« Hanne-Vibeke Holsts beskrivelse af det politiske miljø imponerer | Forside | Fru Knudsen slår tilbage »
Friis skulle åbenbart stoppes
Af Jarl Cordua | 25. januar 2009
Det var en opsigtvækkende forside på Ekstra Bladet, som danskerne kunne vågne op til søndag morgen. Danmarks ambassadør i Washington Friis Arne Petersen blev i 2007 i delstaten Vermont taget for promillekørsel. Han betalte en bøde, måtte lade sit kørekort inddrage og lade bilen stå i tre måneder.
Ekstra Bladet kommer godt omkring sagen – og det er for alle andre – fraregnet det officielle Danmark herunder udenrigsministeriet, ambassadøren selv og hans nærmeste – ganske underholdende læsning. Det er altid pinligt og spektakulært, når en ambassadør roder sig ud i sådan en sag.
I sig selv er det også forunderligt, at en sådan sag kan ligge i mere end et år, uden at blive offentligt kendt. Det er desuden timingen dvs. at den netop nu er tilgået Ekstra Bladet, som vi er nogle, der synes er noget påfaldende.
Friis Arne Petersen er en mand, som i særlig grad deler vandene. Som også Ekstra Bladet skriver, så er den tidligere direktør i Udenrigsministeriet én mand, som mange frygter og nogle decideret afskyr blandt andet fordi han skulle råde over et såkaldt ”stikkernetværk”. Det er den almindelige opfattelse, at ”Friis” af VK-regeringen blev fyret efter 2005 valget, fordi han igennem årene intrigerede for meget overfor statsministeriet og særligt chefen Anders Fogh Rasmussen. Friis byttede herefter job med udenrigsministeriets nuværende direktør Ulrik Federspiel. Sidstnævnte står dog efter sigende til udskiftning, og her er det en udbredt opfattelse, at Friis pønser på et comeback.
Flere folk i udenrigsministeriet og på Slotsholmen ser det som et skrækscenario af den anden verden, hvis makkerparret Connie Hedegaard og Friis Arne Petersen en dag udgør en kynisk magtduo i udenrigsministeriet. Det kunne blive en realitet, hvis Hedegaard, som mange forventer, overtager ministeriet efter Per Stig Møller, når klima-topmødet senere på året er overstået.
Der skorter derfor ikke på folk, som vil for alt i verden vil undgå, at Friis kommer tilbage i chefstolen på Asiatisk Plads. Så de hovedmistænkte bag lækagen til Ekstra Bladet er enten folk i enten statsministeriet eller udenrigsministeriet.
Sidste lørdag skrev Berlingskes nye USA-korrespondent David Trads i en artikel, at diplomatiet arbejder på højtryk for at Fogh får et møde med den nyindsatte præsident Barack Obama.
”Dansk diplomati arbejder intenst på at sikre, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) så hurtigt som overhovedet muligt får et personligt møde med USAs kommende præsident Barack Obama, erfarer Berlingske Tidende.
Ifølge avisens kilder i Stats- og Udenrigsministeriet trækkes der i alle tænkelige tråde for at få sat et møde i stand for at understrege, at den danske statsminister, som har haft et historisk tæt forhold til den afgående republikanske præsident, George W. Bush, også kan etablere et tæt samarbejde med den kommende demokratiske leder.”
I Statsministeriet har man tilsyneladende ladet sive blandt andet til Mogensen og Kristiansens politiske weekendmagasin på TV2News, at man ikke anser den artikel for at være særlig hjælpsom overfor statsministeren, i det den udstillede et tilsyneladende akut behov hos Fogh for at møde Obama nu (hvad der i øvrigt næppe er muligt), hvor han tidligere har været så gode venner med forgængeren George W. Bush. Med andre ord: Friis Arne Petersen var efter deres opfattelse i gang med – i kraft af en mulig anonym medvirken i Trads’ artikel – en lidt for stor omgang profilering af ambasaden i Washington (dvs. ham selv) på bekostning af Fogh.
Men er denne irritation et tilstrækkeligt stærkt motiv til, at statsministeriet siden har hævnet sig ved at lække Friis’ spritkørsel til pressen for derved at få stoppet munden på Friis ved at give ham noget andet at tænke over? Tjah, måske. Personligt har jeg ingen grund til at betvivle graden af Foghs kynisme.
I stedet kunne folk fra Udenrigsministeriet have lækket historien. Deres motiv kunne være, at de ville undgå en fremtid med Friis som ny boss og hans ”stikker-netværk”. Netop dette særlige netværk fik en særlig fyldig behandling i omtale i dagens mest interessante avishistorie, og det kunne måske indikere, hvorfra lækagen stammer.
Det kunne i øvrigt se kønt ud, hvis Friis’ karriere brat stopper på grund af lidt promillekørsel. Er det Per Stig Møller, der i så fald skal save benene af ham? Det ville nok vække en vis undren og opsigt. Af flere grunde.
STØT JARLS BLOG her.
Emner: | 5 kommentarer »
26. januar 2009 kl. 09:37
Der er altid en taxabon…
Kan du ikke linke til den bedste dækning?
26. januar 2009 kl. 16:10
Altid en interessant vinkling og analyse af Jarl Cordua.
26. januar 2009 kl. 21:07
Det minder lidt om dengang Frank Grevil lækkede oplysninger om Irakkrigen. Dårligt var informationerne ude, før belastende oplysninger om hans fortid var i pressen…
Hvad kan man lære af det? At man ikke skal have lig i lasten, hvis man lægger sig ud med Fogh?
(Bonnichsen må have levet et forbilledligt liv!)
26. januar 2009 kl. 22:01
Eller også har Bonnichsen formået at gøre sig til grin, med sine mærkværdige, selvmodsigende og pinlige indlæg i samfundsdebatten. Fogh behøver således ikke frygte Bonnichsen – han er ufarlig, da hans analyser ligger ude på et overdrev, eller som Mogensen siger om Thomas Larsen; derude hvor det ikke er plausibelt – det står jo enhver frit for at afprøve bullshit testen på Bonnichsens analyser.
Nogle gange er det bare unødvendigt med karaktermord.
Det er naturligvis interessant med sammenfaldet af de to historier. Men er det ikke en kæmpe risiko at løbe for statsministeren, og med gevinst af marginal nytte, ihvertfald politisk.
26. januar 2009 kl. 22:38
Hej Jarl
Så har fru Knudsen begået et skrift der vist lige er guf for dig. (21.16)