Enhedslistens '“ også hos dem selv – kontroversielle opstilling af den stærkt religiøse muslim Asmaa Abdol-Hamid var formentlig en medvirkende årsag til, at Enhedslisten fik et dårligt valg ved sidste folketingsvalg. Listen kravlede med 2,2 procent lige op over spærregrænsen, men mistede to mandater. Måske gik det kun lige akkurat, at man i kraft af, at Johanne Schmidt-Nielsen klarede sig godt i partilederrunderne. Mens S-SF og de radikale er i gang med at fejre Anders Foghs afgang fra dansk politik og deres almindelige selvfedme (som Bent Winther skriver i dag i Informations leder) over at kunne slå Lars Løkke Rasmussen, så har netop meningsmålingerne for Enhedslistens vælgeropbakning mildest talt været uberegnelige, mht. om partiet kravler over de nødvendige to procent. Faktum er, at Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt skal bruge alle Enhedslistens mandater for at gøre sig noget håb om at komme til regeringsmagten i 2011.
I fraværet af Asmaa, som nu forsøger sig med en kommunalpolitisk karriere i Odense, så har Enhedslisten netop opstillet en anden kontroversiel kandidat, Christine Lundgaard, som har 'udmærket' sig ved at støtte FARC, den colombianske guerillabevægelse, som også står på EUs terrorliste.
Lundgaard er netop på Enhedslistens årsmøde blevet opstillet i den 'sikre' Sjællands Storkreds i stedet for MF Line Barfoed, som i kraft af Enhedslistens særlige rotationsregel nu i en periode skal ud på udskiftningsbænken.
Lundsgaard mener '“ hvad der næppe kan overraske mange '“ at FARC er en 'modstandsbevægelse' som hun åbenbart mener, man kan sidestille med Nelson Mandelas og ANCs frihedskamp. Det er dog en opfattelse, som Lundsgaard får svært ved at overbevise så mange om. Her er i hvert fald en enkelt kommentator, som siger klart fra. (Hvad man i øvrigt kun kan bifalde og slutte op om!)
Den dårlige nyhed for Enhedslisten er, at de borgerlige partier kan køre en kampagne imod Enhedslisten (og indirekte imod Helle Thorning-Schmidt) at den insisterer på at vælge/basere sig på folk, som støtter terrorbevægelser i udlandet.
Den gode nyhed for Enhedslisten er, at mange venstrefløjsvælgere '“ efter min vurdering – ikke vil vende sig i samme grad væk fra en politiker, som støtter terror i Sydamerika end en tørklædeklædt islamisk fundamentalist som insisterer på ikke at ville give hånd til mænd. Det kan man i øvrigt kun beklage. Men spørgsmålet er, om Enhedslisten endnu engang har råd til at få ødelagt deres valgkamp ved at opstille en så kontroversiel kandidat og som i øvrigt og i modsætning til Asmaa er næsten sikker på at komme i Folketinget.
16 kommentarer til “Den ny Asmaa?”
“Men spørgsmålet er, om Enhedslisten endnu engang har råd til at få ødelagt deres valgkamp ved at opstille en så kontroversiel kandidat ”
Men hun er jo kun kontroversiel blandt demokratiske borgere. Ude på fløjen er det jo ikke kontroversielt, og lad os dertil se endnu en kendsgerning i øjnene; der er ikke mange danskere der kender nok til FARC og Columbia til at tage stilling til sagen, ergo bliver det hendes ord mod andres, og hun kan spille på den problematiske terrorlov – det er altid god stil at problematisere terrorloven.
At opstille hende er kontroversielt i forhold til de fleste folks meninger, men for et parti hvor succeskriteriet er 2%, er det nok en ganske smart ide. Det giver opmærksomhed, det giver kant og spørgsmålet om frihedskæmper/terrorist er et godt tema som enhver gymnasieklasse har diskuteret og hvor der altid vil være nogen der tager det “skæve” synspunkt.
Det er da om noget opskriften på at finde vej til 2%. Skulle de da slå på klassekampen (måske endda i CEVEA versionen hvor “direktøren” blev tilgrin overfor Erik Meier i deadline) i stedet. Det virker jo ikke, og SF tager alle disse stemmer.
For folk ude på dette overdrev er det ikke kandidaten der er kontroversiel, men terrorloven og des lige. De elsker en den her slags.
Jeg er enig med #1 at terror-Christine og Enhedslisten kun kan vinde ved at de borgerlige skyder på hende og liste Ø ved næste valg.
Det er givet at mange swing-voters kan blive afskrækket, men mon ikke en stor del af SF’s og socialdemokraternes venstrefløj vil blive helt kåde af den ægte old-school revolutionsromantik og stemme på Enhedslisten nu hvor SF ikke er helt så revolutionære mere.
Yderligere vil al den gratis omtale og eksponering af Enhedslisten og deres formand, den politiske bolledukke Johanne Schmidt Nielsen, sikkert også skaffe nogle stemmer fra den relativt store gruppe af politiske analfabeter som kunne tænkes at stemme på Ø fordi Johanne er smålækker.
Tilføjelse: “Det er givet at mange swing-voters kan blive afskrækket, men disse stemmer ikke på enhedslisten alligevel.
efter at Greenpeace er blevet dømt for terror i Danmark, tror jeg de fleste har indset at terror blot er et gummibegreb som ingen værdi har i sig.
#4
Ligesom racisme, fascisme og light 🙂
En FARC-støtte som parlamentarisk grundlag for en Thorning-regering. Det lyder da festligt!
@ allan
Men ikke desto mindre stadigt et lovbrud. Men herligt at du og enhedslisten så tydeligt markerer jeres foragt for retsstaten.
Det er sikkert også meget bedre at alle hver især gør op med sig selv hvad de synes der er rigtigt og forkert, og vi så dropper alt det reaktionære pjat med lovgivning, domstole osv.
Og hvad betyder slagtninger af columbianere, kidnapninger osv.
Det er da egenligt ikke så slemt – ihvertfald ikke hvis man ikke selv synes det. Herligt menneskesyn.
Tror desværre ikke der kommer nogen reaktion her. Når jeg hører folk der støtter Enhedslisten, synes de stadig det var sejt da Pernille Rosenkrantz Theil lukke ultrakommunisten Lars Grenaa ind til at smide maling på statsministeren. Og jeg tror ikke de vil sætte sig så meget ind i hvilke grusomheder FARC laver, de vil se på sagen og at målet helliger midlet.
Når Asmaa kom i problemer, tror jeg det er fordi Enhedslisten stammer fra hippi-bevægelsen, som gjorde oprør mod autoriteter, kristne prædikanter og familiemønstre, og boede i kollektiv hvor folk røg hash og der var bollerum. Ind kommer en kandidat der er stærkt religiøs og kun giver hånd til det ene køn. Utroligt Enhedslisten ikke selv kunne se hvor forvirrende det så ud.
Men det kunne da være en idé til folk der laver dokumentarfilm, at vi kan se hvad FARC bedriver, og da de er kommunistiske i deres tilgang, kan man jo sætte det i forhold til et andet land i Latinamerika, Cuba, og se om deres drøm om et samfund er så meget bedre, selvom Colombia bestemt ikke fungerer optimalt.
Det kan i øvrigt anbefales at læse Øyvind Kyrø’s bog “Gidsel for fred”, om den danske F.L. Schmidt maskinmester Ulrik Schultz, som i over 7 måneder i 96/97 sad som gidsel hos FARC i den colombianske jungle. Rystende læsning om en sindsyg og morderisk organisation, som hensynsløst og systematisk overtræder alle kodeks for ligitim frihedskamp. Simple og æreløse forbrydere, det er hvad FARC og dets tilhængere og støtter er.
Jeg tror det var Joachim Jakobsen, der i Weekendvisen i forbindelse med byretssagen, gjorde opmærksom på at terror begrebet er ret ligegyldig her.
Der er tale om en person, der støtter en gruppe, der ernærer sig ved bortførelser, narkohandel og mord. Kort og godt kriminalitet.
Referencen til Sydafrika, viser blot, at der er folk på venstrefløjen, der er meget principfaste, og ikke har set at der er noget der ændret siden da. Opstillingen er også udtryk for at Enhedslisten savner den principfasthed i etiske spørgsmål og analytisk klarhed, der kendetegnede de sidste årgange af venstresocialisterne. Det var selvfølgelig også grunden til at Asmaa blev opstillet. Hendes kommentar om kamp mod danske styrker (uden at afsløre hvem i Irak hun egentlig støttede) afslørede en utrolig uvidenhed om forholdene i Irak. Sørgeligt for et parti der for en generation eller to tilbage, om ikke andet var kendt for en omfattende viden om 3 verdens lande, så kunne man være uenig med dem eller ej om konklusionerne.
Men efter ‘klassekampen’ og verdens revolutionen er dukket efter Østblokkens fald, mngler den yderste del af venstrefløjen helt klart orientering punkter.
At de opstiller en FARC-sympatisør virker meget dumt ja, men er der ikke et par stykker her, som glemmer, at det ikke kun er venstrefløjen som kan have problemer med at skelne mellem frihedskæmpere og terrorister? Var det f.eks. ikke Brian Mikkelsen som flere gange besøgte regimet i Sydafrika under Apartheid? Sikkert noget han fortryder idag.
Måske både ekstremer på højrefløjen og venstrefløjen har besvær med at fjerne det ideologiske slør, når de beskæftiger sig med andre regimer.
@ Jørgensen
1) Der er vel forskel på at besøge et land, og så på at støtte det
2) Der er forskel på officielle magthavere og så en flok rabiate kommunister der har kåret sig selv til ledere.
Det betyder ikke at man nødvendigvis er/skal være enig med de officielle magthavere, ikke engang at man mener at de har opnået deres magt legitimt, men at man accepterer at der er nogen aktuelt sidder med magten. Vi har således også diplomatisk forbindelse med både nordkorea og iran samt mange andre.
Uanset hvor lidt man ellers bryder sig om disse regimer, så accepterer vi at de defacto og iøvrigt også dejur sidder med magten. Ergo må vi forholde os til dem.
Det er med andre ord, grotesk at sammenligne et besøg i Sydafrika med at støtte en terrorbevægelse.
11. Sikke dog noget sludder! Nu er der jo blandt andet den indlysende forskel, at Apartheid-regimet er historisk. Det er FARCs aktiviteter ikke helt på samme måde. De er ganske aktuelle.
Hvis jeg kender Brian M. ret, så fortryder han ikke at have besøgt Sydafrika dengang. Hvorfor skulle han dog det?
Det var jo en del af “dialogen med regimet”, at politikere kom der og kritiserede at styret udelukkede store dele af befolkningen fra at deltage i valg mv. Præcis den samme strategi demokratiske regeringer herunder Danmark idag benytter sig af overfor alle andre lande, som man ikke bryder sig om.
Kære Jarl,
du ved jeg synes, denne blog er Danmarks bedste om politik. Men jeg synes ikke det klæder bloggen, at DST (hvem han så end er) kalder Johanne Schmidt Nielsen for en 2politisk bolledukke.” For mig er det på den forkerte side af kvalmegrænsen, fordi det både er sexistisk og nedladende og ikke handler om hendes politiske holdninger eller faglige kvaliteter men udelukkende om hendes udseende og køn …
Hvad siger du ?
14. Kære Annegrethe,
Jeg overvejede at slette kommentaren, men syntes
den talte for sig selv. Derfor lod jeg den stå. At du er kommet til en anden konklusion overrasker ikke og jeg er ikke uenig i at det er en underlødig og plat bemærkning. Men det falder jo tilbage på afsenderen, som jeg ser det.
det har du ret i ….