Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

En færdig mand

Author icon

Skrevet af

Clock icon

august 28, 2009

Comments icon

17 kommentarer

Lige nu sker der en hel del ting og sager i dansk politik, men desværre har jeg dårligt tid til at kommentere det hele. (Det kommer!) Men en ting, skal ikke forbigå mig uden en kommentar med på vejen.

Torsdag kom Megafon med en ny meningsmåling, som må have slået det sidste '“ nitommer store – søm i Naser Khaders politiske ligkiste.

Politiken.dk skrev:

Blot ni procent af de Konservative vælgere mener, at Naser Khader har gjort det ‘godt’ eller ‘meget godt’ i Det Konservative Folkeparti, mens hele 64 procent mener, at han har gjort det ‘dårligt’ eller ‘meget dårligt’.

Faktisk er K-vælgerne en anelse hårdere i deres bedømmelse af Naser Khader end den øvrige del af befolkning.

Her mener 12 procent, at han har gjort det ‘godt’ eller ‘meget godt’ og 58 procent mener, at han har klaret sig ‘dårligt’ eller ‘meget dårligt’.

Ni procent af de konservative vælgere synes altså, at Naser Khader er et hit efter hans store burka-stunt i forrige uge, der har udstillet den konservative ledelse (eller mangel på samme) og som på store stræk har bragt Lene Espersen på kollisionskurs med mange organisationsfolk og støtter. Peter Norsk påstår (endnu) at han er modkandidat til hende på partiets landsråd den 12. september.

Hvad var det lige de konservative håbede på at opnå med at indlemme Khader i folketingsgruppen? Han er jo blevet dansk politiks dødsengel. Partier går nærmest under efter, at han har været i kontakt med dem.

Lene Espersen har tydeligvis valgt den dumstædige jyske-blondine/skrappe-moster attitude, som hun tidligere har haft vældig succes med som justitsminister. Nu har K-vælgerne imidlertid både klart og tydeligt sagt, hvad de mener om Khader og hans burka-stunt – og måske også, hvad de mener om Espersens håndtering af sagen. Denne måling, der dumper Khader noget så eftertrykkeligt, overruler formentlig tidligere interne målinger, der viser, at partiet skal opruste på 'værdidebatten' og forsøge at overhale Pia Kjærsgaard indenom ved at være mere hårde mod indvandrere og især deres islamiske religion.

Espersen kan desuden konstatere, at Khaders kapring af de konservatives integrationspolitik, hvor især burka-forbuddet markerer et kursskifte, ikke ligefrem har båret frugt i form af en større vælgeropbakning. Megafons meningsmåling viser, at K får 11 procent. En marginal fremgang fra de 10,4 procent som “Mr. Ten Percent” Bendt Bendtsen fik skrabet sammen ved valget i november 2007. Espersen har dermed ikke leveret den fremgang, som partifællerne ellers blev stillet i udsigt, da hun blev valgt som ny partiformand sidste år.

Naser Khaders manglende popularitet hos sine partifæller kan ikke overraske nogen. Manden kan ikke finde en valgkreds, der kan give ham valg, og han er i øvrigt grundlæggende ugleset blandt sit nye partis græsrødder. Renegater bliver sjældent populære i deres nye partiers bagland. Den fremmede fugl lever kun på den konservative tops nåde og velvilje. Men der er vel grænser. Det må vel efterhånden snart gå op for – også den konservative partiledelse – at deres nye integrations- og udenrigsordfører ikke er noget trækplaster, men snarere en belastning?

Måske er alternativet bare at lade Naser Khader løbe linen ud. Lade manden opstille i den ligegyldige kreds, der måtte forbarme sig og opstille ham til sidst, og så derefter lade ham ligeså stille glide ud ved næste folketingsvalg. Så er det vælgerne, der har ekspederet ham ud af Christiansborg '“ og den afgørelse kan jo dårligt diskuteres.

Khader vil indtil da helt sikkert stadig gå rundt på Borgens gange, puste sig op overfor journalister og som en anden hanekylling slå sig på brystet for at give indtryk af, at han stadigvæk er en stor og lysende stjerne. Det er han nu ikke. Han ligner tværtimod mest og alt det han er: En helt færdig mand i dansk politik.

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    17 Comments

  1. Rune

    sagde den 28. august 2009 kl. 22:30:

    @ Jarl

    Jeg er overordnet ikke uenig i din analyse, men jeg synes du tillægger meningsmålingen mere end, hvad der giver mening: at han er upopulær hos vælgerne. Den statistiske usikkerhed er inden

  2. Rune

    sagde den 28. august 2009 kl. 22:31:

    .. forskellen mellem de konservative og resten af vælgerkorpset og at der skulle være en sammenhæng med burka-sagen er en anelse søgt.

  3. Zorn

    sagde den 29. august 2009 kl. 07:28:

    Det er helt tydeligt, at de konservative er splittet i to fløje: En liberal og en nationalkonservativ. Den liberale fløj er repræsenteret af Peter Norsk og KU-formanden Rune Kristensen, men de er i håbløst mindretal. Den nationalkonservative fløj repræsenteres af Lene Espersen, Brian Mikkelsen og Henriette Kjær, men har også stor støtte i baglandet – og blandt de unge konservative. Her er f.eks. et indlæg fra Jyllands-Posten af næstformanden for Konservative Studenter i Ã…rhus:

    http://jp.dk/opinion/breve/article1795176.ece

    Hvis den nationalkonservative fløj virkelig maser på og sætter dagsordenen, så vil det blive et stort problem for vores andet nationalkonservative parti, Dansk Folkeparti.

  4. toft

    sagde den 29. august 2009 kl. 11:57:

    Ikke helt ordret, men spørgsmål til Khader:”Hvorfor tror du så mange mener, du har gjort det dårligt”? Svar: “ØH det må du spørge dem om”. En temmelig uoverkommelig opgave. Tåbeligt svar.

    En anden lille “observation” eller tager jeg fejl?

    Under “Helle og Villy” pressemødet blev Thorning spurgt, om hun ville være støtte for en regering, hvor hun ikke kunne få indflydelse på skatte- og invandrerpolitik. (De ultimative krav). Hun svarede, at det ville hun IKKE med det antal mandater S har. Søvndal fortsatte, at en tidligere statsminister ville have sagt, at han ikke svarede på hypotetiske spørgsmål.

    Blev hun ikke her “irettesat” af onkel Villy?

  5. Niels Damgaard

    sagde den 29. august 2009 kl. 12:10:

    dumstædige jyske-blondine/skrappe-moster attitude = Danmarks svar på Sarah Palin

    Ligheden mellem de to kvindelige populister er skræmmende!

  6. Lars

    sagde den 29. august 2009 kl. 13:31:

    @4

    Blev hun ikke her 'œirettesat' af onkel Villy?

    Det var ikke sådan jeg opfattede det. Jeg hørte det som afslappede Villy gjorde grin med strenge Fogh, der bare affærdigede spørgsmål som “hypotetiske”.

    Hvilket var lidt sjovt, fordi der var mindst et par gange senere på pressemødet, hvor Villy/HTS syntes at spørgsmålene blev lige hypotetiske nok.

  7. Ole

    sagde den 29. august 2009 kl. 13:37:

    Jarl jeg er meget enig i din analyse af Khader, men det var vel bare en parentes i ugens forløb.
    En stor svedende Hjort fremlade en finanslov med underskud af episke dimensioner og den eneste kritik var at underskuddet ikke var 30% højere – der blev heller ikke stillet spørgsmål ved den manglende strukturelle balance mellem indtægter og udgifter.
    Rød stue smider Vestager ud (hun skal dog stadig stemme for alt hvad Helle og Villy bliver enige om i ene rum).
    Vestager fremlægger en hæderlig skattepolitik der snigløber rødstues planer
    Rød stue præsenter en skatteplan som sikrer mindre vækst og velstand, men sikrer at alle bliver lige fattige – de vil heller ikek gøre noget ved den strukturelle uballance og aflevere ligesom VKO regningen til næste generation.

  8. Søren Seerup

    sagde den 29. august 2009 kl. 14:11:

    Enig med Ole. Khaderhistorien er sjov, men i stigende grad uinteressant. Lad os høre den liberale blogs syn på den finanspolitiske udvikling (der efter min mening er så katastrofal, at man skulle tro, at Khader også havde haft en finger med i spillet her).

  9. JensH

    sagde den 29. august 2009 kl. 15:36:

    “Blev hun ikke her 'œirettesat' af onkel Villy?”

    Mon vi en dag kommer til at høre følgende:

    “Det Helle mener er….”

  10. Ole

    sagde den 29. august 2009 kl. 17:48:

    @JensH
    Mon vi en dag kommer til at høre følgende:
    'œDet Helle mener er'¦.'

    Nej det komme vi aldrig til at høre, fordi efter næste valgnedelag til Helle Torning bliver hun erstattet formentligt af Mette Frederiksen.

    Helle og Villy presser de radikale på en meget uklog måde – samtidigt vil højredrejede socialdemokrater være meget betænkelige ved den skattepolitik som vil fjerne deres arbejdspladser – ikke alle socialdemokrater er ansat i staten og sikret mod arbejdsløshed – de vil finde andre til repræsentere dem – DF eller Venstre vil høste på dette udspil.

  11. JensH

    sagde den 29. august 2009 kl. 18:40:

    ->#10 Ole

    Nu behøver HTS vel ikke at være statsminister for at opleve Villy Søvndal fyre denne ‘klassiske’ sætning af. Da Ritt Bjerregård udtalte de bevingede ord om “at det Svend mener er…” var Socialdemokratiet altså i opposition. Så alt det kræver er et fælles pressemøde med HTS og Villy Søvndal.

    Iøvrigt deler jeg dit håb om, at HTS og Rød blok lider et valgnederlag næste gang.

  12. Per Hansen

    sagde den 30. august 2009 kl. 20:34:

    Prøv lige at høre landets justitsminister Brian Arthur demonstrere at han har ordet i sin magt:

    http://www.youtube.com/watch?v=y2n4SkWQiNc

    Magen til klovn at høre på!

  13. Jan P

    sagde den 31. august 2009 kl. 15:25:

    Du er for haard ved Khader. Han har masser af fejl og mangler, men han er en af de meget faa i dansk politik, som har betalt med egen krop og sikkerhed for sine politiske meninger. Han har mod, ogsaa naar det koster noget. Det er der god grund til at have respekt for i disse snik snakkende spin tider og det er mit indtryk at befolkningen kvitterer.

    Der er et ubehageligt skingert Khader-nedgoerende aerinde i den danske debat pt, som afspejles i indlaegget. Det er selvfoelgeligt dejligt at lune sig ved journalisternes konsensusarne, men kritikken er ikke reel, og han er langt fra faerdig som toneangivende vaerdi-politiker. Proev at laese hans indlaeg paa Berlingske net, han er jo en rock stjerne.

  14. Jarl Cordua

    sagde den 31. august 2009 kl. 15:42:

    13. Tak for indlægget fra Naser Khaders hastigt svindende fanklub. I kan snart holde møde i en telefonboks.

    Er du sikker på at det er Naser selv, der skriver sin blog på berlingske.dk? Jeg læste Egon Balsbys kommentar i dag i samme avis. Han tvivlede på, at Khader evner at formulere sig så godt på skrift.

    Jeg deler til fulde Balsbys skepsis.

    Khader rockstjerne? Det er sgu længe siden.

  15. NielsC

    sagde den 31. august 2009 kl. 20:00:

    Man kan sige meget om Khader, men i Burka diskussionen er han nu ikke helt alene. , se Tarak Omars artikel i Berlingske idag, og Mona Eltahawy i Jyllands Posten. Det kan godt være, at den her sag betyder Khaders farvel, men hvis nogen tror at diskussionen forsvinder så –
    “Mona Eltahawy benytter desuden sit besøg til at blande sig i debatten om et burkaforbud. Hun finder det fornærmende, at kvinder går rundt med ansigtet tildækket.

     »For mig er ansigtet essensen af menneskelig kommunikation, og ved at tildække det sletter man kvinderne fra samfundet. Jeg kan se, at kun ganske få går med burka i Danmark, men jeg vil have den bandlyst i hele verden. Ikke kun i Europa, også i Egypten og i Saudi Arabien, « siger Mona Eltahawy, som sagtens kan forstå, at burkaen er til megen debat i Danmark.
     »I har demokrati og mener dybest set, at alle skal have lov til at gøre, som de selv synes. Men jeg kan ikke støtte noget, som virker fornærmende mod kvinder, bare fordi nogle kvinder har valgt at leve med det”
    http://jp.dk/indland/aar/kriminalitet/article1800430.ece?page=2

  16. Tarik Hussein

    sagde den 1. september 2009 kl. 06:59:

    Selv om jeg også var uenig med Khader i burka-sagen og selvom manden ikke er et akademisk eller politisk fyrtårn, forstår jeg slet ikke, hvad det er, Jarl har så meget imod ham, at han helt overser Khaders tapre og prisværdige sider.

  17. Jarl Cordua

    sagde den 1. september 2009 kl. 08:01:

    16. Såre simpelt. Naser Khader er dybt utroværdig – og går ikke af vejen for at stikke en plade, når han er presset. Det forhindrer ham dog ikke at føre sig frem, som Guds gave til menneskeheden, hvilket er mildt sagt patetisk at overvære.

    Men du har ret i, at man stadig kan have megen sympati for Khaders modige optræden under Muhammed-krisen. Men at manden lever under politi-beskyttelse gør ham jo ikke til en dygtig eller troværdig politiker.

Bottom border