« Mens vi venter på far | Forside | Khader integrationsminister inden to år – eller whisky til Jarls Blog »
Rovet hos Venstre fordelt?
Af Jarl Cordua | 15. marts 2009
Så skulle arvefølgen i Venstre være på plads, hvis/når chefen Anders Fogh Rasmussen som forventet damper af til Nato. Det skriver Berlingske i en opsigtsvækkende artikel søndag.
Ifølge Berlingskes oplysninger, så bliver Kristian Jensen partiets nye næstformand. Angiveligt efter at både forsvarsminister Søren Gade og Region Syddanmarks borgmester Carl Holst skulle have takket nej.
Lars Løkke Rasmussen har uden tvivl gjort undersøgt mulighederne for at komme udenom Kristian Jensen. Oplysningen om, at Søren Gade oprindeligt har fået buddet er derfor realistisk. Han er meget populær i partiet. Omvendt falder det i øjnene at artiklen også postulerer, at Carl Holst skulle have fået buddet efterfølgende. Det virker ikke specielt troværdigt om end at det jo ikke kan udelukkes. Holst er en ærekær mand. Denne blog har altid sørget for at erindre andre om Holsts kække udmelding for et par år siden, hvor han netop stillede sig til rådighed som fremtidens næstformand. Siden dette har det generet manden grænseløst, at han naturligvis er blevet revet sine ambitioner i næsen. For hvad nu hvis Carl Holst aldrig fik buddet? Ja så var han helt til grin. Som jeg læser artiklen, så har Holst – som indimellem er ret så snu – fået den frække idé, at fortælle Berlingske at han skam også selv er blevet opfordret af Løkke til at overtage næstformandsposten, men har “meldt pas”. Dermed får han med æren i behold selv nedlagt sit utidige ”næstformandskandidatur”, og samtidigt stillet sig bag Kristian Jensen, som Holst formentlig ikke ville kunne slå i en direkte konfrontation på et landsmøde. Taktisk smart stunt, om end måske lidt klodset udført, når det er så åbenlyst, hvem der er kilde til oplysningen…
Berlingske bekræfter i artiklen avisens tidligere oplysninger om, at en regeringsrokade vil medføre at Claus Hjort Frederiksen overtager finansministerposten i første omgang for senere at blive gruppeformand. ( Så nemt bliver det ikke – Hans Chr. Schmidt er mere populær i gruppen end Berlingske antyder)
Hvad skal Løkke gøre mht at ændre regeringens sammensætning efter Foghs afgang?
Der er reelt to skoler i Venstre. Dem, som mener, at det er vigtigt for Løkke her og nu at vise kontinuitet og derfor stort set beholde Foghs ministerhold plus indsætte Hjort på den ledige finansministerpost. Siden kommer så en stor rokade formentlig til efteråret eller måske først efter at klimatopmødet er slut i december. Dermed kan også de konservative ministerposter blive bragt i spil. Venstre har længe ønsket at blande kortene igen siden VK fordelte ministerposterne mellem partierne 2001.
Den anden skole mener, at Løkke skal sætte sit nye ministerhold fra starten af og som skal vinde næste folketingsvalg, der formentlig først finder sted i 2011. Her er synspunktet, at Claus Hjort og resten af Foghs generation skal pensioneres, da de er både gamle, trætte og slidte. Eksempelvis mener man at Løkke konkluderer forkert, hvis den evt. kommende statsminister vil øge vælgertilliden, hvis han så gør Hjort, der er blandt regeringens mest upopulære ministre, til finansminister.
Løkke accepterer Kristian Jensen som ny næstformand uden tvivl uden den store entusiasme. Det er meget længe siden at næstformandsposten i Venstre var en badebillet. Foghs selv satte standarden for opgaverne. En næstformand plejer organisationen og står for idéudviklingen i partiet. Der er en masse rejseri og adskillige kedelige møder om aftenen eller i weekender med selvbevidste og meget talende organisationsfolk. Det er dog omvendt en god måde at pleje og sikre sig solid opbakning i baglandet. For løser man imidlertid næstformands-opgaven tilfredsstillende, så har man dog kørt sig selv sikkert i stilling til at tage over den dag, hvor formanden smider tøjlerne.
Kronprinseværdigheden er et tveægget sværd, hvor man kan få lov at vente længe på at blive formand. Anders Fogh ventede i 13 år. Lars Løkke formentlig i 11 år. Kristian Jensen kan nå at være sidst i fyrrerne før det måske bliver hans tur. Og han kan sagtens nå at blive slidt op inden og blive offer for ”Prins Charles-syndromet”.
Update søndag eftermiddag:
At politikere pr. definition ofte er fuld af løgn, tjah det kommer næppe som en overraskelse for ret mange, men der er dog grænser for, hvad man kan have lov til at slippe afsted med uden at det bliver påtalt en smule. Her er i hvert fald en opfordring til Ritzaus Bureau om at grave lidt dybere i researchen, før man lader Carl Holst hoppe af krogen med følgende skamløse benægtelse af fakta:
Også venstremanden Carl Holst, formand for Region Syd, er der blevet spekuleret i som mulig næstformandskandidat. Men han afviser.
- Jeg stiller ikke op som næstformand. Men det er ikke noget med at melde fra. Jeg har aldrig annonceret mit kandidatur. Og jeg er ikke kandidat, hvis der skal vælges en på et ekstraordinært landsmøde, siger han.
—–
Yeah right!
Der Nordschleswiger er den oprindelige kilde til historien fra 2006.
I et interview med avisen siger Holst, at når en skønne dag “Anders bliver afløst af Lars”, så vil der under ledelse af Lars Løkke Rasmussen “være plads til mig – er jeg sikker på”.
“Jeg vil gerne være næstformand”, siger den 36-årige Venstre-politiker, som betegner sig selv som en “folkelig liberalist” og tilhænger af det samarbejdende folkestyre.
Udtalelserne blev siden omtalt blandt andet på TV Syd, i Politiken og i JP uden at Carl Holst har bedt om at få præciseret eller berigtiget sit citat. Derfor er det pinligt, at Ritzau ikke forholder ham sine gamle udtalelser i stedet for at lade ham slippe afsted med den slags plidder-pladder. Faktum er, at Carl Holst VAR kandidat til næstformands-posten i Venstre, men dummede sig såre ved at annoncere kandidaturet i så god tid i forvejen at han blev forholdt det i tide og utide. Derved demonstrerede han en dårlig dømmekraft. Det, fandt han så siden ud af, var en skidt idé og fik så nu muligheden til at rende fra sit kandidatur. Det er ok, men pressen skal ikke stå og holde mikrofonen uden at forholde ham sine gamle udtalelser. De skal gøre deres hjemmearbejde i stedet for at lade sig dupere af Holsts bondesnu fixfaxerier!
STØT JARLS BLOG her.
Emner: | 7 kommentarer »
15. marts 2009 kl. 12:08
Venstre har gjort det godt og klarede flot et formandsskifte i 1998 uden ballade. Og man er glad for magten og kan se ovre hos Socialdemokratiet og de Konservative at hvor meget skade intern partiballade kan give.
Og bliver Løkke genvalgt skal det nok gå. Men det er jo langt fra sikkert, og jeg tror godt der kan komme ballade hvis de pludselig er i oppostition. Jeg tvivler på Lars Løkke kan fortsætte som partiformand og statsministerkandidat hvis han taber magten.
En anden ting – hvis Fogh i stedet for NATO satser på EU, vil han sidde herhjemme lidt længere, og med bandekrige og finanskrise hvordan vil det så se ud med en statsminister der rejser hele tiden? Lige nu ser meningsmålingerne ret skræmmende ud, så jeg tror ikke det vil være godt hvis det fortsætter længere tid.
16. marts 2009 kl. 15:09
Ja, som gammel VUer husker jeg tydeligt røde Kristian Jensen, den rødeste formand i VUs historie, det er skræmmende at han skal være næstformand. Når så Hjorten også kommer helt ind i varmen, ja så tegner konturerne af et rædselskabinet sig, som vil kunne få mange gode liberale til at stemme på oppositionen….
Hvis man havde et svagt håb om at Foghs afgang ville kunne skubbe V i liberal retning er man hermed blevet enormt skuffet.
Der er tale om systemets mænd, magtmennesker som ikke har ideer og ikke vil forny og slet ikke føre liberal politik.
Skræmmende…
16. marts 2009 kl. 15:23
@Jimmi Kristensen
Så vidt jeg husker at have læst, så blev Anders Fogh også omtalt som “Røde Anders” i sine unge dage, så Kristian Jensen ville vel ikke just være uden præcedens?
16. marts 2009 kl. 15:34
@Jimmi
Undskyld mig, men jeg har tit set dit navn på diverse debatfora hvor du er ked af hvor røde alle er. Jeg kan godt følge dig lidt af vejen med VKO-flertallet, men jeg tror det er bedre end alternativet. Findes der bare en politiker i Danmark du regner som borgerlig?
16. marts 2009 kl. 22:14
@ Rasmus, I øjeblikket er det meget svært for mig at se nogen egentlige borgerlige politikere, men historisk set kan jeg da finde adskillige eksempler, bla. i firserne var der talrige.
Idag har jeg svært ved at se skillelinjen mellem borgerlige og socialister som andet end udlændinge- og retspolitik, og på begge områder er jeg faktisk mere enig med venstrefløjen.
jeg vil anse mig saelv som både liberal og liberalist og befinder mig således et sted mellem Borgerligt centrum og Liberal alliance, dog nærmest Liberal Alliance, men håber ikke at de for at opnå mere liberal økonomisk politik giver køb på den personlige frihed.
Men man kan da også bare se til Sverige, for at se en borgerlig regering, der tør føre borgerlig politik.
jeg hørte Søren Krarups kritik for nylig, og selvom jeg er uenig med manden, er jeg enig i kritikken, når han henviste til Foghs tale efter 2001, hvor han sagde at regeringens succes skulle måles på dens evne til at ændre befolkningens holdninger, siden da er befolkningen kun blevet mere og mere venstreorienteret.
Fordi jeg et par gange ytrede min kritik af VKs venstreorienterede politik blev jeg i øvrigt banned ovre fra Dansk-politik.dk
Da jeg så at du eller din navnebror havde tilsvarende synspunkter går jeg ud fra at det samme nok er sket for dig.
Men det er jo for groft, for hvis man spørger den danske befolkning om VK fører tilstrækkelig borgerligliberal politik vil ca. 30% alligevel svare at de er enige. at mit synspunkt så måske ikke er velset blandt dem som tilbeder det danske system som en religion, viser jo desværre at det er blevet en religion.
Man må ikke kritisere dogmerne: velfærd, lighed, overførselsindkomst etc er dogmer, og det svarer til at påstå at Maria ikke var jomfru overfor en katolsk præst. blot det at påstå at det er forkert at 90% skal betale til andre 90% og at vi så oftest glemmer de 5% som virkelig har behov, fordi efterlønnere er langt vigtigere som stemmer end narkomaner og psykisk syge.
17. marts 2009 kl. 08:47
“ændre befolkningens holdninger”
Det er da lykkedes? Der er ikke længere så mange der tror på socialdemokratiet m.fl.s skræmmekampagner om fx den sociale massegrav.
17. marts 2009 kl. 15:59
@Jimmi
Jeg kan følge dig i meget af det, og jeg er ked af den danske debat, hvor man bliver kaldt ekstrem hvis ikke ens holdninger er repræsenteret i folketinget. Er man mere liberal end Venstre skal man kaldes ultraliberalist, men man hører aldrig Pernille Rosenkrantz-Theil blive kaldt en ultrasocialist. Nu ved jeg godt LA er i folketinget, men de er jo ret små. Venstre har også del i skylden, når de i en årrække havde en politisk ordfører i Jens Rohde der gav drøje hug til dem der var for liberale… Og leflen for mellemklassen du taler om er jeg også helt enig i. Der er nok at kritisere, og den stemme behøver vi også.
Jeg er så vidt vides ikke bannet fra dansk-politik, skrev et indlæg der i går. Hvis jeg må forsvare dem lidt, tror jeg det var fordi du altid skrev det samme og de fandt det trættende. Mener jeg også Garby skrev engang. Ligesom dem på 180grader der vil føre alle debatter over på muslimer.
Jeg har det sådan at der er ting jeg er uenige med i alle partier, men der er nogen jeg synes er værre end andre, og det er jo hypotetisk, men jeg tror vi er bedre stillet med en borgerlig regering end alternativet. Selvom jeg da gerne så den var mere liberal og mindre nationalkonservativ.