Midt i en klimatid

Der er klimatopmøde i Bella Center '“ og det er ikke til at gennemskue, hvad der foregår derude. Det er noget med, at de fattige lande er bange for at blive tørret af de rige lande '“ og ingen aftale er i hus, før de store drenge med den amerikanske præsident i spidsen lander i København i næste uge.

Jeg er i øvrigt ved at få større og større sympati for Barack Obama. Nu er nordmændene gået i selvsving over, at han efter at have modtaget Nobel-prisen, ikke gider bruge sin tid på pressekonferencer og sidde lårene af Kong Harald ved en efterfølgende frokost. Hans besøg er skåret ned til et minimum '“ og det synes Nobel-komitéens pressechef er arrogant. Ja hvad kan da være mere interessant? En klimaftale? En økonomisk krise? En sundhedsreform? Obama skal have tak for at udstille nordmændenes latterlige trang til selvhævdelse. Det kan måske også lære dem, at give prisen til en person, der rent faktisk har gjort sig fortjent til den ved at have udrettet bare et eller andet.

Nyhederne fra Bella Center er variationer over temaet: “Hvis ikke vi når en aftale, så går jorden mere eller mindre under”. En del fornuftige mennesker er stået af for lang tid siden. Det er simpelthen for skingert til, at man kan forholde sig det. Nyhederne handler om alt andet en jordens undergang. Det er små nyhedshistorier om journalister, der skal stå i kø i et par timer for at blive lukket ind i Bella Centers hellige haller og så mestendels hearsay fra indkaldte eksperter med store mørke briller og bakkenbarter på TV2Njus, som kloger sig om udfaldet. Ingen aner dog tilsyneladende nogetsomhelst.

Aviserne skriver lidt om åbningstalerne og nu senest at statsministeren er gået under dynen med en ordentlig gang forkølelse. Så er der til gengæld lidt mere fut i et lækket papir, som skulle være et udkast til en aftale. Det har fået de fattige lande op i det røde felt og givet anledning til en heftig kritik i pressen af den danske regerings indsats for at gå de rige landes ærinde.

På Christiansborg har nogle politikere klogt indset, at nyhedsstrømmen fra klimaforhandlingerne frem mod fredag i næste uge bliver lidt tynd. Så hvorfor ikke udnytte tiden til politiske markeringer? DF er som sædvanlig helt i front og har fremsat et forslag, der vil forbyde burkaer i det offentlige rum. Præcis det som De konservative med deres enestående integrationsordfører Naser Khader foreslog i august. Siden er de kommet på bedre tanker, efter at regeringen er blevet enig med sig selv om, at et burkaforbud strider mod grundloven. Det gør ikke indtryk på DF, som effektivt udstiller de konservatives selvmål, da de forsøgte at gå Pia Kjærsgaards parti i beddene som populister. For som Peter Skaarup sagde i forbindelse med at DF fremsatte sit forslag: Vi har da ikke fantasi til at forestille os at de konservative, som regeringsparti med justitsministerposten, fremsætter et forslag, der strider mod grundloven'¦
SÅ KAN DE LÆRE DET!

Socialdemokraterne har også lært kunsten at markere sig politisk, når der alligevel ikke sker en bønne. Så nogen har åbenbart fostret den kvikke idé, at socialpopulisten Mette Frederiksen skal foreslå at statskassen også skal finansiere julegaver til de fattige! Sådan! Hvorfor har ingen tænkt på det? Hvorfor deler politikerne i øvrigt ikke julegaver ud hele året? Det er da egentlig synd for mange, at det kun er i december, at det er jul? Man siger i spøg, at politikere tror, at statskassen er en gavebod. Nu ved vi det!

Venstre på Christiansborg ser allerede ud til at gå på juleferie efter, at Thor Petersen sprang ud som klimaskeptiker. Der er dog stadigvæk lys i skatteministerens kontor, hvor Kristian Jensen fastholder sin fantastiske idé med at genere millioner af vælgere med en multimedieskat, som ingen forstår og hvor ingen gider sætte sig ind i reglerne. Lønmodtagere står i kø for at droppe arbejdsgiverbetalte mobiltelefoner og PC’ere. Altså en eklatant tabersag, hvor provenuet næppe står mål med det antal vælgere, som Venstres næstformand tilsyneladende har sat sig for at genere her op til jul og nytår. Jensen trøster sig selv med, at vælgerne nok skal glemme multimedieskatten, når de får skattelettelser til januar. Han tager fejl. Vælgerne husker en emsig skatteminister som insisterer på bureaukratiske uforståelige regler. På ingen tid er Kristian Jensen gået fra at være en forholdsvis populær skatteminister til en minister, som selv Venstres kernevælgere ikke gider forsvare. Det drastiske fald i folkelig popularitet, er Jensens 'store fan' Lars Løkke næppe ked af'¦ Når multimedieskatten er blevet droppet eller fornenklet, så er det et sikkert tegn på, at regeringen gør sig klar til folketingsvalget.