« Logikken taler for rokade onsdag | Forside | Konservative i regering og opposition på samme tid »
Karen Ellemanns udviste mangel på politisk tæft får næppe konsekvenser
Af Jarl Cordua | 13. januar 2010
Indenrigs-, social- og madpakkeminister Karen Ellemann får en ordentlig tur rundt i den politiske manege. I den dagsaktuelle ”madpakkesag” er hun under beskydning fra sine egne for at have insisteret på en tvungen madpakkeordning i daginstitutionerne, der ifølge Thor Petersen i JP i dag er ”rendyrket socialisme”. De rigtige socialister, mener tværtimod at det bare er regeringens model for den tvungne ordning, den er galt med. Tvang er nemlig godt, mens det at tage ansvar for sine egne børns madpakker er ”madpakkeliberalisme”, som et vittigt hoved med en begavet pen har formuleret det.
Personligt synes jeg, der er vigtigere udfordringer i dansk politik end et bureaukratisk helvede af en tvungen madpakkeordning i kommunerne, sutteflaskeudvalg og burkaforbud for tre mennesker. Danske politikere burde kollektivt skamme sig, når man i dag kan læse om, hvordan en ludfattig og plaget nation som Haiti, gennemlever endnu en stor katastrofe. Det sætter da danskernes hverdagsproblemer i perspektiv.
Karen Ellemann arvede sagen efter sin forgænger i ministerstolen – Karen Jespersen – i øvrigt en politiker som jeg aldrig har mistænkt for at være liberal. Ellemann var dog ordfører på området, da Jespersen kom med forslaget om tvungen madpakkeordning – naturligvis efter pres fra socialdemokraterne og venstrefløjen, der forinden havde råbt op om behovet. Det er jo det, som oppositionen lever af. Som altid var det Mette Frederiksen, der stod i spidsen for et udgiftskrævende og måske i virkeligheden ret ligegyldigt forslag. Den dag Frederiksen foreslår en offentlig besparelse på socialområdet, ja så står verden ikke længere. Jeg vil næppe opleve det i min levetid.
Ellemanns ageren i sagen er under al kritik. Hun burde for længst have indset, at der var stor intern modstand mod forslaget. Jeg er ikke overbevist om, hun har den store indsigt i liberal ideologi. Nu i dag – efter pres både fra sit eget bagland og oppositionen – kommer hun så med et modereret forslag. Forinden har Ellemann bragt sig selv i en situation, hvor hun nemt og effektivt kan blive beskyldt for arrogance og for at indføre forslag, der møder modstand fra en perlerække af fremtrædende venstrepolitikere.
Mette Frederiksen får eksempelvis alt for let spil, når der i Ellemanns kontante definition af “frit valg” er en besked til forældre, der selv vil smøre deres børns madpakker, at de bare kan tage deres børn ud af dagsinstitutionerne.
“Helt fundamentalt er der et frit valg med hensyn til, om man ønsker, at ens barn skal være i daginstitution,” sagde ministeren til JP.
Udtalelser af denne art er helt indlysende ikke vejen frem, hvis VK-regeringen skal bevare populariteten i befolkningen. Det er da så arrogant, som det kan blive.
I løbet af dagen indså Ellemann eller andre – eksempelvis i Statsministeriet – overbeviste hende herom, at tiden nu var inde til at blæse til retræte i sagen.
-Jeg har lyttet meget til den kritik, som er kommet fra forligspartierne. Derfor har jeg tænkt at invitere partiernes ordførere til en drøftelse, sagde Ellemann til Ritzau. Hvad den mere ”fleksible” ordning, der er lagt op til betyder, står hen i det uvisse.
Spørgsmålet er, om ikke tilbagetoget kommer for sent. For skaden på Ellemanns image, som ”ikke-driftsikker” er allerede sket. Med invitationen indrømmer hun også, at der ER problemer kun få timer efter, at hun benægtede, at de i det hele taget eksisterede. Nu gælder det for hende ikke i al for høj grad at ligne en pryglet hund.
Denne sag – og andre lignende sager, hvor hun også er kommet uheldigt af sted – beviser åbenbart, at Ellemann blev udnævnt til minister for tidligt. Hun har tilsyneladende ikke udviklet tilstrækkeligt med politisk tæft, som gerne følger med mange års parlamentarisk erfaring. To år som menig MF’er på Christiansborg er simpelthen for lidt. Det siges dog, at Ellemann er en gæv kvinde, som kan ryste ubehagelige oplevelser af sig og kommer hurtigt videre. Hun er sin fars pige så at sige. (Og sagt i den bedste mening)
Nu blev Ellemann udnævnt til minister af Lars Løkke Rasmussen i foråret. Og selvom at hun ikke har imponeret, får hun formentlig lov at fortsætte. For det vil jo være en indrømmelse af en decideret fejltagelse hos statsministeren, hvis Løkke IKKE genudnævner hende. Så selv om det lige nu buldrer og brager om ørerne på Karen Ellemann, så får hun paradoksalt lov til at fortsætte som minister. Men hun skal til at udvikle lidt mere politisk fingerspidsfornemmelse. Hvedebrødsdagene og benovelsen over, at ”Uffes datter” er blevet minister, er altså for længst overstået. Nu må hun til at stramme balderne.
Update: Nu er chefen ude i JP “med den store brandslukker“. En meget klassisk situation med en statsminister, der er gået på banen for at lukke denne sag for den vingeskudte juniorminister, der har mistet både overblik og respekt hos presse og politikere. Dermed er der også udstedt et klart signal om, at kritikken i den borgerlige lejr stopper nu, hvor “far” er gået ind i den. Løkke lytter til kritikken, siger han. Der er dog et citat i JP, hvor Løkke udsteder en lille venlig advarsel til Thor Petersen om nu at klappe i. Det er selvfølgelig endnu et vink med en vognstang til evt. andre mere tykhovede venstrefolk om at holde inde med kritikken.
Troels Mylenberg ser madpakke-sagen, som et godt eksempel på, at Løkke tilsyneladende ingen idé har om, hvorvidt hans regering skal være liberal eller socialdemokratisk. Manden har tydeligvis en pointe.
P.s. Hvad med regeringsrokaden? Ja den er ikke aflyst, men beslutningen er tilsyneladende udskudt indtil videre. I går aftes på TV2 News, vendte Michael Kristiansen på en tallerken, for nu troede han ikke, at rokaden kommer lige nu og her. Det kan der være mange gode grunde til – blandt andet hensynet til et nyligt tidligt dødsfald i udenrigsminister Per Stig Møllers allernærmeste familie.
Emner: | 20 kommentarer »
13. januar 2010 kl. 16:20
Jeg forstod aldrig hvorfor Karen Ellemann skulle udnaevnes til at begynde med. To aar paa tinge, en kort kommunal karriere (en valgperiode?) uden virak og en folkeskolelaerereksamen som akademisk merit burde vel i sig selv ikke give adgang til ministergangen. Selv om det jo er super hun er “en gæv kvinde, som hurtigt ryster ubehagelige oplevelser af sig og kommer videre”.
Det er vel en klar indikator om hamrende lav kvalitet i venstres folketingsgruppe at laerer Ellemann kunne springe koen over? Eller er det det et spoergsmaal om good will opsparet af farmand? Det synes at meget at tyde paa.
Og hvad med Malue Aamund? Hun har noget mere hardcore erfaring at byde paa, men er 10 aar i IBM og 3 aar i folketinget virkeligt nok til at slaa resten af venstreholdet?
Tror pokker Bertel Haarder maa skrive alle lejlighedsangene … Han vinder nok ogsaa alle trivial pursuit-konkurrencer paa gruppemoedeseminarierne
13. januar 2010 kl. 16:26
Tror såmænd også at lærerinden får lov til at blive siddende. Og du har ret i at der burde være mere påtrængende og vigtige politiske udfordringer at tumle med. Men jeg har samtidig også svært ved at erindre en sag, som i den grad har fået mig helt op i det røde felt. Magen til direkte overgreb … ja jeg har svært ved at få luft og skal nok spare alle i andre læsere.
Dagens morsomste var nok en læser (Helle B.) på eb.dk:
“Tvungen madordning på Christiansborg!
Dét er humor: Der er blevet oprettet en Facebook-gruppe ang. “Tvungen madordning på Christiansborg”. Gruppen har i skrivende stund 22.256 medlemmer!!!
Madordningen skal angiveligt gå ud på:
“1) Sund og nærende vakuumpakket mad.
2) Buffeten i Snapstinget nedlægges og erstattes af køleskabe hvorfra maden nemt kan distribueres
3) Maden til mandag ankommer fredag og står på køl weekenden over.
4) Ved udflugter og møder ude i byen vil der naturligvis blive sørget for madpakker (2 stykker uspecificeret levebrød)
Madordningen betales af MF’ernes nettoløn, og som en bonus heraf frigøres en masse tid, når bilagsrod og diætregnskaber er en saga blot.”
13. januar 2010 kl. 16:50
På moderne dansk hedder det vist : “Det er sgu grineren”.
Kære Lars Løkke. Kunne du ikke lige finde dine gamle liberale lærebøger frem. Der er vist en hel du kunne trænge til at få læst op på. Lad nu være med at ride med på populistiske småbølger og vend tilbage til nogle sunde grundsynspunkter.
For pokker da hvor er det ved at være pinligt at være liberal.
Kristian Madsen har bare ramt så godt. Flot gået.
Men UHA hvor har han og oppositionen det let. Der er jo dømt ren gavebod fra den siddende regering.
13. januar 2010 kl. 21:32
Mange gode pointer i dagens indlæg, Jarl.
Karen-Ellemann-sagen viser jo bare, at man skal lære at kravle førend man kan gå; hun mangler selvfølgelig fortsat at mestre det politsike håndværk: Men det skal nok komme, for der og rigtig meget godt at sige om Karen.
Måske skal hun også lære lidt om TV-optræden. På dagen hvor hun alvor alvor røg ud i politisk stormvejr, har vi set Karen Ellemann live på DR såvel som TV2 for at forsvare sig – og hele tiden med et stort smil på læben. For pokker da, der må da være en spindoktor som fortæller ministeren, at der er en sammenhæng mellem overdreven smilen og lav troværdighed.
Men kom igen, Fru minister.
13. januar 2010 kl. 22:16
Er Ellemann meget andet end efternavnet? Er hun Løkkes forsøg på at please Uffe?
14. januar 2010 kl. 09:52
Jeg er som så mange andre liberale ikke ovenud begejstret for madpakkeordningen. Men omvendt er det, som Jarl nævner ikke verdens største problem eller ideologiske kampplads.
Til gengæld undrer mig er, at man kan tabe en så relativt god sag fuldstændig på gulvet.
Selve sagen – at man af hensyn til børn og travle forældre skal give børnene en ordentlig frokost i børnehaven – burde alt andet lige være relativt nemt at sælge.
I stedet har man lavet en ordning der er så bureaukratisk og som tilsyneladende ikke virker mange steder (jf. modstanden i Århus og historierne i København om sultne børn).
Når man nu i regeringen har besluttet sig for at lave en madpakkeordning, så er det direkte rystende, at en sådan sag ikke kan gennemføres og sælges bedre. Særligt når vi indenfor en kort årrække står med de noget mere upopulære forslag om reformer af dagpenge, efterløn mv.
vh
Anders K
14. januar 2010 kl. 10:28
6. Det kan sommetider være svært at argumentere for en sag (omend meget lille), som man ikke selv mener er god.
Karen Jespersen glemte måske et kort stund, hvor hun hørte til den dag forslaget så dagens lys. Hun må da også være helt rundtosset
.
Enten gennemfører man en gratis madordning uden alt det bureaukrati, eller også overlader man ansvaret for børnenes ve og vel der hvor det hører hjemme: Hos forældrene.
Der er så nogle forældre der ikke kan klare opgaven. Så må man hjælpe dem.
14. januar 2010 kl. 10:54
Det kan være at jeg stirrer mig blind på principperne, men jeg mener overhovedet ikke at det er en lille sag.
Den rører vel lidt ved det grundlæggende spørgsmål om børn primært er forældrenes eller statens ansvar. Og her har en angiveligt liberal minister valgt til fordel for sidstnævnte.
14. januar 2010 kl. 11:08
8. Du har en god pointe der.
14. januar 2010 kl. 11:24
Hvad blev der af rokaden? Dette cirkus var ikke sket under Fogh, vel?
14. januar 2010 kl. 11:28
10. Ahr. Fogh havde – trods alt – også taget hensyn til et dødsfald.
Der er trods alt grænser for kynismen. Selv for Fogh.
14. januar 2010 kl. 12:11
Dødsfaldet var ikke sket under Fogh!
Efterløn, madpakker, Radikale med i regering eller ej? Det efterlader indtrykket af en regering der sejler rundt! Det var ikke sket under Fogh.
14. januar 2010 kl. 13:47
Jeg fatter ikke den glorificering af Fogh-epoken, mange borgerlige forsøger at fremmane: Manden var fysisk- og mentalt total fraværende i de sidste to år af sin tid som statsminister. ALT sejlede i den periode, og derfor er det simpelthen de facto forkert at tale om, hvordan landet flød med mælk og honning i hans tid. Man må dog lade Fogh, at han har været god til at omsætte devisen: “Det handler ikke om, hvordan tingene i virkeligheden er, men om, hvordan de opfattes ude i befolkningen.” Tænk sig, der går stadig mange vælgere rundt og tror, Fogh var en helt usædvanlig principfast politiker, når sandheden er, han var det stik modsatte.
14. januar 2010 kl. 14:01
Vendingen med “mælk og honning” er ikke så heldig. “hvordan alting var fryd og gammen i hans tid”, ville have været bedre.
14. januar 2010 kl. 14:05
Set fra et liberalt synspunkt var Fogh en katastrofe som regeringsleder. Men den kynisme, som man uden tvivl bør have i det job, gjorde vel, at der var styr på skibet. Selvom kursen var forkert.
14. januar 2010 kl. 15:07
Hvad er Løkkes kurs – og hvem styrer skibet? At Michael Kristiansen hører til blandt Løkkes tre nærmeste rådgivere betyder vel at han mere end skeler til Fogh-tidens metoder. Nej?
14. januar 2010 kl. 15:47
Løkke holder kursen, desværre. Men mangler måske kynismen.
Derfor kan mange nok føle, at der er blevet mere “plads”.
På dansk: Man var “bange” for Fogh.
15. januar 2010 kl. 14:03
Ahh Jarl, Fogh var da en meget bedre leder end Løkke. Det tror jeg ikke der er mange i den danske befolkning der er i tvivl om. Men jeg tror heldigvis også der er mange der ser Løkke som en bedre leder en Helle T.
En tese: Fogh ville nok ikke kunne have lavet et bedre resultat for DK ved COP15, men han havde nok solgt den bedre til omverdenen. Og så har man indtrykket af at Lumumba-drengen ikke ville have fået et ben til jorden. Griner stadig lidt indeni over Løkke’s “Sorry for banging the bell”
15. januar 2010 kl. 14:17
18. Måske, men Foghs arbejdsforhold var anderledes. Han skulle holde styr på Bendtsen. Løkke skal forliges med en langt mere selvbevidst Espersen.
Der er mange “nok’er” og “tror” i din argumentation. Det gør dog, at dine teorier med al respekt er lidt svære at forholde sig til.
Men jeg er grundlæggende enig i analysen, at Fogh – da han var på toppen – var en langt bedre leder end Løkke er lige nu. Løkke har simpelthen ikke den erfaring, som Fogh fik i jobbet.
Målt på hans indsatsa under COP15 så er jeg også enig i, at Løkkes engelskkundskaber godt kunne trænge til at blive finpudset. Man må dog formode, at han i jobbet som statsminister til internationale topmøder i fremtiden får rig lejlighed til at øve sig og komme efter det.
Jeg hørte ham sige: “I’m sorry for this banging..”, hvorefter at han slog med hammeren i bordet.
15. januar 2010 kl. 19:34
Det er let at gøre sig lystig over Ellemann.
Men det er nok ikke let at være minister i en regering der gennemfører en tåbelig madpakkeordning og bagefter løber fra den.
Det er dem der har strikket ordningen sammen og stemt for den i Folketinget som er nogle fjolser. Ikke den minister som har fået til opgave at implementere lovgivningen.
Manglenede fingerspidsfornemmelse? Bah! Madpakkeordningen skal trækkes tilbage. Hvad er det også for noget at gennemføre sådan en omgang ineffektivt økonomisk fråds når staten har underskud?