Meet the new boss '“ same as the old boss!

Lars Løkke Rasmussen holdt i dag, tirsdag som statsminister sin første tale i Folketinget. Det blev ikke nogen skelsættende begivenhed, der vil gå over i historien. Det var næppe heller intentionen. Budskabet var klart: Der er en ny skipper på broen, men kursen er den samme, som under den gamle. Ligesom i The Whos sang 'Wont get fooled again' , hvor sidste linje lyder: 'œMeet the new boss – same as the old boss'. Bevares, der er da nuancer. Det fremgik lidt af talen, at Løkke generelt interesserer sig mere for hele udviklingen af den offentlige sektor, hvor Anders Fogh Rasmussen nok i sine taler de sidste år havde et forholdvist megen fokus på Danmarks internationale indsats i Afghanistan mv.

Løkke så under talen i dag ud til at være noget præget af statsministerembedets tunge ansvar. Det var meget alvorligt alt sammen og retorisk set en ret så jævn tale. Han kom dog rundt om alle emnerne – selv Grønland '“ så det eneste, der ligesom manglede, var 'en hilsen til Søens folk'. Den nyslåede statsminister spillede tydeligvis på det sikre og understregede at han naturligvis slet ikke har vænnet til den ny rolle. Det er nok spørgsmålet om det gør så meget. Det er jo ikke nu, at han skal kulminere, selv om at man mærker at oppositionen lugter blod, sprudler af selvtillid og tæsker løs på regeringen og straffer den for nærmest konstant at jokke rundt i dumme sager, der fælles for dem alle har temaet 'lemfældig omgang med borgernes penge'.

Løkke gjorde i hvert fald mindst én rigtig ting i sin tale, og det er at fremhæve sit eget fokus på 'Krisen', som han vendte tilbage til flere gange. Mange mener, at Løkke nu skal 'folde sig ud' som taler og være mere personlig og folkelig osv. Jeg vurderer faktisk, at han på den lange bane står sig bedst ved at nedspille sig selv og være alvorlig og ydmyg her i begyndelsen. Han kan såmænd altid skrue op for charmen med al mulig spillen fandango fra talerstolen i stil med Barack Obama, som flere iagttagere efterlyste. Det skal da nok komme '“ men lige nu vil danskerne godt overbevises om – at det er en ansvarsbevidst mand '“ og ikke en uregerlig øltønde med hang til hotelfilm og et ukristeligt rod i sine bilag '“ som er sat til at lede landet. Det er jo sagt lige ud det billede i befolkningen, som manden kæmper en ensom kamp for, at få ændret på. Gør han ikke det, så kan han bare glemme alt om at blive genvalgt. I øvrigt så tror jeg på, at Løkke har flere gear end den stadigt mere selvsikre Helle Thorning-Schmidt, når vi når til valgkampen. Den nye statsminister tror faktisk på sig selv, så det gør ikke så meget, at folk undervurderer ham. Det har han såmænd levet med i hele sin karriere. Og det er da gået meget godt!

I øvrigt er det ret interessant at se, hvordan Løkkes spinfolk har gjort god brug af hans kone færøske Solrun med stort interviews påskedag i Berlingske og i Søndagsavisen. Mor til tre børn, lærerjob på det kongelige og uimponeret af sin mand, som hun i øvrigt helst så havde valgt et andet job. Den slags jordbundethed går rent ind hjemme hos almindelige danskere. Helle Thornings 'førstedame' er tilsvarende en englænder, som til daglig arbejder i Schweiz og kun er hjemme i weekenden. Det er vældig kosmopolitisk, ret så globaliseringsagtigt og meget moderne. Men det er også en temmelig elitær og fremmedartet familieform som er svær at identificere sig med set med almindelige danskeres briller. Her er i hvert fald en parameter, hvor jeg tror, at Løkkes Solrun scorer et par point på gemalens vegne.

Løkke er efter min mening alt i alt kommet pænt fra en ellers tøvende start. Det er ikke prangende, men uden at de helt store fejl blev begået. De eneste brølere involverer Løkkes rådgivere, men om de er sket med hans vidende, står uklart. Det var i hvert fald en anonym kilde fra Statsministeriet, der overfor Ekstra Bladet i påsken nærmest hånede Lene Espersen for at have udvist 'dårlig dømmekraft' i 'Portugal-gate'- sagen med alle presseskriverierne om specialflyet til 180.000 kr. der fragtede vicestatsministeren hjem fra afbrudt ferie i forbindelse med statsministerskiftet forrige weekend. Kilden i Statsministeriet mente tilsyneladende ligesom store dele af pressen, at Lene Espersen burde have tænkt sig om og derfor oprindeligt være blevet hjemme fra ferien. Der er næppe andre i statsministeriet, som kan finde på at snakke med pressen om den slags end netop Løkkes presserådgiver.

De konservative er næppe i tvivl om, at det er sådan, at det hænger sammen, og gruppeformand Henriette Kjær '“ som selv abonnerer på opfattelsen af, at alt hvad der er skadeligt og rammer K i virkeligheden er ondsindet spin udtænkt af svigefulde Venstrefolk '“ var frådende af raseri i sit forsvar af sin formand. Men som man siger i branchen. 'Perception is reality', så pilen peger dermed i én retning og direkte på Løkkes rådgiver Søs Marie Serup, som værende ophavsmanden bag udtalelsen. I fald at det er rigtigt, så er det en rigtig skidt start for Serup, allerede efter ganske få dage med denne klodsede udtalelse at have skabt problemer for bossen i forhold til en central samarbejdspartner. Dem skal man ikke lave for mange af. I dag har Løkke dog skåret igennem og udtalt, at det var nødvendigt at hente Lene Espersen hurtigt hjem. Statsministeriet påtager sig flyregningen, og dermed ender historien. Løkke har formentlig måttet tale tingene igennem med den konservative formand, som var 'pikeret' over de anonyme angreb fra statsministeriet. Jo, Løkke har måttet høre meget for det. Han af alle ved jo, hvordan det er at blive hængt ud for denne type kritik.

Det var også en rådgiver tæt på V-toppen, der tippede pressen før påske, at netop V-toppen herunder Løkke ønskede Søren Pind som ny V-retsordfører. Det var ikke Pinds egen idé. Det ville han imidlertid kun på betingelse af, at han også kunne fortsætte som udenrigsordfører. Det var dog et helt uhørt krav i gruppeformand Hans Chr. Schmidts ører. Imidlertid ville Kim Andersen slet ikke lade sig flytte, så det blev ikke til noget. Reelt følte Løkke sig ikke stærk nok til investere kapital og goodwill i at få fjernet Kim Andersen. Løkke foragter ham og har personlige grunde til at gøre det. Kim Andersen spillede imidlertid spillet godt. Og vandt denne gang. Det vil Løkke næppe (heller) tilgive ham. Jeg tænker, at Kim Andersen ryger som retsordfører ligeså snart Løkke føler, at han har tilstrækkelig magt til at gennemtrumfe beslutningen i gruppen. Måske ved næste regeringsomdannelse eller ved næste konstituering? Vi får se. Nu fremstår Pind lidt uretfærdigt som 'vraget', men realiteten er, at det aldrig var hans idé, at han skulle være retsordfører. (Selvom at Ekstra Bladet i en løgnagtig overskrift onsdag påstår noget andet, mens selve artiklen faktisk har samme pointe som denne blogpost. Jeg tænker, at man på redaktionen nok ikke gad læse Niels Ditlevs artikel, før man lavede overskriften)

Hans Chr. Schmidt gav lige i dag Lars Løkke et godt argument for at afsætte ham ved en eller anden lejlighed. Det skete da han desauverede V-toppen herunder Løkke med disse ret så illoyale ord til Ritzau:

'Der er fuldstændigt ro på. Det med Søren Pind er i hvert fald ikke noget, der er kommet fra min side af.'

I min oversættelse: Det med at Pind skulle overtage retsordførerposten fra Kim Andersen var sgu ikke min idé. Det var bosserne over mig, der hittede på det. Jeg har fanme ingen del i deres tossestreger.

Schmidt er ikke populær alle steder i gruppen, som denne blogger ellers tidligere har hævdet. Han har flere kritikere. En del kritiserer gruppeformanden for at konkludere på gruppemøderne på en måde, som der ikke er belæg for. Schmidt underkender ordførerne og går for at tale ufatteligt længe og belærende, og så kan gruppeformanden ikke vænne sig til, at han ikke længere er minister, lyder kritikken.

Schmidts største fornøjelse er den ret så barnlige at ydmyge partifæller i gruppen, som er opstillet i samme valgområde som han selv dvs i Sydjyllands Storkreds. Schmidt føler sig især truet mht vælgerpotentiale af medieordføreren Ellen Thrane Nørby. Så hver gang at Schmidt får en lejlighed til det, så elsker han at udstille – ja ligefrem at mobbe – Ellen Thrane. Det har komikkens skær, men det lyder også som en noget arrogant ledelsesstil, som utvivlsomt skaber modvilje imod Schmidt på sigt og som med tiden måske helt kan undergrave hans position. Og måske har Schmidt fået sig en vægtigere fjende/modstander i dag med sin åbenlyse og frække illoyalitet. Havde det været i Foghs dage, så havde Schmidt i alle fald stået til at få en kæmpe-skideballe.

Update Onsdag aften: Søs Serup har tilsyneladende INTET haft at gøre med hele “Fly-sagen” og er tilsyneladende heller ikke kilden, der overfor Ekstra Bladet frejdigt placerer ansvaret hos Lene Espersen. Det er så et mysterium, hvem der så har udtalt sig til avisen og reelt sået spliden mellem V og K?Aben kunne så alternativt evt. blive placeret hos den mangeårige og derfor ret rutinerede pressesekretær i Statsministeriet Michael Helbo. Det er i hvert fald ham som har håndteret sagen overfor pressen, men jeg understreger: Det er ren spekulation. Det er fortsat uvidst, hvem der er kilden til de anonyme udtalelser.

STØT JARLS BLOG her.