Bendtsens gamle skeletter

Der går ikke en dag, uden at det ramler ud af skabet med 'gamle skeletter' fra Bendt Bendtsens ministertid, som især hans fyrede ministerchauffør har været så elskværdig at delagtiggøre medierne i. Det er et veritabelt hævntogt – i skarp konkurrence med Hørsholms forrykte borgmester Uffe Thorndal.

Først overskred den tidligere vicestatsminister formiddagsbladenes grænse for, hvor meget man som økonomi- og erhvervsminister må gå på jagt og spille golf hos erhvervslivets top. Man mener, at han dermed har bragt sig i et afhængighedsforhold. Og skulle Bendtsen i øvrigt også betale skat af jagt- og golffornøjelserne? Så overtrådte Bendtsen lovgivningen, da en ministerchauffør hentede jagtbøssen på privaten. Dernæst kørte han privat gratis rundt i udlejningsbiler stillet til rådighed af 'gode venner', som samtidig leverede ministerbiler til regeringen. Den udvælgelsesproces har Bendtsen tilsyneladende også selv været aktiv i '“ naturligvis til fordel for de gode venner '“ som kunne levere en VW. Senest får Bendtsen på puklen for at få skubbet på, sådan at en herre fra hans fynske erhvervsnetværk – en ejer af en restaurantkæde – har fået ridderkorset.

Lykkeligvis for regeringen og de konservative, så er Bendtsen ikke længere en del af Christiansborg-toppen. Han er 'kun' spidskandidat til Europa-Parlamentet. Der er vist næppe nogen tvivl om, at Bendtsen bliver fravalgt af en hel del vælgere, selvom han nu nok skal blive valgt til glemslen i Bruxelles. Måske Bendtsen dog skal være lidt varsom med at sikre sig, at han faktisk deltager op til møderne, når han skriver sig på diætsedlerne.

Jeg har altid betragtet Bendtsen som en absolut letvægter i dansk politik, men han er i det mindste ingen slyngel. Pressen tegner et billede af ham som en person, der beriger sig selv, men det er ufortjent. I stedet skulle man, mens man havde haft tid, udstillet hans helt enestående inkompetence. Det evnede pressen ikke '“ og nu kører man kampagne på en sag, der i den store sammenhæng er ligegyldig. Historierne handler om småpenge '“ og der foreligger ingen beviser overhovedet '“ om hvorvidt manden har ydet tjenester for sine jagtbesøg.

Var det så klogt af Bendtsen? Indlysende nej. Anders Fogh Rasmussen og hans regering har ført sig frem som moralske supermænd med latterlige snævre regler om deres embedsførelse, som de ikke kan leve op til. Alene af den grund er det derfor helt OK, at man går Bendtsen mfl. efter i sømmene og afslører hykleriet. For som Henrik Qvortrup plejer at sige: 'Jo højere man kravler op på den moralske høje hest, jo hårdere slår man sig, når man falder ned.'

I presselogen søndag på TV2 diskuterede man Bendtsen-sagen. Her kom det frem, at en af landets mest erfarne skatteeksperter SF'eren Christen Amby overfor BT i deres research pure frikendte Bendtsen for at skulle betale skat af sine jagtbesøg. Avisen bragte ikke Ambys vurdering, men fandt en anden skatteekspert, som kunne bekræfte BTs vinkel, at Bendtsen dæleme skulle til lommerne. Med andre ord: BT undlod at researche deres egen historie ihjel. I studiet sidder BTs redaktør Suzanne Moll '“ det var hende, der sammen med Jens Rohde kørte TV2 Radio i sænk '“ og hun bekræfter historien, indrømmer på skrømt, at BT måske skulle have bragt hans vurdering og så ellers slut færdig. En let indrømmelse uden konsekvenser. Og så hurtigt videre til næste emne. Politikere er glatte '“ men det er pressens folk '“ og især deres redaktører i særdeleshed også. Men det er sjældent, at de bliver stillet bare en smule til ansvar, omend at programmet 'presselogen' gør et (halvhjertet) forsøg.

B.T. har med Bendtsens sag bestemt haft kronede dage, men der har også været tid til at bringe sager om andre regeringsmedlemmer. Pludselig kom så forleden i BT historien om Claus Hjort Frederiksens og Søren Pinds hyggetur til Formel 1-løb sponsoreret af Shell. Også her blev der kogt lidt suppe på, at man som politiker ikke må modtage mere end flaske vin eller en bog, før det skal opgives til skattevæsenet. En historie, der selvfølgelig taler til stodderen og ikke kongen hos folk. Principielt var der da bestemt også noget at komme efter, men ærligt talt i småtingsafdelingen sammenlignet med Bendtsen. Kun på TV2-Nyhederne hidsede man sig op og viderebragte historien. Formentlig fordi man havde fået den solo, for at kunne foromtale BTs historie.

Shell-historien er gammel. Jeg husker også hvem, der i sin tid fortalte mig, at man havde fået arrangeret en sådan Formel1-tur for Hjort. Det var såmænd Svend Gunbak. Og der gættes på i miljøet, at det også er folk fra hans PA-bureau, der har plantet historien i BT. Jeg bemærker også, at BTs Andreas Karker står på bylinen i historien i BT. Han plejer at være Gunbaks indgang til BT.

Gunbak og navnlig hans virksomheds direktør, den tidligere spindoktor i Finansministeriet Carsten Mai har længe ligget i åben krig med Søren Pind. Derfor vædder jeg gerne en stor is på, at Mai eller Gunbak har plantet historien om Pind og Hjort i BT. Det er ellers en butik, der lever af politisk lobbyvirksomhed og har haft lejlighedsvis pæn succes – fortrinsvis i kraft af et særligt godt forhold til Dansk Folkepartis topfolk. Ved at få Shell-historien i BT ser det unægtelig ud som om, at man tilsyneladende generer Claus Hjort i et vildfarent og blindt forsøg på at ramme Pind, som man har et gammelt regnskab med. Det kunne også være et desperat forsøg fra Gunbaks side på at skandalisere Hjort for at forhindre ham i at blive finansminister. Måske fordi Gunbak i årevis har været lagt på is af Hjort. Skulle det være motivet, som nogle snakker om i krogene, så virker det umiddelbart hverken særligt begavet eller formålstjenligt. Og nu er der da lukket helt i, hvis Gunbak gjorde sig forhåbninger om igen at påvirke Venstre-politikerne.

P.S. Jeg skylder lige at nævne at jeg arbejdede i knap to år for Gunbak indtil februar 2005, hvor jeg blev fyret fra virksomheden.

STØT JARLS BLOG her.