Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Hvad mener Helle Thorning om aupair-ordningen?

Author icon

Skrevet af

Clock icon

juni 5, 2009

Comments icon

2 kommentarer

Europa-Parlaments-valget er fyldt med reguleringsliderlige kandidater, som med Liberal Alliances Benjamin Dickows ord 'alle er socialister'. Der er dog en enkelt kandidat, der kvalificerer sig til at tage prisen. Det er det nuværende MEP for Socialdemokraterne, Britta Thomsen. Ud over at blive hængt uretmæssigt ud som mand (selv om man da godt kunne være i tvivl, når man ser hendes valgplakater) så har Thomsen ind til videre taget førertrøjen mht. socialistisk overbud ved at forslå gratis Internet til alle og computer til alle børn. I Europa. (Hvorfor ikke hele verden eller galaksen, mens hun er i gang?) Britta Thomsen vil sammen med sin gamle partiformand Poul Nyrup Rasmussen afskaffe aupair-ordningen i Danmark. En ordning som både mange danske hjem er vædlig glade for, fordi de filippinske kvinder giver en hånd med sådan at en travl dagligdag i familierne kan hæge sammen, og som ikke mindst de filippinske kvinder er vældig glade for. De oplever i langt de fleste tilfælde at blive behandlet rigtig pænt. Alt tyder på at de filippinske kvinder faktisk er glade for at få mulighed for at bo og arbejde i Danmark. Men det har feminister som Britta Thomsen og SFs Emilie Turunen set sig sure på. Der eksisterer reelt ikke noget problem og alle er glade, men det gør intet indtryk:

'au pair-ordningen har forvandlet sig til at være en effektiv måde for velbeslåede danskere at købe sig til billig arbejdskraft,” skrev Nyrup og Thomsen forleden i en kronik i Information.

Hvis denne ordning er så slem og forfærdelig, at den skaber en underklasse, hvordan kan det så være at socialdemokraternes partiformand '“ Britta Thomsens partiformand '“ Helle Thorning-Schmidt, selv har gjort brug af aupair-ordningen? Det fremgår i dag af et læserbrev fra Venstres EP-kandidat Kasper Elbjørn i Information fredag, at netop Thorning har gjort brug af ordningen for at få sin hverdag til at hænge sammen.

Det er da noget dobbeltmoralsk, at socialdemokraterne i EU vil afskaffe den frygtelige ordning, som skaber slavelignende tilstande, når den åbenbart er god nok for deres partiformand?

Kunne man håbe på, at bare én enkelt vågen journalist i Danmark ringede til Helle Thorning-Schmidt for en kommentar til partiets mildt sagt modsætningsfyldte holdninger til aupair-ordningen i Danmark?

Og hvad mener filipinerne så selv om den ordning, som de frelste reguleringsliderlige venstreorienterede feminister i Socialdemokratiet og SF vil frelse dem fra?

Update Lørdag. Information ringede faktisk til Helle Thorning-Schmidt for at få en forklaring, men hun havde “ikke tid” (mærkeligt…I wonder why…?)

Men interessant nok skød hendes væbner socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsen Britta “Is she really a man?” Thomsens og Nyrups latterlige forslag ned.

“Helle Thorning-Schmidt havde i går ikke tid til at kommentere sagen, men politisk ordfører Henrik Sass Larsen (S) tager afstand fra sine partifællers krav.

“Vi er ikke helt enige i, at vi skal forbyde au pair. Vi er tilhængere af at sikre dem ordentlige rettigheder, når de er her – både i forhold til løn, arbejdsvilkår og deres retsstilling. Men det er forkert helt at forbyde ordningen, som også er positiv for mange,” siger han.

– Er det fair at arbejde for mellem 42 og 70 kr. i timen?

“Vi vil komme med et samlet udspil i efteråret, hvor vi også fokuserer på løn og arbejdsvilkår, og der må vi se på de præcise forhold,” siger den politiske ordfører.”

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    2 Comments

  1. Rasmus Kristensen

    sagde den 5. juni 2009 kl. 13:24:

    Nu må pressen snart tage sig sammen og stemple folk som ultrasocialister, det er der alt mulig grund til. At gøre au pair til et problem er helt ude i hampen, det gør at mange unge mennesker får lov at få oplevelser langt væk fra deres eget land. Selvfølgelig er der familier der behandler pigerne skidt, men skal det så gå ud over alle?

    Omkring internet håber jeg lidt Britta Thomsen er misforstået. Jeg går ind for internet som negativ rettighed, altså at staten ikke må forbyde folk at gå på nettet, som man i Frankrig prøver at gøre overfor fildelere.

    Hvis derimod det er noget alle skal have, så tør jeg ikke tænke på hvor langsomme forbindelser det bliver, og en ulighedsdebat om at det er synd for nogen at andre har hurtigere forbindelser (rædsel og skræk)

    Dickow har fuldstændig ret i at der er mange socialister… Ikke blot partierne vi kender fra folketinget, men også modstanderbevægelserne. Når jeg hører Junibevægelsen og Folkebevægelsen hører jeg nogen der stadig mener EU skal lave miljøaftaler, kæmpe mod giftige produkter og mod de lange dyretransporter… hvordan skal det gøres uden EU? Hanne Dahl er desuden stærkt imod mere marked og privatiseringer. En skarp konkurrent til Britta Thomsen. Jeg ved godt der er borgerlige kandidater i Folkebevægelsen, men jeg synes de er påfaldende usynlige i debatten. Jeg har hørt Søren Søndergaard været imod fri bevægelse af arbejdskraft, han kan nok godt give hånden til Britta Thomsen.

    Rohde er usympatisk, Bendtsen er på en retrætepost, så jeg ikke forsvare at stemme på andre end Dickow eller en fra hans parti.

  2. Klaus

    sagde den 6. juni 2009 kl. 08:40:

    Vulgariseret kontraktpolitik her og der og alle vegne rider det politiske liv som en mare. For det er til at brækkes sig over, at politikere i dag tror, at de skal sælge handlingsplaner og valgløfter i metermål, hvor målestokken er, at jo mere der laves om på kortest mulig tid, jo bedre.

    Det gør det selvfølgelig ikke bedre af, at handlingsplanerne, der stoppes ned i halsen på de sagesløse vælgere, er skabt af reguleringsliderlige venstreorienterede feminister m/k.

    Kan man ikke stemme på en politiker, hvis kæphest er IKKE at have nogen kæpheste. En der bare ’sælger’ tillid.

Bottom border