Peter Brixtofte er uskyldig dømt. Der er i virkeligheden tale om en hetz og sammensværgelse mellem Anders Fogh Rasmussen, regeringen, pressen og dommeren i retssagerne imod Brixtofte, som går ud på at ødelægge ham og nedgøre alle de resultater, som han nåede som borgmester i Farum.
Det er den tidligere Venstrepolitiker og Farum-borgmester Peter Brixtoftes grundlæggende synspunkt, når pressen har bedt ham om at forklare, hvordan han kunne blive dømt 2 gange 2 år for groft mandatsvig både i byretten og i Østre Landsret.
Journalist Morten Pihl, der i sin tid fik Cavlingprisen for sammen med en kollega på BT at afsløre Farum-skandalen, har nu 7 ½ år efter skrevet den første sammenhængende bog om sagen fra start til slut. Denne fortrinlige bogs sidste punktum er altså sat efter, at den sidste dom er faldet, som medførte, at Brixtofte nu har udsigt til at skulle afsone yderligere et års tid i Horserød Statsfængsel.
Pihl tager sin journalistiske profession alvorligt. Han skriver stort set ikke en linje om Brixtofte, som han enten ikke klart kan dokumentere eller på anden måde sandsynliggøre.
Sagen kender de fleste i hovedtræk. Brixtofte blev dømt ved to retsinstanser i den særlige Sponsorsag, der handlede om at et byggefirma efter opfordring fra Brixtofte og hans direktør Leif Frimand overfakturerede en regning til kommunen på 9 millioner kr. mod at blive sponsor i borgmesterens hjertebarn Farum Boldklub. Den anden sag handlede om Brixtoftes ulovlige brug af offentlige midler. I realiteten brugte han i 2001 knapt 1,9 millioner kr. især på ekstravagant rødvin, men også på rejser og mad til Farum Boldklubs forretningsforbindelser, venstrebyrådsmedlemmer mfl. og i mindre omfang på udgifter til gaver til sin familie. Dette år tegnede Farum sig således for 9 procent af samtlige repræsentationsudgifter hos landets på dette tidspunkt mere end 270 kommuner. I en periode samme år drak Brixtofte alene eller i selskab med andre kostbar rødvin dagligt(!), hvad der svarer til en rigtig god månedsløn for mange mennesker.
Pihl piller Brixtoftes spinkle forsvar fra hinanden ganske enkelt ved at dokumentere at den detroniserede Farum-borgmester er fuld af løgn. Det er så overbevisende, at alle dem, der stadig sidder tilbage med lidt sympati for Brixtofte bør læse bogen. Pihl hæver aldrig stemmen. Han knapt nok moraliserer. Han konstaterer blot. Troværdigheden lyser ud af siderne, og kendsgerningerne taler helt for sig selv. Ud af bilagerne kan man læse Brixtofte gå fuldstændig i opløsning af druk. Sådan må det være, når man skal have rødvin med til alle møder, man deltager i – ja i bilen – og selv lige før man skal falde i søvn! (“sovevin!”)
Peter Brixtoftes skæbne er velfortjent. I hans forsvar skyede han absolut ingen midler mht. latterlige trusler i forhold til pressen og maniske forsøg på intimidering og ubehagelig undergravning af vidners udsagn. Det er så ynkeligt. Tænk at Brixtofte stadigvæk bliver taget alvorligt af fx Ekstra Bladet, som bruger ham som lejlighedsvis bagsideskribent. Det er svært at forstå, at der stadigvæk findes mennesker, der vil have noget med ham at gøre, når mandens forbrydelser er rigeligt dokumenterede.
Jamen hvad så med hans engang så priste politiske resultater som borgmester? Tjah. På positivsiden tæller at Brixtofte fik folk i beskæftigelse, at han reducerede bureaukratiet og satte skatten ned. Men de sidste år med Brixtofte som borgmester var på alle måder en farce. Økonomien løb fuldstændigt løbsk, og der var ingen sammenhæng mellem kommunens udgifter og indtægter. En svag, men langsom vågnende kritisk opposition blev nægtet selv de simpleste oplysninger om kommunens økonomiske situation, mens Brixtofte og hans direktør overtrådte alle mulige love og regler. Borgmesteren optog fx lån på kvart milliard uden at byrådet blev orienteret eller tog beslutning herom. Alting sejlede i Farum '“ politisk, økonomisk og moralsk. Det, der engang var kronen i Venstres kommunalpolitiske juvel!
Farum-skandalen skal tjene som et advarende skrækeksempel på, hvordan det kan gå, når en borgmester tiltager sig absolut magt. Brixtoftes navn vil i måske 100 år blive forbundet med denne ret enestående skandale, og trods mandens umiddelbare ukuelighed og kække charme kan virke besnærende, så sidder man tilbage med et indtryk af et komplet afsporet, korrupt og bundråddent menneske helt uden realitetssans, hvor bundlinjen er, at hans samlede indsats kun kan betegnes som en skamplet i landets kommunalpolitiske historie.
Morten Pihl:
'Højt at flyve – Peter Brixtoftes utrolige rejse fra stjernepolitiker til straffefange”
Jyllands-Postens Forlag
336 sider
10 kommentarer til “Farumfantasten afdækket”
Fedt med (endnu) et karaktermord på Brixtofte. Det er måske nødvendigt endnu jvf EB-bagsiderne.
Nævner bogen noget om de forbindelser man har hørt i krogende mellem Farum kommune og Thor Pedersens rengøringsfirma?
2. Meget lidt. Pihl holder sig 100 pct. til kendsgerninger – ikke spekulation i krogene. Det er bogens helt store styrke.
Var Brixtofte ikke kandidat til næstformandsposten i Venstres landsorgansation engang i 90erne? Det er nok meget heldigt, at han aldrig fik held med det kandidatur.
4. Jo i marts 1998. De forbrydelser som Brixtofte blev dømt for er dog begået i perioden efter. Mange iagttagere herunder Pihl forklarer netop skuffelsen over ikke at blive valgt som V-næstformand som et afgørende vendepunkt for Brixtofte, hvor han kastede sig ud i tvivlsomme investeringseventyr for kommunens penge og projekter såsom at gøre Farum Boldklub til en dansk pendant til Manchester United.
Som aktiv i Venstre med studenterjob på Christiansborg og lejlighedsvis HB-medlem i disse år, så fulgte jeg med – måske ikke fra 1. parket – men så 2. parket. Som det især fremgår af Niels Krause-Kjærs Løkke biografi, så skal man forstå valget af en Lars Løkke som næstformand, fordi V-toppen under ingen omstændigheder ville acceptere Peter Brixtofte. Det er ikke for meget sagt, at Fogh afskyede Brixtofte som pesten.
Hvor meget er Løkke med i bogen? Var den ikke med i “slænget” omkring Brixtofte ligesom Thor P?
6. Ikke meget, og kun som indenrigsministeren, der sætter Brixtofte og Farum Kommune stolen for døren, da skandalen ruller.
Der er ikke megen sladder i bogen. Pihl holder sig strikt til de bare facts.
“et komplet afsporet, korrupt og bundråddent menneske”
det er lige godt hårde ord, det var trods alt bare penge 🙂
8. Ikke kun brug af offentlige midler på kostbar rødvin. Men også magtfordrejning og ubehagelige forsøg på intimidering af de mennesker, der forsøgte at bringe klarhed over sagen.
Det minder lidt om Alberti sagen fra 1908, dog var Alberti mand nok til at melde sig selv og bekende sine synder. Brixtofte er derimod en tøsedreng, der stadig græder salte tårer over den uretfærdige behandling han får af bl.a. “højreekstremistiske” dommere og jeg ved ikke hvad. 🙂