Nu tror jeg finanshusene rundt omkring i verden efterhånden og langt om længe er kommet til fornuft. Længe har de finansieret alle mulige fantasi-projekter navnlig i ejendomsbranchen. Men nu '“ efter en stribe krak – både på Wall Street og i Roskilde '“ så er de tilsyneladende ved at fatte alvoren i finansbranchen. Det klokkeklare bevis faldt her i dag:
EPN skriver i dag under overskriften: 'Henriette Kjærs mand ramt af finanskrisen'
Den omstridte forretningsmand, Erik Skov Pedersen, kunne alligevel ikke skaffe finansieringen til køb af et udtjent rådhus i Viborg Kommune.
Det tidligere rådhus i Møldrup er alligevel ikke solgt. Onsdag trak køberen, den tidligere konservative spindoktor Erik Skov Pedersen, købstilbuddet tilbage, fordi den finansielle krise gør det svært at låne penge, skriver Viborg Stifts Folkeblad
Det er altså den finansielle krise, der gør det svært for Erik Skov Pedersen at låne penge. Det er ikke projektets kvalitet påstås det.
“Markise-Erik” har set i historisk perspektiv haft det lidt svært med det med penge, og navnlig med at betale, hvad han skylder. Jarls Blog vil ikke i konflikt med injurielovgivningen, så vi nøjes bare med at pege på, at det er ret godt dokumenteret ,at Kjærs mand tidligere har vist en vis 'uvilje' til at betale sine regninger samt at have en hang til højtforrentede forbrugslån i et omfang, som hans kone – den daværende Familie- og Forbrugsminister – ellers havde advaret danskerne om. Med udsigt til at blive yderligere til grin som “overforbrugsministeren” trak Henriette Kjær i februar 2005 sig fra ministerbænkene.
Efterfølgende skrev Kjær så en kedelig og bitter selvbiografi, hvor hun mere eller mindre gav Venstres spindoktorer skylden for at “Markisegate” nåede til pressens kendskab.
En forsigtig vurdering skulle være, at det nok er befordrende for Kjærs videre politiske karriere både som politisk ordfører og formand for Det konservative Folkepartis folketingsgruppe, at der nu '“ for en tid '“ er sat en stopper for mandens erhvervsprojekter, som indtil nu – mildt sagt – har haft meget svært ved at lykkes.
Når bankerne ikke længere vil involveres i Erik Skovs projekter, så er der da håb endnu!
STØT JARLS BLOG her.