Hvad skal vi egentlig med Det Radikale Venstre? Det forunderligt paradoksale er, at den politik, der lige for tiden ligger på tegnebrættet til at udgøre en VKO-skattereform, faktisk ligner den skattepolitik, som de radikale har kæmpet for i årevis. Ned med indkomstskatten for 30 mia. kr. og op med grønne skatter og senere: flere grønne investeringer. Det er formentlig, hvad regeringen spiller ud med tirsdag, men det ligner unægtelig radikal politik. Dermed er alt som i Marianne Jelveds dage, kunne man vel sige, bortset fra at de radikale naturligvis ikke får æren for en skattereform. Spørgsmålet er vel om partiet i det hele taget melder sig ind i forhandlingerne, da det jo kræver, at de accepterer det skattestop '“ som VKO snedigt benytter som middel for at få S-SF til selv at melde sig ud af forhandlingerne.
Anyway. Faktum er at de radikale i lang tid har fremstået som støvede og som yesterdays news. Tiden er løbet fra Lone Dybkjær, Marianne Jelved og Niels Helveg og de øvrige metusalemmer. Desuden har partiet gjort helt fantastisk pinlige forsøg på selviscenesættelse, som er faldet til jorden – og endda med latterbrøl! Først var der EU-spidskandidatens Sofie Carsten Nielsen i en selv for de radikale studentikos-nørdet, humorforladt og totalt mislykket valgfilm annonceret på websites som politik.dk, men som uden tvivl fik potentielle vælgere til at løbe skrigende bort.
Siden fulgte så det selviscenesættende gruppebillede fra det historiske Samtaleværelse på Christiansborg, hvor man lod sig posere, som var man en flok pompøse rigsdagsmænd anno damals dog uden cigarer, gamacher og fadermordere. Billedet var i sig selv en bekræftelse af alle de værste fordomme om de radikale som en flok selvhøjtidelige Kaj Holger-typer og selvom opstillingen vist var ment som en morsomhed til det radikale medlemsblad, så fremstod folketingsgruppen endnu engang temmelig humorforladt. Partileder Margrethe Vestager selv var igen selve symbolet på selvgodhed og bedrevidenhed '“ egenskaber som man ellers ikke forbinder med den så succesfulde konkurrent om vælgerne – dansk politiks svar på Kong Midas – Villy Søvndal.
Efter at den radikale opposition til højre for Vestager er tjekket ud for længst eller gemmer sig, så fandt man i sidste uge på et nyt tiltag, der åbenbart skulle signalere en eller anden form for fornyelse, der kan få partiet ud af dødvandet. Nogen opfandt en intern (venstre-)opposition til Vestager. 'Det Nye Kuld' kaldte gruppen sig, der pludselig dukkede op i lørdags i Politiken og proklamerede 'mytteri' og intet mindre end 'en halvblind jagthund' blev selve sindbilledet på partiets generationsproblem med alle de helgamle MFere, som unægteligt fylder op i folketingsgruppen.
»Vi var nødt til at få gejsten tilbage. Vi tror, det er vigtigt, at folk uden for partiet kan se, at der er et radikalt venstre efter Lone Dybkjær, Helveg og Jelved, sagde partiets næstformand Zenia Stampe fra “Det Nye Kuld” til Politiken.
Hun og syv andre yngre radikale lod sig derpå fotografere i selvsamme “Samtaleværelse” velsagtens for at markere at de stod for noget helt nyt og mere nutidigt end Vestager og hendes gamle hønisser.
Hvad vil Det Unge Kuld så, som de gamle ikke vil – udover kækt at ville 'bide folketingsgruppen i haserne'?
– Den radikale folketingsgruppe er faldet af på den. Den gør for lidt, den er for pæn, og den har ikke forstået, at tiden er løbet fra det artige midterparti, der kunne forhandle sig til indflydelse, sagde næstformanden siden til Ritzau.
Læg mærke til, hvem næstformanden netop ikke kritiserede for de radikales pauvre udvikling. Rigtigt gættet: Partilederen. Det er ellers højst besynderligt, nu hvor Vestager ellers har haft ansvaret for partiet i to år. “Kritikken” giver lidt mindelser om partier i Østeuropa fra før murens fald. Den er ikke alvorligt ment, og den vakte mistanke bliver stærkere, da det videre hedder at:
»Skal vi vende stemningen, skal vi gøre op med den forligssøgende dukselinje og i stedet bruge energien på at sætte dagsordener end på at flytte fem kommaer i finansloven – vi skal være et synligt værdiparti, ikke et usynligt midterparti «, sagde Zenia Stampe, som i øvrigt håber at blive valgt i Sjællands Storkreds ved næste folketingsvalg i et forventeligt tæt opgør med Helveg-klanens kandidat, Rasmus Helveg Petersen.
Hvad betyder “forligssøgende dukselinje” og “ikke et usynligt midterparti”? Jo. Oversat til dansk så kræver det nye kuld, at partiet nu helt rømmer deres historiske midterposition, rykker mod venstre og tager konkurrencen op med SF om at blive et 'synligt værdiparti'. (Formentlig betyder det et opgør med VKOs indvandrerpolitik og måske ligefrem en fri indvandring)
Hvor mange tanker, det Nye Kuld egentlig har 'vakt' hos Vestager er nok tvivlsomt. Hun har nemlig '“ ifølge stærke rygter '“ haft ganske lang tid til at vende sig til dem. Faktisk skulle Vestager ligefrem have godkendt 'mytteriet' og have læst den udslagsgivende artikel længe før, at Det Nye Kuld sendte den til Politiken som deres “nye tanker'. Måske var der derfor snarere tale om politisk teater, der gav mindelser om noget, der kunne være iscenesat eksempelvis forud for SEDs 27. partikongres engang i 1970'erne?
Naturligvis drømmer også Vestager om at trække partiet til venstre for permanent at indgå i den røde blok. Desværre for hende bliver hun stadig mødt af modstand fra blandt andet Helveg-klanen, og så er det da ganske smart evt. at få en flok 'unge mytterister' – om end det formentlig er på skrømt – til at kræve det, som Vestager reelt ønsker. Dermed bliver Det Nye Kuld så at sige til partiets fortrop!
STØT JARLS BLOG her.
12 kommentarer til “Margrethe Honeckers “Nye Kuld””
Selv om det sikkert føltes som en evighed, så nåede SED kun 11 kongresser i sin levetid.
Men jeg er i øvrigt fuldstændig enig med indlægget, min indledende tanke var, at det var et mediestunt for at få Zenia Stampe lidt i aviserne og på TV.
Men den fuldstændigt manglende respons på “oprøret” viser jo helt tydeligt hvor store problemerne er i partiet.
Ingen i folketingsgruppen har gidet, at ingen på kritikken, ingen gider at forsvarer sig eller komme med et alternativt bud på en vej. Måske fordi det er et falsk oprør som du så fint påpeger.
“Det er formentlig, hvad regeringen spiller ud med i morgen”
Det er i dag, Jarl 🙂
http://stm.dk/foraarspakke-2-0-vaekst-klima-lavere-skat_p_12725.html
Zenia Stampe og Margrethe Vestager er ganske rigtigt veninder eller i hvert fald noget, der minder om det. Jeg kan også huske, at de to damer omfavnede hinanden kærligt på sidste landsmøde. Det er fuldstændig rigtigt, at der er tale om en pseudo-konflikt.
I øvrigt har jeg hørt flere kommentatorer tale om, at ét af problemerne med De Radikale er, at vælgerne er i tvivl om, hvilken blok partiet støtter. Påstanden er latterlig, al den stund Vestager ikke kunne drømme om at pege på en borgerlig statsminister.
Da De Radikales vælgere næsten udelukkende er venstreorienterede skal man heller ikke forvente, at den nuværende linje lægges om eller, at formanden udskiftes. Vestager, hendes ekko Morten Østergaard og diverse vedhæng vil derimod hellere dø i synden end rette ind. Konsekvensen bliver, at partiet er ude af Folketinget om to valg.
Jeg kan ikke lade være med at klukke lidt over følgende bemærkning:
»Skal vi vende stemningen, skal vi gøre op med den forligssøgende dukselinje og i stedet bruge energien på at sætte dagsordener end på at flytte fem kommaer i finansloven – vi skal være et synligt værdiparti, ikke et usynligt midterparti «
Ingen tvivl om at de radikales synlighed er omvendt proportionel med deres evne til at få flyttet kommaer i finansloven.
Næstformandens ringeagt for reelt politisk arbejde er sandt for dyden en tilbagevenden til klassisk radikalt storhedsvanvid.
“Det nye kuld”… Var det ikke titlen på to’eren i Spielbergs Gremlins-sequel?
Som en af Det Nye Kuld, så føler jeg mig kaldet til at blande mig lidt her. Det kan godt være, det er at stikke hovedet ind i løvens hule, men der er ærlig talt ikke så meget kød tilbage på mit kranie, at det gør noget.
Men – og jeg naturligvis højst subjektiv – denne lidt nedladne, hovne og næsten aggressive tone overfor RV undrer mig. Har vi virkelig pisset så mange socialdemokrater af i 80'erne og borgerlige i 90'erne, at kniven skal frem, hver eneste gang, der er nyt fra RV? Ã…benbart og så fred med det.
Men Jarl mener, at Det Nye Kuld er et venstrefløjsprojekt – åbenbart forstået på den traditionelle højre-venstre skala, hvor Det Nye Kuld så skulle være specielt venstreorienteret i modsætning til nogen på den “anden” side af stregen. Men det er ikke rigtigt. Det Nye Kuld er ikke sat på jorden for at trække vores parti nogen steder hen, andet end frem i lyset.
Der er én ting, der betyder noget for os: Kampen for de radikale værdier og for at få os ud af dødvandet. Det er dét, vi tænder på og samtidig har vi efterlyst klarere udmeldinger og mere bid fra de mest fremtrædende radikale, og det indebærer altså også en understregning af, at man skal melde klart ud, hvem der er vores statsministerkandidat.
For der har været alt for mange radikale, der ville ha', at en udmelding skulle indeholde alle tænkelige forbehold og mellemregninger, og senest har nogen stillet spørgsmålstegn med om SF skal med i en Thorning-Schmidt ledet regering eller ej, hvilket er at overvurdere vores betydning lige p.t., når SF står til 37 mandater og vi til syv. Vi mener bare, at når nu vi – og det er alle vores organer – har besluttet sig for at pege på Helle Thorning, kan vi så ikke bare sige det, uden et efterfølgende 'men og bummelum'.
Det Nye Kuld arbejder internt i Radikale Venstre for en klar strategi, hvor vælgerne ved, hvad de får, når de stemmer radikalt og vi arbejder eksternt på at vise, at der stadig er liv i os – selv om jeg ikke kan fortænke nogen i at have sine tvivl, når man ser på Christiansborg. Og apropos; hvis nogen undrer sig over, hvorfor kritikken ikke er gået direkte på Margrethe, så kunne det være fordi, at hun er en af de få, der vitterligt kæmper for partiet og for vores synlighed.
Men det er ikke let, at være radikal her hos Jarl, der tidligere har efterlyst foryngelse hos vores parti. Når nogen nu så tager skeen i egen hånd og forsøger os med netop det, er det også galt. Og ingen gang ordet “Mytteri”, som Ritzau selv opfandt, kan muntre Jarl op. Det passer ellers fint med hans eget sørøverflag 🙂
Jamen det er da spændende at i gerne vil fremme radikale værdier – og fint at du tør stille dig frem i lyset. Jeg er bare interesseret i hvori disse radikale værdier består, herunder især om de er udlændingepolitikken, retspolitikken og de åbne grænser hvor i ligner Enhedslisten det handler om, eller skattepolitikken og erhvervspolitikken hvor I såmænd er mere højreorienterede end statsministeren.
Hvis det handler om det første tror jeg såmænd at RV er rigeligt synlige, der er bare ikke så mange der deler jeres holdninger. Hvis det handler om skatte- og erhvervspolitikken synes jeg at RV har været umanerligt usynlige og i stedet haft travlt med at promovere de holdning til udlændinge- og retsområdet som højest et par procent af befolkningen deler!
/Nikolaj
Zenia Stampe siger de skal gøre op med den forligssøgende dukselinje. Undskyld forligssøgende? Jeg ser det nuværende RV som et parti der har sat sig på sidelinjen i mange spørgsmål, og det er deres problem. RV har jo historisk haft succes ved at være kompromissøgende.
Jeg forstår ikke hvad DRVs eksistensberettigelse er hvis partiet knytter sig tæt op på Soc- og SF. Så er det jo bare en filial af Soc. Og hvad skulle ideen være i at tage stemmer fra den røde blok – det bliver blokken jo ikke større af. Hvis DRV skal have en eksistensberettigelse må det være som et midtersøgende borerligt parti. Desværre kan man nu se at DRV har fjernet sig temmeligt langt fra sit borgerlige grundlag. Det er jo interessant at se at det nye kuld i høj grad er venstrefløjsradikale, og jeg skønner at det er et spørgsmål om at få trængt den helvegske fløj i defensiven.For hvordan er det nu lige folketingsgruppen vil se ud efter næste valg? Arne Herdis havde en ret interessant analyse i WA for et par uger siden, hvor fløjkriger i DRV blev analyseret. Nok om det – det er lidt trist at se et ellers interessant og modigt parti begå selvmord i en forrykt venstredrejning der synes begrundet alene i et rasende had til regeringen
DRVs berettigelse kunne jo være den klassiske, nemlig at holde S fra SF.
At R i dag flirter med regeringen er endnu engang signalforvirring til de få vælgere, der kunne tænke sig en anden regering, men helst vil holde SF væk.
R trækker ikke vælgere over midten. SF trækker faktisk flere. Og SF trækker vælgere fra R. Men hvis R meldte sig klart ind i oppositionen, så kunne de trække vælgere fra S – folk, der ikke er glade for partiets parløb med SF, men som ikke vil have Fogh/Løkke.
R kan kun holde Villy fra ministerbilerne, hvis de melder sig helt ind i oppositionen. Ganske som de gjorde, da Nyrup overtog i 1993 og især efter valget i 1994.
Jeg nåede at læse hele artiklen, før end det gik op for mig, at gruppen hedder “nye kuld” og ikke “nye klud”.
Min version gav faktisk mere mening 😉
‘Magrethe Honecker’… endnu en skarp, rammende og underholdende pen Jarl. Det giver jo ligefrem associationer til formandens kuld af rødgardister som flyttede noget mere end fem kommaer. Men, hvornår hører vi så de første krav om selvkritik?