Kategorier

Midt i en klimatid

Der er klimatopmøde i Bella Center '“ og det er ikke til at gennemskue, hvad der foregår derude. Det er noget med, at de fattige lande er bange for at blive tørret af de rige lande '“ og ingen aftale er i hus, før de store drenge med den amerikanske præsident i spidsen lander i København i næste uge.

Jeg er i øvrigt ved at få større og større sympati for Barack Obama. Nu er nordmændene gået i selvsving over, at han efter at have modtaget Nobel-prisen, ikke gider bruge sin tid på pressekonferencer og sidde lårene af Kong Harald ved en efterfølgende frokost. Hans besøg er skåret ned til et minimum '“ og det synes Nobel-komitéens pressechef er arrogant. Ja hvad kan da være mere interessant? En klimaftale? En økonomisk krise? En sundhedsreform? Obama skal have tak for at udstille nordmændenes latterlige trang til selvhævdelse. Det kan måske også lære dem, at give prisen til en person, der rent faktisk har gjort sig fortjent til den ved at have udrettet bare et eller andet.

Nyhederne fra Bella Center er variationer over temaet: “Hvis ikke vi når en aftale, så går jorden mere eller mindre under”. En del fornuftige mennesker er stået af for lang tid siden. Det er simpelthen for skingert til, at man kan forholde sig det. Nyhederne handler om alt andet en jordens undergang. Det er små nyhedshistorier om journalister, der skal stå i kø i et par timer for at blive lukket ind i Bella Centers hellige haller og så mestendels hearsay fra indkaldte eksperter med store mørke briller og bakkenbarter på TV2Njus, som kloger sig om udfaldet. Ingen aner dog tilsyneladende nogetsomhelst.

Aviserne skriver lidt om åbningstalerne og nu senest at statsministeren er gået under dynen med en ordentlig gang forkølelse. Så er der til gengæld lidt mere fut i et lækket papir, som skulle være et udkast til en aftale. Det har fået de fattige lande op i det røde felt og givet anledning til en heftig kritik i pressen af den danske regerings indsats for at gå de rige landes ærinde.

På Christiansborg har nogle politikere klogt indset, at nyhedsstrømmen fra klimaforhandlingerne frem mod fredag i næste uge bliver lidt tynd. Så hvorfor ikke udnytte tiden til politiske markeringer? DF er som sædvanlig helt i front og har fremsat et forslag, der vil forbyde burkaer i det offentlige rum. Præcis det som De konservative med deres enestående integrationsordfører Naser Khader foreslog i august. Siden er de kommet på bedre tanker, efter at regeringen er blevet enig med sig selv om, at et burkaforbud strider mod grundloven. Det gør ikke indtryk på DF, som effektivt udstiller de konservatives selvmål, da de forsøgte at gå Pia Kjærsgaards parti i beddene som populister. For som Peter Skaarup sagde i forbindelse med at DF fremsatte sit forslag: Vi har da ikke fantasi til at forestille os at de konservative, som regeringsparti med justitsministerposten, fremsætter et forslag, der strider mod grundloven'¦
SÅ KAN DE LÆRE DET!

Socialdemokraterne har også lært kunsten at markere sig politisk, når der alligevel ikke sker en bønne. Så nogen har åbenbart fostret den kvikke idé, at socialpopulisten Mette Frederiksen skal foreslå at statskassen også skal finansiere julegaver til de fattige! Sådan! Hvorfor har ingen tænkt på det? Hvorfor deler politikerne i øvrigt ikke julegaver ud hele året? Det er da egentlig synd for mange, at det kun er i december, at det er jul? Man siger i spøg, at politikere tror, at statskassen er en gavebod. Nu ved vi det!

Venstre på Christiansborg ser allerede ud til at gå på juleferie efter, at Thor Petersen sprang ud som klimaskeptiker. Der er dog stadigvæk lys i skatteministerens kontor, hvor Kristian Jensen fastholder sin fantastiske idé med at genere millioner af vælgere med en multimedieskat, som ingen forstår og hvor ingen gider sætte sig ind i reglerne. Lønmodtagere står i kø for at droppe arbejdsgiverbetalte mobiltelefoner og PC’ere. Altså en eklatant tabersag, hvor provenuet næppe står mål med det antal vælgere, som Venstres næstformand tilsyneladende har sat sig for at genere her op til jul og nytår. Jensen trøster sig selv med, at vælgerne nok skal glemme multimedieskatten, når de får skattelettelser til januar. Han tager fejl. Vælgerne husker en emsig skatteminister som insisterer på bureaukratiske uforståelige regler. På ingen tid er Kristian Jensen gået fra at være en forholdsvis populær skatteminister til en minister, som selv Venstres kernevælgere ikke gider forsvare. Det drastiske fald i folkelig popularitet, er Jensens 'store fan' Lars Løkke næppe ked af'¦ Når multimedieskatten er blevet droppet eller fornenklet, så er det et sikkert tegn på, at regeringen gør sig klar til folketingsvalget.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

18 kommentarer til “Midt i en klimatid”

Er Karen Ellemann ikke floppet fælt som minister? I en lang periode har hun afvist at tale om fattige i Danmark og nu kommer hun så med udtalelser som nedenstående:

 »('¦) glædeligt, hvis den stigende efterspørgsel på julehjælp er udtryk for, at de svagest stillede danskere er blevet bedre til at bruge de glimrende tilbud, som frivillige tilbyder. «

Som reaktion på at Frelsens Hær m.fl. er ved at blive løbet over ende af danskere, der ikke har råd til at holde jul. Sikken dum overklasse gås.

1. Jo, jeg overvejede også at tage den med. Men man skal jo sætte et punktum et sted – og der skal også være noget at skrive om i morgen.

Hendes kommentar var ret uelegant, og jeg synes der er langt mellem snapsene. Jeg synes, at hun er blevet minister ALT for tidligt.

Om hun er en dum overklassegås? Ja gid det var så vel, at man kunne bruge det som forklaringsmodel. Intet tyder på, at Karen Ellemann er egentlig dum. Urutineret er efter min mening det rigtige ord. Overklasse? Er man det, hvis man betaler topskat og/eller er du bare misundelig, fordi hun tjener flere penge end du gør?

Nu er der jo intet nyt i at de frivillige organisationer kommer med deres pressemedelelser om at netop i år er der mange flere der søger hjælp end sidste år.

Det har de gjort de sidste 20-30 år, jf. en udmærket artikel i weekendavisen fra et par år tilbage.

De genbruger bare pressemedelelsen fra sidste år og vupti, så er det en tur i Go’ Morgen Danmark og på forsiden af Politiken (hvis ikke det havde være for COP15).

Det er et håbløst lavt niveau de danske journalister holder sig.

Og hvordan er det lige Mette frederiksen forventer at statsapparatet skal nå at udbetale penge til “de fattige” inden jul? Med det sædvalige tempo statsapparatet har på (ja, det er dig jeg tænker på, Østre Landsret!) vil “de fattige” få pengene engang til påske.

Sålænge de danske journalister er så eklatant ringe, så vil politikerne muntre sig med superpopulistiske forslag uden indhold.

Og den såkaldte “multimedieskat” bliver muligvis sømmet i regeringens ligkiste. Mage til lovgivningsmæssigt makværk skal man lede længe efter. Uhyggeligt nok findes der Venstrefolk der vil forsvare skatten, selv under 4 øjne.

Der går min grænse for partiloyalitet altså! -den går faktisk noget før det 🙂 men det eren anden historie.

Multimedieskatten er så ringe tænkt, og giver så gigantiske problemer i forhold til det provenue staten opnår, at man må tage sig til hovedet!

Jeg har endnu ikke mødt nogen lønmodtagere der havde andet en korte udbrud af uartikuleret vrede tilovers for dette makværk.

SØM … I … LIGKISTEN!

AARRGH!

mvh
Lasse Grosbøl

Uelegante Karen Ellemanns udtalelse tyder på at hun lever i en verden hvor man aldrig selv har prøvet at mangle noget og derfor tror at det er nemt og sjovt at være fattig.

@ Lasse

Nu har du så mødt én.

Kopf-skat i bytte for lavere marginalskat? Ja tak! Thatcher kunne ikke have gjort det bedre

– bræstrup

@kamelen

Hvert år ser man tudehistorierne med flæske fede enlige mødre med syv unger, flere hunde og med en smøg i kæften flæbe over staten ikke giver mere til dem der allerede får.

Men gid man en gang i måneden gav arbejdsløse nogle penge. Man kunne endda kalde det for kontant hjælp.

Til deres mange mange unger kunne man så også give noget. Man kunne evt kalde det for børnepenge .

Slutteligt kunne man så give dem en kalender så de kan spare op til jul næste år.

@ Bræstrup

1) Multimedieskatten lægger en bureaukratisk byrde over på virksomheder og medarbejdere – det vil koste vækst det her.

2) Jeg ville hellere have en fjernelse af marginalskatten UDEN tilføjelsen af en svært administrerbar multimediskat! Derfor kan jeg ikke se noget positivt i det her.

/Lasse Grosbøl

Ad 1) Hvori ligger den HELT store bureaukratiske byrde? (jeg er med på at der er en lille ekstra byrde, men kan ikke se at den skulle være særlig stor ift. lovgivningen i dag)

Ad 2) Nu bliver marginalskatten næppe “fjernet” ;o) – men ud over det, kan der da ikke være noget tvivl om, at man hellere vil være rig og rask end syg og fattig. Jeg vil også hellere have mel i munden OG blæse; etc etc.

– men nu var det jo ligesom ikke én af mulighederne, vel?

– bræstrup

Fin sammenfatning af hvad politikerne arbejder med iøjeblikket.

Desværre hat du lige glemt det væsentlige

En kort rundskrivning til Arbejdsmarkedsordførene fra V, K og DF viser at selvfølgelig skal der ingen statslig indblanding i mindstelønninger etc.

Men det lader til at staten selvfølgelig skal angive max lønninger f.eks. hos bankerne (Bonus eller ej) DF vil endda (godt nok ikke fra deres Arbejdsmarkedsordfører) også have det til at omfatte Vestas…

Nogen forslag til hvordan man kan redde en god dansk tradition med ikke at lovgive om lønninger?

9. 10. Ellers må man da håbe at Danske Bank m.fl. flytter hovedkvarteret til mildere skatte klima. Det er grotesk at politikere mener sig i stand til at bestemme hvad aktionærer vil aflønne deres direktører og nøglemedarbejdere med?

Når regeringen spytter klejner i kassen er det vel ikke helt urimeligt at de har indflydelse på hvad orkesteret spiller, eller hva?

Så kan man jo diskutere hvad fastfrysning af ejendomsskatterne i skattestoppets hellige navn har gjort ved bankernes situation, men den har næppe hjulpet.

Den seneste tid ser man tudehistorierne med flæske fede bankfolk med store huse, biler og sommerhuse. Til dem kunne man give noget. Man kunne evt kalde det for bankpakker. Slutteligt kunne man så give dem en kalender så de kan spare op til næste år.

#11

Så må man da håbe Danske Bank (m. fl) siger nej tak til bankpakkerne. Hvis staten skal smide penge i bankerne, så ser jeg intet problem i de “Nordkoreanske tilstande” og kræver indflydelse.

#13

Klassekommentar 🙂

@Jarl (angående Mette Frederiksen som socialpopulist)
Så alle forslag som handler om at dele penge ud fra staten er populistiske? Man kan ikke komme med et forslag som man synes er fornuftigt og som befolkningen (i nogle kredse i hvert fald) synes er fornuftigt?

@15 Ja principielt kan jeg godt give dig ret i, at når staten betaler for bankerne også godt tillade sig at kræve noget for dem. Men jeg har så meget svært ved at tro at politikere er bedre til at drive banker end bankfolk. Synes også bankpakkerne er ærgelige, for banker burde få lov at gå konkurs som alle andre virksomheder, hvis de ikke kunne finde ud af det. Men jeg medgiver at det er svært at finde en løsning på hvad man gør ved alle dem der har formue i banken.

Jeg vil ikke kalde Mette Frederiksen populist, hun virker meget ægte. Snarere godt gammeldags uansvarlig. Det ene og det andet område skal have tilført flere penge, og hun nævner ingen der tilsvarende skal have tilført færre penge. Og så finder jeg hendes forbud mod købesex tåbeligt, da det helt klart vil gøre den tilbageværende prostitutionsverden langt mere rå og lyssky. Så jeg er blandt dem der frygter hun får magt som hun har agt.

16. “Så alle forslag som handler om at dele penge ud fra staten er populistiske? Man kan ikke komme med et forslag som man synes er fornuftigt og som befolkningen (i nogle kredse i hvert fald) synes er fornuftigt?”

Ja, som udgangspunkt, så er det mit synspunkt. Hvad havde du iøvrigt ventet? Dette er en liberal blog. For socialister så er det jo en forfærdelig tanke. Der er der intet som at bruge andre menneskers penge for at “gøre godt”. Ovre hos SF-politikerne, der kan du læse mere om, hvad skattekroner OGSÃ… kan bruges til, hvis BNP’et var 2-3 gange større end det er i dag. 😉

Jeg har det som P.J. O’Rourke: At give penge og magt til politikere er som at give whiskey og bilnøgler til teenagere!

Her er i øvrigt en socialdemokrat, der heller ikke helt kan se fornuften i Mette Frederiksens forslag:

http://blog.politiken.dk/madsen/2009/12/11/julegavegaranti/

#17

Jeg er fuldt indforstået med at dette er en liberal blog. Ingen problemer med det fra min side. Men ser det vel lige så populistisk at tale om skattelettelser da den slags typisk også er populære i befolkningen. I hvert fald den del af befolkningen som får del i dem. 🙂

Lukket for kommentarer.