Kategorier

Smid Sander ud af regeringen, Fogh!

Ekstra Bladet skriver i dag at videnskabsminister Helge Sander under vigtige finanslovforhandlinger om en såkaldt globaliseringsaftale har befølt socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini på bagen. Det fortæller hun tilsyneladende selv til Ekstra Bladets effektive sporhund og uofficielle redaktør af den trykte del af La Cronique Scandaleuse på Borgen, Jan Kjærgaard. Sander selv afviser “pikeret” anklagen samtidigt med, at han tilsyneladende ikke kan huske, hvad der er foregået.

Hvis nu at Christine Antorini var alene om anklagen, så står påstand mod påstand, og så var der næppe så meget for Sanders boss Anders Fogh Rasmussen at komme efter. Men da der angiveligt er to vidner til episoden, så ville anklagen normalt kunne holde i en retssal, hvis det altså var en kriminel handling at rage kvinder på ballerne. (Hvad det gudskelov ikke er!)

Man kan mene meget om Helge Sanders smag udi damer, men det står krystalklart, at hans handling ikke er foreneligt med hans ministergerning. Anders Fogh Rasmussen har opkastet sig til en meget moralsk mand, som kræver høj standard af sine regeringsmedlemmer. Sander, der er valgt i Ikast-Brande dvs midt bibelbæltet i Midt- og vestjylland, må konstateres at være dumpet på de kriterier. At han også for længst er dumpet på politiske kriterier er anden sag. Det er jo en absurditet af den anden verden at sætte Helge Sanders navn i samme sætning som ordet 'videnskab'. Manden er aldeles inkompetent til jobbet. Alle og enhver på Christiansborg ved, at det alene er årtiers utrætteligt røvslikkeri for Fogh, der har bragt Sander til ministertaburetten.

Moralisten Fogh har kun et valg: at tage afsked med sin gamle ven Helge Sander med et farvel og tak. Hvad Helge Sander evt. måtte lave i sin fritid af eskapader med fremmede damer kan være os alle inderligt ligegyldigt, men det afgørende er, at han var på arbejde i situationen. Man kan ikke være ansvarlig minister under en forhandling og samtidigt rage på andre kvinder '“ og slet ikke på modparten under forhandlingerne. Det er jo det rene Sodoma og Gomorra i regeringskontorerne! Derfor mener jeg ikke, at der kan være nogen tvivl: Sander må sparkes ud af regeringen! Fogh bør statuere et eksempel og sætte standarden for, hvordan en minister bør opføre sig.

I 2001 stemte vælgerne for tid til forandring. Og det har de så sandelig fået. Nu skriver Helge Sander sig ind i rækken af Venstrefolk, der er kommet galt af sted med druk og damer (og drenge). Som venstrevælger i 2001, 2005 og 2007 er det skuffende at skulle være vidne til.

STØT JARLS BLOG her.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

39 kommentarer til “Smid Sander ud af regeringen, Fogh!”

Hej Jarl

Det kan altså godt være ulovligt at rage en kvinde (eller mand) på ballerne.

Der kan være tale om blufærdighedskrænkelse (straffelovens  § 232), men kommer selvfølgelig an på en vurdering af den konkrete sag.

Det er måske meget godt at vide 😉

Mvh.
Dorte

1. Godt at få det på plads!

Jeg må nok erkende mig skyldig i et par situationer, hvor jeg har haft en kraftig formodning om at det var ok! 😉 Og aldrig i embeds medfør!

Hej, Jarl! Tak for dine mange gode kommentarer. Med denne tror jeg dog, du tager helt fejl. Hvis det virkeligt bliver så tynde grundlag, der skal til for at fjerne en minister, bliver dette and uden regeringer de næste 50 år frem.
Jens Otto Krag var berygtet for at rage kvinder på lårene ved enhver lejlighed, og både Anker Jørgensen og Nyrup var da mindst ligeså store mralister som Fogh. Jørgensen mente jo, at det var umoralsk at tage på charterferie, så derfor beskattede han charterrejser. Lykketoft mener, det er umoralsk, at folkepensionisterne har råd til at bo i Spanien. Nyrup fortalte, at han havde en helt ny moral i 1993. Det holdt i 32 dage.
Mht. Antorini, så betragtes sexuel chikane som et personalegode for folk over 40 år. Christine Antorini er 43 år, så kunne hun jo selv sige fra, hvis det har været så slemt. Hun virker ellers intelligent. Nu har hun så gået og ruget over det i 14 dage. Hvor slemt er det så egentlig, hvis det ikke bare er løgn.
Mon ikke, Socialdemokraterne så, hvor godt det gik med at få svinet Lars Løkke Rasmussen til i en grad, så selv gamle socialdemokrater som Thorkil Simonsen kom Løkke til undsætning.
Det her er blot er endnu en syg tilsvining af endnu en borgerlig minister.

Bittert hvis det bliver sådan en banal sag der koster Sander ministerjobbet, frem for hans hærværkspolitik over for de danske universiteter.

Men man fik da reddet Jællingestenen under finanslovsforhandlingerne på trods af befølingen!

3. Altså Sander har jo bekræftet at Antorini er sur over et eller andet han har gjort. Han kan bare ikke huske hvad det er…. Så det er ikke noget pludseligt opstået. Det står jo helt fast.
Sanders …skal vi kalde det “dameglæde” er rimeligt veldokumenteret, så det kan du heller ikke bare ignorere.

Dette kan godt udvikle sig til en mindre katastrofe for regeringen, men det afhænger af håndteringen. Foreløbig dukker man sig og benægter alt. Jeg er dog ikke i tvivl om, at Sander ryger ud ved næste regeringsrokade. Fogh har ikke råd til andet. De kvindelige vælgere som regeringen har et problem med at tiltrække vil i yderligere grad vende regeringen ryggen, hvis Sander sidder på ministertaburetten ved næste valg.

Mht. Jens Otto Krag mv. er der kun det at sige, at det foregik i en anden tid, hvor der ikke blev skrevet om den slags. Det er et overstået kapitel at man kan lade den slags snusk forblive inside. I øvrigt er springende punkt ikke, at Sander har raget på Antorini, men at det angiveligt er sket i forbindelse med at han udøver sin ministergerning. Det KAN Fogh ikke sidde overhørigt, men det afhænger nok at Antorini SELV står frem med anklagen og at de to vidner også står frem.

Dine bemærkninger om sexchikane af kvinder over 40 år er et personalegode skal nok gå hjem i karlekammeret og ved stambordet på bodegaen. Jeg er dog ikke sikker på, at kvinder synes at det er morsomt. Og da de siden 1915 har haft stemmeret, så bliver Fogh nødt til at tage deres synspunkter alvorligt.

Og det gør han naturligvis. Jeg er overbevist om, at Fogh har givet Sander en skideballe af den anden verden for at bringe både sig selv, Fogh og regeringen i denne situation.

Hvad er det for noget sludder!

Som om man skal holde en særlig standard fordi man er valgt i Herning-Ikast. I øvrigt er Cordua yderst fordomsfuld når han kalder det “bibelbæltet”, vi lever altså ikke i 1950.

Hvor ville det være trist hvis ministres kønsliv og ikke deres politik skal afgøre om de fyres.

I øvrigt har socialdemokraterne en dårlig sag. De har selvfølgelig ret i at en minister ikke skal opføre sig usømmeligt. Men ved at gå frem i pressen med det udvider de dårlig dømmekraft, det minder meget om den snerpede moralisme i Jeppe Kofod-sagen.

7.
Som mangeårig aktiv i Venstres organisation, så vil jeg dog umiddelbart vurdere at man slet ikke ser med milde øjne i partiets midtjyske organisationen på, at en gift mand under udøvelse af sit ministerhverv rager på fremmede damer. Tro mig! Der har altid været en Indre Missionsk åre i Venstre.

Jeg mener at der er himmelvid forskel i Kofod-sagen og Sanders beføling af politiske kolleger i forbindelse med forhandlinger. Kofod var i en situation hvor han privat indledte et forhold til 15 årig kvinde. Det rager ingen. Men vi andre – der betaler Sanders løn – må godt have en holdning til hvordan han skal opføre sig på sit arbejde. Og du kan da ikke alvorligt mene, at det er ok i 2008 at en minister går og rager på sine folketingskolleger under en forhandling? Det har intet med moralisme at gøre. Det handler om at opføre sig seriøst og korrekt, når man repræsenterer os alle sammen.

Jarl, du er altså helt uvidende om, hvad voksne kvinder (kvinder over 25 år) mener om en 43-årig kvinde, der går til aviserne, fordi en 58-årig mand har eller ikke har klappet hende på røvballerne!
Jarl, de mener: G-A-A-B!
Aviserne kunne jo ikke skrive om andet. Hvis du vidste, hvor mange 4X-årige kvinder, der rager på 2X-årige drenge og mænd, hvor de vil!
Skal vi også gå til aviserne med det?
Tænk engang, Antorini er folketingsmedlem, hvad ind i HHH vil hun dér, når hun ikke engang kan håndtere et klap på hendes egen røv?
Så kan Antorini da slet ikke håndtere befolkningens problemer. Hvorfor er hun 14 dage om at gå til Ekstra Bladet med det?
Hvorfor går hun ikke til politiet, hvis det er så slemt, og hvorfor vil hverken hun eller de to påståede vidner fortælle om det, når nu det er så slemt?
Ekstra Bladets ministerforfølger nr. 1, Jan Kjærgaard er igang med endnu et raid.
Det ser du så ikke.
For den Prehne er alting Prehnt.

9. Du tilhører efter min mening et ganske lille mindretal her i landet, som synes at det er ok at ministre opfører sig sådan, når de er på arbejde.

Hvad almindelige mennesker foretager sig på deres job – er næppe avisrelevant. Det er en sag mellem arbejdsgivere, arbejdstagere og deres organisationer. Mig bekendt er det hverken juridisk eller moralsk acceptabelt at udøve sexchikane på arbejdspladsen. Du har en anden holdning – det er fint nok. Men så skriv lige dit navn og adresse i din næste blogpost. Og lad os så se dig stå op for dit synspunkt.

“Sander, der er valgt i Ikast-Brande dvs midt bibelbæltet i Midt- og vestjylland”

Hov hov hov – det er vist lidt af en stereotyp fremstilling af midtjyderne.
Det er muligt der har været en indremissionsk åre engang, men som Borgerlig Bums siger, så er det altså i 50’erne mere.

Jarl, du trænger vist til en tur vest for Valby bakke 🙂

@11

Selvfølgelig er der stadig et stærkere religiøst præg i Vestjylland. Og i øvrigt er det ligeså meget befolkningen generelle sindighed og opfattelse af udskejelser der tæller.

Og selvfølgelig er det forkert at klappe en forhandlingspartner i numsen. Udover det seksuelle er det også et udtryk for nedværdigelse af modparten, og det tror jeg faktisk at der er mange kvinder der bekymrer sig om.

Ikke at det er en kæmpe skandale, men en næse må det vel blive til.

@7 og 11, nu kan det godt være vi ikke lever i 1950’erne – men det gør ikke Jarls kommentar forkert.
I Sanders storkreds (dog ikke valgkredsen Ikast-Brande) findes nogle af de eneste områder i landet hvor Kristendemokraternes Ungdom længe har været det største ungdomsparti, for nu at tage et eksempel. I skarp konkurrence med VU, eftersom det jo er ude på landet. Også i det nye årtusinde er der mere sandhed end fordom i den slags.

Vestjylland, og til dels ind mod midtjylland, har bare et større segment der tager det der kristendom ganske alvorligt – det er vel også illustreret af at Tove Videbæk var ved at trække et personligt mandat sidst KD næsten komme i folketinget?

At gramse på den socialdemokratiske forhandlingspartner er ikke velset hos de sindige midtjyder, omend det nok heller ikke er fyringsgrund.

Sander er et klamt svin men lad os aldrig håbe, at ministerkvalifikationen bliver et rent generalieblad. Nogle af os håber at udviklingen kunne gå imod at kvalifikationer kunne blive afgøernde.

Jeg er dybt overrasket over, hvor mange der bagatelliserer dette!

Ok, i mine bedsteforældres dage så var et klap bagi acceptabelt, men det har altså ændret sig. Ikke bare i midt-/vestjylland, men i det hele taget. Det må da betragtes som en (mild) form for krænkelse, primært fordi det overskrider intimsfæren, og fordi det sker uden forudgående samtykke.

Hvis Sander ikke var minister, ville det ikke være en avissag, men det ville stadig potentielt være grund til en advarsel, næse, fyring eller hvad ved jeg, afhængig af omstændighederne – i forhold til arbejdsgiveren og kollegerne.

Er det sket som beskrevet, er den da helt gal. Med forbehold for, at vi som udenforstående kun kender mediernes udlægning af sagen.

Sørgeligt at man betragter sig selv som seriøs kommentator og så samtidig tror på, at sandheden findes i Ekstra Bladet.

For lige at få styr på jeres forargelse, så er det ikke Antorini, der har bragt sagen til tovs.

Hun har skældt Sander ud face to face, efter forhandlingerne er færdige.

EB spørger alle der var til stede, hvad det gik ud på.

To anonyme kilder siger, at det handler om balleklap den 31/10, da Antorini gik forbi Sander og Løkke.

Håber EB kan opklare følgende:
1. Var det Sander der klappede hende bagi eller kommer der breaking news, at det i virkeligheden var Løkke. Det kunne være en interessant udvikling i “Løkke vil være statsminister” sagaen.

2. Hvem er de to (mænd?), der havde travlt med at glo på Antorinis bagdel forud for forhandlingerne?

16. Jeg ved ikke hvad jeg betrager mig som. Du behøver heller ikke læse, hvad jeg skriver.

15 år i politik har lært mig, at fordi ting står i Ekstra Bladet så behøver de ikke at være forkerte.

Ekstra Bladet har skrevet masser af afslørende historer, som har vist sig rigtige. Så hvis du mener at kildekritik er en god ting, så er vi enige. Men argumentet med at fordi Ekstra Bladet skriver en historie, at den så pr. definition er løgn. Ja det er så himmelråbende naivt, at jeg ikke engang gider forholde mig til det.

Just for the record: ALLE kommentatorer læser Ekstra Bladet OG forholder sig til hvad bladet skriver. (Selvom at avisen siden Poul Madsen blev chefredaktør er blevet så eventyrligt røvkedeligt…)

17. Der er vist næppe tvivl om, hvem der er klappet hvem her. Men sjovt bidrag til forvirringen! 😉

@ Anders Nielsen og Flemming K.

Min pointe var ikke at Jarl var galt på den i sagen som helhed.

Min pointe var blot at denne sag intet har at gøre med vor kristne folk i midtjylland er. Den religiøse faktor kan vist kun overvurderes i denne sag.
Mon ikke vi kan finde en større forargelse blandt en masse politiken-læsere i KBH end bland abonnenterne hos Herning Folkeblad. Jeg tror det…
Jeg ved ikke præcist hvad det er for ideer I har om midtjyderne og hvor stor en rolle kristendommen spiller i deres daglige liv. Men mit indtryk er en vild overvurdering af dens betydning. Og at kristendemokraternes ungdom muligvis er den næststørste i regionen gør ikke nogen forskel – så har de hvad, 65 medlemmer!!

Mit gæt er at de fleste midtjyder griner deres røv i laser over at se en minister blive hængt ud i en sådan småpinlig affære, og at de så ellers kun kan forarges i ca. omfang som de fleste andre over at klovnen ikke kan holde fingrene for sig selv.

Jeg synes, det er en lille sag og slet ikke nok til en fyring. Jeg er derimod enig i, at Helge Sander bliver udskiftet ved næste ministerrokade, og den kan komme meget snart. Som de fleste nok ved, har Ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen netop kritiseret Birthe Rønn Hornbech i sin undersøgelse af Udlændingeservice og integrationsministeren, og mon ikke det er en passende lejlighed for Rønn Hornbech til selv at træde tilbage, eller hvis hun ikke vil, blive gået af statsministeren, der samtidig kunne benytte lejligheden til også at skille sig af med Kjer Hansen, Tørnæs og som nævnt Sander.
M.h.t. Rønn Hornbech skal man lægge mærke til, at hun den 23. november har været minister i ét år, hvormed hun har krav på ministerpension, så det kan godt være, hendes afgang trækker lidt ud.

I øvrigt synes jeg, det er morsomt at kalde Fogh for en “moralist”. Det er muligt, han er det i sit privatliv – det ved jeg af gode grunde ikke noget om – men som politiker er han det med absolut sikkerhed ikke. Det er ikke mange skrupler, den mand har.

Hvis det er rigtigt, hvad alt tyder på, er det ikke godt nok af Helge Sander, den slags ting burde en top-politiker holde sig for god til. Om han skal fyres pga det synes jeg er svært at sige, Sander er intet tab for regeringen, men hvad nu hvis det havde være Løkke?

Jeg synes det er utroligt han er blevet på posten så længe, i pressen hører man aldrig om ham, og når jeg snakker med venner der går på uni er de på tværs af politiske holdninger i øvrigt, enige om at han er aldeles inkompentent. Måske han skulle have takken for at indføre betalt fodbold i Danmark, hvad er en rigtig god ting 😀

Fogh har ikke fyret sine ministre når de kom i modvind tidligere, så mon ikke han får lov at blive indtil næste rokade.

Lad mig i øvrigt sige at jeg selv kommer i Indre Mission og ikke mener at et fejltrin skal ødelægge en hel karriere, og jeg har forsvaret Jeppe Kofod og Jørgen Leth. Jeg tror de ældre der i min bevægelse måske ikke helt er enige med mig, men dem på min alder og yngre, hører det samme musik, ser det samme TV og har plakater med de samme kendte, og ÆRGELIGT mange stemmer SF af dem jeg kender. Dermed ikke sagt at vi synes om det alle gør, men jeg ser ikke skævt til personer med en anden livsstil end mig, og det tror jeg heller ikke de andre i bevægelsen på min alder eller yngre gør.

Udover at Sander har været meget tæt på at molestrere universiteterne mere end hvad godt var (tak til DF for redninger – af alle!), så har han heller ikke været noget lysende fyrtårn for den vigtige it-transformation af den offentlige sektor – mildt sagt…

Og nej – Antorini har netop ikke ønsket at gøre noget ved det og vil ikke engang kommentere sagen til Ekstra Bladet, da de finder ud af episoden og spørger hende.

@superman,
Mit billede af midtjyder er vist formet af rødder i det midt og vestjyske, så jeg betragter selv min vurdering af Helge Sanders vælgermasse som nogenlunde lødig 😉
Dog skal jeg gerne vedgå mig at være mere vest- end midtjyde 🙂

Jeg synes skam ikke det er OK. Det er en misforståelse. Som jeg skrev, skal en minister opføre sig sømmeligt.

Men spørgsmålet er hvor stor sanktion man skal give for et lille fejltrin. Sander bør sige undskyld, rent privat, og tage sig lidt sammen.

Jeg mener man bør undskylde ting som sker fordi man bare ikke kan styre sig i øjeblikket.

Det er efter min mening langt mere forkasteligt at to anonyme folketingsmedlemmer sladrer til Ekstra Bladet. De burde under alle omstændigheder holde kæft med hvem deres kollegaer på Christiansborg klapper på numsen. For ellers bliver der præcedens for at den slags skal i pressen, og det rammer dem alle sammen.

Kønslivet er en drift, stærkere for nogle end for andre, og derfor må man leve med at den ikke altid følger strikse regler. Tænk på alternativet – hvis vi slet ikke havde en kønsdrift, eller hvis vi levede som i victoriansk tid.

Som sagt bortleder alt der her opmærksomheden fra Helge Sanders evner som politiker. Hvis han skal fyres skal det da være pga. hans dårlige præstationer som minister (som jeg ikke kender i detaljer).

Teoretiske eksempler: Jeg vil til enhver tid hellere tilgive en departementschef som har tømmermænd en enkelt gang, eller en statsmister som kommer for sent til et møde fordi han skulle på bøssesauna. Vi kan jo alle blive trængende.

Derimod kan jeg ikke så godt tilgive dem der overtræder loven, misbruger deres stilling eller bare er almindeligt uduelige eller forsømmer de svage!

Men den sidstnævnte type forsømmelser fører som regel ikke til nogen konsekvenser. Se bare politicheferne som boede gratis på hotel i Rio, samtidig med at politiet sejler. To grunde til at sparke dem ud. Hvad mener Jarl om det?

Sander’s straf kan passende bestå af han skal rage Birthe Røhn Hornbech på ballerne i hele 30 sekunder. Så kan jeg love for hans hands-on-approach til forhandlinger stopper :0)

@Casper

Jeg er enig i at de to politichefer burde fyres, vi kan alle lave fejl, men at cheferne for Danmark lov-og-orden organ nummer 1 bruger penge der ikke er deres, er ikke i orden. Hvis ikke de behøver følge loven hvem gør så?

Og så samtidig med den elendige politireform. Men jeg tror faktisk at 2 gange minus giver plus her. Hvis politiet fungerede godt, kunne man nok godt fyre en chef hvis han begik nogle dumheder. Men med den elendige reform lige nu, skyder medier, opposition og andre med skarpt efter regeringen og politicheferne.

Hvis der kom nogle andre i stedet for Hanne Bech og Hesselbjerg, stod de som nogen der var kommet til efter reformen, og var uden skyld i den. Dvs at de eneste man kan skyde på er politikerne. Derfor tror jeg regeringen freder dem.

Hvis der er nogen fyringsgrund her, er det da at han overhovedet vil røre ved en ulækker socialsnylterkrabat med hænderne…..
Dårlig smag og dømmekraft.

Ikast-Brande lugter kun lidt af bibelbælte, fordi den tidligere kristendemokrat Tove Videbæk bor i Brande og ved sidste folketingsvalg sikrede KD en del stemmer. Ellers er de midtjyder som alle andre hosekræmmere og kartoffeldyrkere.
Bemærk at hverken TV Midt-Vest eller Radio Midt&Vest har fulgt op på sagen, som næppe får politiske konsekvenser i Helge Sanders valgkreds. Det er kun Politikens Hus, der vejrer ministerblod og øget avissalg på en tilsyneladende privat misforståelse mellem den kække Sander og – indrømmet – meget sympatiske Antorini.
Men hvis mediehalløjet fortsætter og koster Sander mandatet, kan “bibelbæltet” hives frem. Alternativerne i Vestjyllands Storkreds er nemlig blandt andet to unge, nyvalgte folketingskandidater: en bankelev fra Holstebro og en evangelisk luthersk missionsk teolog fra Skjern. Sidstnævnte ligger værdipolitisk til højre for selv Antorinis nye partifælle, Bodil Kornbek.
Får en af de to plads i Folketinget i stedet for friske Helge, bliver hverdagen for selv dejlige Antorini meget kedeligere.

Nypuritanisme.

Tag at slappe af. At ævle om fyringer på sådan et grundlag er helt ekstremt ude i hampen. Hvis der er tale om gentagne tilfælde kan man diskutere det, men på den her baggrund er det for latterligt og siger noget om hystadeniveauet hos Antorini

Hvis der er nogen der kører på hystadeniveau er det vel ikke Antorini, som jo netop IKKE har gået ud med dette offentligt. Jeg ved ikke med dig jesper, men ville du ikke blive småsur hvis Sander gik og gramsede på dig? Eller er man hustade blot fordi man siger fra?

Har nypuritanismens grimme ansigt også sneget sig ind på Jarls liberale blog? Skuffende.

Ja, naturligvis er det ikke i orden at ‘overfalde’ en anden med grams, men mon det også er tilfældet? Det virker som noget der er blæst VILDT ud af proportion. Og er lillepigen Antorini ikke voksen nok til selv at sige fra?

Spar os dog for den moralisering og nypuritanisme.

@Jakob, 33
“Har nypuritanismens grimme ansigt også sneget sig ind på Jarls liberale blog? Skuffende.

Ja, naturligvis er det ikke i orden at '˜overfalde' en anden med grams, men mon det også er tilfældet? Det virker som noget der er blæst VILDT ud af proportion. Og er lillepigen Antorini ikke voksen nok til selv at sige fra?”

Spar os dog for den moralisering og nypuritanisme.”

Hvis du havde sat dig ind i sagen ville du vide, at Antorini netop HAR sagt fra overfor Sander, og givet ham en reprimande for hans opførsel. Sagen har hun holdt for sig selv, men en journalist fra Ekstra-bladet har, fra vidner til episoden, fået historien. En historie som Antorini ikke har ønsket at kommentere overfor Ekstra-bladet.

Hvordan er det moralisering og nypuritanisme fra Antorinis side, at hun siger fra overfor Sanders gramserier og holder det for sig selv? Hvis du skal give den som Erling Brokkendorff, bør du i det mindste have styr på sagens kendsgerninger.

Jeg kom ved en fejl til at slette denne kommentar fra Jakob:

@Peter Løhmann

Skriver Jarl ikke, at Fogh skulle fyre Sander, eller hvad?

En fuldkommen vanvittig overreaktion af nymoraliserende og nypuritanske proportioner.

Hvilket facts er det lige, at jeg ikke skulle have styr på, Hr. Peter Øhhman? Vi har Jarl der mener, at Fogh skulle gå ind og forsvare Antorinis dyd, for han mener tilsyneladende ikke at hun kan selv. Komplet latterligt.

35.

Hov Hov. Det her handler ikke om dyd. Det handler om hvordan man opfører sig, når man er på arbejde som minister. Det har jeg lov at have en mening om, når jeg betaler Helge Sanders løn og har stemt på Venstre ved det seneste folketingvalg. Den er sådan set ikke længere.

Men kald dog mig nypuritansk. Hvem var det lige, der forsvarede Jeppe Kofod i en helt anden sag, der også havde sex som omdrejgningspunket!

Helt ærlig. Give me a break!

Jeg synes Jarl siger det meget godt, og et enkelt råd til Jakob: At kalde folk sjove navne styrker ikke ens argumentation. Sidste gang jeg havde held med det trick var vist i 4. klasse 😉

@Jarl

Tak fordi du genskabte min kommentar.

Du har lov til at have din mening, ligesom jeg har lov til at have min.

Jeg opponerer mod det postyr sådan en non-sag kan få. De færreste af os ved jo reelt hvilket forhold der er mellem to implicerede. I en venskablig humoristisk situation synes jeg vitterlig det er så uskyldigt at det ikke er værd at bruge papir eller bits på. Antorini har presset den så langt som kunne gå – for gjorde hun mere ud af det ville det give bagslag.

Du har det med at forsvare socialdemokrater, kan jeg forstå? 🙂

Det er en vild overreaktion at kræve fyring for sådan en historie, hvor der vitterlig ikke er meget kød på. Hvor lidt skal der til før man skal fyres? Fortælle en upolitisk korrekt joke til kolleger?

@Jakob

“Det er en vild overreaktion at kræve fyring for sådan en historie”

Altså jeg ved ikke helt, hvem du tror jeg er. Paven i Rom? Under alle omstændigheder er jeg næppe i en position, hvor jeg kan “kræve” nogens fyring. Og det er da heller ikke tilfældet her, hvis du læser min blog.

Allerhøjst giver jeg mig af med at give uopfordrede gode råd og vejledning præcis som enhver anden samfundsborger, og det ville da sandelig være at puste sig noget op, hvis man “kræver” noget af statsministeren. Det overlader jeg trygt til oppositionens politikere! 😉

Lukket for kommentarer.