Kategorier

Teflon-Brian

Brian Arthur Mikkelsen er i sandhed af en særlig støbning. Der er meget få politikere på hans niveau, som overlever at give vidtløftige løfter, som han siden hen – viser det sig – ikke kan indfri:

Lad os lige tage par nylige eksempler:

Brian ville boykotte OL

Resultat: Brian endte med IKKE at boykotte OL

Brian ville så fortælle kineserne en 5-6-7 ting om menneskerettigheder i Kina

Resultat: Brian fik IKKE talt med en eneste kineser om menneskerettigheder i Kina.

Og hvor var oppositionen i denne sag? Hvor svært er det lige at angribe en minister på sager som denne? Når de lader sådanne muligheder gå deres næse forbi, så fortjener de jo ikke at komme tilbage til regeringsbænkene.

Brian lovede idrætsfolket, at OL-præmier for medaljetagere blev skattefrie

Resultat: OL-præmierne blev IKKE skattefrie.

Nå, nu er Brian blevet justitsminister og har arvet en krig blandt de kriminelle, som tager borgerne på Nørrebro som gidsler. Men Brian beroligede forleden dag folk i bydelen, da han inkognito tog med politiet på patrulje. Højst overraskende lød den beroligende melding i TV2Nyhederne den 16.9 fra Brian, at det ikke var sådan at 'kuglerne fløjtede om ørerne' på ham. Nej der var ganske fredeligt, selvom at der den selvsamme aften igen lød skud på Nørrebro. Men der var justitsministeren taget hjem til Hellerup…

Brian sagde altså, at der var fred, men der er '“ åbenlyst for alle andre '“ IKKE fred på Nørrebro.

Nu har Brian arvet Lene Espersens politireform, hvor man har nedlagt politistationer for så til gengæld at give borgerne elendig service. Efter noget tid har justitsministeriet kunne dække sig ind under forklaringen: 'politireformens indkøringsvanskeligheder', men det er der ikke nogen, der gider høre på længere.

Nu beder Brian politiet om en redegørelse for, hvad det er, der skaber problemer. Det er nok meget klogt, for ellers sidder han selv med aben, hvis det viser sig, at politireformen reelt er gået op i hat og briller. Problemet er dog, at han derved risikerer at bringe sin nye partileder i fedtefadet. Det må for alt i verden ikke ske, så nu får Brian brug for sine teflon-evner.

Men så er der jo de konservatives 'gode venner' i Dansk Folkeparti, som nu anklager Lene Espersen for at have skønmalet politireformens konsekvenser. Den nyslåede konservative partileder skal åbenbart slides ned inden næste valg, og hvem er mand for det? Ingen ringere end Peter Skaarup. Dansk Folkeparti lever de facto op til Venstres gamle strategi fra firserne om at være i regering og i opposition på én og samme tid!

STØT JARLS BLOG her.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

6 kommentarer til “Teflon-Brian”

Hehe…Ja, Nielsen. Der blev Brian vist lige revet med af sejrs-rusen til den medaljefest 🙂

…Ja, og og og…så lover jeg sodavand og kager til alle..

Mon ikke både medier og opposition for længst havde opgivet ham som uden for pædagogisk rækkevidde og – desværre – ikke mente, at hans gamle resortområde var tilstrækkelig væsentligt til at køre kanonerne i stilling. Han slipper næppe så let i justitsministeriet, når de berømte 100 dage er ovre. Indtil videre klæber den mislykkede politireform med rette til Lene Espersen, men aben flytter til Brian, hvis han ikke kommer op med noget mere fornuftigt end at holde møder med og få rapporter fra politiledelsen.

Ja det bliver spændende at se hvordan han handler når han får ansvar for politiet, og også lidt skræmmende. Jeg lagde mærke til han har fået nye briller der får ham til at se mere seriøs ud.

Lukket for kommentarer.