Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

K-hovedbestyrelsesmedlem overvejer at udfordre Lene Espersen som formand

Author icon

Skrevet af

Clock icon

august 24, 2009

Comments icon

72 kommentarer

Mange konservative er dybt rystede over at deres partis ledelse med Lene Espersen, Brian Mikkelsen og Henriette Kjær i front har tabt hovedet og vil have indført forbud mod visse muslimske gevandter her i landet.

En af de hårdeste kritikere af Ks burka-forslag er hovedbestyrelsesmedlem Peter Norsk, som også var kandidat til Europa-Parlamentet ved valget i juni. Nu overvejer han at stille op i et kampvalg mod den nuværende partiformand Lene Espersen på partiets landsråd i midten af september.

På Facebook begrunder han sine overvejelser til partifællerne sådan:

'Ledelsen i Det Konservative Folkeparti har totalt fejlet. Hvis der ikke er nogen i folketingsgruppen eller andre mere kvalificerede, som stiller op som formand for partiet på landsrådet den 12. september, så gør jeg det. Jeg kan ikke leve med den ledelse, vi har i dag.'

Norsk er nu ude i et stunt, der minder om sin næsten navnebror Norske (med fornavnet Arno), der i 1987 fik 'his fifteen minutes of fame', da han stillede op imod Svend Auken, som S-partiformand. (Og tabte!) Ingen siger, at Norsk ender med at stille op mod Espersen, men overvejelserne og diskussionerne hos partiets tillidsfolk tyder på en ikke lille utilfredshed med at de konservative forsøger sig som mere populistiske end DF.

Norsk skriver netop i et andet indlæg på Facebook, at han er fortørnet over, at hans gamle parti vil undergrave frihedsrettighederne. Og derfor agter han at udfordre dem, når de ikke længere vil forsvare disse basale rettigheder.

Man kan kun erklære sig enig med Norsk i hans analyse, selvom at han selvfølgelig ikke får held med at vælte nogen som helst. Ikke desto mindre er det alt andet lige pinligt for Lene Espersen, at hun ikke har bedre styr på sit parti, når hun risikerer at blive mødt med en modkandidat kun efter et år i formandsstolen. Et hovedbestyrelsesmedlem er trods alt lidt mere end en eller anden landsbytosse med partibog.

Jeg er ret sikker på, at der nu vil blive gjort store anstrengelser hos de konservative for at tale Peter Norsk fra sit forehavende. Når vi når den 12.9, så bliver der såmænd nok ingen modkandidater mod den siddende partiformand. Men forhåbentlig har Lene Espersen fanget det underliggende budskab!

Update: Peter Norsk har nu på Facebook og på DR2 Deadline mandag officielt tilkendegivet at han ER kandidat til formandsposten. Blandt støtterne er den tidligere KU-landsformand Lasse Bork Schmidt, som på Facebook udtaler: “Peter Norsk har klart min stemme i et kampvalg mod den forklædte DF’er vi har som landsformand lige i øjeblikket!”.

Måske vi er klar til endnu en omgang af “De puniske krige” i det Konservative Folkeparti?

Gi ´dit bud på Rigdomsbarometeret og vind spændende præmier!

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    72 Comments

  1. Persona non grata

    sagde den 24. august 2009 kl. 10:38:

    Jamen, Peter Norsk er jo det, man kunne kalde en storbytosse. Måske skulle du undersøge, hvad han har sagt gennem tiderne, inden du associerer dig med ham. Han er meget, meget rabiat, og hvis man harcellerer over, hvad Mogens Camre og co. har sagt om muslimer og islam, må man omvendt også tage afstand fra Peter Norsks retorik om DF og navngivne politikere fra partiet, ellers er det hykleri.
    Hvorom alting er: I virkeligheden er Peter Norsk radikal og dermed en gøgeunge, der på forunderlig vis har mast sig ind i den konservative hovedbestyrelse. Som Claes Kastholm Hansen skrev i Berlingske Tidende den anden dag, kunne typer som ham og René Offersen ligeså godt være radikale, socialdemokrater etc., men er blevet konservative, fordi de ikke vil associeres med under- og middelklasse-Danmark. Offersen, Norsk og co. er – i hvert fald i egen selvforståelse – fine og fornemme mennesker, der først og fremmest vil betale mindre i skat, og ellers er mere eller mindre ligeglade med mindre sjæles problemer.

  2. Rune

    sagde den 24. august 2009 kl. 11:28:

    Peter Norsk har alle dag vist sig som en dybt usympatisk populist. Han har aldrig været konservativ og bliver det heller ikke.

  3. Helge

    sagde den 24. august 2009 kl. 11:39:

    Lene Espersen er Danmarks svar på Sarah Palin…

  4. L. Rasmussen

    sagde den 24. august 2009 kl. 11:48:

    1. Hvordan “maser” man sig ind i K’s hovedbestyrelse? Har man ikke demokratiske valg til tillidsposter i det parti?

  5. Zorn

    sagde den 24. august 2009 kl. 11:50:

    Hedder han Norsk? Nå, jeg troede, at det var Torsk. Men han burde melde sig ind i Det radikale Venstre. Der er ingen, der tager ham højtideligt hos de konservative. Og han er da også kun kommet i hovedbestyrelsen, fordi han er læge og professor. Men også blandt professorer – eller måske især blandt dem – vrimler det med landsbytosser.

  6. Mogens

    sagde den 24. august 2009 kl. 11:51:

    Jeg ved ikke hvad jeg skal stemme til næste valg!!! Har altid stemt C, men med Khader i gruppen (hvilken fejltagelse, og det synes jeg også FØR Burka-miseren), så ved jeg ikke hvad jeg skal stemme. Hvordan kunne de optage ham i gruppen? Det er mig en kæmpe gåde.

    Og Lene Espersen som formand….tror C ville være bedre tjent med Connie Hedegaard – langt bedre! Hun er da i det mindste en seriøs statsministerkandidat.

  7. Morten Dreyer

    sagde den 24. august 2009 kl. 11:55:

    Det nævnes i den nye bog om Pia Kjærsgaard, at DF i 2001 kæmpede ihærdigt for, at der skulle dannes en ren Venstreregering, da DF var utryg ved de konservative.

    Tiden har vist, at det ikke var helt urigtigt set.
    På mange felter har de konservative haft problemer med et fordomsfrit samarbejde med det faste støtteparti.

    I perioder har konservative ministre nægtet at udlevere forslag til støttepartiet DF før efter det er sendt til aviserne.
    Man har på flere måde drevet chikane imod dem, som skal sikre ministerpensionen.

    En person, som har haft en klar og negativ holdning til DF er netop Peter Norsk.

    Han har det med DF har det med DF, som den skikkelige bondemand havde det med degne i HC Andersens eventyr om Store Klaus og Lille Klaus. Hver gang bondemanden troede eller følte, at der var en degn i nærheden, tabte han fuldstændig besindelsen og enhver form for rationale.
    Det samme gør Peter Norsk med DF. Tror han, at DF er i nærheden, er han straks på vej udover sletterne.

    Det virker som om vi skal have en regeringsomdannelse, hvis hr Norsk skulle blive valgt.

    Men en VO regering kunne være en rigtig god idé.

  8. Peter Duval

    sagde den 24. august 2009 kl. 12:00:

    Espersen, Mikkelen og Kjær

    Tre poliske nulletter i Bendt BenDtsen klassen.
    Man må spørge sig selv, hvad Connie Hedegård laver
    i det parti.

    Den treennighed har absolut INTET, intet at byde på.

    Mage til klovn af Justitsminister skal man lede meget længe efter.

  9. Mogens

    sagde den 24. august 2009 kl. 12:09:

    Connie Hedegaard skal da klart være formand

  10. Christensen

    sagde den 24. august 2009 kl. 12:23:

    Jeg fatter ikke hvad visse kommmentatorer her ser i Connie Hedegaard. Hun er da en tåbelig føletøs, der ikke er i stand til at forholde sig til rationelle argumenter. Jeg så på et tidspunkt en debat i tv, hvor hun ikke evnede at forstå Bjørn Lomborgs ultra simple pointe (at penge kun kan bruges én gang og derfor skal bruges klogt)! Det burde diskvalificere hende fra enhver tillidspost og afholder undertegnede fra at stemme konservativt!

  11. P D Hansen

    sagde den 24. august 2009 kl. 12:35:

    Norsk er alt for liberal til de gammelkonservative principløse populister i K.

    Norsk burde skifte til Venstre eller Liberal Alliance.

    Hvad “Rune” og “Zorn” ovenfor skriver, giver mig blot endnu mindre lyst til at stemme på konservative, der åbenbart er bedøvende ligeglade med frihedsrettigheder.

    Arven fra Højre og adelen fornægter sig tydeligvis ikke.

  12. Gunnar Langemark

    sagde den 24. august 2009 kl. 12:51:

    Her har vi så 12 kommentarer der beskæftiger sig med almindelig sladder og personføleri i stedet for med det fremførte argument.

    Er der da ikke nogen der fatter hvor fundamentalt det er, når man beslutter sig til at knægte hævdvundne frihedsrettigheder?

    Et burkaforbud er simpelthen ikke demokratisk politik.

  13. Povl Hansen

    sagde den 24. august 2009 kl. 12:57:

    Espersen, Brian Arthur, Kjær og Bendt Betjent – nullert, nullert, nullert og nullert!

  14. Ole

    sagde den 24. august 2009 kl. 13:10:

    6. Gør som os andre frafaldne konservative, vi er mødtes i Liberal Alliance, det eneste borgerlige parti som er reformorienteret.
    De konservative har indført planøkonomi med bankpakkerne og fredningen af flexlånerne. efterfølgende har K svigtet egne principper i den såkaldte skattereform, hvor de enste der udviste politisk mandsmod var Anders Samuelsen. De konservatives burka stunt taler for sig selv som en glimrende årsag til at forlade partiet. K mangler mod til konfrontation med DF- DF bør erkende at de har ligeså meget brug for regeringen som omvendt.

  15. Søren

    sagde den 24. august 2009 kl. 13:11:

    Som en der ikke har aktier i det omtalte parti er det her da ganske underholdende 🙂

  16. Helge Iversen

    sagde den 24. august 2009 kl. 13:21:

    Espersens geniale renoveringspulje har betalt for min chefs nye deluxe vinkælder!

    Fantastisk at K vil kæmpe mod ikke-eksisterende bederum på gymnasierne!!

  17. Mogens

    sagde den 24. august 2009 kl. 13:24:

    overvejer også liberal all. Men er det ikke en spildt stemme?

    C får helt sikkert ikke min stemme næste gang.

    Vi har finanskrise og bandekrig og så fremfører de burkaforslaget og bederum. Det er da useriøst i en grad man sjældent har set

  18. Jens

    sagde den 24. august 2009 kl. 14:06:

    Jeg har svært ved at se traditionelle (værdi)konservative vælgere støtte partiet med en skabs-radikal som Peter Norsk i spidsen.

  19. P D Hansen

    sagde den 24. august 2009 kl. 14:44:

    Ja, Peter Norsk må helt klart være radikal eller det, der er værre – for forsvar af frihedsrettigheder er selvfølgelig ikke god konservativ politik.

    Rigtige gammelkonservative er da ligeglade med almuens frihedsrettigheder – og giver gerne burka-klædte kvinder en gang kagstrygning med 27 piskeslag – evt. suppleret med tugthus, gabestok og den spanske kappe. Det virkede fint i middelalderen, så hvorfor ikke nu? Man er vel konservativ…

    Næste skridt er at forbyde bikinien. Ikke fordi den er kvindeundertrykkende, men fordi den stiller en ukristen og usædelig levevis til skue, og det ødelægger tyendets produktivitet.

    Ironi kan være anvendt.

  20. Kommandousen

    sagde den 24. august 2009 kl. 16:41:

    Det er meget forstemmende. Lene Espersen har vist, at hun ikke magter ledelsen af det konservative folkeparti. Selvom Bendt Bendtsen ikke var den største tænker, strateg og leder i folkestyrets historie, så magtede han at holde partiet sammen. Lige siden chefskiftet er det gået galt. Manglende eller forkerte udmeldinger. Siksak kurs. Intern splid. Ã…bne flanker til angreb fra DF. Og senest en fanfare om en værdikamp, som løb af sporet før den var løbet igang. Og det er bare brand ærgerligt. For netop værdikamp diskussionen kunne få De Konservative profileret og igen forankret som ‘det’ borgerlige parti med hjerne og hjerte på rette sted – også i stormvejr og ustabile perioder. Man skal naturligvis aldrig sige aldrig. Men noget tyder på, at det her er begyndelsen til enden for Lene Espersens lederskab. Udnævnelsen af Naser og lancering af hans plansæt var et håb og ønske om en hurtig lavthængende frugt til turbanen. Men pga. både Lene Espersens og Nasers dovenskab, var ideerne ikke ‘tryk-prøvet’ internt før lancering eller også havde man misforstået opbakningens robusthed i gruppen og baglandet. Problemet for partiet og måske Lene’s redning er, at der ikke er en overordentlig stor ledelsesmæssig talentmasse blandt konservative MF’er og ministre – men det betyder måske bare, at partiet forsvinder i glemsel efter et valg, som efter al sandsynlighed bringer magten over i venstre side af salen. Ærmerne skal vist smøges op – og ret hurtigt !

  21. JensH

    sagde den 24. august 2009 kl. 17:32:

    @P D Hansen

    “for forsvar af frihedsrettigheder er selvfølgelig ikke god konservativ politik.”

    Nu var det ikke lige Burka-forbuddet jeg havde i tankerne da jeg skrev, at jeg havde svært ved at se “traditionelle (værdi)konservative vælgere støtte partiet med en skabs-radikal som Peter Norsk i spidsen”. Jeg er ikke selv vildt begejstret for det forslag. Nej, jeg tænkte mere på det Peter Norsk står for i al almindelighed.

    Eksempelvis er Peter Norsk ‘flomme-Europæer’, og der trods alt en stigende EU-skepsis blandt mange traditionelle borgerlige vælgere, herunder ikke mindst blandt traditionelle værdi-konservative vælgere. I det hele taget virker det ikke som om, at ‘det nationale’ betyder noget somhelst for ham. Tværtimod, har han kun foragt til overs den slags. Der må da trods alt være nogle nationaltsindede konservative vælgere tilbage, eller hur?? Senest var Peter Norsk ude at argumentere for amnesti til de afviste Irakiske kirkebesættere, og jeg kan ikke forstille mig ret mange konservative vælgere er enig med ham det. Alt i alt hører han mere til i Det Radikale Venstre efter min mening.

  22. P D Hansen

    sagde den 24. august 2009 kl. 18:51:

    Der er sikkert masser af national-konservative tilbage, især blandt de ældste eller dårligst uddannede vælgere. Folk som helt generelt tror, at man løser problemer med forbud og protektionisme, i stedet for incitamenter og frihed.

    Over for dette står os fæle ultraliberalister, som er bedøvende ligeglade med nationalitet, og gerne åbne grænserne, HVIS til gengæld overførselsindkomsterne sænkes for alle, uanset nationalitet. Folk som gerne overlader velgørenhed til privat initiativ.

    For nogle uproduktive udlændinge er det særdeles attraktivt at komme til Danmark – fordi alle de socialdemokratiske partier i Danmark (inkl. V, K og DF) er tilhængere af relativt høje overførselsindkomster.

    Hvis man sænkede overførselsindkomsterne yderligere – en slags permanent starthjælp til ALLE, uanset nationalitet, så ville mange problemer blive løst. Andre problemer ville sikkert komme til, det erkender jeg.

    Men det er endnu mere naivt, når politikere tror, at folk opfører sig som de får besked på – eller tror at folk har lyst/grund til at integrere sig, når de helt uden at røre en finger kan inkassere en klækkelig bistandshjælp, der er meget bedre, end det de ville få i hjemlandet.

    Nogle vil sikkert mene, at det skulle være “synd” for dem, der ville miste en bistandshjælp. Og det er så kernen i det hele: At en masse forkælede danskere render rundt og forventer at staten skal forsøge dem.

    Jeg må indrømme, at jeg ikke har hørt så meget af Peter Norsks udtalelser. Blot lidt transmissioner fra landsmøder, hvor han lød ganske liberal – ikke bare som en radikal pladderhumanist.

  23. JensH

    sagde den 24. august 2009 kl. 19:14:

    P D Hansen

    “eller tror at folk har lyst/grund til at integrere sig, når de helt uden at røre en finger kan inkassere en klækkelig bistandshjælp, der er meget bedre, end det de ville få i hjemlandet.”

    Hmm, med de holdninger du giver udtryk for i dit sidste indlæg, så tror jeg ikke Peter Norsk er ‘din favorit’. Da den konservative Knud Kristensen for nogle uger siden foreslog en afskaffelse af starthjælpen bakkede Peter Norsk ham op på De Konservatives hjemmeside, (indlæg no. 2):

    http://www.konservative.dk/nytogdebat/nyheder/august/sider/ingenaendringeristarthjaelpen.aspx

  24. Rasmus Kristensen

    sagde den 24. august 2009 kl. 21:16:

    Man føler sig helt hensat til de glade dage i begyndelsen af 70’erne og 90’erne hos de Konservative. Det er underholdene men også trist, da det var dem der gav os Schlüter…

    Jeg synes Peter Norsk lyder som en god liberal når jeg har hørt ham, men desværre værdirelativist, og det har de bestemt ikke brug for. Formand bliver han ikke, så det her handler mere om Lene Espersen. Hun er ikke engang blevet testet som formand ved et folketingsvalg, og det giver alvorlige skår i autoriteten når sådan noget sker. Auken tabte trods alt to valg inden de skiftede ham ud hos S. (ved godt han gik frem, men han blev heldigvis uvenner med midterpartierne)

    Spørgsmålet er hvor de social-konservative (Connie, Per Stig og hvem de ellers er allieret med) står i det her. De vil nok ikke stemme for Peter Norsk, men et autoritetstab hos Lene må give dem lidt selvtillid.

    I øvrigt er jeg spændt på hvordan der bliver taget imod Kristian Thulesen Dahls meldinger i dag. At de lige så godt kunne støtte en rød regering. Jeg synes personligt det ser realistisk ud, DF er enige med S omkring den store stat og S og SF er blevet strammere omkring udlændige, mens der er blevet en tvivl om Lars Løkke på de områder. Og S/SF/DF kan lave flertal, så det kan blive de Radikales død, hvis ingen af de store partier har brug for dem.

  25. Dr. K

    sagde den 24. august 2009 kl. 22:16:

    @ 25.
    En S-SF regering med DF som støtteparti lyder da ret lystig. Holdbarhedsdatoen nok nærmere på linie med en liter mælk!

    Men respekt til Kristian Thulesen Dahl for sit, endnu en gang, strålende spin – som mange tilsyneladende hopper med på….

  26. Rasmus Kristensen

    sagde den 24. august 2009 kl. 22:45:

    @Dr. K

    Hvorfor tror du ikke på det? Det sker ikke på denne side af et valg, men hvis vi får en rød regering tror jeg ikke DF vil stoppe med at presse på og forsøge at få indflydelse. Jeg ser mange ligheder i holdninger, mens S og SF ser ud til at være langt fra de Radikale.

    Men jeg håber da du har ret, jeg tør ikke tænke på den skade en sådan regering kan forudsage…

  27. Jimmi Kristensen

    sagde den 24. august 2009 kl. 22:53:

    Han fortjener al mulig støtte, Lenin Espersen er jo intet andet end Pia Ks nikkedukke og en populistisk pladespiller, hvor pladen er slidt og i hak og det tydeliggøres da kun yderligere hvis man kigger på væbneren skabs-SFeren Mike Legarth.
    Det er nok mission impossible, men kun rart at nogen tør sende et signal overfor alle de djøf’ere som sætter egen karriere ove alt andet, selv de bedste idealer.
    Kun rart at nogen tør holde fanen højt og vise at de er i politik for at kæmpe for idealerne ikke for taburetter.

  28. Zorn

    sagde den 25. august 2009 kl. 06:53:

    Læste lige på Facebook hos Peter Norsk, at han endegyldigt har besluttet at stille op. Det ser ud til, at vi får en ny splittelse hos de konservative. Men hvad så? Partiet er jo allerede splittet i en nationalkonservativ og liberal fløj. Men hvad laver liberale som Peter Norsk og Rune Kristensen i et KONSERVATIVT parti? Ud med dem, så de konservative igen kan blive, hvad der er formålet med partiet, nemlig konservative. Og det er altså nationalkonservative, da man ikke kan være konservativ uden at være national. Lad os få Gud, Konge og Fædreland tilbage!

  29. Zorn

    sagde den 25. august 2009 kl. 06:57:

    PS. Jeg omtalte Peter Norsk og KU-formand Rune Kristensen som liberale. Men det er altså den type liberale, der – i lighed med Anders Samuelsen – ønsker starthjælpen afskaffet, så alle indvandrerne kan få fordoblet deres bistandshjælp. Og det har vel ikke meget med sand liberalisme at gøre?

  30. McSmack

    sagde den 25. august 2009 kl. 07:36:

    Trist at se et alt i alt sympatisk parti gå i spåner.

    Det kan godt være, at revolutionen æder sine egne, men det gør tøjlesløs og uigennemtænkt populisme også (modsat den tøjlesløse men gennemtænkte populisme, som DF forvalter med stor dygtighed).

    K skal nok overleve næste valg, men de får smæk. De er ganske enkelt ikke dygtige nok. Selv har jeg alt overvejende stemt K i knap 20 år, men det sker næppe mere.

  31. Jimmi Kristensen

    sagde den 25. august 2009 kl. 08:00:

    Zorn, den cocktail kan du få ovre hos DF, vi er nogle som ikke bryder os om mere gud (religion), mere konge (monarki og politikervælde) eller mere fædreland ( Stat, velfærdsfascisme og statsmagt)….
    Men du kan få det hele ovre os DF, som man tydeligt ksan se er det bare lidt anderledes ord for hvad socialister også tror på.
    Konservative burde hellere styrke civilsamfundet, familien og de civile instititutioner, fremfor socialismen og dens stat.

  32. Torben

    sagde den 25. august 2009 kl. 08:23:

    Der er en meget tydelig tendens til, at alt hvad der smager af eftertanke eller sympati med ikke-hvide danskere skyldes gøgeungeri eller skabsradikale holdninger.

    Nu har jeg diskuteret en del med Peter Norsk, og som ægte liberal irriterede hans konservative holdninger, inkl. nærmest ubetinget forsvar for Bush 43, mig temmeligt grumt. Det er sandt, at han ikke er lige så lavpopulistisk som Lene E., ligeså uigennemtænkt som Brian M. eller lige så skinger som Henriette K.

    Men at det skulle være en ulempe i en politisk bevægelse, der om nogen bunder i kontinuitet, velovervejede valg og, ja, store tanker, det er sgu svært at forstå. Man kunne jo spørge Zorn m.fl. om ikke de bare skulle pakke sig over til DF, hvor smædeord er mere velsete end argumenter?

  33. Jimmi Kristensen

    sagde den 25. august 2009 kl. 08:27:

    Og hvorfor Statan skal vi smide endnu flere millioner efter kongehuset, nu når vi skal spare.

  34. Preben Ottesen

    sagde den 25. august 2009 kl. 11:33:

    Held og lykke til Peter Norsk.

    Godt at flere og flere i partiet har modet til at gøre op med Danmarks Sarah Palin.

    Populistdronningen er jo slet ikke “simply the best”.

  35. Jesper Skov

    sagde den 25. august 2009 kl. 12:32:

    I alt det her virvar kommer jeg til at tænke på, at man måske nok har undervurderet Bendt Bendtsens evner internt i partiet. Selvom han ikke var en mand, der imponerede på TV eller var den store strateg bag regeringen, så kan man da vist roligt sige, at han var langt bedre end den nuværende formand til at holde baglandet i ro.

  36. Jens

    sagde den 25. august 2009 kl. 13:08:

    @Jimmy Kristensen

    “Og hvorfor Statan skal vi smide endnu flere millioner efter kongehuset, nu når vi skal spare.”

    Netop derfor. Komgehuset er populært, og i en tid med krise og arbejdsløshed er det vigitgt at give folket lidt “Pomp and Circumstance”. Bare tænk på hvor populære de store udstyrsfilm fra Hollywood var i 1930’ernes depressions-ramte USA. I krisetider som disse må folket afledes lidt fra den grå og triste virkelighed, og hvad bedre til det formål end kongehuset i ‘fuld ornat’??? Alternativet kunne blive optøjer og revolution, og det ønsker du da vel ikke her i lille Dannevang, vel??

  37. Ulla Jacobsen

    sagde den 25. august 2009 kl. 13:39:

    Claus Hjort:

    “Danskernes lønninger er for høje”.

    Jamen, så lad os dog forgylde Prins Henrik & Co. endnu mere. En joke!

  38. Zorn

    sagde den 25. august 2009 kl. 14:50:

    @Jimmi Kristensen

    Nej, naturligvis ønsker du ikke konservatisme med Gud, Konge og Fædreland. Men du er jo heller ikke konservativ, men derimod kulturradikal. Og kulturradikalismen er konservatismens modsætning.

    Jeg synes, at der er fint, at Lene Espersen, Brian Mikkelsen og Henriette Kjær m.v. gør op med den liberalistiske fløj i partiet og vender tilbage til konservatismens basale rødder. Men det er jo nok, fordi jeg selv er konservativ.

  39. Zorn

    sagde den 25. august 2009 kl. 14:54:

    PS. Hvad angår Dansk Folkeparti, så er de da alt for venstreorienterede/midtsøgende til at være ægte konservative. Men, indrømmet, der er da to gode konservative i deres folketingsgruppe, Søren Krarup og Jesper Langballe. Resten er vist socialdemokrater.

  40. Persona non grata

    sagde den 25. august 2009 kl. 19:01:

    Torben,kommentar 33, skriver, at Norsk hverken er lavpopulistisk eller skinger. Øh, nå. Inden jeg beviser, at det lige netop er, hvad han er, vil jeg sige, at jeg har forståelse for, at mange konservative ikke bryder sig om burka-forbudet. Selv går jeg kun ind for et delvist forbud, altså hos offentlige institutioner og myndigheder.
    Jeg mener også, det er helt legitimt, når en del konservative ikke bryder sig om et tæt samarbejde med Dansk Folkeparti, men der er forskel på at være kritisk over for et parti og at komme med så rabiate udtalelser som de nedenstående af Peter Norsk. Mon ikke et par af hans støtter falder fra, efter de har læst det følgende?
    ('¦)Folketingskandidat i Hvidovre, Peter Norsk, sagde, at Dansk Folkeparti antaster den personlige frihed. Han kaldte det ophidsende og uantageligt, når ekstreme muslimer chikanerer og håner de danske jøder, men Dansk Folkeparti gør sig skyldig i det samme, sagde Peter Norsk. På samme måde er det også betænkeligt, når medlemmer af Dansk Folkeparti skærer alle muslimer over én kam og ønsker dem tilbage til “muslimland”. Det er ligeså uantageligt, sagde Peter Norsk til landsrådet, der kvitterede med klapsalver. (Vejle Amts Folkeblad, d. 25.10.04)
    “De danske nationalisters holdning til det muslimske mindretal i Danmark befinder sig i dag på samme primitive stade, som mange hvides holdning til de sorte gjorde det i Sydstaterne i USA i 1950'²erne. Der er principielt ingen forskel på det daværende ønske i sydstaterne i USA om at adskille befolkningen i sorte og hvide og på nutidens danske nationalisters opdeling af befolkningen i muslimer (dem) og ikke-muslimer (os). Per Brogårds (daværende formand for Dansk Folkepartis Ungdom i Københavns Kommune) indlæg er groft diskriminerende og konfliktskabende. Prøv at indsætte ordet jøder i stedet for muslimer. Gør man det, skulle man tro, at det drejede sig om et avisindlæg fra 1930'²ernes Tyskland. Hvad er det egentlig, som Per Brogård og hans ligesindede ønsker? Er det, at muslimerne deporteres? Er formålet med de fremmedfjendske indlæg at oppiske en stemning i befolkningen, så muslimerne bliver interneret i lejre med henblik på efterfølgende deportering?” (Jyllands-Posten, d. 27.12.05)
    “Hvis der skal reddes tre mennesker, der er ved at drukne, op af vandet: en jøde, en kristen og en muslim, så ønsker Dansk Folkeparti kun at redde jøden og den kristne og vil lade muslimen drukne.” (P1-debat, 31.10.06). Læs mere her: http://kortlink.dk/wordpress/6w5c

  41. Torben

    sagde den 26. august 2009 kl. 08:26:

    @41
    Jeg er enig med Norsk i, at mange DF’ere — hvad enten vi taler vælgere eller politikere — har et chokerende lavt bundniveau, så snart talen falder på muslimer.

    Det er som om mange mennesker ikke har fattet forskellen på at svine folk til for deres person og at kritisere dem for deres opførsel. Med udtryk som ‘avler som rotter’, ‘en pest over Europa’, ‘Alle Vestens lande er infiltreret af muslimerne – nogle af dem taler pænt til os, mens de venter på at blive nok til at få os fjernet’, ja, så er det sgu svært at se forskellen til USAs sydstater.

  42. Jens

    sagde den 26. august 2009 kl. 09:42:

    -> #42 Torben

    “sgu svært at se forskellen til USAs sydstater.”

    Sammenligningen mellem det DF ønsker og så de Amerikanske sydstater før borgerretsbevægelsen viser med alt tydelighed hvilket histoireløst tågehorn Peter Norsk i virkeligheden er.

    I de Amerikanske sydstater var kodeordet “segregation”, d.v.s. adskillese mellem hvide og sorte, og det lige fra offentlige toiletter til skolesystemet. Det DF kræver af indvandrere er at de ‘integrerer’ sig ind i det Danske samfund, (nogle vil sige DF ønsker ‘assimilering’), hvilket er det stik modsatte af “segregation”.

    Man kan som Peter Norsk hylde den multikulturelle idelogi, som slår til lyd for, at Danmark under ingen omstændigheder må stille krav til indvandrere om at integrere sig i det Danske samfund, men at disse skal beholde deres kultur fra hjemlandet, uanset hvor meget den så end strider imod de normer og værdier der eksisterer i det Danske samfund. Det kan Norsk jo mene som han vil, men det fritager ham ikke for at gøre sit ‘hjemmearbejde’ ordentligt før han slynger den slags grove beskyldninger ud i æteren. Det andet giver ærlig talt indtrykket af Peter Norsk som en af disse ’storbytosser’, der ser sig selv som intellektuelt højt hævet over ‘kolonihave-Danskeren’, men som når stykket ikke har noget at have denne indbildskhed i.

  43. Lasse Grosbøl (V)

    sagde den 26. august 2009 kl. 13:15:

    @ Jens

    “… som slår til lyd for, at Danmark under ingen omstændigheder må stille krav til indvandrere om at integrere sig i det Danske samfund …”

    Det her er et sædvanligt stråmandsargument. Jeg kender ikke nogen borgelige politikere der “under ingen omstændigheder” kræver at invandrere integrerer sig. Det er simpelthen løgn.

    Omvendt kan man naturligvis heller ikke sige at Danmark svarer til de Amerikanske sydstater eller at DF ønsker apartheid (segregration).

    Dog kan man sige at DF ind i mellem fører forslag til torvs der alene er rettet mod muslimer, f.eks. burkaforbuddet, halalforbud, mandlig omskæringsforbud, osv. (I de sidste to tilfølde rammer forbuddet selvfølgelig også jøder – det er defor de aldrig bliver til noget, men DF ´s hundefløjtepolitik er indiskutabelt rettet mod muslimerne.)

    Det er også rimeligt at påpege at DF indimellem bruger en særdeles hård tone overfor muslimer, som vi næppe ville acceptere hvis de blev brugt over for andre befolkningsgrupper.

    Jeg vil vove den påstand at vi er blevet døve over for indholdet af deres ord, fordi vi er blevet vænnet til en ekstraordinær skinger tone i debatten fra hhv. multikulturalisterne og de nationalkonservative.

    F.eks er udsagnet om at “muslimer er en pest over Europa” rystende. Prøv at bruge det om andre befolkningsgrupper og lyt efter.

    At påpege dette fritager til gengæld ikke indvandrere fra at tage ansvar for deres eget liv og deres opførsel i Danmark.

    Men når man, som jeg, kender flere hårdtarbejdende og lovlydige muslimer der er en nettogevinst for Danmark, så forekommer debatten unødigt hysterisk.

    Det er ikke kun DF’s fejl, men de bliver nødt til at bære noget af skylden.

    mvh
    Lasse Grosbøl

  44. Jens

    sagde den 26. august 2009 kl. 13:59:

    @Lasse Grosbøl

    “F.eks er udsagnet om at 'œmuslimer er en pest over Europa' rystende.”

    Ja, det ville have været “rystende” hvis det altså var det der var blevet sagt. Jeg formoder du henviser til MF Jesper Langballe (DF), som ganske rigtigt af bl.a. Birthe Rønn Hornbech er blevet tillagt at skulle have udtalt ovennævnte i en Folketingsdebat. Problemet er, at det har Langballe bare aldrig nogensinde sagt. Han sagde at “Islamismen er en pest over Europa”, og udtalelsen var selvfølgelig inspireret af Hartvig Frish’s bog “Pest over Europa” fra 1933, (som omhandelede fascismens og nazismens fremmarch i Europa). Som Langballe selv efterfølgende har forklaret:

    “Men når jeg i Folketinget 31. maj 2002 karakteriserer islam med udtrykket  »Pest over Europa « '“ med henvisning til Hartvig Frischs bogtitel fra 1933 om periodens totalitære systemer '“ og når jeg udtrykkeligt flere gange fastslår, at jeg ikke taler om muslimerne som befolkningsgruppe, men om religionen som totalitært tankesystem '“ og når Birthe Rønn Hornbech så gudhjælpemig i en bog gentagne gange citerer mig for at sige, at muslimerne er en pest over Europa '“ er det så ikke en tilsvarende løgn?”

    http://www.danskfolkeparti.dk/Jesper_Langballe_Den_%C3%A6dle_kunst_at_formidle.asp

    Er du uenig i at islamismen er udtryk for en totalitær tankegang?? Angående Peter Norsks holdning til ‘integration’ var det forkert at bruge udtrykket “under ingen omstændigheder”. Indrømmet. Men der er ingen tvivl om, at han tilhører den multikulturalistiske fløj i den Danske udlændingedebat, (“Multikultur” skal ikke forveksles med multietnisk), og at han intet har til overs for ‘det nationale’. Derfor hører han vel heller ikke til det Konservative Folkeparti med dets historie mht. netop ‘det nationale’, men derimod snarre hos det kosmopolitiske Radikale Venstre.

  45. Zorn

    sagde den 26. august 2009 kl. 14:04:

    @Lasse Grosbøl og Torben

    I er nogle citatfuskere. Jesper Langballe sagde – med udgangspunkt i et berømt historisk citat – at islamismen var en pest over Europa. Altså ikke muslimerne.

    I 30erne udgav den socialdemokratiske professor og folketingsmand Hartvig Fritch en bog, der hed “Pest Over Europa”, hvor han advarede imod de totalitære ideologier såsom fascismen, nazismen og kommunismen.

    Det er i denne kontekst, at Langballes udtalelse i Folketinget skal læses.

  46. Zorn

    sagde den 26. august 2009 kl. 14:07:

    @Jens

    Tak for bidraget. Langballe lagde jo retssag an imod Rønn Hornbeck, fordi hun forvanskede hans udtalelse i en bog. Hun blev tvunget til at rette sit fejlagtige citat. Derfor er det utroligt, at Grosbøl og Torben fremturer med den samme løgn.

  47. Magda S.

    sagde den 26. august 2009 kl. 14:58:

    @ Zorn

    Hvis du ser i Jens’ citat fra Langballes egen hånd, vil du se, at Langballe selv mener, at han taler om religionen islam som pest over Europa, ikke om islamismen.

  48. Jens

    sagde den 26. august 2009 kl. 14:58:

    @Zorn

    “Langballe lagde jo retssag an imod Rønn Hornbeck, fordi hun forvanskede hans udtalelse i en bog. Hun blev tvunget til at rette sit fejlagtige citat”

    Ja, Langballe vandt i retssalen, men ikke det efterfølgende ’slag’ i medierne. RønnHornbech var fræk nok til at gå til medierne, og udlægge dommen som en sejr for hende, og da hun på det tidspunkt var feteret medie-darling, (som såkaldt “anstændig borgerlig”), så åd journalisterne hendes ‘fortolkning’ af dommen råt, og derfor er det nok blevet indtrykket hos mange, at Langballe rent faktisk sagde “muslimer er en pest over Europa”, (hvad han altså aldrig har sagt, og også har en domstols ord for han aldrig har sagt). Senere blev Rønn Hornbech som bekendt Integrationsminister, og man må sige hendes stjerne i medie-verden er dalet noget siden da 🙂

  49. Jens

    sagde den 26. august 2009 kl. 15:03:

    @Magda S

    Er du snotdum eller bare alternativt begavet?? Når man som Langballe omtaler islam i skikkelse af “religionen som totalitært tankesystem” så mener man naturligvis islamismen, d.v.s. islam i udformningen af en politisk idelogi. Og islamismen som en politisk idelogi har sandt for dyden et “totalitært tankesystem”. Der er ikke noget at komme efter.

  50. Zorn

    sagde den 26. august 2009 kl. 15:12:

    Tak for hjælpen, Jens. Det er jo lidt underligt, at dem der beklager Dansk Folkepartis kritiske tone overfor islamismen, samtidig er de første til at bruge alverdens skældsord samt citatfusk imod Dansk Folkeparti. Selv nazi-kortet bruger man imod dem, selv om intet parti vel er mere positiv overfor Israel end netop DF.

  51. Magda S.

    sagde den 26. august 2009 kl. 15:22:

    @ Jens

    Takker for rosen.

    Tænk, jeg vidste ikke, at der er nogen, der sætter lighedstegn mellem islam og islamisme.

    Så blev jeg så meget klogere.

  52. Lasse Grosbøl (V)

    sagde den 26. august 2009 kl. 15:24:

    @ Jens m.fl.

    Nu fusker i altså!

    Jesper Langballe sagde at “islam var en pest over Europa”, han brugte IKKE ordet islamisme. Det er rigtigt (som BRH har medgivet) at han ikke brugte ordet muslimer, men det er det fuldkommen absurd at skelne mellem en religion og dens tilhængere, som også BRH gjorde gældende!

    Læs mere her:
    http://www.domstol.dk/KobenhavnsByret/nyheder/domsresumeer/Pages/DomisagmellemdetofolketingsmedlemmerJesperLangballeogBirtheRoennHornbech.aspx

    Jeg er ikke uenig i at islamisme er en totalitær ideologi (eller måske rettere flere ideologier) – men jeg synes dog der indimellem går lige lovlig meget “Zions Vises Protokoller” i debatten.

    I øvrigt kunne jeg have brugt andre citater; F.eks har medlemmer at DF udtalt at muslimer er en kræftsvulst (Louise Frevert) og at der ingen forskel er på islam og islamisme (Peter Skaarup).

    I begge tilfælde blev udsagnene trukket helt eller delvist tilbage, men hvad hjertet er fuldt af flyder munden over med, som man siger. Det er i hvert fakd en effektiv måde at fremføre en holdning der er populær blandt ens medlemmer men uacceptabelt i den brede befolkning: at tale over sig og så trække sine udtalelser tilbage.

    Set i det lys mener jeg min kritik er berettiget.

    Det kan I så være uenige i.

    Jeg har f.eks. også hørt menige medlemmer af DF komme med udsagn som “en god muslim er en død muslim”. Det er den en af konsekvenserne af den benhårde debat vi har om muslimer i Danmark. Grænserne for hvad der er acceptabelt har flyttet sig en hel del.

    Jeg synes ikke vi skal holde op med at diskutere de negative sider af indvandring, men jeg mener stadig at bundniveauet i indvandringsdebatten er umådeligt lavt.

    Det er mit egentlige anbringende.

    mvh
    Lasse Grosbøl

  53. Lasse Grosbøl (V)

    sagde den 26. august 2009 kl. 15:38:

    Her er Langballes oprindelige citat:

     »… vi har sagt, at islam skal bekæmpes, for selvfølgelig skal den da det, ligesom nazismen og kommunismen skulle bekæmpes. Men der er tale om en åben kamp med ord i modsætning til dem, som er opflammet af islam og bruger ganske andre midler og udøver terror. (…) Se, jeg er nødt til at sige nu, at jeg har beskæftiget mig med islam som teolog ca. 10 år. Og det, mener jeg selv, forholdsvis kvalificerede standpunkt, jeg har dannet mig, er, at islam og kristendommen og kristenheden ikke kan trives i en fredelig sameksistens i det samme land, og at islam er en tikkende bombe under den vestlige verden med den tilstrømning, vi har, herunder Danmark, et synspunkt, som nu bekræftes af respekterede og fremragende folk som Poul Erik Andersen og Helle Merete Brix, der i den nye bog om islam, Islam i Vesten '“ På Koranens vej?, gør opmærksom på det samme. Ja, det var egentlig det, jeg ville sige. Der er ikke tale om at tale nedsættende om mennesker. Der er tale om at bekæmpe en religion, som med det gamle udtryk af Hartvig Frisch er en pest over Europa. « (Fra Folketingets talerstol, 31.5.2002).

    (Jeg har citatet fra Rune Engelbrecht blog, hvilket kvier mig umådelig meget! Men jeg kan ikke finde den fulde tale, eller så omfattende et citat, andre steder.)

    Jeg har svært ved at få øje på de forbehold der kvalificerer at ordet islam skal opfattes som islamisme.

    Hvis I har hele talen og kan vise at Langballes citat er taget ud af sammenhæng, må I meget gerne vise det. Jeg vil ikke afvise det. Jeg har bare aldrig set det argument fremført. Jf. udskriften fra Københavns Byret, hvor BRH blev frifundet, siger Langballe jo selv at han “sprang nogle mellemregninger over”.

    Det vil jeg give ham ret i.

    Hvis han mente islamisme og ikke islam, kunne han jo bare sige dét. Ellers er der tale om alvorligt sprogligt sjusk.

    mvh
    Lasse Grosbøl

  54. Jan Christensen

    sagde den 26. august 2009 kl. 16:13:

    Du er en hykler, Lasse Grosbøl, for Peter Norsks (og mange andre konservative for den sags skyld) citater er mindst ligeså slemme, som dem medlemmer af Dansk Folkeparti er kommet med, men det ser du ikke som et problem, for han taler jo om de onde, onde DF’ere, der har så mange mord, overfald, trusler om- og opfordringer til vold på samvittigheden.
    M.h.t. Louise Frevert: Hvor mange DF’ere tror du så lige det er, der bifalder hendes retorik?
    Når du bliver noget ældre tror jeg, du vil fortryde, at du brugte så mange kræfter på at bekæmpe DF og i stedet mere eller mindre ignorerede faren ved islamismen.

  55. Lasse Grosbøl (V)

    sagde den 26. august 2009 kl. 17:13:

    Kære Jan Christensen

    Jeg vil bede dig om at læse mit oprindelige indlæg. Læse det, ikke bare skimme hen over det, med din forudindfattede læsebriller på. Hvis du læste det, ville du vide at jeg ikke er en hykler. Derfor vil jeg ignorere din kritik.

    Mht. Louise Frevert har jeg hørt flere DF’ere bifalde hendes retorik, ligesom partiet jo ikke ekskluderede hende efter hendes udtalelser. Hun vedblev med at være spidskandidat i København, omend hun tydeligvis ikke var populær i toppen af partiet.

    Desuden ignorer jeg aldeles ikke faren ved islamismen. Jeg anerkender blot ikke at det er det altoverskyggende problem i Danmark idag. Det er vores skæve omfordelingspolitik.

    En skinger indvandringsdebat overskygger fuldstændig for at vi får flyttet nogen hegnspæle på det område.

    Jeg har heller intet imod at Venstre samarbejder med DF på de områder hvor vi kan blive enige. Det gælder også vores nuværende stramme indvandrings- og flygtningepolitik.

    Jeg vil dog have lov til at tage afstand fra de dele af DF’s politik og retorik jeg er uenig i.

    På det punkt er DF’ere nogen ømskindede nogen. I tager substantiel kritik af Jeres politik meget, meget personligt.

    mvh
    Lasse Grosbøl

  56. Magda S.

    sagde den 26. august 2009 kl. 20:01:

    Det er tankevækkende i hvilken grad DF’ere altid – ganske dygtigt – formår at få trængt kritikere af deres politik i defensiven med angreb om, at man – såfremt man kritiserer dem – ikke anerkender faren ved islamismen. DF’erne vil ganske enkelt ikke acceptere, at vi er nogle der mener, at der er vigtigere problemer i verden end islam.

  57. JensH

    sagde den 26. august 2009 kl. 20:25:

    @Magda S

    “at der er vigtigere problemer i verden end islam.”

    Name one please. OG jeg stemte altså Venstre ved sidste valg.

  58. Lasse Grosbøl (V)

    sagde den 27. august 2009 kl. 09:45:

    Efter mine citater fra Folketingets talerstol og byretten, vil Jens, Zorn, mv. fastholde deres påstand om at Langballe brugte ordet islamisme og ikke islam om pesten over Europa?

    mvh
    Lasse Grosbøl

  59. Jens

    sagde den 27. august 2009 kl. 10:48:

    -> #60 Grosbøl

    Jeg tror det ligger under vores ambitions-niveau at gå ind i den slags udsigtsløse ordkløveri med en type som dig. Jeg holder fast ved mine tidligere indlæg om hvad Langballe rent faktisk sagde og hvordan det skal forståes/tolkes. EOD.

  60. Lasse Grosbøl (V)

    sagde den 27. august 2009 kl. 11:37:

    Så noterer jeg mig bare at i ikke underkender citatet i kommentar nr. 54, og at ordet islamisme ikke blev brugt på folketingets talerstol.

  61. Auberon Herbert

    sagde den 27. august 2009 kl. 13:22:

    —> Zorn:

    Uanset hvad du mener om Norsk og de forskellige fløje hos KF giver det altså ikke mening at tale om dem som ‘kulturradikale’, eller som ‘kulturradikale’ og ‘liberalister’ som værende det samme. Norsk er i nogen meningsfuld forstand hverken ‘kulturradikal’ eller ‘liberalist’, men nærmere (efter eget udsagn) en stor politisk beundrer af George W. Bush . . . . .

  62. Zorn

    sagde den 28. august 2009 kl. 08:32:

    @Lasse Grosbøl

    Du og andre påstod, at Jesper Langballe havde sagt, at muslimer var en pest over Europa. Men det var citatfusk.

    Islamisme er den politiske overbygning på islam. At påstå at islamisme ikke har noget at gøre med islam, er plat og svindel

  63. Zorn

    sagde den 28. august 2009 kl. 08:37:

    @Auberon Herbert

    Norsk er afgjort ikke konservativ, men snarere moderat liberal med tydelige kulturradikale træk. Generelt er han en forvirret sjæl, der intet aner om politisk idehistorie jvf. hans mange udsagn om, at de konservative forlod den nationale holdning i 1915, da man skiftede navn fra Højre til Det konservative Folkeparti.

  64. Zorn

    sagde den 28. august 2009 kl. 08:41:

    @Magda

    Der var også mange – ja, faktisk de fleste – der undervurderede faren ved nazismen i 30erne. Totalitære ideologier er farlige. Uanset om det er nazisme, fascisme, kommunisme eller islamisme.

    Tænk på, hvad der ville have sket, hvis Hitler havde haft atomvåben. Og tænk på, hvad der vil ske, hvis islamisterne får fingre i atomvåben.

  65. Lasse Grosbøl (V)

    sagde den 28. august 2009 kl. 08:43:

    @ Zorn

    “Men det var citatfusk.”

    Jeg medgiver at citatet var ukorrekt, men fastholder at det essensentielt er identisk, idet man ikke kan skelne mellem en tro og de troende.

    Men jeg trækker gerne mit oprindelige udsagn tilbage. I sammenhængen i min oprindelige postering kan I bruge Louise Freverts “kræftsvulst” citat.

    “At påstå at islamisme ikke har noget at gøre med islam, er plat og svindel”

    Hvem har gjort det?

    mvh
    Lasse Grosbøl

  66. Zorn

    sagde den 28. august 2009 kl. 10:15:

    @Lasse Grosbøl

    Nu vrøvler du igen. Man kan godt fordømme f.eks. Jehovas Vidner uden dermed at fordømme alle dem, der er med i denne sekt.

    Iøvrigt er religionskritik en god ting, især hvis religionen også er en totalitær politisk ideologi.

  67. Lasse Grosbøl (V)

    sagde den 28. august 2009 kl. 10:59:

    @ Zorn

    Hvis du siger: “Jeg fordømmer Jehovas Vidner” hvordan er det så ikke ikke et angreb på alle medlemmer?

    Og jeg mener også at religionskritik er en god ting. Men det er ikke det vi diskuterer.

  68. NielsC

    sagde den 28. august 2009 kl. 13:38:

    Her er lige et link til et par saudiske tegninger om Burka’er, for lige at løsne stemningen. Det er ikke bare ‘nogle af os’ der synes de er a pain in the ass.
    http://saudijeans.org/2009/08/27/two-cartoons/#comments

  69. Jonas Petersen

    sagde den 29. august 2009 kl. 15:03:

    Interessant som det et være nationalkonservativ er blevet lig at være en nationalchauvinistisk socialdemokrat, der mener de borgerlige frihedsrettigheder og retssikkerhed er noget pjat…

    Jeg har længe haft samme indtryk af partiet, så glæder mig da, at de selv indrømmer det nu 🙂

Bottom border