Kategorier

En weekend i kampvalgets tegn II

I weekenden på det Radikale Venstres Landsmøde finder der et tæt kampvalg sted om landsformandsposten mellem Klaus Frandsen (45) og Mikkel Sarbo (33).

Forhistorien er, at de radikale har den mærkelige regel, at deres landsformand ikke må være folketingspolitiker. Ikke desto mindre har man ofte set at netop denne post har været et springbræt til en plads i folketingsgruppen eller '“ i partiets gode gamle dage '“ en ministerpost. Her tænker jeg på karriereforløbet hos tidligere landsformænd som Margrethe Vestager og Johannes Lebech.

Partiets nuværende og mangeårige formand Søren Bald havde egentlig tænkt sig at fortsætte, men blev pludselig mødt af en modkandidat '“ Mikkel Sarbo '“ og ret hurtigt herefter valgte Klaus Frandsen også at stille op. Begge de sidstnævnte har været med i partiet i mange år '“ og stort set hele vejen rundt – respekteret for deres engagement. Bald '“ som havde et mere end anstrengt forhold til Vestager '“ valgte herefter at trække sig på posten og tilbage står nu valget mellem Sarbo og Frandsen.

Klaus Frandsen er klart ledelsens foretrukne kandidat. Han er privat ven med Vestager '“ og blandt andet derfor – ventes resten af ledelsen at støtte hans kandidatur. Opbakningen fra Vestager mfl. gør ham til en klar favorit, men uanset hvem man taler med i partiets bagland, så ventes opgøret alligevel at blive tæt. Buddene går på 60-40 eller måske 55-45 i Frandsens favør.

Eller som flere iagttagere samstemmende siger: ' Det bliver formentlig tættere end folk forventer'

Hvorfor nu det?

Frandsens både styrke og handicap er, at han er ledelsens darling. Toppen har fra begyndelsen opgivet at styre/manipulere de delegerede, da disse diskrete overtalelsesforsøg har det med at virke kontraproduktivt hos de radikale. Desuden forbindes Frandsen at være en københavnsk kandidat, mens Sarbo er nordjyde. Det kan måske rykke nogle jyder i Sarbos favør. Endelig hævder nogle, at der er mange RU’ere – dog ikke RU officielt – der står bag Sarbos kandidatur '“ og netop dette sidste kan være afgørende, da 'partiets unge blomster' kan være i stand til at mobilisere ganske mange '“ om end et ukendt antal – stemmer. Derudover vil den lille håndfuld tiloversblevne Helvegister og die hard anti-Vesteragerianere/”blåskjorter” støtte Sarbo.

Hos de radikale foregår kampvalg på en særdeles urban måde, hvor blodet ikke på helt samme måde sprøjter, som man kan opleve det i andre partier. Det går lidt ud over underholdningsværdien at 'ufine tricks' er dødsstødet for en formandskampagne '“ hvis nogen altså overhovedet overvejer det, så derfor har man ikke set og vil man ikke se kandidaterne gøre de større udfald mod hinanden. Begge giver såmænd indtryk af at være både sympatiske og oprigtigt engagerede mennesker.

Begge d'herrer har på udmærket og seriøs hvis beskrevet dem selv, baggrund og deres holdninger på diverse hjemmesider. Et af fællestrækkene er i øvrigt at de begge har en baggrund i det private erhvervsliv og må siges at opfylde alle fordommene mht. at tilhøre 'den kreative klasse'. Organisationslivet i partierne plejer jo ellers gerne at være noget primært offentligt ansatte føler, at de har tid til, og derfor må man da gratulere de radikale med, at det er lykkedes dem at få andre kandidater til at stille op, der har en anden profil end den sædvanlige.

Spørger man i baglandet, så er én af forskellene, at Frandsen især er fokuseret på at udvikle/trimme den radikale organisation til en kampagneorganisation, mens Sarbo mere ligner den traditionelle landsformandstype, 'der har en politiker i maven', og som derfor – hævdes det – er mindre interesseret i organisationens trivsel og udvikling. At der eksisterer denne forskel vil Sarbo formentlig næppe anerkende, men målt på de svar, som han giver i de radikales debatfora, fremstår Sarbo nok som den mindst reformivrige af de to kandidater.

Hvad sker der hvis Frandsen vinder? Resultatet vil formentlig blive vurderet som at 'ledelsens mand' har vundet med grønt lys til at gå i gang med en proces, der skal toptune og modernisere organisationen til en ny medievirkelighed og fremtidens politiske valgkampagner.

Hvis Sarbo vinder? Formentlig vil der ske nogenlunde det samme i organisationen bortset fra, at Vestager på dagen alt andet lige vil se ud som om, at hun er blevet tilføjet et nederlag af sine egne. Vestagers selvtillid vil dermed få endnu et knæk i den endeløse række af fiaskoer under hendes ledelse. Den udlægning vil hun naturligvis ikke anerkende, men det vil iagttagere ikke desto mindre konkludere, hvis Frandsen taber. Sarbo selv har ingen interesse i at tale den konflikt op, så han vil helt sikkert erklære sig enig i Vestagers udlægning af landsmødets trufne beslutning uanset om han i øvrigt vinder eller taber.

Det bliver under alle omstændigheder spændende at følge slaget på lørdag i Nyborg!

N.B. RU støtter officielt ingen af formandskandidaterne, oplyser de ungradikales landsformand Emil Dyred.

KANDIDAT VED KOMMUNALVALGET? ANNONCER PÃ… JARLS BLOG!

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

13 kommentarer til “En weekend i kampvalgets tegn II”

Hej Jarl

Tak for gode analyser op til weekendens landsmøder.

P.S. Klaus Frandsen er med K 🙂

Hmm, kampvalg om landsformandsposten i det Radikale Venstre. Er det ikke lidt som at søge stillingen som Kaptajn på Titanic i minutterne efter isbjerget er blevet ramt??

@3 hehe

Er problemet ikke for de Radikale, at lige til højre for dem ligger LA, og lige til venstre SF?

LA er lidt mere liberale og markedsøkonomisk orienteret (altså lidt til højre i fordelingspolitikken) og næsten identisk i værdipolitikken. Omvendt overhaler de Radikale SF venstre om i Værdipolitikken med er tilgengæld rygende uenige i Fordelingspolitikken.

For tæt et samarbejde med Rød stue skubber/skræmmer borgerlige radikale over til LA; og for tæt samarbejde med Blå stue skubber/skræmmer andre radikale over til SF.

Er der grund til at håbe/tro, at blokpolitikken engang er ovre, og vi får nogl brede samarbejde/kompromis henover midten? eller skal vi vænne os til populistisk blokpolitik?

Kære Jarl,

Spændende analyse af formandsvalgkampen i RV.

Du har dog ikke ret i, at Radikal Ungdom støtter Mikkel Sarbo.

Radikal Ungdom ønsker organisationsforandringer i RV, der sikrer en standhaftig politisk ledelse med gennemslagskraft, helt anderledes kommunikations- og kampagneformer og fornyet engagement, der gør det attraktivt for yngre radikale at lægge en indsats i partiet.

Hvem, der skal stå i spidsen for den proces, blander vi os ikke i.

Venlig hilsen

Emil Dyred
Landsformand for Radikal Ungdom

5. Kære Emil,
Tak for din kommentar. Jeg er af en kilde blevet oplyst op om, at RU støtter Sarbo. Det afviser du er tilfældet og det må jeg jo tro er sandt.

Men kan du så give mig et bud på, hvor mange RU’ere, der deltager i formandsvalget – og hvordan de i procent vil fordele sig på de to formandskandidater?

Jeg tænker naturligvis på, om det evt. forholder sig sådan at RU officielt forholder sig neutral i valget, mens et flertal støtter Sarbo. For hvis det er tilfældet så holder min analyser på dette punkt måske alligevel vand.

Du skriver, at RU ønsker “organisationsforandringer m.v.” Det kunne i så fald tyde på, at der også er RU’ere, der støtter Klaus Frandsens kandidatur.

Alt godt – og godt valg

Jarl

Kære Jarl,

Jeg tror for at være ærlig, at der er en del af de (forholdsvis få) ungradikale delegerede, der endnu ikke har taget stilling – mig selv inklusiv. Men blandt de, der har, er det nogenlunde fifty-fifty, og jeg ved positivt, at der er ungradikale, der har deltaget aktivt i begge kampagner.

Vores ønske om organisationsforandringer er lanceret før Klaus Frandsens kandidatur, så din analyse om at vi alligevel skulle støtte en kandidat, holder ikke. Desuden går en del af vores konkrete forslag (bl.a. om helt at afskaffe den tåbelige konstruktion, landsformandsposten er) imod begge kandidaters holdninger.

I øvrigt interessant at du ikke har kastet et blik på kampen om næstformandsposten i partiet – der er i hvert fald set fra min stol langt mere på spil både organisatorisk og politisk end i landsformandsvalget.

Venlig hilsen

Emil Dyred

7. Hej Emil.

Jeg bilder mig nu heller ikke ind, at jeg sidder med hele overblikket.

Derfor er jeg glad for at du kommenterer her. Det gør alt andet lige både mig og læserne lidt klogere på, hvad valget går ud på.

Så tak for dine kommentarer her.

Kunne man få dig til at spå lidt om udfaldet?

Mht næstformandsposten. Mener du seriøst at Zenia Stampe kan slås af hende udfordreren hvis vigtigste argument for at stille op er at hun pludselig har “god tid”? Hvem støtter Vestager her?

vh

Jarl

Jeg synes det er svært, for alvor at tolke noget politisk eller strategisk ud af resultat af det formandsvalg, når nu valgkampen handler om størrelsen på den radikale hovedbestyrelse, overgangen fra RU til partiet, partiets sektorudvalg og andre meget, meget, helt utroligt spændende(!) organisatoriske diskussioner.

Det med at Hanne Jakobsen havde god tid som pensionist og at Zenia også havde sit folketingskandidatur at tænke på kunne være en eufemisme for at Zenia måske netop ikke lægger de timer i hvervet som næstformandskabet for Det Radikale Venstre kræver og at hun i stedet bruger hvervet til at skaffe sig medieadgang for at kunne blive valgt til folketinget…

Jarl: nej folkepensionisten ( som forøvrigt har været involveret i modstanden mod eu fronten og bl.a er med i sag mod lars lykke og per stig) har da ikke en chance mod Zenia Stampe.

Men det bliver alligevel spænende, at se hvor mange, som med forskellige berundelser, lige skal sende en hilsen, til The raising star hos de radikale.

Mit indtryk at der vil findes nogen som egentligt er pænt politisk enige med Zenia, som vil stemme imod hende fordi de synes, at hun fylder for meget ( Nogen er tosset over konge- replublikaner-sjovet som de synes tog fokus fra eu-valgkampen).

Næstformandsposten er ikke vildt vigtig, det er Zenia som har gjort den vigtig. Titel har da hjulpet på hendes adgang til medierne. Noget hun ifølge mig har gjort bragende godt. Men det er lidt en gratis omgang at støtte, hvem som helst, mod Zenia, i værste fald får man bare en karakterløs næstformand og så er man tilbage ved det gamle.

Selv om Vestager er ung og sidder meget tungt nu, så kan Zenia stemmetal måske ses som en tidlig forkamp om den næste formand ( altså den politiske på Christiansborg).

Til indlæg 11:
Der er enkelte rigtige observationer i dit indlæg, men Zenia – rising star, hmmmmm?

Hendes stemmetal og interne placering på den radikale liste ved de seneste folketingsvalg…

2001: 302 stemmer / nr. 3 ud af 5 radikale kandidater i kredsen
2005: 1097 stemmer / nr 3 ud af 3 radikale kandidater i kredsen
2007: 646 stemmer / nr 4 ud af 11 radikale kandidater i kredsen

Lukket for kommentarer.