Kategorier

Berlingske leverandør af spindoktorer til socialdemokraterne

Ved afskedsreceptionen for overborgmester Ritt Bjerregaard på Københavns Rådhus i dag gik snakken om, hvem der mon bliver spindoktor for Frank Jensen.

Valget er faldet på Amalie Kestler (33) mangeårig politisk journalist og redaktør på Ritzaus Bureau og som siden 2007 har været redaktør på Berlingske Tidende.

Kestler er i Christiansborg-miljøet både vellidt og respekteret og betegnes af flere kilder samme sted betegnes som 'et klogt valg' af den kommende overborgmester.

I øvrigt forlyder det også, at Berlingskejournalisten, der dækkede København under kommunalvalget Casper Dall bliver spindoktor for den ny børne og ungdomsborgmester Anne Vang (S).

Dermed er Berlingske Tidende blevet storleverandør til socialdemokraterne i København. Spørgsmålet er, om Berlingske er blevet så dårlig en arbejdsplads, eller snarere at socialdemokraterne kan lokke med gode arbejdsbetingelser til en ordentlig løn. Lad os for alle parter håbe på det sidste!

I øvrigt var Helle Thorning-Schmidt ikke til receptionen i dag og man spejdede også forgæves efter Morten Bødskov og Henrik Sass LarsenIfølge Politiken.dk, så havde S-toppen travlt med møder…

Der kom dog mange andre. Frank Jensen selvfølgelig, men fra folketingsgruppen så man bl.a. Mogens Lykketoft og Jeppe Kofod.

Men også flere fra den gamle kaffeklub bl.a. Jimmy Stahr og Helle Degn var tilstede i festsalen.

Og så var flere af de tunge S-borgmestre tilstede bl.a. Jan Trøjborg og Nicolai Wammen.

Efter en ganske lang tale af gamle Thorvald Stoltenberg fra Norge så underholdt Frank Jensen med en tale, mens Anne Linnet sørgede for musikken. Det var selvfølgelig med 70’er-klassikeren 'Smuk og dejlig'.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

5 kommentarer til “Berlingske leverandør af spindoktorer til socialdemokraterne”

Måske er det Libeth Knudsen effekten, så der står et nyt kuld socialdemokratiske journalister klar når partiet kalder;-)

Jeg kan tro på at en overborgmester skal bruge en spindoktor. Men skal en børne og ungdomsborgmester virkelig også det?

1. Haha.

2. Ja, det kan jeg bekræfte, at der er behov for.

Det er jo kæmpeforvaltninger med ganske mange journalist-henvendelser – men officielt går de jo under det lidt mere anonyme navn “pressechefer”.

@3.

Det var måske ikke så god en formulering – det jeg mente var om det er en god prioritering. Der var en artikel omkring valget, der fortalte om en kraftig stigning i antallet af forskellige varianter af informationsmedarbejdere ved Ã…rhus Kommune.

http://stiften.dk/article/20091024/AAS/710249820/1644

for udenforstående kan det være svært at forstå hvorfra sådan et behov skulle stamme.

Lukket for kommentarer.