Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Farvel til den sidste solist

Author icon

Skrevet af

Clock icon

februar 23, 2009

Comments icon

2 kommentarer

I sidste uge fik den socialdemokratiske gruppe nok af det mangeårige medlem af Københavns Borgerrepræsentation Jette Bergenholz Bautrup og ekskluderede hende med mangfoldige hårde anklager. Blev gruppen træt af en populistisk politiker, der konstant kørte på frihjul eller ville overborgmester Ritt Bjerregaard blot skaffe sig af med en besværlig partifælle i god tid inden næste kommunalvalg? Læs min analyse her.

STØT JARLS BLOG her.

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    2 Comments

  1. Nikolaj

    sagde den 24. februar 2009 kl. 01:53:

    Der er god underholdning hos socialdemokraterne for tiden. Man kan i øvrigt spekulere så meget man vil over gamle og nye tider på Rådhuset, men Jette Bautrup var så umulig at have rendende at der er et under at hun ikke er strittet ud for længst. Det er vist kun den tidligere overborgmesters notoriske uvilje til at tage direkte konfrontationer som gav hende et liv efter dengang hun stemte nej til budgettet.
    I øvrigt ville jeg da tro, at særstandpunkterne omkring evt. billige boliger ved Urbanplanen har spillet en væsentlig rolle omkring eksklusionen?
    En strategi jeg undrer mig over i forbindelse med de mange afskalninger fra s-gruppen er at de bliver akkompagneret af spydige kommentarer.
    Jette Bautrup var doven og på tværs, Finn Rudaizky var skjult muslimhader og Larsen-Jensen var fordrukken. Uanset sandheden i disse udsagn virker det faktisk “magtfuldkomment” ikke bare at smide folk på porten, men også at pisse på den bagefter. Jeg tror ikke den her eksklusion er til glæde for at andre end SF på Amager, som allerede har vundet massivt på deres modstand mod planerne for Kløvermarken!

    /Nikolaj

  2. Jette Bergenholz Bautrup

    sagde den 22. marts 2009 kl. 18:20:

    En sand kommentar:
    Jeg har den 8 februar 2009 fået på skrift af min gruppeformand i den socialdemokratiske gruppe på Københavns Rådhus, hvorfor Ritt Bjerregaard ønsker mig udelukket af partiet til 31.12.2009 ( altså efter kommunalget) vil jeg oplyse nedenstående, så ingen andre rygter opstår.
    Det beskrevne kan dokumenteres, da jeg har modtaget det på mail. Da jeg intet forkert har gjort, kan jeg ikke ekskluderes af partiet, men kun udelukkes så længe jeg er medlem af borgerrepræsentationen.
    1) I 1999 stemte jeg mod 6% besparelse på daginstitutions området. Det har jeg aldrig fortrudt, selv om det har været hårdt gennem 10 år.
    Jeg vandt mæglingsforliget sammen med Winnie B og Finn R over socialdemokraterne i København, det havde man ikke glemt i SIK og hos Ritt.
    ( Det var også hovedemnet under hele mæglings-forsøget 2009. Altså en sag der er 10 år gammel.De to andre nævnte politikere er i 2006 frosset ud af Ritt.
    2) I 2006 talte jeg for, at der ikke blev bygget på Kløvermarken. Det var inden gruppen havde stemt om projektet med 80 % ejerboliger. Det er helt naturligt at man har den ytringsfrihed i gruppen, indtil der er stemt.
    3) I november 2008 bad jeg om, at det eneste dagcenter for blinde og svagtseende i København ikke blev lukket, da de synshandicappede ellers ville være hensat til ensomhed. Dette udfra der var fundet 40 mio. kr. i Økonomiforvaltningen efter budgetvedtagelsen.
    Jeg troede det var socialdemokratiets værdier, at hjælpe de svage i samfundet.
    Efter Ritt Bjerregaard er kommet til på Københavns Rådhus, virker det ikke som om der er plads til de svage i København.
    Alt handler kun om ejerboliger på de få rekreative område der blandt andet er på Kløvermarken og trekantsgrunden, og ikke reelt om billige boliger. Lad blandt andet KAB /AKB og 3B opføre boliger, det er de meget bedre til, og så kan de reelt bygge billigere boliger.
    Som en læser skrev til mig: Det er bedre at være en god socialdemokrat udenfor partiet, end en dårlig i partiet. Man skal altid kunne se sig selv i øjnene.
    Jette Bergenholz Bautrup

Bottom border