Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Under venstrepopulismens banner

Author icon

Skrevet af

Clock icon

august 31, 2009

Comments icon

31 kommentarer

Sidste uge var, som Politikens deltidsmusiker og rådhusplads-aktivist Peter Mogensen plejer at sige det: 'En helt fantastisk uge i dansk politik'. Først fremlagde Claus Hjort Frederiksen en finanslov, hvor man skulle tro, at regeringen var i gang med at købe hele verden. På klods! Det skete i en på alle tænkelige måder hed atmosfære, hvor sveden tapløb af den trinde finansminister. 'En skandale' mente d ´herrer 'Mogensen & Kristiansen' her i weekenden i deres altid veloplagte program på TV2Njus. Måske 'Lille-Søren' a.k.a. spindoktor Søren Møller Andersen skal huske at henlægge næste års finanslovspræsentation til et lokale med aircondition. Det forundrer de fleste på Christiansborg at en gammel partisekretær som Hjorten og hans pressefolk bringer sig i en situation, hvor selv den mest idéfattige journalist på Borgen evner at fange symbolikken med en storsvedende finansminister, der skal sælge 'det glade budskab', om at man til næste år gældsætter landet med yderligere ca. 86 milliarder kr. Dertil kommer hele farcen med finanslovsforslaget der manglede nogle sider blandt andet med dette tal, da det om mandagen tilgik finansudvalget. Finansministerens påstand var at det 'bare var nogle tal' og at han ville forhindre lækager, fordi der var tale om børsfølsomme oplysninger. En helt igennem latterlig påstand.

Der er tilsyneladende stor enighed både i regeringen og opposition om, at den mest effektive måde at komme igennem krisen på er at brænde – med Mogens Glistrups ord – 'milliarder og atter milliarder' af på forbrug og investeringer i den offentlige sektor. Med andre ord: Keynes lever og har det godt. Den borgerlige regering tør ikke at passe på pengene. De vil hellere føre oppositionens politik. Oppositionens svar er endnu mere uansvarligt, da de vil brænde penge af svarende til et budgetunderskud på 120 milliarder kr. til næste år. Anker Jørgensen må vel sidde ude på plejehjemmet på Vesterbro og nikke anerkendende til, at Claus Hjort forleden ligefrem pralede med at investeringerne i det offentlige i 2010 bliver de største siden begyndelsen af 1960'erne. I gamle dage '“ altså sidste år – skosede Hjort ellers socialdemokraterne for at føre politik a la Anker Jørgensen.

Ugens andet højdepunkt blev 'giftermålet' mellem den snu charmør Villy Søvndal og den kølige opportunist Helle Thorning-Schmidt, hvor man i samme ombæring fik præsenteret det længe ventede fælles skatteudspil. 'En fair forandring', hedder i det fælles politik-katalog, der er designet til at lægge de politiske områder, hvor oppositionen har haft store problemer, død.

Jeg må bøje mig for, at S-SF nu endelig har fået noget skattepolitik på hylderne. Det er ikke, fordi der sagligt set er noget at skrive hjem om, men alligevel er det konstrueret ikke så ueffent, hvis formålet er at erobre DF-vælgere tilbage. Villy og Thorning har nemlig valgt en venstrepopulistisk strategi, der henvender sig til taxa- og bodega-segmentet, som efter min hjemmestrikkede definition består primært af arbejdsfolk, faglærte arbejdere, håndværksmestre, førtidspensionister og bistandsklienter. Altså tidligere socialdemokratiske vælgere, der ønsker en garanti for en stram udlændingepolitik, og nogenlunde sikkerhed for at skatten ikke stiger for de mindste indkomster. Til gengæld er det alle tiders med et forslag om en millionærskat '“ dvs. en misundelsesskat '“ på de danske millionærer, som alle ved kun er af ren symbolsk betydning. Provenuet, der ville indkomme, er ubetydeligt. Det er derfor tale om ren Olsen Banden-politik, der taler til de laveste instinkter og småligheden. Det forslag skal sammen med den højere selskabsskat nok blive populært ude på bodegaerne i Underdanmark. Til gengæld bliver S-SF næppe populære på at forhøje cigaretafgiften.

Kunsten er så, at de andre venstrefløjsvælgere '“ skolelærerne, pædagogerne, veluddannede i det offentligt ansatte generelt '“ og sidst men ikke mindst den kulturradikale elite dvs. Georg Metz-segmentet ikke vender sig i foragt over den venstrepopulistiske kurs. Men formentlig satser man helt kynisk på det faktum, at de elitære og veluddannede vælgere omend at de måtte rynke på næsen af populismen, trods alt hader Pia Kjærsgaard så meget at de såmænd nok skal blive hos enten S-SF eller til nød de radikale og Enhedslisten. De har imidlertid ikke andre steder at gå hen.

Søvndal og Thorning forsøger sig i altså i rollen som anti-elitære – præcis ligesom den lille mopsede hjemmehjælper fra Gentofte, Pia Kjærsgaard, Lars 'Lille Lars fra Græsted' Løkke Rasmussen og Moster Skrap alias den lyslokkede fiskerpige fra Hirtshals, Lene Espersen.

Indtil videre må man sige at de har succes med det. Ikke mindst fordi de radikale i kraft Margrethe Vestager og hendes væbner Morten Østergaard insisterer på at agere modpol, som de elitære intellektuelle københavnske cafégæsters og de selvretfærdige degnes talerør og alt det andet, som underdanmark tænder helt af på.

Vestager kan dog også '“ ufortjent '“ risikere at få lidt vælgeropbakning fra alle dem, der mener at dansk politik er blevet et valg mellem højrepopulismen og venstrepopulismen, og som savner, at 'sagligheden' vender tilbage.

S-SF udsætter sig med deres skatteforslag nu for kritik af de borgerlige. Især skatteminister Kristian Jensen er blevet trukket af stalden, og han er en hård modstander på sin hjemmebane. Forleden (26.8) var Villy Søvndal til tælling i en debat på Deadline. Her havde SF-formanden problemer med at forklare, hvorfor en kassedame med 230.000 kr. årligt kun ville få, hvad der svarede til en halv pakke tyggegummi om måneden efter skat, hvis S-SFs skatteforslag blev en realitet. Tal og skat var tydeligvis ikke Søvndals favoritinteresser. Han er bedre til at snakke solen sort om den voksende arbejdsløshedskø, de fattige pensionister, de nedslidte skoler og de udmagrede sygehuse osv.

Og hvad med Lars Løkke? Ja han var væk fra den politiske debat lige bortset fra den ene gang hvor han kommenterede S-SFs millionærskat. Det var skat på hjerner og derfor hjernedødt, sagde en tydeligvis sur og tvær statsminister for snurrende kameraer. For denne præstation indkasserede han – i øvrigt ganske velfortjent – ugens narrehat i Mogensen & Kristiansen.

Mon ikke Løkke bare var under vanlig standard? Jeg tror på, at han kommer i noget bedre form, når vi når den første tirsdag i oktober '“ og senere i november på Venstres Landsmøde. Hvis ikke det sker, så får han problemer. For S-SF alliancen udgør for mig at se den største trussel mod VKO siden 2001.

De borgerlige er ellers godt i gang med at pille S-SFs skatteforslag fra hinanden. Selvom at de røde har accepteret skattelettelserne i skattereformen, så indeholder det så mange afgifter, at det bør være en smal sag for VK også under den kommende valgkamp at forklare vælgerne, at 'Det bliver dyrere at være dansker', hvis de røde kommer til. Men det kræver, at statsministeren snart fremstår noget mere dynamisk end han gav indtryk af i sidste uge.


En færdig mand

Author icon

Skrevet af

Clock icon

august 28, 2009

Comments icon

17 kommentarer

Lige nu sker der en hel del ting og sager i dansk politik, men desværre har jeg dårligt tid til at kommentere det hele. (Det kommer!) Men en ting, skal ikke forbigå mig uden en kommentar med på vejen.

Torsdag kom Megafon med en ny meningsmåling, som må have slået det sidste '“ nitommer store – søm i Naser Khaders politiske ligkiste.

Politiken.dk skrev:

Blot ni procent af de Konservative vælgere mener, at Naser Khader har gjort det ‘godt’ eller ‘meget godt’ i Det Konservative Folkeparti, mens hele 64 procent mener, at han har gjort det ‘dårligt’ eller ‘meget dårligt’.

Faktisk er K-vælgerne en anelse hårdere i deres bedømmelse af Naser Khader end den øvrige del af befolkning.

Her mener 12 procent, at han har gjort det ‘godt’ eller ‘meget godt’ og 58 procent mener, at han har klaret sig ‘dårligt’ eller ‘meget dårligt’.

Ni procent af de konservative vælgere synes altså, at Naser Khader er et hit efter hans store burka-stunt i forrige uge, der har udstillet den konservative ledelse (eller mangel på samme) og som på store stræk har bragt Lene Espersen på kollisionskurs med mange organisationsfolk og støtter. Peter Norsk påstår (endnu) at han er modkandidat til hende på partiets landsråd den 12. september.

Hvad var det lige de konservative håbede på at opnå med at indlemme Khader i folketingsgruppen? Han er jo blevet dansk politiks dødsengel. Partier går nærmest under efter, at han har været i kontakt med dem.

Lene Espersen har tydeligvis valgt den dumstædige jyske-blondine/skrappe-moster attitude, som hun tidligere har haft vældig succes med som justitsminister. Nu har K-vælgerne imidlertid både klart og tydeligt sagt, hvad de mener om Khader og hans burka-stunt – og måske også, hvad de mener om Espersens håndtering af sagen. Denne måling, der dumper Khader noget så eftertrykkeligt, overruler formentlig tidligere interne målinger, der viser, at partiet skal opruste på 'værdidebatten' og forsøge at overhale Pia Kjærsgaard indenom ved at være mere hårde mod indvandrere og især deres islamiske religion.

Espersen kan desuden konstatere, at Khaders kapring af de konservatives integrationspolitik, hvor især burka-forbuddet markerer et kursskifte, ikke ligefrem har båret frugt i form af en større vælgeropbakning. Megafons meningsmåling viser, at K får 11 procent. En marginal fremgang fra de 10,4 procent som “Mr. Ten Percent” Bendt Bendtsen fik skrabet sammen ved valget i november 2007. Espersen har dermed ikke leveret den fremgang, som partifællerne ellers blev stillet i udsigt, da hun blev valgt som ny partiformand sidste år.

Naser Khaders manglende popularitet hos sine partifæller kan ikke overraske nogen. Manden kan ikke finde en valgkreds, der kan give ham valg, og han er i øvrigt grundlæggende ugleset blandt sit nye partis græsrødder. Renegater bliver sjældent populære i deres nye partiers bagland. Den fremmede fugl lever kun på den konservative tops nåde og velvilje. Men der er vel grænser. Det må vel efterhånden snart gå op for – også den konservative partiledelse – at deres nye integrations- og udenrigsordfører ikke er noget trækplaster, men snarere en belastning?

Måske er alternativet bare at lade Naser Khader løbe linen ud. Lade manden opstille i den ligegyldige kreds, der måtte forbarme sig og opstille ham til sidst, og så derefter lade ham ligeså stille glide ud ved næste folketingsvalg. Så er det vælgerne, der har ekspederet ham ud af Christiansborg '“ og den afgørelse kan jo dårligt diskuteres.

Khader vil indtil da helt sikkert stadig gå rundt på Borgens gange, puste sig op overfor journalister og som en anden hanekylling slå sig på brystet for at give indtryk af, at han stadigvæk er en stor og lysende stjerne. Det er han nu ikke. Han ligner tværtimod mest og alt det han er: En helt færdig mand i dansk politik.


K-hovedbestyrelsesmedlem overvejer at udfordre Lene Espersen som formand

Author icon

Skrevet af

Clock icon

august 24, 2009

Comments icon

72 kommentarer

Mange konservative er dybt rystede over at deres partis ledelse med Lene Espersen, Brian Mikkelsen og Henriette Kjær i front har tabt hovedet og vil have indført forbud mod visse muslimske gevandter her i landet.

En af de hårdeste kritikere af Ks burka-forslag er hovedbestyrelsesmedlem Peter Norsk, som også var kandidat til Europa-Parlamentet ved valget i juni. Nu overvejer han at stille op i et kampvalg mod den nuværende partiformand Lene Espersen på partiets landsråd i midten af september.

På Facebook begrunder han sine overvejelser til partifællerne sådan:

'Ledelsen i Det Konservative Folkeparti har totalt fejlet. Hvis der ikke er nogen i folketingsgruppen eller andre mere kvalificerede, som stiller op som formand for partiet på landsrådet den 12. september, så gør jeg det. Jeg kan ikke leve med den ledelse, vi har i dag.'

Norsk er nu ude i et stunt, der minder om sin næsten navnebror Norske (med fornavnet Arno), der i 1987 fik 'his fifteen minutes of fame', da han stillede op imod Svend Auken, som S-partiformand. (Og tabte!) Ingen siger, at Norsk ender med at stille op mod Espersen, men overvejelserne og diskussionerne hos partiets tillidsfolk tyder på en ikke lille utilfredshed med at de konservative forsøger sig som mere populistiske end DF.

Norsk skriver netop i et andet indlæg på Facebook, at han er fortørnet over, at hans gamle parti vil undergrave frihedsrettighederne. Og derfor agter han at udfordre dem, når de ikke længere vil forsvare disse basale rettigheder.

Man kan kun erklære sig enig med Norsk i hans analyse, selvom at han selvfølgelig ikke får held med at vælte nogen som helst. Ikke desto mindre er det alt andet lige pinligt for Lene Espersen, at hun ikke har bedre styr på sit parti, når hun risikerer at blive mødt med en modkandidat kun efter et år i formandsstolen. Et hovedbestyrelsesmedlem er trods alt lidt mere end en eller anden landsbytosse med partibog.

Jeg er ret sikker på, at der nu vil blive gjort store anstrengelser hos de konservative for at tale Peter Norsk fra sit forehavende. Når vi når den 12.9, så bliver der såmænd nok ingen modkandidater mod den siddende partiformand. Men forhåbentlig har Lene Espersen fanget det underliggende budskab!

Update: Peter Norsk har nu på Facebook og på DR2 Deadline mandag officielt tilkendegivet at han ER kandidat til formandsposten. Blandt støtterne er den tidligere KU-landsformand Lasse Bork Schmidt, som på Facebook udtaler: “Peter Norsk har klart min stemme i et kampvalg mod den forklædte DF’er vi har som landsformand lige i øjeblikket!”.

Måske vi er klar til endnu en omgang af “De puniske krige” i det Konservative Folkeparti?

Gi ´dit bud på Rigdomsbarometeret og vind spændende præmier!

Bottom border