Forleden vågnede Danmark op til Ø-Karens seneste kup. Velfærdsministeren havde angiveligt lækket oplysninger til Jyllands-Posten om, at et interministerielt udvalg havde planer om, at myndigheder skulle have en eller anden kontakt eller ligefrem 'samtale' med/til radikale muslimer her til lands. Videnskaben i Holland havde ellers nået frem til at myndighederne får bedre resultater ved at have en dialog med disse grupper af muslimer og den tidligere PET-chef Hans
-Jørgen Bonnichsen bekræfter ellers, at dialog med radikale muslimer skulle være en fornuftig fremgangsmåde – ikke mindst for efterretningstjenesten. Det havde integrationsministeriets 'smagsdommere' taget bestik af og skrevet ind i den tværministerielle rapport, men det skulle embedsmændene nok ikke have gjort. For deres minister Birthe Rønn Hornbech blev endnu engang hængt til tørre i offentligheden af sine partifæller.
Det er meget muligt, at hollænderne og Bonnichsen har ret. Det er også ligegyldigt, for de faktiske forhold i dansk politik er, at fronterne i indvandrerdebatten er trukket så meget op, at der kun er plads til to synspunkter: Enten nægter man totalt at have med radikale muslimer eller også er det ikke et problem. Hvis man kan se en idé i at snakke med dem, så risikerer man at blive sat i bås af DF, Karen Jespersen, Naser Khader og Claus Hjort Frederiksen som naive halal-hippier, der ligger på maven for Islam og Osama Bin-Laden. Der er ikke længere plads til nuancerede synspunkter, og det er resultatet af de sidste par års meget kedelige oplevelser med terror mod vores ambassader og voksende problemer med indvandrer-bander i storbyerne og ikke mindst al balladen med Muhammed-tegningerne.
Anders Fogh Rasmussen har jo været i Afrika hele ugen og se på “udviklingssocialismens” fiaskoer, så det blev overladt til statsministerens (ind)pisk(er) Claus Hjort at få banket en vildt uenig gruppe på plads. Da det er ikke muligt at forklare befolkningen, at man får noget ud af at samtale med radikale islamister, så valgte beskæftigelsesministeren den nemme udvej: Sparke til en upopulær og uduelig minister og bakke regeringens mest rabiate medlem op. Kønt så det ikke ud, og det var lige før (men også kun lige før), at jeg fik mobiliseret lidt sympati for hende, nogle engang kaldte for 'folketingets eneste mandfolk'.
Det er svært at forestille sig, at Birthe Rønn står model til at forblive på denne ministerpost i mere end et par måneder endnu, hvor den ene skidtspand med kritik bliver hældt ud over hende. Udestår der egentlig politiske ydmygelser, som hun ikke er blevet udsat for? Rønn er stædig siger man, så hun bliver. Alternativet er jo at hendes tid som politiker pludselig udrinder. Dvs. Rønn har alt at vinde ved at blive. Fogh vil næppe fyre hende på denne side af en ministerrokade, da han jo har som religion ikke at ville fyre ministre, hvis offentligheden kræver det. Og så gad jeg godt se, hvem blandt Venstres MF'ere, som tør ligge billet ind på integrationsminister-posten. Det skal vel være nogle med et politisk dødsønske, og det er nok ikke dem, statsministeren foretrækker på den post. Undtagelsen var udnævnelsen af Rønn Hornbech til minister, og det blev han frarådet. Og det er også grunden til at Rønn kan blive siddende. For Fogh vil formentlig ikke for anden gang på blot to uger gå til bekendelse og indrømme, at han tog fejl….
STØT JARLS BLOG her.
6 kommentarer til “Samtale fremmer ikke forståelsen”
Tjah, en lille hov-note fra djævelens advokat ;
fx Pet-Bonnichsens dialog-succes med den danske dreng Slimane, som han personligt hentede ud fra Guantanamo i en Challenger, kan vel overskues.
Der var adskillige “dialog-reportager” i dr om den sag, med Bonnichsen som en ren dialog-vækkelsesprædikant
Slimane var således fast kost på Bonnichcens dialog mediesucces-menu-kort, til det pludseligt kom offentligt frem, at han var fængslet igen, idet han som betroet! ny-ansat i postvæsenet !!systematisk havde tilegnet sig pas og kontanter fra sorteringen.
Siden har der været stille om den sag
Dialog…
ps Slimane, dokumentation: http://jp.dk/indland/article1062865.ece
@Jarl
“Og så gad jeg godt se, hvem blandt Venstres MF'ere, som tør ligge billet ind på integrationsminister-posten.”
Er det mest oplagte på længere sigt ikke, at Karen Jespersen får Hornbechs ressort? Det var også oprindeligt fra Indenrigsministeriet, at Integrationsministeriet blev udskilt. Det ville gøre “superministeriet” endnu større, men det kunne eventuelt afbødes ved at tage noget af indenrigsressorten ud af Jespersens hænder. Hvis regeringen har interesse i det (hvad man godt kan tvivle på), kunne udnævnelsen af en ny indenrigsminister også være med til mildne det anstrengte forhold til landets kommuner.
Et alternativ kunne være, at gøre Integrationsministeriets ressort til en del af Beskæftigelsesministeriet og Claus Hjort Frederiksens ressort. På den måde kunne man måske også få vendt integrationsdebatten til at handle om beskæftigelse, og i Claus Hjort Frederiksen har DF en tro væbner, da beskæftigelsesministeren for nogle år siden sagde, at DF og Venstre har et værdifællesskab.
For begge manøvres vedkommende gælder det, at tiden for de ministre man i så fald ville flytte integrationsressorten til, så småt rinder ud for dem begge. 61-årige Hjort og snart 62-årige Karen Jespersen hører ikke til regeringens yngste medlemmer.
En anden fordel ved at flytte ressorten en af de to steder hen er, at regeringen måske – sammen med DF – kan bruge det til at relancere sig som hårde i filten i udlændingepolitikken.
En sådan manøvre kunne finde sted, når (/hvis) Lars Løkke overtager Statsministeriet og man må forvente en større rokade. På den måde slipper Fogh også for fejl-indrømmelser hvad angår Birthe Rønn – det ville blive Løkke der “accepterer hendes opsigelse” eller lignende.
Hvad siger du til de to mulige scenarier, Jarl?
3. Jeg synes de er ret så sandsynlige.
Forud for den forrige kabale tippede jeg netop Claus hjort som ny integratiosnminister. Jespersen er alternativet og begge er absolut spiselige for DF.
Ideen med “superministerium”, hvor integrastionsindsatsen indgår er vist også tænkt før. Jeg kan ikke vurdere om det er en genial idé.
Begge de to nævnte har i hvert fald større manøvremuligheder i forhold til DF. Og de vil nok også være bedre til at håndtere pressen mv.
Havde regeringen været en privat virksomhed, så var Rønn skiftet ud for længst. Men det er jo politik, og her gælder der jo nogle andre og meget irrationelle spilleregler.
Spørgmålet er, om det er særlig klogt at lave nogen rokader, der kan opfattes som (endnu) mere falden på halen for DF. Man skal ikke underkende, at det efterhånden er ved at gå op for befolkningen, hvad terrorlovene indebærer af angreb på retsstaten og den personlige frihed. Heller ikke at vindene begynder at blæse den anden vej, ikke mindst på grund af præsidentskiftet i USA. Og slet ikke, at de bevidst kunstigt oppustede udlændinge’problemer’ vil komme til at stå i skyggen af den økonomiske situation.
Hvis man endelig skal skille sig af med Rønn ved en regeringsrokade, vil det mest saglige være at dele området på justits- og beskæftigelsesministeriet med hhv. ophold/asyl og integration.
Karen Jespersens næsten rønn’ske dukken sig for pressen efter sit stunt i JP, tyder i min bog på, at Fogh har givet hende en skideballe. Og jeg tror ikke, at han – eller Løkke – har tænkt sig at styrke hendes position. Hun har i sjælden grad fremtiden bag sig. Og jeg tror også, at Fogh vil forsøge at løsne båndene så meget, som det aftalemæssigt overhovedet lader sig gøre, fra DF før skattereformforhandlingerne. Faktisk skal man overveje, om Venstres konstante tilbagegang ikke i ganske høj grad skyldes knæfaldet for DF. De såkaldt anstændige borgerlige går til K, og de liberale (ikke kun økonomisk) ser med bekymring på indskrænkningerne i friheder for både borgere, det lokale selvstyre og alle, der efterhånden kontrolleres i hoved og røv. Hvis den nuværende stil fortsætter, og mange af de vælgere, der i 2001 blev trukket over midten, indser, at V absolut ikke er garant for velfærden, vil der også sive vælgere til rød stue.
Kort sagt: jeg tror ikke, at jeres indlæg 3. eller 4. er specielt gangbare.
5. “Kort sagt: jeg tror ikke, at jeres indlæg 3. eller 4. er specielt gangbare”
Du mener vel snarere, at du HÃ…BER at det beskrevne scenario ikke materialiserer sig i realiteter. Det er vist ikke analyse, men mere ovre i afdelingen for ønsketænkning. 🙂