.
Rollen som den grumme finansminister, der gør livet surt for kommunerne og regionerne, har ikke givet mange bonuspoint for Lars Løkke ude i landet.
Men så vidt jeg husker, er det i nyere tid ikke sket, at en siddende statsminister ikke er blevet genvalgt efter sin første periode.
Den eneste sikre vej til statsministeriet for Lars Løkke (og dermed mindst endnu en periode med en VK-regering) er, hvis Anders Fogh træder tilbage og overlader posten til ham – naturligvis med K og DF’s forhåndsgodkendelse.
Jeg gætter på at det vil ske inden 1. april 2009.
Der kan ikke være nogen som helst tvivl om, at Fogh ligger inde med en detalieret køreplan for processen, og som vil have optimal effekt.
Alt andet ville ligne ham temmelig dårligt.
Lene-effekten, klimakonferencen i 2009, en mindre regeringsrokade efter COP15, hvor Connie Hedegaard overtager udenrigsministerposten, samt en generel tilfredshed blandt Venstres vælgere over, at Lars Løkke formodentlig vil køre Søren Gade og Kristian Jensen frem i de forreste geledder, vil både sikre kontinuiteten OG fornyelsen i regeringen.
@finsen
Det er muligt at “bilagsgate” bliver glemt i en større offentlighed, men borgerlige vælgere i Nordsjælland – og dem er der mange af – har en rigtig god hukommelse vedr. Løkkes eskapader på skatteborgenes vegne.