« Søndag med kommissæren | Forside | Og hvilken planet lever I så på….? »
Medier udråber Frank Jensen som “Byens konge”
Af Jarl Cordua | 15. september 2009
Kommunalvalgkampen i København ser ud til allerede at være afgjort. Selv en ved festlige lejligheder selverklæret borgerlig avis som Berlingske Tidende lægger sig – efter i sidste uge at have publiceret en Gallup-måling – også fladt ned og helgenkårer socialdemokraternes overborgmesterkandidat, Frank Jensen.. Hans politiske modstandere peger ellers på, at Jensens politiske program indenfor integration mv. enten allerede er gennemført eller indgår i den aktuelle politik, men den varme luft interesserer ikke medierne. De har allerede bestemt hvad udfaldet skal være, her mere end to måneder før valgstederne åbner. Hvad sker der ellers på rådhuset og i københavnsk politik? SFs Bo Asmus Kjeldgaard lader fortsat sine omgivelser vide, at han ikke helt har opgivet drømmen om at iføre sig byens gyldne kæder. DF har fundet deres sag at gå til valg på. Ikke overraskende bliver det: Nej til moskéer. Til gengæld er der forvirring i signalerne fra Socialdemokraterne. Og hvad har Ritt Bjerregaard imod Bakkesangerinder? Læs hele analysen, som jeg skriver for lokalavisen Bryggebladet her.
KANDIDAT VED KOMMUNALVALGET? ANNONCER PÅ JARLS BLOG!
Emner: | 3 kommentarer »
15. september 2009 kl. 12:20
“Hans politiske modstandere peger ellers på, at Jensens politiske program indenfor integration mv. enten allerede er gennemført eller indgår i den aktuelle politik, men den varme luft, interesserer ikke medierne, som allerede har bestemt sig for, hvad udfaldet skal være her mere end to måneder, før valgstederne åbner.”
Umiddelbart er det jo de politiske modstanderes job at få fokus på det manglende indhold. Men… af egen erfaring ved jeg hvor svært det kan være at få medier til at forholde sig til det folk faktisk SIGER eller tage seriøse indvendinger op. Især, hvis de har bestemt sig for at den anden part er konge. Har af og til også hørt, at journalister frygter at blive lagt på is, hvis de er “umedgørlige” og for en kommunaljournalist, der er afhængig af rådhuset, kan det være svært at modstå.
Den svinger uden tvivl begge veje på det politiske spektrum, men jeg synes det er et overordnet demokratisk problem at pressen ikke varetager sin rolle som kritisk vagthund specielt godt, og at der i stigende grad går show i det. Redaktionelle reduktioner bærer uden tvivl en del af skylden, men alligevel.
Og var det ikke stort set samme historie med Ritt i 2005?
15. september 2009 kl. 13:02
Spændende udvikling med Bo Asmus Keldgaard hvis han stadig har en lille bitte overborgmester i maven – man kan undres over den økonomiske misforvaltning som han og Bondam har stået for ikke har diskvalificeret dem fra spidskandidat rollen.
Selvfølgelig har de radikale jo undsagt Bondam med Manu Sareen som kampagneansvarlig, men mærkeligt at Bondam skal have præmien for resultatet af en valgkamp som han kun kan skade.
Jeg ønsker Manu Sareen held og lykke med at overbevise borgerne om at regnskabsrod bare er udtryk for en kunstnerisk sjæl og ikke et forsøg på berigelse.
At Frank Jensen stort set er hjemme kan jo tilskrives fraværet af seriøse borgerlige kandidater. Hverken Mogens Lønborg eller Pia Allerslev har den fornødne folkelige gennemslagskraft.
16. september 2009 kl. 16:05
Fin analyse Jarl,
Men du vroevler fuldstaendigt naar du skriver:
“DF’s plakat indeholder imidlertid en garanti om, at partiet er imod ethvert moskébyggeri. Og selvom at en sådan politik er i konflikt med Grundlovens bestemmelser om religionsfrihed …”
Konkret tilslutning til aendring af en lokalplan, saaledes at et konkret moskebyggeri kan finde sted, er IKKE en noedvendighed for at der er “religionsfrihed” i DK. Der ER moskeer i kbh, bare uden taarn. Der er ingen hindringer for at forskellige trossamfund kan praktiserer deres religioese riter i DK. Faktisk er halal-slagtning (dvs. at skaere halsen over paa en ko ved fuld bevidsthed) kun mulig, fordi der tages saerhensyn.
Det er IKKE saadan, at med opfoerelsen af et antal moskeer bliver der endelig “religionsfrihed” i DK.
Sagen drejer sig om et konkret byggeri, som der gives politisk sanktion til. Det nytter ikke noget, at man gemmer sig bag ved flosker om, at alle har ret til en moske, eller vi kan ikke vaelge mellem det ene eller det andet byggeri. Som politiker skal man netop tage konkret stilling. I dette tilfaelde ser det saa ud til pengene til byggeriet er fra det iranske styre (den iranske ambassade ejer grunden). At sige nej tak til opfoerelse af prestigeose fysiske aktiver kontrolleret af et banditstyre med endog rigtigt grimme ting paa samvittigheden har intet med “religionsfrihed” eller Grundloven at goere.