Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

En tilståelsessag

Author icon

Skrevet af

Clock icon

februar 18, 2009

Comments icon

23 kommentarer

På Christiansborg er der almindelighed enighed om, at Anders Fogh Rasmussens (tro)værdighed næppe kan holde til at stille op til flere surrealistiske pressemøder, som det man var vidne til i går, hvor statsministeren behændigt undgik at svare på spørgsmålet om, hvorvidt han var kandidat til Nato-generalsekretærposten. Der blev stillet 24 spørgsmål om sagen, og og svaret lød hver gang: “Jeg svarer ikke på hypotetiske spørgsmål” og “jeg kan vist ikke føje mere til, end det, som jeg allerede er sagt. Jeg er statsminister lige så længe, som vælgerne måtte ønske det.'

Mængden af lange ikke-svar og mærkelige finurlige krumspring samt afvisningen af at tage ordet 'garanti' i sin mund fik ikke desto mindre alligevel Fogh til at fremstå, som en statsminister, der i dølgsmål er 'vælgerne utro' med evt. nye kommende arbejdsgivere i den vestlige verdens store hovedstæder.

BT i dag har valgt deres helt egen vinkel på den historie, da journalist Søren Mortensen nærmest fremstiller spekulationerne om Foghs fremtid som værende oppositionens værk fra ende til anden. Det er en af den slags artikler, hvor chefen for Venstres pressetjeneste, Søren Lauridsen kan ranke ryggen og sige til gruppeformand Hans Chr. Schmidt, at man er hyren værd. Bevares naturligvis er oppositionens jublende lykkelige over udsigterne til at slippe af med Fogh, men det er trods alt ikke dem, der har skabt situationen. Det har Fogh såmænd selv. De udnytter den bare, og det kan man ingenlunde bebrejde dem.

Imidlertid er det min vurdering, at det øvrige pressekorps på Christiansborg kollektivt især efter gårsdagens bizarre seance nu føler sig fuldt overbevist om, at Fogh gerne vil til Bruxelles. Selv Thomas Larsen, kunne i radioprogrammet P1-Debat i dag, onsdag ikke længere holde til at afvise Foghs kandidatur. Berlingskes kommentator skyndte sig i øvrigt også at sige pæne ting om Foghs sandsynlige efterfølger Lars Løkke Rasmussens kompetencer blandt andet hans jovialitet og lovpriste i udsendelsen sammen med Hans Engell Løkkes folkelige potentiale, hvilket er ganske nyt. For en måned siden kunne Fogh jo i følge Larsen – nærmest ikke tillade sig at dampe af og overlade butikken til den bilagshjemsøgte finansminister. Larsen er naturligvis fuldt bevidst om, at hans fremtid som kommentator afhænger af et godt forhold til den mulige kommende statsminister, hvor han, som JPs kommentator Ralf Pittelkow for nyligt bemærkede, kan fortsætte med at referere den nye regeringschefs idéer og tanker i sin avis.

TV2 News tirsdag aften vendte en anden skeptiker på en tallerken. Politikens Peter Mogensen havde tilsyneladende tirsdag talt med en kilde, som havde talt med et EU-lands ambassadør i Bruxelles, som bekræftede, at Fogh havde sendt en eller anden form for signal til Nato-systemet, at han var interesseret i jobbet som Nato-generalsekretærjobbet. Også kollegaen i programmet “Tirsdags-analysen” Michael Kristiansen var overbevist om at Fogh var tæt på at skifte hjørnekontoret ud i Prins Jørgens Gaard ud med Nato-hovedkvarteret i Bruxelles.

I øvrigt bemærkede Kristiansen, at han troede, at regeringens længe ventede skatteudspil kommer i løbet af næste uge. Det vil bringe regeringen i offensiven for en tid, og få noget af opmærksomheden til at handle om noget helt andet end Foghs fremtidsmuligheder.

Update torsdag: Læs Annegrethe Rasmussens kommentar herunder.

STØT JARLS BLOG her.

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    23 Comments

  1. Theis

    sagde den 18. februar 2009 kl. 18:29:

    Ja, det var lidt bizart at lytte til Thomas Larsen i P1 Debat. Han fastholdt halvhjertet sin omdiskuterede analyse, men havde samtidig svært ved at forklare, hvorfor Fogh ikke klarere afviste pressens spørgsmål, hvis han vitterlig ikke er kandidat.

  2. Ole Birk Olesen

    sagde den 18. februar 2009 kl. 19:13:

    Rigtigt set, Theis. Thomas Larsen forsøgte at gøre Foghs ikke-svar til et spørgsmål om dårlig kommunikation. Men det var det jo ikke! Det var tværtimod den helt rigtige kommunikation, hvis Fogh gerne vil have posten, men ikke vil sige det.

    Her stod Thomas Larsens gamle analyse om, at Fogh ikke vil have posten, bare i vejen for ham. Den første fejlanalyse fra Larsen og hans modvilje mod at indrømmme fejlen førte altså den anden fejlanalyse med sig. Det kunne Engell godt have boret lidt i!

  3. Pelikan

    sagde den 18. februar 2009 kl. 22:26:

    Men det kan jo ikke udelukkes at det er fordi han slet ikke vil have poste. Da året begyndte var der tre mulige udgange fra Dansk Politik for statsminister Anders Fogh.

    1. Generalsekretær for Nato (forår/sommer 2009)

    2. EU præsident (muligvis primo 2010)

    3. Folketingsvalg 2011

    Den første mulighed fremstod ved året start som den mest sandsynlige, – men åbenlyst også som den mindst attraktive. Ihvertfald hvis Anders Fogh med en afgang fra den hjemmelige politiske scene fortsat vil spille det han har vist at kunne bedre end de fleste – det politiske spil. I den sammehæng forekommer generalsekretærposten nærmest at være et trin ned. Pladsen besættes for en fireårig periode af gangen og har aldrig givet forfremmelse til nogle af dens tidligere indehavere efter endt tjeneste. Sidste trin før glemmelsen. Test udsagnet ved at navngive nuværende og forrige generalsekretær på posten. Der er konsensus om at Statsministren bedømmes som en særdeles velkvalificeret kandidat, og selv bestemmer om han vil tiltræde stillingen.

    Den anden udgang er en post som EU præsident – en mulighed som ved årets begyndelse lå så langt ude på banen, at ingen seriøst anså det for en mulighed. Før det irske nej var han end ikke Europa ´s førstevalg. Prodi i Italien afviste – Blair var med i feltet og Danmarks enegang i Irak var en hæmsko. Men nu rykker de i Irland – folkestemningen ser ud til at vende med en kraft som nærmest antyder et valgresultat, efter en ny folkeafstemning om Lissabon traktaten, på en ja procent svarende til den der sidste gang sagde nej. Forklaring – finanskrisen – denne krise som har rykket gevaldigt rundt på mange nationale selvforståelser – og selv om verden er blevet billigere tror selv ikke Thor Pedersen at vi kan købe det hele længere. Og samtidig antydes nu en mulig fremrykning af den Irske folkeafstemning. Oprindeligt programsat til januar 2010 – men nu har den irske udenrigsminister mere end antydet at en mulig valgdato kan blive 9. juni 2009, dvs. samme dag som parlamentsvalget. En ratificering kan altså komme på tale i år – måske endda før EU går på sommerferie i august – alt sammen selvfølgelig under hensyntagen til at de irske vælgere siger ja, – hvilket henset til folkestemningen ,hvor Irland er hårdt ramt af finanskrisen, forekommer at være den eneste mulige udgang på den afstemning. I det scenarie ser muligheden for en mulig præsidentpost ganske overbevisende ud. For Irak krigen er ved at være historie, Obama lukker det politiske hul – Blair er godt på vej i glemslen – og Prodi bestemmer ikke længere – men har givet stafetten tilbage til Anders Fogh gamle beundrer Berlusconi. Brown og Merkel er med, så kun Szakorzy er endnu et lukket kort.

    Sidste mulighed er som andre at sidde tiden ud. Thomas Larsen fra Berlingske er vistnok den eneste der tillægger Fogh den egenskab at han er en mand der stille og roligt vil lade sig glide ud af Dansk Politik. Men så må man spørge sig selv – hvad skal han så lave? Anders Fogh forekommer ikke at have en personlighed som finder det attraktivt, med den for nyere tids danske statsledere vane, med en retræte via EU parlamentet. Alternativet er det højt besungne danske erhvervsliv jo også en mulighed. Men en sådan politisk profil – med den ledelsesstil – det kan kun en mellemstor jysk familiejet fabrikationsvirksomhed seriøst overveje – og jeg tvivler stærkt på at statsministeren selv gør det.

    Så konklusionen er klar, – Anders Fogh bliver ikke Nato ´s nye generalsekretær – han går efter den største gevinst – en plads i historiebøgerne – han vil være EU ´s første præsident.

  4. David Garby

    sagde den 18. februar 2009 kl. 23:18:

    3. “Test udsagnet ved at navngive nuværende og forrige generalsekretær på posten. Der er konsensus om at Statsministren bedømmes som en særdeles velkvalificeret kandidat, og selv bestemmer om han vil tiltræde stillingen.”

    Jeg kan, uden at gå på Wikipedia, nævne Willy Claes, Javier Solana, George Robertson, Manfred Wörner og der var vist også en Lord Kensington en gang.

    Førnævnte Javier Solana brugte i øvrigt posten som generalsekretær til at bringe sig selv videre op af i EU-systemet.

  5. David Garby

    sagde den 18. februar 2009 kl. 23:23:

    Okay, ikke Lord Kensington, men Baron Carington. Det var godt nok tæt på.

  6. Pelikan

    sagde den 18. februar 2009 kl. 23:44:

    Touche

  7. Annegrethe Rasmussen

    sagde den 19. februar 2009 kl. 01:35:

    Hej Jarl,
    har lige i går (på trods af at jeg pt. befinder mig i Paris) fra en normalt pålidelig kilde i toppen af det militære establishment i amerikansk politik hørt at Fogh rent faktisk er NATO-kandidat. Men det bliver mellem læserne her på bloggen (he-he) og mig, for jeg er på vinterferie, og skriver ikke artikler fra det franske. Men please Ole B.O. – ikke flere overskrifter på 180grader vel … 🙂
    alt godt
    AG

  8. Jesper Veiby

    sagde den 19. februar 2009 kl. 09:21:

    Jeg hører (ligesom Pelikan) til dem, der IKKE synes, at en Nato-post ligger lige til højrebenet. EU-præsident ideelt set, men evt. EU-udenrigsminister, eller blot EU-kommissær ville passe bedre ind i Foghs profil og formodentlige ambitioner.

    Mener du virkelig, Jarl, at Fogh virkelig ønsker sig en Nato-post så brændende, at han render af posten nu???

    Selvom Løkke i givet fald ville kunne få æren af en økonomisk redningsplan, er det vel ikke helt ideelt med en til dels upopulær statsminister i en tid, hvor oppositionen barsler med allehånde nye populistiske tiltag. Her kunne den respekt, der vel trods alt står om Fogh, måske godt bruges?

  9. Jarl Cordua

    sagde den 19. februar 2009 kl. 09:25:

    8. “Mener du virkelig, Jarl, at Fogh virkelig ønsker sig en Nato-post så brændende, at han render af posten nu???”

    Jeg kan næsten ikke svare andet end klart ja på det spørgsmål.

  10. Bræstrup

    sagde den 19. februar 2009 kl. 12:44:

    Jeg kan ikke forestille mig, at der i Foghs optik kun er to muligheder nu: At sige ja til Nato-posten, hvis han kan få den; eller at tage kommissærposten til sommer efter Fischer-Boel.

    De tungere EU-poster (præsident og udenrigsminister) er fugle på taget. Og i øvrigt kan både kommisærposten og Natoposten være springbræt til dem senere (Nato-posten dog først i næste omgang).

    Så eneste overvejelse, jeg tror, AFR har, er, hvorvidt kommissærposten holder flere døre åbne ift. de tungere EU-poster allerede i denne omgang (inkl. kommissionsformand, som vel også skifter til sommer?).

    At AFR bliver længere end til der kommer ny kommission, tror jeg er fuldstændig usandsynligt.

    – bræstrup

  11. Bræstrup

    sagde den 19. februar 2009 kl. 12:45:

    “Jeg kan ikke forestille mig, at der i Foghs optik kun er to muligheder nu” – skulle læses: “Jeg kan ikke forestille mig ANDET END, at der i Foghs optik kun er to muligheder nu”

  12. Rasmus

    sagde den 19. februar 2009 kl. 17:46:

    @ Pelikan og Jesper Veiby:
    Selv hvis jeg var i tvivl om, at statsministeren er interesseret i jobbet, ville hans egne ikke-afvisninger overbevise mig om det.

    Inden alt for længe, kan vi tilføje endnu et eksempel på denne side:
    http://en.wikipedia.org/wiki/Non-denial_denial

  13. Jan Christensen

    sagde den 20. februar 2009 kl. 12:43:

    Så er den ged barberet, sagen er uddebatteret: Lars Løkke har bestilt 10 habitter hos sin lokale skrædder: http://politiken.dk/politik/article653585.ece
    Nej, spøg til side, Løkke blev faktisk interviewet til TV2 News den anden dag og på spørgsmålet om, hvorvidt han havde drøftet Foghs eventuelle afgang med statsministeren, talte han uden om. Min konklusion var, at det havde han faktisk.
    Bortset fra det, skal man vist være mere end almindelig naiv, hvis man ikke tror, Fogh er på vej væk. Hvis han ikke er det, må manden lide af en ekstrem form for ekshibitionisme, der gør, han synes, det er ualmindelig fedt at svare på de samme spørgsmål fra journalister igen og igen, og det tiltror jeg ham trods alt ikke.
    Én ting er i hvert fald sikker: Hvis Fogh kun havde haft landets ve og vel i tankerne, som Thomas Larsen påstår, havde han forlængst sat en stopper for spekulationerne og forsikret, at han ikke er interesseret i at blive Nato-generalsekretær. Det har Fogh ikke gjort, og dermed bekræfter han indtrykket af, at for ham drejer alting sig i sidste ende kun om at fremme sin egen karriere.
    Hvorom alting er: Foghs omrejsende cirkus fortsætter, regeringen sejler, og den mest inkompetente opposition, man overhovedet kan forestille sig, ser gud hjælpe mig ud til at have en realistisk chance for at vinde næste valg.

  14. David Garby

    sagde den 20. februar 2009 kl. 13:31:

    10. “Så eneste overvejelse, jeg tror, AFR har, er, hvorvidt kommissærposten holder flere døre åbne ift. de tungere EU-poster allerede i denne omgang (inkl. kommissionsformand, som vel også skifter til sommer?).”

    Jeg synes jeg læste i en eller anden analyse at Barroso, der kun er 52, godt kunne tænke sig at fortsætte og med massivt borgerligt flertal i EU så er det vel ikke utænkeligt.

    Det er selvfølgelig et problem for Barroso, at Portugal er socialdemokratisk og Socrates derfor skal misse sin mulighed for at sende en af sine egne socialdemokrater i kommissionen, på en post som helt sikkert bliver mindre. Men mon ikke man er klar til at forbigå partihensyn, hvis man kan beholde præsidentposten?

  15. Bræstrup

    sagde den 20. februar 2009 kl. 14:04:

    @12

    Det minder mig om det sidste afsnit af “Yes Minister” (afsnittet inden serien skiftede navn til “Yes Prime Minister”), hvor Hacker går efter Prime Minister jobbet og i den forbindelse skal indikere at han er interesseret uden at sige at han er interesseret. Det ultimative non-denial denial

    – bræstrup

  16. Jan Christensen

    sagde den 20. februar 2009 kl. 15:30:

    Breaking News: Statsministeren udtaler, at han ikke er kandidat til posten som Nato-generalsekretær og har til hensigt at stille op ved næste valg, men ikke et ord om Habitgate…

  17. Jan Christensen

    sagde den 20. februar 2009 kl. 15:38:

    På det lidt mere alvorlige plan siger Peter Mogensen, at meddelelsen om Anders Foghs afgang formentlig vil komme i næste uge: http://politiken.tv/nyheder/analyse/article654037.ece

  18. Niclas

    sagde den 20. februar 2009 kl. 17:46:

    #17: Mon ikke den falder ved den førnævnte tale den 25. februar?

  19. Rasmus Jarlov

    sagde den 22. februar 2009 kl. 05:38:

    Fogh er udsat for en urimelig hetz. Det er helt legitimt, hvis han skal være generalsekretær for NATO. Han har ingen pligt til at fortsætte som statsminister. Tværtimod vil det da være til Danmarks fordel at få denne post.

    Han gør heller ingen fejl ved ikke at melde offentligt ud. For det gør man aldrig i den situation.

    Alt i alt er der ‘intet at komme efter’. Det virker som om pressen driller alene, fordi den kan mærke, at det irriteer statsministeren og derfor er sjovt. Det er usagligt og urimeligt.

  20. klaus

    sagde den 22. februar 2009 kl. 11:19:

    @19: helt enig.

    Hvordan kan det være at ingen fokuserer på hvor godt det her vil være for Danmarks anseelse og betydning i udenrigspolitikken med mere. Jeg er ikke fan af Fogh, men det er sgu da sejt hvis en mand fra lille Danmark bliver Natos generalsekretær – i mine øjne. Vores embedsapparat vil vel også gøre sig nogle unikke erfaringer, som landet kan få glæde af mange år fremover.

    Eller overvuderer jeg betydningen?

  21. Niclas

    sagde den 22. februar 2009 kl. 17:17:

    #20 Det er rigtigt, at “folk” fokuserer på det, men det ville nu være en fejlvurdering at sidestille det med, at “man” ikke synes, at det er en flot bedrift.

    De ting, vejen til posten har afstedkommet – kaos i Venstre på alle tænkelige måder og en elendig håndtering af debatten omkring hans, i hvert fald dengang, mulige exit – har bare overskygget det i langt højere grad. Det vurderer jeg i hvert fald til at være gyldige grunde til at interessere sig for det. Selvom det nok er overkill at spørge ind til det 18 gange, eller hvor meget det nu var, på tirsdagspressemødet.

    En finanskrise, der ikke er væk endnu, og Grand Theft Auto, der udspiller sig i gaderne, mens Fogh drikker kaffe med Merkel og Brown, kan nogle gange kaste en lidt større skygge end Foghs personlige merit. 🙂

    Men at bedriften overskygges betyder ikke, at den mister sin merit af dén grund.

  22. Niclas

    sagde den 22. februar 2009 kl. 17:20:

    “De ting, vejen til posten _synes_ at have afstedkommet” skulle der have stået.

    Perception is reality og alt det der.

  23. Rasmus Kristensen

    sagde den 22. februar 2009 kl. 18:08:

    @Jarlov #19

    Jeg mener virkelig ikke det er en hetz statsministeren er ude for. Jeg giver dig helt ret i at han ingen pligt har til at blive, faktisk er han jo kun valgt af Folketinget, vi vælger et parlament i Danmark og de vælger så regering. Og det er da en stor ting for landet at få en NATO-generalsekretær.

    Men selvfølgelig skal pressen da gå til ham, for det har da betydning for hvem der er statsminister. Fogh siger ganske vidst han ikke er kandidat, men han nægter også at sige fuldstændig klart, da “det er hypotetiske spørgsmål”, og siger kun det er hans hensigt at blive. Så længe den usikkerhed er der, skal pressen da stille spørgsmål. Og det skal en statsminister kunne tage, for det høre med til jobbet.

Bottom border