Efterår i De Tre K'ers tegn

Krise, Klima og Kommunalvalg. Det er dagsordenen for VK-regeringen i dette efterår. Det er ikke det samme som at man vil foretage sig en masse aktivt med nye initiativer osv. For det vil man ikke. Der er al for lang tid til næste valg, så hvis der økonomisk '“ ovre på den anden side af recessionen '“ er penge i kassen til nye gaver dvs. flere offentlige udgifter, så vil det først ske til den tid.

Den økonomiske krise ser ud til at blive en hård recession, som stadig vil genere en hel del flere arbejdsløse i en rum tid frem. Der er altid en forsinkelse på før det vender igen. Men det er slet ikke urimeligt at forestille sig, at arbejdsløshedskurven er knækket et års tid før folketingsvalget senest skal afholdes i efteråret 2011. Arbejdsløsheden er stadigvæk den knag, som Socialdemokraterne tør hænge deres hat på. Problemet er, at midt i '“ hvad der er udråbt som den største økonomiske krise siden 30'erne, ja så holder regeringen og DF fortsat akkurat skansen mht. vælgeropbakning i meningsmålingerne.

I finansloven vil der sikkert dukke tidligere reelt afsatte offentlige midler op, som efter at blive rullet ind i det rette indpakningspapir bliver præsenteret som “nye penge”, der skal bruges til at “kickstarte” dansk økonomi igen. Det er typisk fremrykkelse af offentlige investeringer og den slags. Oppositionen vil rituelt hyle op om, at det er ALT for uambitiøst, for sent og at regeringen i det hele taget snyder på vægten samt har foræret 'det offentliges penge' til 'de rige' og privathospitalerne.

Mit bud er at de optimistiske toner, der lige nu slås an i erhvervsliv og blandt økonomer vil tage til i styrke i løbet af efteråret, og at en fornemmelse af at det nu går den rigtige vej vil hjælpe regeringen i meningsmålingerne og måske endda også ved kommunalvalget. Lars Løkke Rasmussen har i sin politiske karriere altid været velsignet med en heldig hånd i svære situationer. Hvis fremgangen bliver så stærk at tilstrækkeligt med nye jobs opstår – vil det blive uhyggeligt svært for oppositionen at overbevise et befolkningsflertal om, at Løkke ikke duer.

Og hvad har oppositionen egentlig på hånden? Salig Svend Auken mfl. lagde ikke skjul på at de var imod den stramme udlændingepolitik, som også S bakker op om. I den aktuelle strid om de afviste asylsøgende irakeres ophold i Brorsonskirken er især Socialdemokraterne under lup, hvorvidt de kan være ligeså faste i kødet som VKO, når det gælder opbakningen til systemets beslutning om udvisning. Viger S herfra, så vil de være under hård og formodentlig effektiv beskydning fra VKO frem mod næste valgdag, at man er faldet tilbage til de gamle synspunkter, hvor landets grænser skal stå på vid gab for alverdens økonomiske flygtninge.

I skattepolitikken har socialdemokraterne allerede gjort sig sårbare ved at vade ret og lige ind i de borgerliges fælde. S har således varslet 'skattestramninger for de rigeste' i det udspil, der skulle komme her i efteråret. De borgerlige er allerede begyndt at slibe knivene og slikke sig om munden med udsigt til at angribe socialdemokraterne, som dem, der vil indrette et samfund, hvor det IKKE må kunne betale sig at arbejde.

Måske kan S 'håbe' på, at Lars Løkke ikke formår at lave en klimaaftale, men det er nok lige et nummer for kynisk og urealistisk at tiltro dem det. Socialdemokraterne vil sammen med resten af folketinget bakke Løkke op indtil klimatopmødet er overstået. Har han så ikke leveret en aftale, når man er fremme ved snorene, så vil de nok falde over ham, men indtil da giver de ham selvfølgelig et positivt medspil. Det er både i Danmarks, verdens og ikke mindst deres egen interesse '“ og så må folk som Barack Obama og alle de andre store kanoner trods alt tilskrives en hvis afgørende hovedrolle i sagen. En fornuftig klimaaftale kan umuligt alene hænge på Løkkes skuldre.

Selvom at statsministeren således må siges at have kalenderen fuld i efteråret, så skal han nok blive kritiseret af medier og oppositionen for at foretage sig for lidt uden nogen større strategi for hvor han vil hen. Det er man jo så vandt til med Anders Fogh Rasmussen. Jeg tror Løkkes tilgang '“ i hvert fald lige her og nu – mere ligner en Poul Schlüters i hans første regeringsår, hvor man tager bestik af situationen dag til dag, men altså ikke laver (alt) for mange forkromede planer/drejebøger eller en egentlig strategi. Måske fordi man fortsat mangler lidt selvtillid på posten og/eller fordi den økonomiske situation fortsat mås siges at være usædvanlig, plus at der stadigvæk er ret lang tid til valget.

Vi mangler i hvert fald at se, hvad Lars Løkke Rasmussens politiske program indeholder. Ikke engang korrekturerne til et program er det muligt at ane. En række yngre Venstrefolk blev i foråret sat til at politikudvikle på en række områder, og de har også fået skrevet en række nye forslag ned, der i øvrigt er blevet samlet og sammenskrevet af Indenrigs- og socialminister Karen Ellemanns nye spindoktor, Martin Vith. Sidstnævnte er blandt Løkkes fortrolige og har desuden i stigende grad spillet en betydende rolle i Venstres valgkampe de sidste 15 år. Topledelsen i V er ovenud tilfredse med resultatet og flere yngre folk som blandt andre Jacob Jensen, Sophie Løhde og Peter Christensen står på spring til nye (minister)poster og opgaver. Hvad så med de mange '“ ukendte – politikforslag? Ja foreløbig skal de indgå '“ hvis det er muligt '“ i partiets kommunalvalg eller også bliver de 'sparet' til den dag, hvor Løkke vælger at “trykke på knappen”, så de kan indgå i Venstres næste valgprogram.